Isolering Guiden - Byggeri.dk - Alt om isolering

Byggeri.dkIsolering Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Isolering af kold mur

Spørgsmål

Hej,

Jeg vil gerne isolere mod en kold murstensmur (indvendigt). Skal der være afstand mellem isoleringen og murstensmuren, eller må jeg lægge isoleringe helt op af muren, så opbygning bliver: Mur, isolering, dampspærre, gipsplade? Eller skal der være et "hulrum" mellem muren og den nye isolering?

Mvh MikkelMikkel, Farum07/09-2010
Svar

Hvis din mur er en hulmur er det ikke nødvendigt.
Men hvis den er massiv er det alt andet lige en fordel med lidt luft.
Primært fordi en murstensmur ikke nødvendigvis er vandtæt.Finn Nyberg, KBH07/09-2010

Dampspærre ved isolering af etageadskillelse mod loft

Spørgsmål

Hej,
Jeg bor øverst oppe i en gammel etageejendom. Jeg har fået isoleret etageadskillelsen op mod loftrummet og tænker at jeg bør opsætte dampspærre inden jeg sætter gipsplader op i loftet. Når jeg læser om dampspærre her på nettet understreges det alle vegne, at man skal sørge for, at den er fuldstændig tæt, hvilket sådan set er logisk. Men hvordan undgår jeg at gennemhulle den, når jeg skruer forskallingen til mine loftplader op? Hvad skal man gøre for at sikre tætheden omkring skruerne? Eller skal man egentlig kun bekymre sig, hvis man fjerner en skrue og dermed efterlader et hul?
Måske er jeg overforsigtig, men jeg vil bare gerne forstå det :-)
Københavneren, København06/09-2010
Svar

Ja, du er lidt overforsigtig...;)

Man kan jo ikke undgå huller ved opsætning af forskalling osv.. og dette giver ikke efterfølgende problemer, da forskallingen klemmer samlingen tæt.

Det vigtigste er faktisk af samlinger og kanterne forsegles med passende klæber og tape, da det tit er her man ser utætheder af dampspærren.

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland06/09-2010

Isolering af varmtvandsrør i etagebyggeri

Spørgsmål

Vi er en lille ejerforening (1 opgang) i en 100 år gammel ejendom (5 etager) i København. Varmtvandsrørene (og alle andre rør for den sags skyld) er uisolerede, så vi tænker på, hvor meget man ville kunne spare ved at isolere disse - de afgiver jo også varme om sommeren. Projektet kompliceres af, at man ville skulle ind i hver enkelt ejerlejlighed og fjerne hvad der måtte være af rørskjulere og lignende, som efterfølgende skal retableres.

Findes der tommelfingerregler for hvilken besparelse man vil kunne forvente i en etageejendom (en rapport fra SBI nævner, at på landsplan går halvdelen af varmtvandsenergiforbruget til spild)?

Tør nogen give et groft overslag på hvad et sådant arbejde ville komme til at koste?

Gives der nogen form for offentligt tilskud til sådant arbejde?

Andre erfaringer / kommentarer?Kim Jensen, København02/09-2010
Svar

Jeg skyder lige lidt fra hoften.
Jeg er ret sikker på at det IKKE er økonomisk forsvarligt.
Besparelsen kan kun opnås såfremt varmeafgivelsen sker til områder hvor der ikke er opvarmet. Altså udendørs, i trappeopgang og evt. kælder.
Hvorfor skal I ind i den enkelte lejlighed?
Den v arme der afgives fra de varme vandrør medvirker jo til rumopvarmningen - i fyringssæsonnen.
Der kan være andre grunde til at isolerer rør, f.eks kondens fra koldttvandsrørene.

Hvis der (måske) skal være økonomi i foretagenet tror jeg at I skal konsentrere jer om rørføring i ovennævnte områder.
Prøv at kontakte et VVS-firma med speciale i rørisolering.Lasse Høst, Køge02/09-2010

Svar

@Lasse Høst: Tak for input!

Varmtvandsstigrørene går op gennem de enkelte lejligheder i hhv. køkkener og badeværelser. Isoleringen af disse rør ville således skulle udføres et stykke ad gangen inde i hver enkelt lejlighed.

