Isolering Guiden - Byggeri.dk - Alt om isolering

Byggeri.dkIsolering Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Grundmurssikring ved højt grundvand

Spørgsmål

Jeg skal i gang med at få grundmurssikret den ene side af en fuldmuret rækkehus. Jorden er ret fugtig og grundvandet stå i hvertfald lige under gulv niveau og nogle gange højere. Samtidig er kælderen så dyb at kloaken ligger 80 cm højere end gulv niveau. Det betyder at det vil være meget kostbart at få lavet omfangsdræn pga. behovet for en ny brønd og en grundvandspumpe.
Derfor forestiller jeg mig at det skal være en passiv sikring der holder vandet ude, uden at dræne.
Entreprenøren foreslår at berappe og asfaltere grundmuren og derefter polystyren isolere den. Er det tilstrækkeligt at skal man bruge grundmurspalder alligvel selv om man ikke dræner?Morten Frederiksen, København15/05-2009
Svar

Slet ikke.
Hvorfor kalder du det grundmurssikring?
Er det ikke vandtætning af kældervæg og gulv det handler om.

Ideen med omfangsdræn er at det fjerner vandtrykket fra kældervæggen og til dels også gulvet.
Det hjælper jo ikke at berappe og asfaltere væggen hvis der er konstant grundvandstryk på gulvet.
Som jeg forstår dit spørgsmål er det kun grundvandspumpen der koster ekstra i dit tilfælde. Og problemet med grundvandspumper er at de er noget ustabile og altid går i stå på de mest uheldige tidspunkter.

Men en langt bedre løsning er iøvrigt at vandtætne indefra, fra Vandex eksempelvis. Jeg ved ikke helt hvor meget vandtryk deres produkter kan klare, men få en snak med dem.

www.vandex.dk
Frank Olesen, Smidstrup15/05-2009

Svar

Mange entreprenører kører på rutinen og tidligere tiders metoder.
Men, men, men det der idag benævnes asfalt er et nedbrydeligt produkt.
Dvs. i løbet af en længere årrække medbrydes produktet og dets vandstandsende evne er ikke mere tilstede i fuldt omfang.
Derfor er der efter min mening ingen vej uden om et omfangsdræn og helst også drænplader på udvendig side af muren.
Vandex er et udmærket prudukt, som har været på markedet i mange år, men principielt er det forkert at standse vandet på indvendig side af muren, hvis det kan lade sig gøre at bortlede vandet på udvendig side af muren. Dermed opstår der jo ikke opfugtning af muren, som det vil være tilfældet med en Vandex behandling på indvendig side af muren.
Jakob Rasmussen, Tommerup15/05-2009

Svar

Apropos vanetænkning, Tommerup.
Jeg er enig i dine betragtninger bortset fra den mht. indvendig vandtætning.
Beton kan sagtens tåle vand.
Gammel svag ikke vandtæt beton kan være vandfyldt helt eller delvis i årtier uden at det nedbrydes.
Kloakrør, vandbygningsarbejder udført i 30-erne, endda uarmerede betonkonstruktioner i saltvand.

De 4 vigtigste nedbrydningsmekanismer for beton i DK er: Frostangreb, Alkalikiselreaktioner, Armeringskorrosion og Kemiske angreb.

Kun alkalikiselreaktioner kan være et emne i en kældervæg under konstant vandtryk. Jeg kender ikke meget til fænomenet, kun at reaktionen må komme umiddelbart efter at betonnen vandfyldes.
Altså hvis betonnen har været vandfyldt i 20 år gør det ingen forskel om der sker en vandtætning indefra.
Uanset hvilke firmaers produkter der anvendes mener jeg altså at cementbaserede produkter til indvendig tætning er en glimrende løsning i mange tilfælde.
Frank O., Smidstrup15/05-2009

Svar

Af indlægget kan det være svært at vurdere materialet i kældervæggen.
Jeg tænkte at man med betegnelsen fuldmuret også mente fundamentet.
Det ses på mange ældre huse.
Der kan ske vandstigning i kældervæggen, hvis den kun tætnes med Vandex indvendig. Resultatet kan blive opfugtning af husets ydervægge - også over terræn. Bl.a. derfor benyttes der også idag papindskud ved muret byggeri.
Men det er jo relativt billigt, at forsøge med Vandex først.Jakob Rasmussen, Tommerup16/05-2009

Svar

Jeg troede det hed grundmurssikring, men hvis det ikke er korrekt så skal jeg beklage.

