Isolering Guiden - Byggeri.dk - Alt om isolering

Byggeri.dkIsolering Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

efterisolering af loft

Spørgsmål

Jeg har et hus fra 1948 med podset luft op mod loft/tag.
Jeg vil gerne efterisolere oppe under taget (ned mod 1'sal). Jeg har læst at det ikke nødvendigt at lave dampspærre når der er pudset loft.
Er det korrekt?Frederik Barfoed Beck, Bagsværd25/07-2007
Svar

Puds på rørvæv anses for værende damptæt
såfremt det er intakt. Vær opmærksom på,
at du ikke spærre for ventilation i tagrummet.bb, horsens25/07-2007

Kondens i kælder

Spørgsmål

Jeg er ved at overveje at købe et hus med en kælder. Der har tidligere været problemer med at der trængte vand op gennem et afløb men efter installation af dykpumpe skulle det ikke længere være et problem.

Der er dog stadig et problem med kondens, som jeg gerne vil af med, da jeg gerne vil benytte kælderen som kontor og til vaskerum og eventuelt spisekammer. Der er ikke tale om en fuld kælder.

Der er meget højt til loftet; mit gæt vil være små 3½ meter.

Lige nu er der kun cementvægge. En bekendt har foreslået at installere en varmepumpe og umiddelbart giver det jo mening, da den både varmer og affugter.Jesper, Midtsjælland24/07-2007
Svar

DU skal sikre dig at det er regnvand - og ikke spildevand - der tidligere er trængt op gennem afløbet.
En dykpumpe er udmærket, men i tilfælde af strømudfald virker den ikke.
Hvis der er kondens, skal du sikre dig hvoraf det kommer. Fugten skal jo komme st sted fra!
Der er ikke affugter i en normal eldrevet varmepumpe.hpox, Århus24/07-2007

Svar

Glem varmpumpen. Den affugter kun når du køler. Køb en affugter (og sørg selvfølgelig for at det ikke er vandindtrængning udefra der plager dig)Varmepumpesælger, Vejle27/07-2007

dampsærre i trempelvæg

Spørgsmål

Jeg har et træhus med høj trempelvæg på 1. sal. Til hovedhuset støder en tilbygning med fladt tag.
Problem: hvordan forbindes dampspærren fra trempelvæggen, der jo er ydervæg på 1. sal, med dampspærren fra loftet i tilbygningen? Skal de overhovedet forbindes eller kan de afsluttes individuelt ved at klemme/lime dampspærrerne fast på begge sider af indervæggen i stueplan?Claus Larsen, Grimstrup21/07-2007
Svar

Jae, principielt skal de to dampspærre jo klæbes sammen. Men er det alt for bøvlet, fordi der er en skillevæg imellem, så må det gøres bedst muligt - som du foreslår.hpox, Århus21/07-2007

Dampspærre ved indvendig isolering af sokkel.

Spørgsmål

Jeg vil gerne lave min kælder lidt mere "indbydende" at være i.
Så jeg vil lave en trævæg med isolering bag.
Mit spørgsmål er så om der skal dampspærre i denne væg.
Hvordan skal lave udluftning mellem denne "nye" væg og selve soklen. Kan det være ind i kælderrummet ellr skal det være ud i det fri?Bjarne Olesen, Søborg16/07-2007
Svar

Der skal ikke være udluftning nogle steder hen.
Hvis du laver "udluftning" til rummet vil der jo blive samme temperatur på begge sider af isoleringen - og det er der jo ikke nogen ide i.
Inden du beklæder din kælderydervæg skal du sikre dig at kælderen er TØR. Altså at der aldrig trænger fugt ind fra de omgivende jordlag.
Brug gerne stålregler, gibs og mineraluld - og dampspærre - til din væg.
Eller der findes gipsplader med ca. 50 mm isolering, lige til at skrue på væggen.hpox, Århus16/07-2007

Svar

Tak for svaret.
Men da man jo aldig kan sikre at en kælder er helt TØR og der aldrig trænger fugt ind mere, er det så ikke en god ide at ventilerer?
Bjarne Olesen, Søborg17/07-2007

Svar

Tørt eller ikke tørt, det er spørgsmålet.
Jeg har fundet et par eksempler på indvendig isolering af kældervægge.

[link fjernet]

[link fjernet]

Som du ser er de begge enige om at der skal være tørt. Og hvis der er tørt skal der monteres en dampspærre.
Isover kan dog ikke blive helt enig med sig selv og foreslår at der monteres en lufttæt vægbeklædning og ingen dampspærre, såfremt der er selv en beskeden risiko for fugtindtrængen.

