Byggeri.dkIsolering Guiden

krybekælder uden ventilation og skimmelsvampe

Svar

Bliver det "vasket" af , og efterfølgende smurt med evt. boracol, så er der ingen problemer med det.

Hvis det ellers bliver luftet ud fremover, vil problemet sikkert ikke opstå igen.

Bare det at det får luft, vil skimmelsvampen også gå i sig selv igen.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )08/10-2006

Svar

I bør ikke hænge på hverken regninger eller skimmelsvampe.
Den løsning som forsikringsselskabet foreslår lyder jo meget fornuftig, men er det ikke tilstrækkeligt må de jo igang igen.
Så I må absolut ikke anderkende at problemet er løst før rummet er anvendeligt.hpox, Århus08/10-2006

Svar

Hej Anne Mette
Vi er lige flyttet ind i et hus fra 1946 og står med samme problem. Vi blev opmærksomme på skimmelsvampene, da vi havde en lang række af de symptomer, der normalt nævnes i forbindelse med dem. Vi har haft en fagmand fra Teknologisk Institut ude, der fandt skimmel i (det opfugtede) fundament.
Vi er meget interesserede i at vide, hvordan du fik overbevist dit forsikringsselskab om, at de skuklle betale udbedringen! Det er vores umiddelbare indtryk, at forsikringsselskaberne ikke vil dække svampeskader i murværk/fundament ifm ejerskifte... Vi har oven i købet et lille spædbarn, og da vi ikke vil løbe nogen risiko ift. fremprovokering af astma (som man læser så meget om), er vi nødt til at finde en løsning hurtigst muligt.Lars, København10/02-2007

dampspærre og fugtspærre

Svar

Spørgsmål 1 ang. pe folie på beton ville jeg sige ja men der er nok også nogen der ville sige at beton virker som en dampspærre, men du har ikke så meget kapilarbrydende lag i de 15 cm flamingo. du skal vist også finde en måde at ventilere under gulvet op i dit rum??.... jeg synes det lugter af problemer med manglende kapilarbrydende lag... men der er nok andre der kan sige noget om det.

dine vægge håber jeg du ventilere mellem klinkebeklædning og vindpapen. Du skal efter ikke anvende dampspærre i dine vægge og din vindpap havde du nok også været forunden da gipsen har samme funktion. Fordelen ved vindpap/gips er at, huset om vinteren vil opleve et omvendt damptryk, da det, når det står uopvarmet hen (gætter mig til at du ikke holder det over minus grader med den dårlige isolering) bliver koldere indvendigt end udvendigt og dampen vil prøve at vandre den omvendte vej igennem konstruktionen, udefra og ind. dampen bliver stoppet ved din dampspærre hvilket gør dit rådner og svamp bliver din nye bedste ven.

Søg evt. mere i forummet, ved der ligger flere super gode svar på lige præcis dit spørgsmål. Peter Haslebo, Nanjing08/10-2006

Svar

Det med gulvet er korrekt ja.

Væggene er ikke rigtigt opbygget.
Klinkbrædder , afstandlister , vindpap , 150mm isolering , krydsfiner , gips..
Ingen dampspærre, med mindre det er konstant varmet op i kolde perioder, hvis du alligevel vil ligge den, så skal den ligge bag krydsfineren.

Du skal IKKE bruge vindpap som dampspærre, du skal ikke bruge en dampspærre, med mindre det er konstant varmet op, hvis du alligevel vil have dampspærre i , så brug min 0.15 PE folie , ikke vindpap.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )08/10-2006

Svar

Der er forskellige opfattelser mht. dampspærre i uopvarmede sommerhuse.
Såfremt man IKKE monterer en dampspærre vil en sådan mangle den dag sommerhuset overgår til helårsbeboelse og opvarmning. Og hvad så?
Jeg mener helt klart at der skal monteres dampspærre som ved helårsbyggeri. Det har nemlig ikke nogen betydning om dampspærren er monteret i et uopvarmet hus. Den gør ingen skade.
I et uopvarmet hus er ude- og indetemperatur samt relativ luftfugtighed den samme og der er (næsten) ingen fugt- og dampvandring i konstruktionerne. Huset skal naturligvis være godt ventileret i vinterperioden.
Man kan iøvrigt - af komforthensyn - vælge at sætte varme på i vinterperioden, ca. 5 - 10 gr. Og der er det jo en kæmpefordel at der er monteret dampspærre.
hpox, Århus08/10-2006

Svar

Tak for svarene.
Jeg er dog stadig lidt forvirret og vil prøve at præcisere opbygningen at sommerhuset..

Et af svarene er at hvis jeg vælger at lade huset være opvarmet( 5-10 grader om vinteren), så skal jeg bruge dampspærre, ellers ikke!
Der vil blive tilsluttet elvarme i huset.