Det er netop varmeafgivelsen om sommeren, der har født ideen; et 60gr varmt rør, der står og varmer, når der er 30gr udenfor....
Kim Jensen, København02/09-2010

Svar

Jeg er lodret uening med Lasse.
Tilbagebetalingstiden på rørisolering vil med stor sandsynlighed være mindre end 5 år.
Måske endda endnu mindre.
Prøv f.eks. at checke en hjemmeside som www.byggeriogenergi.dk
Her vil du se at at ved statistikken over energimærkerapporter er den største andel af realiserbare besparelser angivet ved varmeanlægget og rørisoleringHenrik, nn, nn02/09-2010

Svar

Jeg kan ikke finde noget om vandrørsisolering eller energimærkerapporter på omtalte site.
Og såfremt stigrørene i ovennævnte spørgsmål alligevel er fremført i opvarmede områder er der kun en beskeden besparrelse. Nemlig i sommerperioden.
Der kan som sagt være komfortfordele, heriblant begrænsning af kondens.Lasse Høst, Køge02/09-2010

Svar

Lasse - det er måske heller ikke verden mest tilgængelige hjemmeside.
Men så prøv at se her :
www.energitjenesten.dk
Der er ingen tvivl om at isolering af rør betaler sig. Og tilbagebetalingstiden er endda meget kort.Henrik, nn, nn02/09-2010

Svar

Tak for det.
Men forudsætningerne er jo som skrevet står:
"... efterisolering af et 21 mm varmerør med rørskål. I tabellerne er temperaturen i røret 50°C, omgivelsernes temperatur er 10°C (uisoleret rum), olieprisen er 8,00 kr/l og kedlens virkningsgrad er sat til 85%."

Det er der jo lige præcis ikke tale om her. Det er derfor jeg mit første indlæg skriver at det, (formodentligt) ikke er økonomisk rentabelt at isolerer varmtvandsrør i opvarmede rum.

Der er jo ikke noget varmetab fra varmtvandsrør i fyringssæsonnen. Om varmen i boligen kommer fra radiatorene eller fra vandrørene kan være hip som hap. Det er fjernvarme enheden i kælderen der leverer kalorierne.

Derimod er det kollosalt forsvarligt at spare på det varme vand. :o)Lasse Høst, Køge02/09-2010

Svar

Lasse
Den går altså ikke !
Der er et utilsigtet og ikke styrbart varmetab.
Det kan godt være, at du mener varmetabet ikke er betydeligt, og det kan også godt vare at tilbagebetalingstiden bliver længere - men det er uden tvivl rentabelt.
Densuden så er der jo også lige reglerne i DS452 Norm for termisk isolering af tekniske installationer.
Hvis normen skal overholdes, så er der jo slet ingen tvivl om at rørene skal isoleres.
Men prøv evt. også Rockwools hjemmeside. Der er et lille program hvor beregninsforudsætninger kan indsættes.Henrik, nn, nn03/09-2010

Svar

I den SBI-rapport jeg nævnte i det oprindelige indlæg (SBi 2009:10 "Varmt Brugsvand - Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger") konkluderes det at:

"Det samlede forbrug til varmt vand vurderes at være ca. 50 PJ pr.
år svarende til, at hver person anvender ca. 250 W hver time døgnet rundt til
varmt vand. Af de 250 W er ca. halvdelen varmetab fra installationer især fra
cirkulationsledninger. Et standby-tab, der hidtil ikke har været fokus på.
Der har siden energikrisen i 70''erne og især inden for de senere år via
nye lovmæssige energikrav været megen fokus på isolering af klimaskærm,
herunder udvikling af lavenergiruder og ikke mindst udvikling af A-pumper. Interessen for reduktion af energiforbrug til varmt vand og især cirkulationssystemer har ikke været stor. Årsagen kan være, at energiforbruget
hertil har været undervurderet, og at der ikke er bevidsthed om, hvor stor en
andel cirkulationstabet reelt udgør. Kampagner om energibesparelser på
varmt vand har primært drejet sig om at reducere selve forbruget af varmt
vand."Kim Jensen, København03/09-2010

Svar

Ok. Jeg giver mig.
Jeg var ikke klar over at der var så relativ god økonomi i at isolere varmtvandsrør. (Bla. fordi en stor del er arbejdsløn og kun en lille del materialer)

Men jeg tager forbehold for den med det utilsigtede og ikke styrbare varmetab, i dette tilfælde fra varmtvandsrør.
Uanset årsagen så leverer de uisolerede varmerør varme til lejligheden. (Nogenlunde konstant vel egentlig) Hvis der er termostat på radiatorene sænker den jo blot radiatortemperaturen.
Altså man kan kun, ihvertfald principielt, kun tale om spildvarme i sommerperioden.
Har jeg ret i?

Jeg har et gammelt Gram køle/fryseskab som nu kører stabilt på 26-ende år. Jeg har osse elvarme.
Et nyt køleskab ville være langt mere energiøkonomisk end det gamle.
Men det gamle kølsekab omdanner el-energi til kulde, og varme. Kulden inde i køleskabet, varmen ude i rummet."Spildvarmen" medvirker altså til rumopvarmningen - om vinteren.
Det er samme sag. Energi forbruges ikke, det omsættes. Spildvarmen fra køleskabet er kun spildvarme om sommeren. Kan man sige.

