Isolering Guiden - Byggeri.dk - Alt om isolering

Byggeri.dkIsolering Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Isolering af loft med betondæk i gammel stald

Spørgsmål

Hej Vi har indraget en gammel staldlænge til bryggers, og etableret gulvvarme. I væggen er der lecanødder fra tidligere ejer. Vinduerne er de originale gamle staldvinduer med indvendig forsatsrude i acryl. Men loftet er uisoleret, og vi skal have gjort noget ved det snarest. Det er med murede hvælvinger, og med støbt betondæk på loft. Hvordan isolerer vi loftet? Hvilket isoleringsmateriale skal anvendes, hvad med dampspær og i hvilken dimension. Og hvordan undgår vi at det bliver et tilholdssted for mus mv. ? Trine Buhl, Varde04/12-2012
Svar

Er der mulighed for at isolerer på oversiden af betondækket.
Og er der et almindelig koldt og ventileret tagrum?Tommy Eriksen, Skanderborg05/12-2012

Svar

Ja, til begge spørgsmål.Trine Buhl, Varde05/12-2012

Svar

Så gør det. På med en dampspærre og et (tyk) lag isolering derovenpå.

Man kan isolerer på undersiden, (lidt på samme måde som man isolerer massive vægge på indersiden), men det kan være svært at finde relevandte eksempler på metoden når det gælder betondæk.

Når man inddrager en stald til bryggers (og den derved opvarmes, endda til mere end 15 grader), skal bygningsreglementets krav til varmeisolering i nybyggeri overholdes. Tommy Eriksen, Skanderborg05/12-2012

Isolering af lystunnel.

Spørgsmål

Hej.. Vi har fået monteret oplukkelig tag-ovenlysvindue i vores badeværelse. Hvor meget isolering skal der monteres på lystunnelen til dette ovenlysvindue for at reglerne overholdes ? Jeg synes nemlig at der kommer "kold luft" oppe fra lystunnelen. Loftet er isoleret med 330 mm isolering.Søren Vammen, 8800 Viborg03/12-2012
Svar

Det er vel ikke usansynligt at der forekommer kuldenedfald?

Hvad er det for et fabrikat/type vindue og tunnel.

Hvis det er et Velux-produkt så er det ikke vist noget på deres tegninger. (Hvilket er fordårligt).
Der er ikke nogen tvivl om at f.eks. et rør skal isoleres. Ikke så meget af hensyn til kuldenedfald, men til kondens.

Måske skal det isoleres som et alm. ventilationsrør.Mogens Hansen, Skive03/12-2012

Svar

Ja, nu er det jo svært at vide om det er et almindeligt tagvindue eller ovenlyskuppel vi snakker om her, men kravene til isoleringen er faktisk det sammen, og lysningen udføres på sammen måde, der skal isoleres med min. 200mm isolering med uopvarmet loft.

Kan også være kold luft, hvis ikke damspærren er sikret ordentligt tæt rundt i lysningen og ud til damspærren i loftet.

www.koludabyg.dkRené Koluda, Kirke Helsinge09/12-2012

Isolering i 1978

Spørgsmål

Hej. Har købt et hus fra 1978, som er hunde koldt. På tegningerne kan vi se der kun er 4 cm. isolering i gulvet, hvad var minimum til isolering i 1978 ??? Hvis dette krav ikke er overholdt har man så nogen mulighed for, at køre en sag mod bygherren ??? Kender I til lignende sager ??? Mange hilsner SandraSandra Lund, Frederikshavn02/12-2012
Svar

Når du nu lige har købt hus så foreligger der nok en tilstandsrapport?

Ved du overhovedet ikke hvilke konsekvenser det har?

