Isolering Guiden - Byggeri.dk - Alt om isolering

Byggeri.dkIsolering Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Kan der etableres et varmelager i e n krybekælder?

Spørgsmål

Hej!
Jeg har et gammelt stuehus fra 1924 på ca 300 kvm i to etager. Der er dobbeltmur, men mellemrummet er ca. 3 - 5 cm, så det er ikke realistiskt at hulrumsisolere.
Derimod har jeg overvejet at fylde krybekælderen under huset op med sand og lave et "varmelager". Samtidigt også at isolere op mod selve gulvet så der ikke kommer for store varmespændinger og udtørring i dette.
Varmen vil jeg hente via solfangere eller varmepumper (jord- eller luft-).
Min tanke er at det varme sand vil opvarme hulmurens luft og at man samtidigt vil kunne tappe varme til resten af husets forbrug når der er kapacitet til rådighed i sandlageret.
Er der nogen der har erfaringer med ovenstående og/eller en ide om hvordan det gøres korrekt?
Mvh
Jan Nyboe
Jan Nyboe, Brønderslev24/11-2008

Fugt i hjørnerne i helårsisoleret fritidshus

Spørgsmål

Vores helårsisolerede fritidshus består af et 40 m2 grundhus og to tilbygninger af ca 15m2 per styk. Det er i tilbygninger problemet er opstået. Hjørnerne bliver fugtige, nærmest våde og har fået mørke plamager. Vi prøver at lufte ud så hyppigt som muligt, men det er stadig svært at komme problemet til livs. Huset står på støbt
fundament, og er steder blevet hævet med lecablokke , jeg endnu ikke har fået
pudset op. Jeg har gravet ud omkring huset ca. 30 cm ud fra fundamentet og
ca 30 cm i dybden.

Mit spørgsmål er om problemet kommer udefra , og er det et stort og dyrt kirugisk
indgreb for at komme problemet til livs, eller kan det simpelthen løses ved at få installeret klimaanlæg?

Info:
I grundhuset har vi en brændeovn som varmer op, men varmen når ikke altid
ud i tilbygningerne. Derfor har vi elvarme til at supplere i tilbygningerne. Husets temperatur er svingende da temperaturen falder i dagtimerne når vi er på arbejde.
- Kan dette være problemet?Lasse K, kbh23/11-2008
Svar

Når det kun er hjørnerne den er gal med har det med ventilation, opvarmning, kondens, og for lidt isolering, at gøre.
Luftcirkulationen er for dårlig ude i hjørnerne.
Det kan gøres forskelligt: Bedre varmeisolering, lavere luftfugtighed, højere temperatur, mere effektiv ventilation.
Nu ved jeg ikke hvilken type klimaanlæg du tænker på, men alt andet lige ville jeg da bruge pengene på efterisolering. Det det er der nemlig profit i.Hans Larsen, Greve23/11-2008

Svar

Nemlig, Hans Larsen, mere profit for isoleringsfabrikanterne!!

Næe, se at få pudset den sokkel, lecablokke er utætte som en si, og derfor
vil vindbelastning kunne presse vand ind i konstruktionen!. Og husk, pudset
skal min. 5 cm under lecablokkene!

Nu siger det, at du har gravet 30x30cm ud, ikke ret meget om undergrundens
beskaffenhed, men måske der skulle have været etableret omfangsdræn??

bb, horsens24/11-2008

Svar

Måske har du ret - eller osse har du ikke.

Det er i hvertfald påfaldende at det kun er i værelsernes hjørner, der er problemer.

Men det er da rigtigt at det kan være udmærket at få afsluttet murearbejderne - nu hvor der ikke er særlige varmeproblemer :o)Hans Larsen, Greve24/11-2008

Svar

Jeg ved om jeg har ret eller ej :-) men der også lige noget , der lige ringer!

Gad vide om vindskærmen bag klima-skærmen er udført korrekt?

Nu fortæller spørgeren ikke noget om, hvad klima-skærmen består af, men
da det er et fritidshus, vil jeg umiddelbart tro, at det er udført med
en let beklædning?

En sådan er på ingen måde vandtæt, og skal heller ikke være det!