Det samme gælder mange andre fænomener, stand-by strøm, lavenergipærer osv. Hvis du slukker for en varmekilde i rummet bliver du nød til at tænde for en anden. Hvis samme temperatur skal holdes.
Af ovennævnte rapport fremgår det at " Af de 250 W er ca. halvdelen varmetab fra installationer især fra cirkulationsledninger"
Hvis forudsætningen er at alt varmetab fra ledningerne er spildvarme. Så er det bare forkert!

Men jeg er meget enig i at i det store perspektiv skal der spares energi og der skal være fokus på alle muligheder. Men ud fra en økonomisk vurdering er jeg ret siker på at varmtrørsisolering INDE i boligen ligger ret lavt på hitlisten.Lasse Høst, Køge03/09-2010

Svar

Nej Lasse, du har faktisk ikke ret.
Men det er ret udbredt misforståelse at isolering af rør ikke betyder noget, fordi varmen jo alligevel afgives til rummene som rørene løbet igennem.
Det der sker er jo f.eks. at et skab eller eller anden rørskjuler bliver varmet op til måske 30 grader af der derigennem løbende rør.
Der afgives derved varme til rummet uanset om der er brug for det og måske uanset om der er brug for det på det sted og tidspunkt.
Du har jo imidlertid ret i at energi ikke "forsvinder" men omdannes. Problemet er bare når den omdannes til former eller på en måde der ikke giver nytte for os.
Derfor er normen også som udgangspunkt ganske fornuftig. Og man bør (skal) isolere rør iht. DS 452 Norm for termisk isolering af tekniske installationer.
Det er forøvrigt også derfra min formulering om "utilsigtet og ikke styrbart varmetab" stammer.
Det er da ikke så svært at isolere rør. Mål rørenes udvendige diameter og gå ned i det nærmeste byggemarked og køb det antal meter færdige rørskåle, som der er behov for.
Det er en oplagt "gør-det-selv" opgave.
Henrik, nn, nn04/09-2010

Svar

Og så glemte jeg lige at flere energiselskaber giver tilskud til energibesparende foranstantninger.
For et par år siden var der sågar nogen der udleverede rørskåle til isolering af rør - gratis ! Henrik, nn, nn04/09-2010

Svar

Vi kommerdet vist ikke nærmere.
MEN.
Groft sagt er der altid brug for mindst 20 gr varme i en bolig i vinterperioden. Der er osse (næsten) altid termostat på radiatorene. Derfor vil der kun i begrænset omfang være tale om spildvarme fra røret. Kun i det tilfælde at der afgives mere spildvarme fra røret end der skal til for at opvarme rummet/boligen kan du kalde det spildvarme.

Dernæst: Forudsætningerne i tidligere omtalte tabel er jo helt klart, (og jeg gentager):
"Så meget kan du spare
Tabellerne viser hvor stor årlig varmebesparelse, der kan opnås, ved efterisolering af et 21 mm varmerør med rørskål. I tabellerne er temperaturen i røret 50°C, omgivelsernes temperatur er 10°C (uisoleret rum), olieprisen er 8,00 kr/l og kedlens virkningsgrad er sat til 85%."
Beregningen gælder IKKE for boliger hvor temperaturen altid er højere end 20 grader. Principielt ihvertfald.

Sluttelig. Kom med noget dokumentation for at spildvarmen fra varmtvandsrør enten ikke skal medregnes i boliger, (fordi den er utilsigtet og ikke styrbar) eller beregninger der tager højde for at varmeafgivelsen fra varmtvandsrør i et vist omfang medvirker til opvarmningen af boligen.

Det samme for stand-by og "gamle køleskabs" problematikken. :o)Lasse Høst., Køge04/09-2010

Svar

Det var dog en utroligt indstilling - Lasse. (men desværre heller ikke usædvanligt for en formodentlig "ikke" tekniker)
Der er lovkrav om :
•At unødvendigt energitab undgås.
•At varmeafgivelse fra installationerne ikke forhindrer regulering af rumtemperaturen
Det fremgår både af bygningsreglementet og DS452
Må jeg foreslået lidt læsning
www.ds.dk
eller evt. at købe normen
nyttf.dk
og helt gratis kan man få
guiden.rockwool.dk

Du kan også vælge (gratis) at downloade beregningsprogrammet rocktec.
Så er der mulighed for selv at vælge : rørdiameter, isileringstykkelse og temperaturforskel mellem rør og rum.
Ved normalt forekomne rørdimensioner, som i den angivne ejendom, og en temperaturforskel på 20 grader, så kommer du ikke under et varmetab på 4,5-5 watt pr. meter Henrik, nn, nn04/09-2010

Svar

Tak for svaret, og vi kommer vist ikke meget længere.
Og jeg bestrider slet ikke lovgivningen på området.
Forskellen er måske at du ukrittisk accepterer lovgivningskravene osv, medens jeg med fornøjelse stiller "opklarende" spørgsmål.
Mht. indstilling så går meget af min tid med at få folk til at proppe noget mere isolering i deres huse. Det er der nemlig økonomi i. Er vi enige om det?
tak for denne gang.
Lasse Høst, Køge04/09-2010

