Isolering Guiden - Byggeri.dk - Alt om isolering

Byggeri.dkIsolering Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

fugtspærre

Spørgsmål

Mit hus er drænet m. platonplader med undtagelse af ca. 3 meter mod syd. Den indvendige side del af kældervæggen hvor der ikke er drænet er en smule fugtig (fundamentet har flere revner). Jeg agter at lægge en fugspærre udenpå fundamentet uden at dræne. Hvilket produkt/metode kan jeg bruge? Jeg ville gerne bruge platon plader som på resten af huset, men jeg har læst, at platonplader kun bruges sammen med dræn. Mvh. Morten Morten Svendsen, Gentofte25/03-2008
Svar

Det er rigtigt at Platonplader ikke er velegnede uden dræn.
Men om muligt er det bedste et omfangsdræn, som sænker grundvandstrykket på kældervæggen. Ku'' du ikke lave noget med en lokal faskine?
Men eller skal der udføres en regulær fugtmembran, sædvanligvis noget bitumenhaløj som skal brændes/klæbes på væggen. Husk isolering.hpox, Århus25/03-2008

Svar

Hpox du har mange gode idéer, men lige den med at føre en dræn ind i en faskine, den holder ikke. vandet vil kunne cirkulere.

nu ved jeg ikke hvad der er uden for platon pladerne af jord eller grus, men du kan jo grave de 3 meter ud og sætte platonplader op og evt. tjære behande din sokkel, og så fylde op med drængrus, hvis så ellers ham entreprenøren der har lavet det andet dræn ordentlig og helt op til de 3 meter, burde vandet kunne trække fra det nye drænlag over i det ekst, gruslag oog videre ned i drænet.
j. Schmidt, brørup27/03-2008

Svar

Ja-ja. Det er jo klart, ellers vil det jo ikke virke.
Men det fremgår jo, godtnok indirekte, at det eksisterende dræn må være koblet til det offentlige net.
Spørgeren ved f.eks. en hel del om det eksisterende dræn og ville kende en kende en faskine om en sådan allerede var i brug.
Skarpt, ikke?hpox, Århus27/03-2008

Svar

Tak for svarene. De omtalte tre meter er beliggende mod syd og drænet er mod øst og nord. Dvs. at vandet reelt skal rundt om hjørnet for at nå drænet (som vist nok er lavet helt efter bogen). Må man iøvrigt tjære sokkel, når man bruger platonplader? Jorden består af et rosenbed! mvh.Morten Morten, Gentofte27/03-2008

isolation af fladt tag på 2x3 meter ( mellemgang imellem 2 bygninger)

Spørgsmål

Jeg har brug for den tyndeste konstruktion af et fladt tag over en mellemgang.
Jeg skal have indvendigt loft i 225 og udvendig total højde på 247 altså totalt 22 cm til isolering ..kan man detLars N. Hansen, hedensted24/03-2008
Svar

Ja, det kan du godt ihvertfald hvis spændet kun er de 2 meter.
Eksempelvis 16mm birkefinerplader som loft fastgjort til noget stålspærshaløjsa pr. 60cm. Formstabil isolering med papdækning resten af vejen.
Der vil godtnok være for lidt isolering ligesom inddækning af pappen kan blive et problem.
Måske et langskud men måske polyuhretanelementer som de kendes fra kølehuse.
Se her;
www.dc-system.dk hpox, Århus24/03-2008

Svar

Du kan også bruge aluthermo. Det er 10 mm men isolerer som 200mm minaraluld. og så kan du jo bare fylde resten af hulrummet op med minaraluld. Aluthermo er også dampspærre. Find det på www.st-thermohus.dkSune Christensen, Århus07/04-2008

Skal dampspærre etableres før efterisolering?

Spørgsmål

Hej alle

Jeg har et étplans typehus fra 1969, hvor der er 100mm Rockwool på loftet og nedenunder er der nogle steder noget der ligner sorte skraldesække, som nok skulle udgøre det som dampspærre. De slutter bestemt ikke tæt og det virker meget tilfældigt udlagt. Det er sikkert gået godt i alle de år pga. der er rigelig ventilation på loftet.

Nu vil jeg imidlertid gerne efterisolere fordi de 100mm er lidt lidt og de er tilmed faldet noget sammen. Mit spørgsmål er så om jeg bare kan fylder ovenpå den gamle isolering så jeg kommer helt op og få dækket bunden af spærrene til uden at gøre noget ved den meget ringe dampspærre?

Ved at søge på tidligere svar får jeg ikke noget entydigt svar på det med dampspærren. Der er mere gode råd om at man skal huske ventilation ved spærfoden osv. ved efterisolering.

Selvom det er gået godt i snart 40år med de 100mm og næsten ingen dampspær, så er min bekymring at efterisolering med fx. 200mm uden at ordne dampspær måske kan skabe problemer fx. med råd i spær eller andet.

Det vil selvfølgelig være nemmest bare at hælde ovenpå, da en dampspær helst skal etableres nedefra, så lofterne i givet fald skal ned. Jeg tør ikke selv at lave en dampspærre ovenfra, da man sikkert kan lave mange ulykker hvis den monteres forkert på spærrene.