4, eller 5, cm isolering i gulvet er ikke meget, men nok lige akkurat nok til at overholde gældende krav. Lidt afhænig af konstruktionens udførelse i øvrigt. Herunder randisolering og/eller anvendelse af Leca eller Lecabeton. Jørn Andersen, Vojens02/12-2012

Svar

Hej Thomsen.
Er glad for at høre at jeg ikke lider det store varmetab.Men derfor er jeg jo godt gal i skralden over at de ikke udfører det som der står klart og tydeligt på arkitekt tegningerne. Mureren har endda indrømmet at han ikke har set ordentligt efter , at han ikke "plejede" at sætte kantisolering i.
MIT synspunkt er at når arkitekt har tegnet det med i projekt ja så skal det udføres!! det er vel ikke tegnet for sjovt?? Og så helt horribelt at samme arkitekt "tækkes" mureren og udmelder at det ikke betyder noget----flot arbejde.
Jeg har tænkt mig at bede om en "dekort" af hovedrådgiver, han har jo sagt god for det nu til mureren!!!Turbo, Allerød02/12-2012

Svar

Hej Jørn Andersen Vojens. Sjovt svar du giver mig !!!!
Selvfølgeligh er der en tilstandsrapport, men den siger ingenting om isolering af gulvene.
Har lige talt med en bekendt der har med forsikring at gøre, hvis der er lavet renovering af huset er det det år det renoveres i, lovkrav på eks. gulve gælder. Vores hus er gennemgribende renoveret i 2008, de har bare lige glemt det vigtigste nelig isolering og gulve ;(
Hilsen SandraSandra, Frederikshavn02/12-2012

Svar

Fornøjelsen er helt på min side.

Tilstandsrapporten og tilbud på ejerskifteforsikren udelukker helt og aldels muligheden for at retsforfølge sælger!

Hvis den "gennemgribende renovering" ikke har omfattet udskiftning af gulve er der intet krav om efterisolering af dem.

Selv med den nugældende energipriser er det nærmest økonomisk ufordelagtigt at efterisolere gulve.

Måske er det søassurance der er din bekendtes speciale? >)Jørn Andersen, Vojens02/12-2012

Svar

Må (desværre) give Jørn Andersen ret.
Fordi huset er renoveret i 2008, så er der ikke noget krav om at gulvene også skal være ført op til 2008 standard.
HENRIK, Nn,nn,03/12-2012

Manglende kantisolering.

Spørgsmål

Håber der er en klog som kan svare mig på følgende.

Jeg har fået bygget et nyt hus, -randfundament,- 2 lecablokke som sokkel og støbt terræn med vandbåren gulvvarme i.

Problemet: mureren har glemt at komme den projekterede 20 mm lodrette randisolering i mellem terrændæk og sokkel!!

Min rådgiver siger at det ikke betyder noget hvorimod jeg mener at jeg kommer til at fyre for fuglene!!!
Har jeg ret og hvordan kan det løses??
Turbo, Allerød29/11-2012
Svar

Selvfølgelig betyder det noget.
Forøvrigt er det ikke længere at normalt kun af bruge en standard 33 cm lecablok til øverste del at soklen.
Det skal normalt være en lecaterm, altså med isolering i midten.

Nå, men tag er foto at den manglede 20 mm isolering og send det med en mail eller anbefalet brev til entreprenøren og kræv at sokkelisoleringen udføres som foreskrevet med de 20 mm isolering.

Derefter fyrer du din rådgiver og går ud og finder en som har forstand på det han/hun arbejder med.
Henrik , nn, nn,29/11-2012

Svar

Der er lagt en lecatherm som øverste sokkelafslutning. Men der vil vel stadig være et linietab lodret nedad?? Jeg har fået lavet et stort bryggers med istøbt gulvvarme i terrændæk, her har man helt overset fra arkitekt side at der skulle have været en kantisolering mellem dæk og opkørsel til den dobbelte bryggersdør, dvs. at der er direkte forbindelse mellem dæk og rå beton udenfor , og uden nogen leca imellem!!
Her siger min rådgiver også at det ikke betyder noget!turbo, Allerød29/11-2012

Svar

Det er selvfølgelig rigtigt at det der etableres en kuldebro ved døren. Og at det måske ikke har den store betydning.

Men hvad er din rådgiver ansat til? At føre tilsyn eller at fortælle dig hvordan du styrer byggertiet?
Den slags helt almindelige detaljer som det omtales skal han/hun naturligvis være sikre på udføres korrekt!

