Isolering Guiden - Byggeri.dk - Alt om isolering

Byggeri.dkIsolering Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Isolering omkring vindue

Spørgsmål

Jeg har en traditionel gammel KHB'er lejlighed og der er ikke isoleret omkring vinduerne eller bag træpanelerne omkring og under vinduet. Derfor er det rigtig koldt og meget af radiatorvarmen forsvinder ud den vej (målinger har vist det). Er det muligt at gøre selv, uden at fjerne træpaneler og vinduesplader? Kan en håndværker evt., gøre det uden at fjerne det?Christina, København K07/03-2011
Svar

Hvis det er en ejerlejlighed kan du jo isolere dine ydervægge på indvendig side.
Problemerne omkring vinduerne er kuldebroerne, altså udmuringen mellem for og bagmur i vinduesfalsen. Det er ikke mrnt at gøre noget reelt ved.Rasmus Wyrtsh, Ballerup07/03-2011

Hulmursisolering

Spørgsmål

Er det muligt selv at blæse Rockwool Hulrumsfyld ind en hulrumsmur og i så fald hvad er den bedste metode? Jeg har et ca. 1x7 m. (7 m2) stort område hvor jeg har opdaget at der mangler hulrumsisolering i et 5 cm. bredt hulrum.

Hvis ikke det er let at gøre med Rockwool vil jeg gerne vide om der er andre isoleringsmaterialer der er gode til formålet og lette selv at isolere med.

På forhånd takJørgen, Århus28/02-2011
Svar

Det er nemmere med flamingo granulat, det deler sig nemmere ud, og kræver derfor mindre udtagning af sten.

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland28/02-2011

Udvendig isolering ved påforing af bøgeeternit

Spørgsmål

Vores hus skal have ny tagbelædning. Bølgeeternittaget er 37 år gammelt. Vi vil gerne have isoleret til BR10 standard. Ved udvendig isolerinig ved påforing/påbygning på existerende plankespærkonstruktion med loft til kip (spær på rem-ås-rem) - hvordan sikrer man tilstrækkelig ventilation af både de gamle spærene og de nye påforinger?
MVH
Jens Jens Bladt, Køge28/02-2011
Svar

???
De skal ikke ventileres.
De er jo døde forlængst.Poul E. Hansen, Ballerup28/02-2011

Svar

Det er korrekt hvad Poul skriver, der skal ikke etableres yderligere ventilation end den der er under tagpladerne.

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland28/02-2011

Isolering af et frit stående hus

Spørgsmål

Hej, jeg har et lille fritstående bindingsværkhus. Det skal bruges som køkken. Indervæg bliver gipsplader på lægter, væv og maling. Hvordan bygger jeg min vægisolering op? Starter jeg udefra med vindpap, så isolering, så dampspærre og så gips eller...? Ydervæg skal pudses senere på året. Mvh HansHans, Karise28/02-2011
Svar

Det bedste er at du laver en ny vindtæt væg indvendig med 50mm afstand til ydervæggen opbygget med vindpap, regler/lægter, isolering, dampspærre og gipsplader som du selv foreslår. Samtidig skal du sørge for at hulrummet mellem ydervæggen og den nye indvendige isolrede væg bliver vel ventileret. Det kan du f.eks. gøre ved at etablere udluftningsspalter med insektnet for oven og for neden i facaden.


M.Thomsen, Horsens28/02-2011

Isolering af udhus

Spørgsmål

Hej Jeg har et udhus, hvor væggene er brædder, der er sat på ydersiden af et skelet af lægter. Loft/tag er det samme - blot med tagpap på taget (fladt). Hvordan isolerer jeg bedst udhuset? Hvad er "rækkefølgen" - er det ydervæg, mellemrum (og hvordan sikrer jeg i givert fald at der bliver et mellemrum), vindpap, rockwool. Kan jeg også isolere under taget? Ser frem til et godt svar - meget gerne med en illustration af fremgangsmåden.Mogens Nørskov, 2765 Smørum25/02-2011
Svar

Kommer jo helt an på om det bare skal isoleres så det er nogenlunde frostfrit, eller om det skal isoleres, så det kan varmes lidt op... ?

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland27/02-2011

Svar

Gerne så det kan varmes lidt op. Mogens, Smørum27/02-2011

Svar

Hvor meget plads har de i dine vægge og i loftet... ?

Det ville være nemmere hvis du havde et billede af det, for lidt svært at forstå din opbygningen som den er pt.

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland27/02-2011

Svar

Beklager jeg ikke har reageret i lang tid, men nu er jeg klar igen. Hvordan kan jeg sende billeder til dig? Mogens, Smørum09/04-2011

Næste side »« Forrige side

Isolering

Celluloseisolering

Energibesparelse

Facade tætnings kit

Fugebånd

Gulvisolering

Hulmursisolering

Isoleringspaneler

Kælderisolering

Lydisolering

Tagisolering

Vindspærre

Vægisolering

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • DAFADAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.