Svar

Lasse
Det med at proppe mere isolering i huse er relevant for en stor del af den eksisterende bygningsmasse.
Og faktisk er en del af mit daglige arbejde også at rådgive om energibesparelser og isolering m.m.
Derfor må jeg også moderere mit svar på dit sidste udsagn.
I nye huse er det ikke sikkert at der er samfundsøkonomi i at isolere til f.eks. BR2015 krav.
Det afhænger af opvarmningsformen !
For udførelsen af de nærmere beregning kan man læse mere i Energitilsynets vejledning til samfundsøkonomiske beregninger ifb. Projektbekendtgørelsen.
Henrik, nn, nn04/09-2010

Svar

Hvis i har uisolerede koldtvandsrør og varmtvandsrør i samme rørkasse, vil
koldtvandsrøret ikke kun kondensere, ruste op, men i vil stjæle varme over i koldtvandet som bliver lunkent (derved tapper beboerne mere vand for at få det koldt nok, og samtidigt bliver varmtvandsrørene afkølet og der skal produkseres mere varme, en skrue uden ende!

alene energitabet i sommerperioden vil spare sig selv hjem på meget kort tid, energitabet om vinteren er afhængig af flere ting, men hvis rørene(brugsvandvarme og cirkulation) afgiver godt 50 grader og varmer rummet op til mere end 24-25 grader er det en lidt dyr måde at varme op på, du åbner måske vinduet fordi der er for varmt! husker du så at lukke for termostaten!
Det kan altid betale sig at isolere brugsvandrør uanset hvor de er beliggende, så man kan styre varmen/energien hen hvor man skal bruge den, uden unødvendig opvarmning af emnet!Leif, Isoleringsfirmaet Nivisol, Nivå05/11-2010

varmvæg i bad ?

Spørgsmål

Jeg har tidligere brugt varmvægs plader(Knauf) i vores kælder(som er varm og tør) for at isolere lidt mod kulde fra yddervæggene, med stor succes.

Nu er turen kommet til vores badeværelse i kælderen. Men jeg er i tvivl om jeg kan bruge varmvæg's pladerne, hvis jeg sætter en vådrumsgipsplade udenpå(og derpå fliser) ?

PS: Må man i øvrigt lave en samling fra de gamle vand jernrør til pex inde i en sådan væg(som jo så ikke er lige til at komme til)?henrik , gråsten02/09-2010
Svar

Hej
Der skal altid 2 lag vådrumsgips i et badeværelse, men det kan du jo så bare montere udenpå din varmvæg.
Du må ikke lave skjulte samlinger og det er for øvrigt også en rigtig dårlig ide.
Der findes masser af muligheder med færdige lemme til indbygning i gipsvægge o.l.
Principielt er der et problem, med at man laver en tæt (vådrumssikring o.l.)forsatsvæg op mod en kældervæg, men det kan jo nok ikke undgåes.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev02/09-2010

Regnvandsbrønd

Spørgsmål

Hej der,
Jeg påtænker at støbe en regnvandsbrønd i haven for opsampling af regnvand fra skur. Ca. 1 kubikmeter.

Kan nogen sige noget om hvad dette kræver, ud over et hul i jorden samt noget sand i bunden inden "betongulv" og forskalling i forbindelse med støbning.

MvhAnders Gregersen, Gedved23/08-2010
Svar

Det kan aldrig nogensinde svare sig.
For det første er det alt for besværligt. Og for dyrt. Og arbejdet er osse ret kedeligt.
Men dit væsentligste problem er at du, som ikke-fagmand, GDS-er eller amatør, :o), ikke kan støbe en betontank som vil være tæt.

Derimod skal du finde en passende tank som du kan putte ned i jorden.Frank Jensen, Lystrup23/08-2010

Svar

Hvorfor ikke bare et hul i jorden fyldt op med store sten og sand?nn, nn23/08-2010

Svar

Fordi der jo ikke er plads i brønden til noget regnvand.
Med al det sten og sand. MandSignora Sandsigerske, Søllerødsøndervig Syd24/08-2010

Svar

Hej igen.

Så er problemet løst ved hjælp af en 1 kubikmeter plastbeholder som bliver placeret over på jorden. Et lidt nemmere løsning.
MvhAG, Gedved24/08-2010

Næste side »« Forrige side

Isolering

Celluloseisolering

Energibesparelse

Facade tætnings kit

Fugebånd

Gulvisolering

Hulmursisolering

Isoleringspaneler

Kælderisolering

Lydisolering

Tagisolering

Vindspærre

Vægisolering

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • DAFADAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.