Det er den bagvedliggende vindskærm, der skal sikre at vand/fugt ikke kan
trænge ind-/op i den bagvedliggende konstruktion.
bb, horsens24/11-2008

Svar

PS: I disse konstruktioner er det oftest v/hjørner og dør/vinduestilslutninger,
at der er problemer! Jeg må formode, at der de nødvendige papindlæg v/sokkel, og at disse er udført korrekt.bb, horsens24/11-2008

Isolering af loft

Spørgsmål

Hej
Jeg har et hus der er bygget i 1978 på loftet ligger der kun 100 mm isolering
jeg havde tænkt mig at efterisoler det yderlige med 100mm, det gamle isolering der ligger der, ville det være en god ide at fjerne det gamle isolering og erstatte det med nytAage Østergaard, maribo20/11-2008
Svar

Hvis isoleringen ligger ok, og ikke beskadiget, så kan sagtens lade
den ligge.

Inden du efterisolere, så skal du kontrollere at dampspæren er intakt, hvis
den ikke er det, så er det af med den gamle isolering, og etablere ny
dampspærre, læs mere her

[link fjernet]

dog bør du nok lige overveje om, du ikke skulle lægge mere end 100mm på.bb, horsens20/11-2008

Isolering af garage under huset

Spørgsmål

Jeg har garage i en del af kælderetagen under huset. Kælderen har støbt betonloft. Over kælderen er der 2 værelser med trægulv hvor der er temmelig fodkoldt om vinteren så jeg vil gerne isolere kælderloftet nedefra. Jeg forestiller mig noget med 50 eller 75 mm rockwool og gipsplader, men jeg er usikker på hvordan pladerne skal monteres for at opfylde sikkerheds og brandkrav.
Frank Christensen, Brabrand17/11-2008
Svar

Der er ingen særlige brandkrav fordi det er en garage.
Du kan ganske rigtig isolere som du selv foreslår. Men allerførst skal der være en dampspærre fastgjort/opklæbet på undersiden af betondækket. Hvis det altså er rigtig forstået at du har trægulve på strøer ovenover. Og det fordi din garage kan sammenlignes med en krybekælder, sådan rent ventilationsteknisk.
Men dernæst kan du skrue regler op i dækket, på den ene led og forskallingsbrædder på den anden. Slut af med gipsplader. Mere præcist hvordan kommer an på hvor "fint" det skal være.

Palle Madsen, Søsterhøj17/11-2008

DRÆNING AV GRUND

Spørgsmål

Hei,
vi har akkurat overtatt en ny, ubrukt fritidsbolig på Ahl i Ebeltoft. Boligen er uten kjælder. Det viser seg når det regner at det legges seg store ansamlinger av vann inntil grundmuren på tre sider av huset. I Morge er det ikke tillatt, der skal det være fall på terrenget slik at vannet renner vekk fra huset, i tillegg skal det være en dræning rundt grundmuren slik at vann som kommer inntil den, renner ned i dræningen og ledes vekk. Hvilke regler gjelder for dette i Danmark og hvor finner vi disse reglene?
Med vennlig hilsen
Henriette og TaaleTaale Arstad, Trondheim, Norge15/11-2008
Svar

I DK fremgår kravene af Bygningsreglementet, (BR08)

Stk. 3
Der skal træffes foranstaltninger til bortledning af overfladevand omkring bygninger, herunder tagvand som ledes til terræn.

Der skal træffes foranstaltninger til sikring af bygningen mod indtrængen af vand fra grundvand og nedsivende overfladevand.

Hvis der benyttes dræning skal denne udføres i overensstemmelse med DS 436 Norm for dræning af bygværker m.v.

Der er derimod ikke krav om "omfangsdræn"

Kravene til nye bygninger fremgår af Bygningsreglementet, BR08.
Men det er ikke nogen facitliste, tværtimod, det er en oversigt over de krav der stilles samt i nogen grad henvisninger til normer, bekendtgørelser osv.

Start her: [link fjernet]

Hans Larsen, Egå15/11-2008

Svar

Hej

Det er rigtigt, at der ikke er en facitliste, men alligevel!!

Der skal være fald væk fra huset på 2 cm pr m på de første 3 m og/eller der skal etableres omfangsdræn.
Krav til omfangsdræn er afhængig af jordbundens beskaffenhed og kan undlades hvis overkant af terrændæk er 30 cm over terræn.

Se: SBI 216, SBI 189, SBI 178, DS 416

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev17/11-2008

Næste side »« Forrige side

Isolering

Celluloseisolering

Energibesparelse

Facade tætnings kit

Fugebånd

Gulvisolering

Hulmursisolering

Isoleringspaneler

Kælderisolering

Lydisolering

Tagisolering

Vindspærre

Vægisolering

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • DAFADAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.