Eller er rådgiveren så skvattet eller sammenspist med entreprenøren at han/hun reelt er værdiløs!Mogens Bentsen, Slagelse30/11-2012

Svar

, 30/11-2012

Svar

Hej Mogens.
Ja du har ganske ret, det burde være ham og ikke jeg som afslørede og påtalte de nævnte fejl og mangler.
Jeg har været meget naiv, jeg har ladet arkitekten anvise Hovedentrepenøren og de kommer begge fra samme by på den anden side af Storebælt. Jeg havde dog forventet at arkitekten som er min hovedrådgiver at han var "min" mand, tilsyneladende har jeg taget fejl.
Nogle gode ideer til hvad jeg kan stille op????, 30/11-2012

Svar

Randisoleringen udføres primært for at sikre adskillelse mellem dæk og sokkel. Altså en planlagt brudlinje. Formålet er ikke isolering, det er sekundært.

Det er måske et problem ved dine dobbelte bryggersdøre hvor beton møder udendørs beton uden isolerende materiale imellem. Det er ikke en god løsning rent isoleringmæssigt, men måske er der en god grund til at man ikke ønsker lecablokke eller andet til at bryde samlingen mellem udendørsbelægning og indendørsbelægning ? En dobbeltdør ind til et bryggers siger mig at du vil have mulighed for at køre noget tungt/bredt ind i bryggerset ? Så er det nok fornuftigt rent konstruktivt at lave et rent stød uden isolerende materiale imellem indendørs og udendørs belægning.M.Thomsen, Horsens30/11-2012

Svar

Hej Thomsen .
Er det nu rigtigt??
Jeg har jo istøbt vandbåren gulvvarme, og skal den ikke være "indkapslet som a al i et badekar??? Som konstruktionen er nu ledes min gulvvarme vel ud i sokkel vandtret og lodret ned i sokkel og fundament!!!!Det er vel ikke meningen ??
Du har ret med at den dobbelte bryggersdør skal kunne bære en tung overkørsel men derfor kan man vel godt lave noget som isolere bare lidt?? F.eks randisolering under et overliggende klinkebeklædning??turbo, allerød30/11-2012

Svar

Jo, kantisoleringen/brudlinjen burde have været udført. Det er standard at udføre med kantisolering. Du bør få konpensation for at den mangler. Men du skal ikke være så nervøs over varmetab, for gulvet har jo kontakt med bagblokken i sokkelen - som jo er på den varme side. Ingen is på koen der.

Nu kender jeg ikke din færdige konstruktion, men ved bryggersdøren kunne man godt udføre isolering mellem betonlagene og dække det med klinker efterfølgende. Det var også bare en tanke, sådan set fra en praktisk synsvinkel - som dine rådgivere måske også har men ikke formår at forklare dig. Når det er sagt, så udviser dine "professionelle" folk på din byggesag ikke til at bruge ret mange kræfter/tid på tilsyn og kvalitetsopfølgning. Betaler du noget for det?M.Thomsen, Horsens30/11-2012

Svar

Hej Thomsen igen.

Ja jeg betaler en formue for det . Min rådgiver er et velrenomeret arkitektfirma. Jeg har betalt dem 130.000,00 for at tegne huset og føre tilsyn.
Måske i overkanten for dette stykke arbejde???Turbo , Allerød30/11-2012

Svar

Jo det er desværre et godt velrenommeret firma ( endnu, ku være man skulle lægge deres navn ud på nettet så andre ikke havner i samme suppe das med dem som jeg:(:(:(. )
Jeg blev anbefalet dem af en kollega og stolede naivt på deres pral om kvalitets arbejde.

Reelt er det mig som foretager tilsynet men som han får betaling for.
Han kan vel stilles til ansvar når byggeriet er færdigt???Turbo, Allerød30/11-2012

Svar

Du må ikke vente til byggeriet er færdigt med stille din rådgiver til ansvar.
Det er stort set for sent at få noget ændret når huset står der.
Den andel af de 130.000 kr. som omfatter tilsyn er nok stort set spildt.
Kontakt et rådgivende ingeniørfirma i lokalområdet og bed om hjælp til at få foretaget et ordentligt tilsyn. Henrik, nn, nn,01/12-2012

