Byggeri.dkIsolering Guiden

isolerings tykkelse

Svar

Måske.
Der skal søges byggetilladelse og deri skal indgå en varmetabsberegning for hele hytten.Kort &, Godt21/01-2009

Svar

Hvorfor ikke være på den sikre side ( hvis du har aktier i isolering) og læg en hel meter på loftet.
Det er kun de første 200mm der gavner, resten er overflødig.HCJ, Odense27/01-2009

Svar

Sludder.
Men det er selvfølgelig klart at det første lag på 10 mm tjener sig voldsomt hurtigt hjem i forhold til de 10 mm fra 190 til 200 mm.
Men selv om du allerede har 200mm isolering og lægger 200mm mere ovenpå er investeringen betalt om 8-12 år afhænig af energipriserne.

Og hvor ellers findes den slags investeringsmuligheder?JA, Holte30/01-2009

Loft i baderum.

Svar

Der er normalt ikke så meget fugt i et baderum som i boligens øvrige rum. Fordi baderummet er langt bedre udluftet.
Det anbefales at dampspærren kan placeres op til 1/3 del inde i isoleringen - fra dem varme side.
Men om det kun er en 1/4 del eller 1/6 del eller ingen del er ligegyldigt.
At flytte dampspærren delvis ind i isoleringen er en god løsning for at få plads til installationerne.
Knudsen, Knudshoved17/01-2009

Svar

Hej igen
Hvad med kondensen der kommer op under loftet?
Vil det ventilerer væk når der luftes kraftigt ud?
Det er måske prisen for at undgå at bryde dampspærer ved el-installation som kan give meget større problemer.

TommyTommy, sakskøbing17/01-2009

Svar

Der kommer ingen kondens.
Kondens opstår når varm luft, (som kan indholde meget vand), nedkøles.
Kold luft kan ikke indeholde så meget vand som varm luft, derfor omdannes damp til synlig vand.

Hvis der i en f.eks. loftkonstruktion er 20 gr. på den ene side og -5 gr. på den anden side vil der - HVIS DER INGEN DAMPSPÆRRE ER MONTERET - når vandampen trænge op i isoleringen, (og temperaturen bliver lavere), vil der dannes kondens i isoleringen. Der kaldes også dugpunktet. Og det er katastrofalt fordi vand/fugt/kondens har stort set ingen varmeisolerende egenskaber.
Hele fidusen med dampspærren er at der slet ikke kan trænge varm luft op i konstruktionen. (I hvert fald ikke så højt op at der er risiko for kondensdannelse).

Derfor 1/3. (Under normale omstændigheder)

www.rwsc.dk

Søg iøvrigt på Google på: Relativ Luftfugtighed.Knudsen, K-hoved18/01-2009

Svar

Korrekt som "Knudsen med Hovedet" svarer.
Du skal dog sørge for udluftningen er iorden, for som du selv er inde på så skal fugten (kondensen som du kalder det) fjernes via opvarmning af rummet og udluftning.
Et baderum er meget fugtpåvirket, selvom Knudsen mener noget andet ;-)
Derfor er det meget vigtigt med dampspærre i kolde konstruktioner og udluftning i rummet efter badning, ellers får man fugtproblemer.
M.Thomsen, Horsens18/01-2009

Fugt i isolering/undertag

Svar

Måske er manglende dampspærre ikke hovedårsagen til problemerne.
Der skal være ventilationsspalte mellem overside overtag og tagbeklædning, samt ved udhæng og evt. i kippen.
Se her; guiden.rockwool.dk
Det kan også forekomme at fugtophobningen mellem isolering og undertag kun sker i korte periode, under særlige vejrforhold, og fugten kun "venter på at blive bortventileret"

Godt så. Under alle omstændigheder vil en ny tæt dampspærre være fint. Men du bør ødelægge pudslaget ved ag slå små huller i det, for at sikre at der ikke forekommer 2 dampspærre i konstruktionen.
(Det med hullerne er en slags sikkerhedsforanstaltning, måske eller måske har det ingen betydning)
Palle larsen, Esbjerg13/01-2009