Så tilbage til spørgsmålet - skal der etableres en 100% tæt dampspærre inden der efterisoleres, hvis der ikke rigtig er én i forvejen? Jørn, Herning23/03-2008
Svar

De "skraldesække" kan du godt se bort fra. Det tæller ikke som dampspærre.
Det helt afgørende er hvad dit loft er lavet af.
Er det puds på rør og tæt forskalling regnes det som en dampspærre. (Forudsat at det er uden væsentlige revner og i det hele taget intakt.
Er det noget andet skal der etableres en dampspærre.hpox, Århus24/03-2008

Svar

OK, så hvis jeg forstår dig ret, så er det rent held at der ikke er sket noget i de 40 år uden damspærre, men med "skraldesække". Så hvis jeg vil have mere isolering på, så skal der etableres en rigtig og fuldstændig tæt dampspærre? Øv, så skal alle lofterne ned....

Til oplysning har jeg sådan noget gibsfliseloft nogen steder og nogle finerede plader andre steder og endelig listeloft ude i den, for hustypen, klassiske pistolgang. Alt er dog malet hvidt, så forskellene syner ikke så meget og derfor har jeg heller ikke travlt med at rive det ned:-) Jørn, Herning24/03-2008

Svar

Fat mod.
De der "affaldssække" har måske virket godtnok, siden du ikke har konstateret problemer i form af sorte striber på lofterne eller fugt/kondens i isoleringen.
Jeg foreslår istedet at du får en vurdering fra en fagmand af en slags.
Dernæst kan en rimelig effektiv dampspærre godt etableres, uden at nedtage lofterne, se her; www.rockwool.dk
og her;www.rockwool.dk
og her;www.rockwool.dk hpox, Århus24/03-2008

Svar

Hvis der er ventileret over isolationen er der nok ikke sket noget da fugtigheden ''luftes ud''.
Jeg har ret ofte set store problemer hvis der bare er lidt hul i isoleringen. Der kan komme meget kondens under en dampspærre og det kan ødelægge loftbeklædning.
Hvis man har en tæt dampspærre er det absolut nødvendigt at lukke for vind ind under isoleringen med vindtæt pap eller lignende.HCJ, Odense25/03-2008

Svar

OK. Tak for links og svar. Jeg kontakter en fagmand. Hvis jeg kan undgå at få lofterne ned er der jo sparet lidt penge, som evt. kan bruges på en proff.

Der er masser af vind på loftet, så jeg kan forstå at når først den tætte dampspær er etableret, så skal jeg have gang i vindpappet.Jørn, Herning27/03-2008

Svar

Spare penge.
Det tør siges. De 100 sammentrampede millimeter du har nu er jo tæt på krimminelt ;>)
Du vil opleve en regulær velstandsstigning når du får efterisoleret.hpox, Århus27/03-2008

Enkeltstens mur, hvad gør vi?

Spørgsmål

Vi har købt en ejerlejlighed sidste sommer, og i løbet af vinter og efterår er der trængt fugt ind gennem ydermuren. Lejligheden er efterisoleret og der er opsat gipsplader. Hvad kan vi isolere med for at undgå at fugten trænger igennem igen? Louise, Esbjerg22/03-2008
Svar

Måske skal murværket fuges om og revnede sten udskiftes.
Men det er nu ikke normalt at vandet trænger hele vejen igennem murværk, isolering og gipsplader.
Bed en muremester om en vurdering og et tilbud.hpox, Århus22/03-2008

Svar

Du kan også kontakte iso-test som kan komme og fortælle dig helt nøjagtig hvor og hvor meget du skal gøre... sanne, Silkeborg03/04-2008

Tag isolering

Spørgsmål

Jeg har købet en ca. 500 m2 stor hal som jeg vil anvende til garage / værksted. Desværre er taget utæt og uisoleret. Selve dækket er 220 mm beton hvorpå der er udlagt et tyndt lag mineraluld, herefter tagpap. Derfor ønsker jeg at efterisolerer med ca. 300 mm isolering. Nærmerer undersøgelser viser at man skal anvende Rockwool / Isover. Det virker på mig bare helt sindsygt, at skulle betale over 450,00 kr./m2 bare for isoleringen. Hvis man anvender 2 x 150 mm Sundolit kan samme tykkelse købes for ca. 100,00 kr/m2. Nu er mit spørgsmål, må man anvende flamingo som tagisolering. Der er jo en hel del penge at tjene ca. 175.000,00 kr. Jesper Nielsen, Næstved18/03-2008
Svar

Din prissammenligning passer ingen steder.
De to isoleringstyper koster stort set det samme.hpox, Århus19/03-2008

Svar

Det nemmeste i plads og arbejdstid vil være at bruge refleksiv isolering. Det er 10mm og isolerer som 200mm minaraluld. Det koster 95 kr pr m2 + moms. Mellem dine spær kan du så fylde op med lidt minaeraluld. Refleksiv isolering er også dampspærre. Du kan finde det på www.st-thermohus.dkSune Christensen, Århus07/04-2008

Svar

Det du henviser til Sune, er jo blevet degraderet for flere år siden af bl.a. teknologisk institut. Den omtalte isoleringsevne holder ikke i praksis, ifølge de undersøgelser jeg har set for produktet.

Men det lød nu ellers godt med et nyt super-soleringsmateriale.M.Thomsen, Horsens07/04-2008

Svar

Hej,
jeg undrer mig over at du siger at der skal bruges isover eller rockwool.
I min optik kan der godt anvendes polystyren oven på et betondæk.
Hvis du vil have yderligere information om dette er du velkommen ti lat kontakte mig.
21147911
mhv ivanIvan Nielsen, Otterup09/01-2014

Næste side »« Forrige side

Isolering

Celluloseisolering

Energibesparelse

Facade tætnings kit

Fugebånd

Gulvisolering

Hulmursisolering

Isoleringspaneler

Kælderisolering

Lydisolering

Tagisolering

Vindspærre

Vægisolering

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • DAFADAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.