Svar

Hej

I dag er der specifikke krav til linietabene ved både fuldammenter under ydervægge og under vinduer/døre som går til gulv, og tabet her skal fremgå af den udførte enegibehovsberegning, som du har fået udført inden igangsætning af projektet.
Kantisoleringen er en vigtig del af isoleringen (ud over at adskille beton og fundament), og kan ikke umiddelbart undværes.
Jeg har erfaring med lignende sager hvor arkitekten og hovedentreprenøren "er gift med hinanden" og tilsynet er udført meget lemfældigt!
I et lignende tilfælde med tilsyn fra arkitekt, er der eksempeltvist konstateret følgende: Skimmelsvameangreb i trækonstruktionerne, forkert gulvisolering, ingen kantisolering flere steder, ingen bindere mellem Lecatermblokke og terrændæk, manglende indstøbning af gevindstænger i fundament (min 60 stk.), kuldebroer med risiko for kondensdannelser, aftræk fra emhætte ender i loftskonstruktion, garagegulv ikke isoleret overalt som beskrevet, forkert fald på garagetag.........
Nu er byggefirmaet gået konkurs, og derefter står så slagsmålet om hvem der skal have aben, men et er sikkert: Det ender ikke med, at bygherren står med det hus de drømte om ved planlægningen.www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev01/12-2012

Svar

DBU, kantisoleringen burde have været lavet. Er også enig i det øvrige du skriver.
Men at den er en v i g t i g del af isoleringen er jeg ikke enig med dig i. Den indgår rigtigt nok i linjetabsberegningerne, men i praksis vil det ikke betyde meget for varmeregningen om den er der eller ej. Det er som at sammenligne 4 minutters udluftning med 5 minutters udluftning - det er bagateller.

Betonpladen støder op imod en opvarmet bagblok, ligesom bagmuren i en hulmur. Der er jo isolering i lecatherm-blokken, og derfor at regne som en hulmursisolring.
Jeg fastholder at den primære funktion af en kantisoleing er at adskille fundament og betondæk rent konstruktivt så der er dels en ren brudlinje og at der er en komprimerbar afstandsstykke mellem de to bygningsdele.M.Thomsen, Horsens01/12-2012

Svar

Hvor er det bare perfekt med alle de indlæg.
I bekræfter mig bare i at jeg bliver taget ved næsen.
Der står klart og tydeligt på arkitekt tegningerne: (MU). 20 mm kanisolering mellem dæk og fundament-- når det er beskrevet så har det vel en betydning ikke??
OG min arkitekt havde i førte omgang godkendt fundament/dæk og vi udbetalte 350.000. Det var efterfølgende mig selv som fandt den manglende kantisolering. OG der må alt andet lige da ske et lodret vametab fra dæk til fundament??Turbo, Allerød.01/12-2012

Svar

Da jeg krævede en forklaring af min arkitekt hvorfor han ikke krævede det beskrevne gennemført sagde han: da der er intakt radonspærre er det ikke nødvendigt at rette op på den manglende kantisolering, --den var alligevel ikke medtaget i linietabs og U-værdi beregningerne!!!

Er det ikke bare en dålig undskyldning for at slippe for kritik over at det er bygherren som selv har fundet fejlen og ikke ham selvom han er betalt for dette arbejde???Turbo, Allerød01/12-2012

Svar

DBU: skal der være bindere mellem lecatherm blok og terrændæk??? Det tror jeg sku ikke de har lavet hos mig.
Og nu du nævner garagen: jeg har "sammenkoblet" min garage med hovedhuset, er bygget ind på den ene langside. Har fået lagt gulvvarme også der og har flyttet al teknik derud og vaskemaskine /tørretumbler (nærmest et stort bryggers) .
Her var der også beskrevbet 20 mm kantisolering, dette har mureren også overset.
Arkitekt siger det ikke betyder noget. Ja som du skriver, han er vist "gift" med min Hovedentrepenør.Frustrerende som den branche kan være "rådden".Turbo, Allerød01/12-2012

Svar

Hej igen
Hvad har fået dig til at flytte al teknikken ud i garagen, etablere gulvvarme her, og er dette regnet med i energibehovsberegningen?
Det er i hvert den forkerte vej at gå rent energimæssigt, og din byggetilladelse skal også omfatte dette område som opvarmet areal!

Ifølge Webers beskrivelser, bør der etableres fast forbindelse ind i betonpladen fra lecathermblokkene som hovedregel, hvis betonpladen ikke går ind over fundamentet!