Svar

tak for dit svar. Der er helt sikker udluftning mellem undertag og tagsten, men jeg tror ikke der er i kip. Der er udluftning i gavle og udluftningshætter i undertaget i tagrum - vil det hjælpe at sætte udluftningshætter i undertaget der hvor isoleringen ligger helt op til undertaget og fugten er ophobet?
Specielt i badeværelset kan jeg se skader på veluxinddækningen (i mdf) der buler grundet kondens, så fugtophobningen må være for høj. Er der nogen der har nogle bud på klæbning j.f. mit første spørgsmål? joe, Trørød14/01-2009

Svar

Ja, men der er to slags ventilation.
Undertaget er jo vindtæt og der skal være ventilation som sagt mellem undertag og tagsten, samt ved undhæng og i kippen.
Samt ventilation af tagrummet iøvrigt, f.eks. i skunk og over hanebåndene.
Og er der ikke ventilation i kippen, enten via selve kippen eller i tudventilationssten på begge sider nær kippen, så kan du indsætte ventilationsstudse i undertaget således at ventilationen sker via tagrummet og gavlene.
Og du skal ikke spare på dem, 1 stk i hvert spærfag i hver tagflade, en ½ til 1 meters penge fra kippen. Jeg mener at de kan monteres fra undersiden, men de skal jo være absolut tætte på oversiden af dugen.

Med hensyn til Veluxvinduerne kan det jo være at der er tilslutningen mellem undertag og Velux-undertags-kraven der tillader vandindtrængen eller som du nævner utilstrækkelig dampspærre på indvendig side.
Der er ikke andet for end at afmontere de bulede tilsætninger og kikke efter. Og osse efter evt. utætheder i tagkraven.

Og så var der opklæbning af dampspærre.
eg har ikke selv prøvet det, men eftersom dampspærren jo slutteligt bliver holdt fast af gipspladen må det være fint med nogle "silikone-striber" pr. et eller andet, måske 50 cm.

Om det er undertagsstudse eller dampspærre der skal til er svært at sige, men mon ikke det nemmeste at gå til er studsene.
Palle Larsen, Esbjerg14/01-2009

Efterisolering af loft

Svar

Det er galt at undlade dampspærren, og risikoen er fugtskader i spærkonstruktionen. Sansynligheden for skader er måske minimal, hvis du hidtil har haft 100mm på og der ingen skader er konstateret nu.
Men hvis brugsmønstret ændres væsentligt i huset, mere fugtigt indeklima og mindre udluftning vil skaderne komme.

Må man spørge, hvorfordu dog ikke monterede en dampspærre inden du monterede fine nye gipslofter???

Du skal måske overveje at lægge en dampspærre ud over din nuværende isolering(100mm), og så lægge yderligere 200mm forskudt isolering ovenpå.
Så er det lovligt og iorden, og dampspærren er i maksimalt 1/3 af isoleringstykkelsen fra den varme side.
M.Thomsen, Horsens11/01-2009

Svar

Tja, grunden er at ovennævnte steder sagde det ikke havde nogen betydning, blot jeg ikke påtænkte at bruge loftet til beboelse. Jeg foreslog selv din løsning, men meldingen jeg fik på det var at jeg skulle lade være.

Brugen af huset kan jeg af gode grunde ikke svare på, men jeg vil overveje at fjerne den gamle isolering og så montere dampspærre over forskalningen, melemme spærene, omend det er en led omgang :-)CFH, Ølstykke11/01-2009

Svar

OK så, men det er vist et omvendt råd du har fået fat i der i XL...
Du kan undlade dampspærren hvis du har udnyttet opvarmet 1.sal, men ikke hvis du har uudnyttet koldt loftsrum.M.Thomsen, Horsens11/01-2009

Svar

For det første DÅRLIG RÅDGIVNING af XL.

Men nu er det jo sket, hvis du ikke har problemer i dag, vil der sikkert heller ikke blive det hvis du efterisolere det uden damspærren.

At du efterisolere mere vil nemlig yderligere begrænse sandsynligheden for kondens problemer, da du så vil få en endnu mindre temperaturforskel mellem de 2 etager.