Gulvet: sand, herefter 15 cm polutyren ( flamingo), herfeter 15. cm beton, hvorpå jeg vil isolere med 10 cm rockwool og afslutte med trægulv.
Jeg har tænkt at lægge pe-folie 0,15 som fugtspærre direkte på beton. Er det Korrekt

Jeg forstår på svarene at det er den korrekte løsning jeg har valgt eller? Hvad er kapilarbrydende lag?

Væggene er opbygget således:.
Klinkbrædder , afstandlister , vindpap , 150mm isolering , krydsfiner , gips...
Der er afstandslister i trykket træ p 25mm mellem beklædning og vindpap

Spørgsmål:
Er det for sent og unødvendigt at lægge dampspærre, da den skulle have været bag krydsfiner ? OG hvad så hvis huset bliver benyttet i perioder om vinteren?

Loft/tag
Hvad angår tag har jeg allerede isoleret 20 cm, lagt tag, diffusionsåbent undertag og har brugt vindpap som indvendig dampsærre. Som tidligere skrevet som et råd fra en tømrer ? !

Spørgsmål:
Hvad er konsekvensen ved at bruge pe-folie som ekstra dampspærre hvis huset ikke bliver opvarmet.?
Og er der nogen fordel i at bruge vindpap som dampspærre til et uopvarmet sommerhus?

med venlig hilsen
Hans jørgen Wolff Andersen
Hans Andersen, Århus10/10-2006

Svar

Varme i huset, så skal der monteres dampspærre.

Væggene og loftet skal også indeholder dampspærre hvis det opvarmes..
Dampspærre kan også ligges uden på din krydsfiner, hvis den allerede er sat op.

Har aldrig hørt om at bruge vindpap som dampspærre, dyr og besværlig løsning, er det dog lavet og det er tæt, så lad det blive ved det.

Kapilarbrydende er et lag der forhindrer fugten i at trænge op i gulvet, feks. 8-10 cm leca. eller min. 160mm sundolit.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )10/10-2006

Svar

Principperne først.
En dampspærre er diffusionstæt og lader IKKE fugt passere, (plastpose). En vindspærre er diffusionsåben og lader damp og fugt passere, (papirpose).
Et sommerhus anno 2006 skal opfattes som et helårshus som bare ikke bruges så ofte om vinteren.
Lovgivningen i DK er således at ejeren af et fritidshus efter få års ejerskab og som pensionist kan bruge dette som helårsbolig.

1. Efter min opfattelse skal der ALTID være dampspærre i et isoleret fritidshus. Der er simpelthen ingen mening i at installere opvarmningsanlæg og isolering og så ikke indbygge dampspærre.
2. Gulvet er OK, bortset fra at dampspærren skal være 0,2 mm plastfolie for at være godkendt. (Et kapilarbrydende lag forhindre fugtoptrængning fra undergrunden og 15 cm flamingo er ok.
3. Vægge. Der skal absolut monteres dampspærre, gerne bag gipspladerne.
4. Loft/tag. Der er ingen ide i at opsætte en vindpap i loftet, der blæser jo aldrig inde i huset. (Selv om visse skænderier kan forårsage orkanstyrke). Ned med vindpappen og op med en dampspærre.

Dampspærren har kun betydning i forbindelse med isolering og opvarmning af en bygning. Der opstår fugt når en bygning anvendes, madlavning, bad og idet heletaget menneskelig aktivitet. Dampspærren forhindre at der trænger fugt ind i isoleringen og nedsætter isoleringsevnen. Vand isolerer rigtig dårligt.
Derfor skal en dampspærre være så tæt som muligt og omfatte hele bygningen, faktisk som en stor plasticpose. (Selv om mange ikke bryder sig om sammenligningen).
Vindpap skal monteres udvendig på bygningen og forhindre at vind/blæst fjerner ”varmen” fra isoleringen. På samme måde som varmeforbruget på en vinterdag med 12 gr. frost er langt større når det blæser end når der er stille. Vindstille.
hpox, Århus10/10-2006

Svar

Vindpapen anbefales af "den lille lune" fra rockwool både på inder og yderside af isoleringen i et sommerhus der står uopvarmet hen i løbet af vinteren.

Du skal eje dit sommerhus i min. 8år for det er muligt at bo der helårligt ( ret mig hvis det er forkert) der kan selvfølgelig ansøges om dispentation. PE-folie skal også være 0.2 for at være godkendt, det havde jeg glemt hpox. undersøgte også tykkelsen på det kapilarbrydende lag, min fejl igen. Der er dog idé i at lade vindpapen blive siddende i loftet vis du holder fast i ikke at sætte dampspærre op ( Den rigtige løsning ;). Der kan sagtens blæse/fye vind ind igennem loft isoleringen, vind blæser måske ikke lodret ned, men blæser stadig ind i taget, træk/tryk fra statiske beregninger???.