Så det handler altså lidt om tro.
Hvis du mener at din kælder er tør er Isovers løsning, med dampspærre den bedste - og dyreste. Er der risiko for fugt hedder det Isover - uden dampspærre.

Du kan gøre en lille test. På en væg eller flere fastgør du en ½m2 plast, evt. en bid dampspærre, med tape hele vejen rundt i kanten. Hvis der er fugt immellem plast og væg er det indtrængende fugt, ellers er det kondens.
Jeg ved faktisk ikke hvornår på året der er størst risiko for fugtindtrængen.
Slutteligt: Hvis din kælder er gammel, eller opført af blokke eller der er sætningsrevner, eller der ikke er udført omfangsdræn eller udv. isolering eller der er stop i tagnedløbsbrøndene - Så er risikoen for indtrængende fugt stor.

hpox, Århus18/07-2007

krybekælder

Spørgsmål

Vi har 60 cm krybekælder som vi vil fylde med rockwool som vi vil puste ind fra [link fjernet] vi leje maskiner til dette formål og i så fald hvorhenne?Birger Greve, Odense s12/07-2007
Svar

Hej

Det er en helt gal konstruktion i tænker på at etablere.

Hvordan vil i etablere damp/fugtspærre (går ud fra, at der ikke er en sådan i forvejen)?

Al ventilation af konstruktionen afspærres!
www.danskbygningsundersøgelse.dk, jebjerg13/07-2007

Svar

Konstruktionen svarer til at der etableres et terrændæk med træbjælkelag og 60cm isolering i.
Det er der vel såvidt ingen problemer i?
Jeg kender flere aut. rockwool-isolatører der har udført netop dette for mange kunder, fordi det er billigt, hurtigt og sikkert. Det er ret dyrt og meget besværligt at få en tømrer ind og efterisolere en støvet, mørk, varm krybekælder.

Et forhold skal dog være undersøgt først:
Der skal være 100% tørt i krybekælderen(sommer og vinter), og ingen risiko for opstigende grundfugt eller udefrakommende fugt?Gulvet skal være støbt eller af helt tør sand.
Hvis der kommer vand ind, er rockwool ikke kapilarbrydende nok til at holde fugt væk, og din træbjælkekonstruktion vil få skimmel/råd med tiden. Man kan [link fjernet]. bruge leca/flamincokugler istedet.
Dampspærren kan man vel montere øverst [link fjernet]. under et nyt trægulv? Det svarer jo til en efterisolering af en ydervæg indefra, hvor man bruger træreglar med isolering og dampspærre og herefter vægbeklædning.

Jeg kender til flere projekter hvor indblæste flamincokugler er fyldt ind i 100% tørre krybekældre uden efterfølgende problemer. Der er så monteret fugtrondeller i krybekælderen for at man løbende kan kontrollere forholdene i krybekælderen mht. fugt/temperaturer, og alt ser OK ud de steder jeg kender til.M.Thomsen, Horsens20/07-2007

Svar

Fugtrondeller. Hvad er det for nogen fiduser?
hpox, Århus20/07-2007

Svar

Jamen du kender da google Hpox ;-)
Det er måleenheder der er indbygget i en rund træskive, som langsomt optager fugt/temperatur som omgivelserne. De indbygges i træbygningsdele(krybekælderbjælkelag,tagkassetter,lette skillevægge m.v.) og kan aflæses via ledninger der monteres så man kan montere en digital aflæser og herigennem måle temperaturen i trærondellen og herefter RF (der jo er temperaturafhængig).
Man fører så en log gennem året med aflæsningerne, og hvis RF er under 18-20% alt efter træart, så er der ingen skadelig fugt i konstruktionen.M.Thomsen, Horsens23/07-2007

Svar

Nåja, men jeg falder sommetider selv for den lette løsning.

Men tak for rundel-informationen.

Jeg har faktisk aldrig hørt om det før.
(Men det ligner vist lidt temperaturmåling i beton)

hpox, Århus24/07-2007

Svar

Tak for svar og oplysninger det var vældig givtigt.Birger Greve, Odense s27/07-2007

Næste side »« Forrige side

Isolering

Celluloseisolering

Energibesparelse

Facade tætnings kit

Fugebånd

Gulvisolering

Hulmursisolering

Isoleringspaneler

Kælderisolering

Lydisolering

Tagisolering

Vindspærre

Vægisolering

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • DAFADAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.