Det er rigtigt at linietabene muligvis overholdes, selv om der mangler kantisolering, men det kræver en eftervisning, og du har ikke fået det du har betalt for.www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev02/12-2012

Svar

Hej DBU.
Jeg flyttede teknik mv ud i garagen for at få mere plads inde i huset. Desuden er det "rart" med en opvarmet garage.
Du rammer lige plet med hensyn til kantisoleringen etc. --jeg får ikke det som jeg har betalt for, det står jo tydeligt på tegningerne. At min rådgiver så uden min accept siger til håndværkerne , at det behøver de ikke rette op på..---ja det gør mig sku rasende.Men der er jo den m,ulighed at min rådgiver kommer til at bøde for det efterfølgende.Turbo , Allerød02/12-2012

Svar

Til DBU.
Og linietab --alt andet lige så mangler kantisoleringen og dermed må mit gulvarme anlæg( varmepumpe/luft til vand) jo skulle køre forholdsvis mere end hvis tingene havde været iorden ikke??Turbo, Allerød.02/12-2012

Svar

Uden kantisolering taler vi om et øget linjetab i omegnen af 0,01 W/mK - hvilket er usvigeligt lidt i praksis.

Hvis man omregner det til dagligdags adfærdsmønstre, så svarer det stort set til om du er 3 sekunder om at lukke din hoveddør hver gang du går ud af den eller 2,8 sekunder om det...

Uanset hvad, så bør du anmode om nedslag i både udførelsesudgifterne samt i tilsynsudgifterne, da de ikke harmonerer med det du har betalt for. De har snydt dig, og det er smart - det er bare dumt at blive opdaget ! Og det er de åbenbart. Sørg for at få din dokumentation iorden i form af skriftlige tilbagemeldinger fra både udfører og tilsn om at de ikke har udført det de skulle. Og så hen til advokaten hvis de ikke makker ret. M.Thomsen, Horsens02/12-2012

Svar

PS: Der skal iøvrigt kun udføres bindere mellem lecasokkel og betondæk h v i s der er 2 skifter leca-thermblokke OG kantisolering. Hvis ikke, er det ikke nødvendigt - ifølge Weber... ;-)
M.Thomsen, Horsens02/12-2012

Svar

Super at høre at jeg ikke taber de store varmemængde.
Men jeg er godt gal i skarlden når de ikke udfører det som der står på arkitekttegningen. Det står der vel ikke for sjov.
Min arkitekt har tegnet huset, fører tilsyn,har anbefalet håndværkerne, siger nu pludselig god for IKKE at etablere randisoleringen---"det betyder ikke noget" .
Hvem er det lige han tækkes mig eller håndværkerne??
Turbo, Allerød02/12-2012

Svar

Du kan jo få dem til at lægge 100mm ekstra isolering på loftet, så er du rigeligt dækket ind varmetabsmæssigt for den manglende kantisolering.
Nu er det meget svært at kommentere hvilken aftale du har med din arkitekt, for hvis han har beslutningskompetencen til på dine vegne at føre byggeriet færdigt i praksis, har han jo lov til at indgå visse kompromisser med de udførende firmaer. Men hvis det er noget med at han ikke har ført tilsyn, og efterfølgende (via dig) får at vide at de har afveget fra det aftalte(byggetegningerne og byggemødereferaterne), så har han et problem - som du bør foreligge ham og kræve et rimeligt stort nedslag i tilsynshonoraret for ! M.Thomsen, Horsens02/12-2012

Svar

Til Thomsen.
Jeg har en skriftlig aftale , ---ser lige på den.
Men du rammer plet, han havde blankt godkendt fundament UDEN anmærkiniger, det er først ved udbetaling af 2. rate at jeg finder ud af at der mangler helt kantisolering og iøvrigt at murer ikke har brugt de krævede 50mm randisolering under partier men istedet sat 30mm her. DVS. jeg finder fejlene, jeg gør arkitekt opmærksom på det og først derefter beder han murer om en forklaring OG godtager UDEN at jeg har haft lejlighed til at acceptere hans "laden OK".Turbo, Allerød02/12-2012

Svar

Thomsen:
Jeg finder fejlene. Efterfølgende skriver arkitekt til murer: da der er intakt radon og fugtspærre og da randisoleringen alligevel ikke er med i linietabet, JA ---skal de ikk rette op på deres manglende udførsel!!!
Det ville være passende med et stort nedslag i tilsynshonoraret og så kunne han jo passene tilbagebetale det beløb som mureren har sparet ved ikke at skulle skære terræn op og lave det som der er beskrevet!!
Så kunne murer og arkitekt slås indbyrdes om den dekort:):):)Turbo, Allerød02/12-2012