Til slut skal det lige siges at vindpapen ikke bruges som dampspærre eller ekstra dampspærre, men som..... vindpap... og jo det er dyrt... men er alt byggemateriel ikke det.Peter Haslebo, Nanjing10/10-2006

Svar

Det er ganske korrekt at Rockwool anbefaler vindpap på begge sider af isoleringen.
Men det er nok fordi at de går udfra at gældende lovgivning om anvendelse af fritidshuse overholdes.
Altså at huset kun anvendes i sommerperioden og TIL KORTERE OPHOLD i vinterperioden. (Vistnok fra 1/10 til 31/3)(Citat efter hukommelsen)
Såfremt huset kun opvarmes f.eks. 4 week-ends i vinterhalvåret og resten af tiden er uopvarmet er der selvfølgelig ikke behov for dampspærre - eller isolering iøvrigt!!!
Eller på rent dansk: Hvorfor i det hele taget isolere med 15 - 20 cm Rockwool og installere varmeanlæg i et fritidshus man kun agter at bruge om sommeren???hpox, Århus10/10-2006

drænrør

k3'er - Manglende ventilation mellem mineraluld og undertag

Svar

Taget skal ikke skilles ad.
Om ikke andet så kan du jo bare fjerne isoleringen, enten fra skunken eller fra "over loftet"
Dernæst kan der skuppes noget tyndere isolering ned langs skråvæggene.
(Der er også andre metoder til problemets løsning)hpox, Århus05/10-2006

Svar

Det kunne jo også være tilfældet, at der er
anvendt diff.åbent undertag, så er løsningen
ok. dog skal der være vent.studser i evt. tagrum over hanebånd.bb, horsens06/10-2006

Svar

Tak for de gode svar. Er der en måde hvorpå jeg kan se om der evt. er brugt diff.åbent undertag, eller er det ikke muligt, der findes næppe papire på dette, da det nye tag er lagt i 95.Jacob, Tønder06/10-2006

Svar

Har sælger ikke faktura/følgeseddel eller lign.? Kan du evt. komme til og se om der er
påtrykt et navn på undertaget?bb, horsens06/10-2006

Svar

jeg vil lige se hvad jeg kan finde ud af, når vi skal der ud på Lørdag. Forløbigt mange tak herfra. Jacob, Tønder06/10-2006

Isover vs. Rockwool

Svar

Det er et fedt, også prismæssigt. Basisprisen er den samme, dog kan der være lidt forskel på, hvem af producenterne den enkelte trælast har den bedste aftale med.
(kvantumsrabat, bonus etc.) Spørg dig for.
bb, horsens04/10-2006

Svar

Rockwool er mere modstandsdygtigt over for ild end glasuld.

De klør begge.

Tænk lidt over produkternes isoleringsevne inden du blot vælger den billigste.
Nogle produkter har lambda 40 mens andre har lambda 37. Jo mindre Lambda-værdi jo bedre isolere materialet.ksj, Brenderup04/10-2006

Svar

Alle isoleringsprodukter har en CE mærkning.
Her angives isoleringsværdien. Såfremt produktet ikke har denne Ce. mærkning anbefales det ikke.Michael, Frederiksværk04/10-2006

Svar

Min erfaring er også, foruden de skitserede forskelle, at rockwool lydisolerer bedre end glasuld.AByg, Ramløse05/10-2006

Svar

Jeg vil lige bidrage med 2 bemærkninger.
Rockwool vejer mere end glasuld. Glasuld fås i komprimerede ruller ned tl 1/7-del af opr. volumen. Gør det lettere at få op på loftet samt at rulle ud.
Sluttelig er der ældningsproblematikken. Rockwool støver som pommern når det bliver gammelt og man måske en dag skal ordne de oprindelige elinstallationer, men Rockwool er bedre til brand. Valget er dit :o)L. Petersen, Solrød05/10-2006

Svar

Fordele ved Isover:

Vejer ikke lige så meget som rockwool.
Går ikke så nemt i stykker når man arbejder med det.
Er mere flexibelt.
Er MEGET mere komprimeret, klart en fordel når det skal slæbes op på loftet.
Fåes generelt til bedre pris de fleste steder, i hvertfald bedre rabat kan opnåes på det.

Ulemper:
Sværere at skære i.
Lettere derfor også lidt ringere lydisolerende.
Ikke så brandmodstandsdygtigt som rockwool, men måske ikke så nødvendigt til formålet jo.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )07/10-2006