Men det bedste ville helt klart være at montere den damspærre, eller gøre som fornuftige M.Thomsen siger, nemlig montere dem max. 1/3 dele inde i isoleringen fra den varme side af.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )11/01-2009

Svar

Hej Koluda Byg - Takker atter :-)

Ja det var måske ikke det "reneste" - men der er nu rigtig mange der har sagt der ikke vil ske noget. Det at jeg montere et ekstra gipsloft under det originale ændrer jo heller ikke noget i kondenseringspunkter e.l., da det er så korte afstade. Eller? Jeg har også idag hørt, at det rene damptryk imellem en varm og en kold etage alene gør, at vanddamp kan trænge igennem de 100mm op til mit meget ventilerede loft.
Min egen fornemmelse siger mig, at hvis jeg lægger 150 eller 200mm på den eksisterende, så øger jeg da klart chancen for regulær fugt i isoleringen, da dugpunktet ligger dybere inde i denne, og vandet derfor ikke ventileres bort, men drypper ned på forskalning og spær.

Min egen konklusion er derfor nok den trælse:
Sektion for sektion, af med isolering, dampspærre på (0,15 eller 0,2mm), tapes fast på siden af spærfod og på vægge, tæt rundt om gennemføringer osv, og så på med isolering igen. Mit weekendprojekt er derfor nok vokset en faktor 3 i tid og en faktor 15 i træls-hed.

Tak for jeres svar!

MVH ClausClaus, Ølstykke12/01-2009

Svar

Hej Claus,
Hvorfor ikke bruge Papiruld der er dampspærren oftes unødvendig. n.p., Valby12/01-2009

Svar

Ja, lave det hellere ordentligt med det samme.
Når du alligevel selv laver det, så kan man lige så godt gøre det grundigt jo.
Også får du også monteret den damspærre, som også i sig selv har en "isolerende" effekt, da den bremser din varme luft, i at trænge op til loftet jo.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )12/01-2009

Svar

OK - sidste nyt :-)

Først: Papiruld blev oprindeligt fravalgt fordi det koster ca 13-14000, jeg har fået glasuld til 120kvm (145mm) for 4000. Altså rent pengemæsssigt.

Men jeg har idag talt med XL Værebro og Stark Frederikssund. De tør IKKE anbefale ovenstående løsning (med dampspærre på siden af spærfod) fordi der så vil trække fugt op i spæret nedefra. Og med isolering ovenpå spæret (de 150mm ny isolering) rådner huset jo ifølge dem inden jeg er kommet ud af loftlemmen.

Jeg er - undskyld - rimelig pissed over de modstridende meldinger såkaldt "professionelle" centre giver. Måske er der 115 kvm billig glasuld 145mm til salg - så per jeg projektet.Claus Møgsur, Ølstykke13/01-2009

Svar

Næste gang skal du bare spørge tømmerhandlerne.... OG hvor står det så?

Det er ikke godt at vide hvor de får deres hjemmesyltede viden fra, ihvertfald er ovennævnte metode anbefalet af både Rockwool og Isover.

www.rockwool.dk
www.isover.dk

Hvis du vil være helt sikker så ring til RW
www.rockwool.dk Svend Andersen, Vejle13/01-2009

Isolering af loft

Svar

Nej, så var det jo det isolering man brugte.

Alt efter hvor omfattende isoleringsarbejderne er skal der principielt laves en varmetabsramme for hele boligen. Og boligen skal efterisoleres op til dagens krav.
Det er tilladt at isolere mindre i taget mod til gengæld at isolere mere i væggene, f.eks.
Mindstekravet til isolering af tag er 0,15 W/m2K hvilket ca. svarer til 260 - 280 mm mineraluld. Så de 300 mm passer meget godt.

www.ebst.dk Per Sloth, Kolding11/01-2009

Svar

Der findes flere alternativer til den gængse stenuld/glasuld. De bruges bare ikke så meget (endnu??) fordi de ikke har været helt så gode som producenterne har lovet. Men mon ikke der kommer noget nyt og bedre end de gængse på et tidspunkt.

Se evt. her for forskellige typer: www.dtu.dkM.Thomsen, Horsens11/01-2009

Svar

Hej svend
Jeps - jeg havde selv fundet isover''s 5.2.1 - det er 1:1 kopi af min situation

*pyhhhhh*Claus, Ølstykke13/01-2009

Svar

Det er der faktisk. Der er facade bats eller marine slab, som er hårdtpresset isoleringsplader. Men da de er temelig dyre tvivler jeg på at det er noget du vil bruge istedet for.specialvikar.dk, Vejen23/01-2009