Svar

Hej igen

Der er nogle minimumskrav til linietab, og er de ikke overholdt kan byggeriet ikke godkendes, og som jeg forstår det er der ingen kantisolering ved bryggersdøren og dermed opfyldes minimumskravene til linietab ikke.
Du kom lidt hurtigt fra det med varme i garagen, og der kan virkeligt være et problem her, hvis det ikke er medregnet i energibehovsberegningen fra starten af.
Når dit byggeri er færdigt, skal du aflevere en xml-fil med energibehovsberegningen på det faktisk opførte hus til en certificeret energikonsulent, som er garant overfor det offentlige, for at byggeriet opfylder kravene i bygningsreglementet, og faktisk er det sådan, at hvis der er afvigelser fra beregningen, til det faktisk udførte, skal energikonsulenten bede dig om at rette beregningen til, så den er i overensstemmelse med det udførte byggeri.
Energikonsulentens arbejde er altså at kontrollere, at jeres egne beregninger er i overensstemmelse med fakta!

Til M. Thomsen: Du har ret med hensyn til det med bindere, men jeg ser sjældent at der kun er 1 række Lecaterm-blokke, og aldrig at der mangler kantisolering (kun i tilfælde som her)
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev02/12-2012

Svar

Nu kender vi jo ikke konstruktionen i detaljer, DBU. Den kan godt være i orden iht BR10 linjetabskrav om max 0,12 W/mK såfremt visse betingelser i de omgivende dele er opfyldt. Derfor kan man i min bog ikke blindt kategorisk sige at det er ulovligt byggeri. Det bør arkitekten og energikonsulenten vide.

Indrømmet, det virker som om d'herrer fra byggefirmaet/arkitektfirmaet springer over hvor gærdet er lavest.M.Thomsen, Horsens02/12-2012

Svar

Til DBU og Thomsen. Fantastisk med jeres dialog. Og bedrøvende at det netop er mig som skal rammes af det med manglende kantisolering, som i ellers aldrig ser.
DBU: der er ingen kantisolering ved den dobbelte bryggersdør(2.2m bred).Endvidere er mit samlede vindues areal 39 %, jeg har spurgt arkitekt om der er indsendt energirammeberegning med ansøgning---ja siger han. Netop fordi jeg ved at energimærkningen vel bliver "tungere" at få når der er så meget vindues areal. Det med garagen og gulvvarme, det var et ønske fra min side, der er søgt om det hos kommunen og ikke været noget problem med at få tilladelsen.
DBU og Thomsen: ville det ikke være ok at afkræve arkitekt nedslag i honorar pga.manglende tilsyn og afvigelser fra hovedprojekt??
Og tak til jer begge for dialogen, det virker som om i ved hvad i snakker om.Turbo, Allerød02/12-2012

Svar

Du skal da i hvert fald have udbedret nogle ting, og om du kan få et nedslag i tilsynshonoraret må være et forhandlings/juridisk spørgsmål!!www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev04/12-2012

Svar

Til DBU.
Det er vel for sent at få udbedret fejlene med den manglende kantisolering??
Så skal de jo til at skære op i terrændækket med risiko for at skære ned i de nedstøbte wirsbopex gulvvarmerør??Turbo, Allerød04/12-2012

Svar

Det er ikke dit problem at udbedre manglerne, da du har et byggeri, der ikke kan godkendes!

Energikonsulenten er nødt til at skrive, at byggeriet ikke kan godkendes, da minimumskravene ikke er opfyldt.www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev04/12-2012

Svar

DBU:
jeg har odaget at de har skåret Radon spærren væk der hvor vinduerne skal sættes ind i murhullet. Derefter har de muret en slags drypkant op så vandet ´kan løbe fra vinduer og ned på kant og "ud over" sokkel.

Er det korrekt?? Jeg troede faktisk ikke at man måtte skære i en radon spærre!!!Turbo, Allerød05/12-2012

Svar

"Hærværk" på radonsikringen ses ofte i dagens byggeri, da ikke ret mange tager det alvorligt.