Huset er med muret fundament og kælderen stikker ca 1,5, m under terræn. De stede hvor fugten påvirker væggene mest er fugerne ret medtaget på indersiden og derfor nok endnu værre på ydersiden. Der er lagt asfaltlag ind i muren da den blev bygget som delvist stopper fugten, men selvfølgelig kun den optrængende og ikke den der kommer lægere oppe ad muren.

Det hele drejer sig om et forsikringsforbehold mod svamp pga. kronisk fugtige mure i denne type huse.

Vil platon plader ikke kunne holde den indtrængede fugt væk så det kun er den fugt der kommer fra neden der trænger ind i muren? Som skrevet er jorden meget fugtig og jeg er også lidt bekymret for hvad der sker hvis jeg begynder at dræne - husene har en tendens til at sætte sig meget når der bliver gravet ved fundamentet, så hvis man dræner forringer man vel også jorden støtte om det murede fundament?Morten, København17/05-2009

Svar

Hej
Prøv selv at læse Planton´s montagevejledning f.eks. på www.ef1386.dk
Her angives bl.a. at der skal være omfangsdræn, at alle skader på muren skal udbedres osv. osv.
Og fundamentet optager lodrette belastninger - ikke vandrette - du har altså ikke behov for at jorden "støtter" det furede fundament.
Det man for alt i verden ikke må gøre er, at grave længere ned end fundaments underkant. Så kan man risikere sætninger.
Jakob Rasmussen, Tommerup17/05-2009

Svar

OK, hvis det er muret fundament så er det nok bedst med drænmetoden.
Men standardløsningen, med reperation, Platonplade og isolering samt omfangsdræn, synes da også meget oplagt når der kun skal graves 1,5 m ned.
Så må du leve med grundvandspumpen.
Der er kun en beskeden risiko for sætningsskader. Omfangsdrænes sænker kun grundvandsstanden til ca. underside af drænledningen.Frank O, Smidstrup17/05-2009

Luft i vandrørene

Spørgsmål

Hej! Jeg bor i et 2 etagers hus i udlandet, Vi har en vandtank og en elektrisk vandpumpe, Nu er der sket det at hanerne sprutter pga luft i rørene. Toiletter og vaskemaskine er også en del af systemet. Hvordan faa jeg nemmest løst problemet?Søren Olsen, Banglamung, Thailand15/05-2009
Svar

Glæd du dig over at det er meget værre med vand i luftrøret.
Men det må jo være vandtanken der er tom eller pumpen der har en utæthed og suger luft eller en ventil der ikke er helt lukket.Sjove Søren, Vandløse16/05-2009

isolering af udliggerjern

Spørgsmål

Jeg har en altan spændt op under vores betondæk på 1.sal ved hjælp af 5 stk udliggerjern. Det er 5 stk HEB 120 der er fastgjort. Nu vil jeg stroppe loftet ned 20 cm i stueplan og sætte gipsloft op. I den forbindelse ville jeg gerne isolere jernbjælkerne men er lidt i tvivl om hvad der vil være den bedste løsning. Jeg kan jo bruge alm isolering rundt op jernet men er der noget som vil fungere bedre da der jo givetvis vil dannes en del kondens omkring jernene når temperaturen udvendig falder. Er der noget som evt kan modvirke at det sker? Her tænker jeg på noget som evt sprøjtes på.
eller er der nogen som har erfaringer fra andet sted?Torben Petersen, Sønderborg12/05-2009
Svar

Det var faktisk rigtig godt tænkt.
En mulighed er jo at isolere bjælkerne udendørs - men det er nok ikke realisrisk.
Måske er alm. skum på dåse en mulighed.
Men hvad nu hvis kondensen og rusten fortsætter inde under isoleringen.
Jeg tror at bjælkerne skal renses og males osv. særligt i overgangen mellem ude og inde.
Hvis de ikke allerede er det jo - overfladebehandlet.Peder larsen, Pindstrup12/05-2009

Svar

det er en ny altan og den er galvaniseret. Jeg er mest nervøs for at der skulle ophobe sig fugt som kunne give skimmelsvampproblemer eller at der kommer plamager og pletter på gipsloftet.Torben Petersen, Sønderborg12/05-2009