Jeg ved jo ikke hvordan din radonsikring er udført, men den skal selvfølgelig være tæt mod radonoptrængen til boligen fra undergrunden.

Det påregnes, at man indenfor en overskuelig fremtid lader måling af radonkoncentrationen i boligen, være en del af en tilstandsrapport, så det er noget man skal være opmærksom på!

Man regner med at der dør ca. 300 personer om året p.g.a. radon som er en radioaktiv gasart, som findes i undergrunden overalt i en eller anden koncentration.www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev06/12-2012

Svar

DBU.

Tak for dit svar. Min radon går fra: støbt ind under terræn, kryber så op langs en 100 mm leca hvor vinduesparti ska hvile på. Det er den vandrette del af sikringen hvor partiet hviler på som de har skåret væk. Jegvil sige til dem at de skal lægge noget pap mellem leca og bundramme af vinduer/døre, lyder det ikke ok??Turbo, Allerød06/12-2012

Svar

Det skal være tæt ligesom en dampspærre, og altså klæbes tæt sammen.www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev07/12-2012

Svar

Hej DBU. Ja såhar jeg i torsdags haft møde på byggegrund med med mi arkitekt og Hovedentrepenør.
Jeg spurgte havordan de ville komme omkring den afskårne radonspære under dørpartier: dee sagde at de klodsede rammen op, isolering under og fugebånd til at fuge mod. Altså ingen pap til at dække over den manglende radon.

Er det ikke en klokke klar fejl i byggeriet??
Arkitekt har sagt god for den løsning!!!Turbo, Allerød09/12-2012

Svar

Hvis radonspærren afsluttes indenfor fugen under vinduet, så der kan trække radon op i rummet, er det forkertwww.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev10/12-2012

Svar

Endnu et spørgsmål til jer byggekyndige.

Nu er der sat døre og vinduer i::):)
Jeg har 2 spørgsmål:

1) der er brugt PU skum til isolering mellem lysning og døre/vinduer: er det OK

2) Døre: rationel døre er under composit stykket i bunden fra fabrikken monteret med et træstykke af fyrretræ; plejer man ikke at fjerne dette før montage?? mit sidder stadig på samtlige døre!! det vil vel betyde at der er en kuldebro her for nu er der jo ikke plads til at stoppe ud mellem leca blok og dørparti!!
Har jeg ret???

VH
TurboTurbo, Allerød16/12-2012

Svar

1) Spørg ham der skal skifte vinduerne om 20 år.

2) Aner det ikke, spørg Rationel.

Held og lykke fremover :-)M.Thomsen, Horsens16/12-2012

Svar

Hvor uheldig kan man være. Det jyske firma som bygger mit hus har selvfølgelig haft et lokalt blik firma til at lave stern, vindskeder, tagnedløb. Resultat: bæringer til tagnedløb sidder i forskellige skifte højder på mursten, skorstensinddækning af zink er klippet i fri hånd::((

Der er ikke grænser for hvor ringe håndværk der bliver leveret.
Alle faggrupper laver fejl på mit hus:(:(:(
Hvad kan jeg stille op?? Giv mig nogle brugbare hints derude i Danmark!!!!turbo, Allerød01/02-2013

flamingo kugler mellem etageadskillelse

Spørgsmål

hej vi er ved at isolere vores hus , vi har hørt man ikke må bruge flamingo mellem etageadskillelse da det kan smelte ved brænd er det rigtigt på forhånd tak leila pedersenleila pedersen, fredericia27/11-2012
Svar

Helt rigtigt.Ib Moe, Vordingborg28/11-2012

Svar

Ja, det ikke kun smelter, men brænder også ret godt, så må selvfølgelig ikke anvendes i etageadskillesen, som jo også skal opfylde brandkravene, hvilket kun er muligt at opnå hele bats og forskalling eller glødefast tråd.

www.koludabyg.dkRené Koluda, Kirke Helsinge02/12-2012

Næste side »« Forrige side

Isolering

Celluloseisolering

Energibesparelse

Facade tætnings kit

Fugebånd

Gulvisolering

Hulmursisolering

Isoleringspaneler

Kælderisolering

Lydisolering

Tagisolering

Vindspærre

Vægisolering

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • DAFADAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.