Svar

Det bedste ville jo være noget a-la spraymaling som ekspanderede langsomt efterfølgende.
Det her produkt er ikke helt perfekt, men se her ;www.danalim.dk
Det er jo vigtigt at materialet fuldklæber til bjælkerne.
Endvidere bør du sikre dig at den galvaniserede overflade er fuldstændig intakt. Evt. med en ekstra gang sinkstøvmaling. (Der går jo 30 år før nogen kikker til konstruktionen igen)
Peder Larsen, Pindstrup12/05-2009

Svar

HoW. Skummet må ikke være fugtsugende, efter færdighærdningen.
Glemte jeg at sige.PL, Pindstrup12/05-2009

Gasbeton

Spørgsmål

Hej
Jeg har netop købt et hus som er 150mm gasbeton i stueplan, intet andet. Hvad koster en løsning i facadebatts per kvt.mtr.??
Hvad er isoleringsevnen for gasbeton fra 50'erne??

MVH TimTim Christiansen, Espergærde26/04-2009
Svar

Tja en egentlig energiberegning vil koste adskillige tusinde kroner ved en energikonsulent.
Men Dansk Energi har i deres håndbog "Den lille blå om varme" et eksempel med et 150 m2 parcelhus med 18 cm lecaydermure.
Her er en efterisolering med 100 mm mineraluld på ydervæggene beregnet til at give en årlig besparelse på 12.160 kWh.
Investeringen er sat til ca. 50.000 kr. og med en gennemsnitlig energipris, så er investeringen tjent hjem inden for 5-6 år.
Så for mig at se er der ingen tvivl om at det bare er se at komme igang.Jakob Rasmussen, Tommerup26/04-2009

oplimning af gips ?

Spørgsmål

jeg skal LYDisolere en indre gasbetonvæg men har kun meget lidt plads. derfor vil jeg lime gipsplader med isolering påsat op på væggen uden brug af skinner/ lister.MEN jeg vil yderligere gerne have 1 almindelig gipsplade limet udenpå, så jeg altså får 2 gipsplader yderst.
Kan jeg lime gipsplade nr.2 udenpå gipsplade nr.1 ? Hvilken lim kræver det ? Kræver det en særlig vandfast gipsplade ? Kræver det en særlig grunding ?
tak
pontoppidan, Århus23/04-2009
Svar

Jeg har ingen erfarning med at lime gipsplader op i 2 lag. Normalt kræver en god lydisolering at der ikke er forbindelse mellem de 2 vægge.

Skal du sætte en lydvæg op udenpå en eksisterende væg, så gælder det at forskallingen (skinner i bund&top + reglar) bør have så lidt forbindelse som muligt, med den væg man vil dæmpe.

Se f.eks. på www.knaufdanogips.dk

Brug de rigtige skinner med filt i top&bund, lad være med at skrue reglar fast i væg i siderne og sørg for at der er 3-5mm fuge imellem gips og vægge/loft/gulv, som du udfylder med en GOD elelastisk acrylfuge, eller silicone (hvor den ikke skal kunne overmales)·

- sørg for at en skillevæg er lufttæt (luft bærer lyd). Det betyder at du skal være omhyggelig med at fuge, - både i samlinger, men især hele vejen rundt langs gulv/vægge/loft

- brug tunge gipsplader - gerne en vådrumsgips på en almindelig gips

Jakob Rasmussen, Tommerup23/04-2009

Svar

Det er rigtigt at den bedste lydisolation fås ved at opbygge væggen i to dele.

Derimod tror jeg ikke så meget på oplimningsmetoden fordi der ikke sker en reel adskildelse af de to vægge.

Derimod skal der tunge materialer til at støjisolerer. Og jeg tror faktisk at du opnår et bedre resultat hvis du skruer f.eks. 4-5 lag 13 mm gips på væggen.
Fastskruvning naturligvis med de rigtige skruetyper og der fuges med rette type fugemasse langs omgivende bygningsdele.

Prisen tror jeg vil blive den samme.

Men du kan jo prøve at kontakte Knauff og høre deres mening.
PoulHansen, Herning23/04-2009

Næste side »« Forrige side

Isolering

Celluloseisolering

Energibesparelse

Facade tætnings kit

Fugebånd

Gulvisolering

Hulmursisolering

Isoleringspaneler

Kælderisolering

Lydisolering

Tagisolering

Vindspærre

Vægisolering

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • DAFADAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.