Hej Michael !
Lækkert at skulle ud og investere i et kvalitetsprodukt. Jeg vil bestemt mene at Køkkensnedkeren er et besøg værd - her er tale om rigtigt håndværk, bemærk samlinger af skuffer, indmad samt de lækre overfladebehandlinger af lågerne. Multiform er bestemt også i den gode ende. Jeg vil være fræk at sætte Unoform lidt i skammekrogen her - for mange billige hth-løsninger har sneget sig ind her syntes jeg. Og designet hører en anden tidsalder til - i mine øjne !
Ellers var det måske en idé at lade BoForm lave et forslag ? Utroligt lækkert produkt ! Og så er der jo også muligheden for at finde noget lækkert fra Italien. De er langt foran de fleste danske producenter hvad angår finish og måder at tænke og designe på.
Under alle omstændigheder er det en spændende verden du skal ind i nu !
Held og lykke !Thomas, Aalborg07/02-2005
Hej Michael.
Et lidt sent svar, men prøv lige Hansen & Co. Man sku´tro det var løgn.
Trine, Nyborg19/02-2005
Noble house er super kvalitet som også er et snedkerkøkken!!SC, københavn25/02-2005
Jeg synes i skal tjekke [link fjernet] inden i bestemmer jer, det er håndværkskøkkener i super kvalitet.Lene, Gørding06/05-2005
Er afskalningen i revnen eller er den i kant af kogeplade hvor der ikke er nogen revne?
En revne dækkes ikke af en reklamationsret, den vil helt sikkert blive afvist med at der er en monteringsfejl eller at du evt. har tabt noget ned på din kogepladeHenrik, Bramming05/02-2005
Afskalningen sker på selve kogesonen,revnen er mellem to kogesoner og er ca 30mm lang og vi har ikke tabt noget som firmaet påstår.Thorben Søvang Nielsen, kolding06/02-2005
Hej Bo,du kan gå hen til din lokale rustfri smed og give ham målene.Så vrider han en plade omkring en melaminplade som du så skruer på dit køleskab!Piece of cake,hvis du ved hvordan du skal gøre det!Arne, København05/02-2005
Hej Nielsen !
Invita er kvalitets- og prismæssigt meget identiske med Svane, HTH, BIGA, JKE og mange andre i det segment. En mellem-vare der hverken er højeste eller laveste kvalitet. Jeg er overbevist om, at såfremt du går til en af de førnævnte konkurrenter vil du opleve priser der ligger plus/minus 5-10 %. I mellemsegmentet er der, i mine øjne, navnet som overvejende forskel på køkkenerne. Så er der altid lidt nuanceforskelle på enkeltdelene, farverne m.m. - men reelt set er der ikke en verden til forskel på disse mærker, der alle er OK i kvalitet. Et godt råd er dog, at undgå "billig-mærkerne" - du kan altid se, om et køkken har været billigt.
Held og lykke !Thomas, Aalborg04/02-2005
Hej Nielsen.
Jeg er meget uenig med ovenstående svar, "billig" køkkener er lavet af absolut ligeså gode materialer (mange gange de samme) som de dyre mærker.
Jeg har selv gode erfaringer med et køkken jeg har købt hos køkkencenteret Vesterbro som sælger nettoline køkkener. Et eftersigende billigt køkken men fuldt ud på højde med de "dyre" køkkener.
Om den pris du har fået oplyst er rimelig er svær at svare på, det afhænger af køkkenets størrelse. Mit bedste råd er at indhente andre tilbud. Held og lykke med dit nye køkken. Bjarne, København04/02-2005
Jeg vil naturligvis give Bjarne ret så langt, at hvis man ikke kan se og mærke forskel på eksempelvis Nettoline og Invita - ja så skal man da ikke købe den gode kvalitet ! Men ligesom du i byggemarkedet kan købe en skruemaskine til en hundredekroneseddel og én til et par tusinde kr. er der altså forskel, selvom de begge kan skrue en skrue i. Pris og kvalitet følges tæt ad.Søren, Valsted05/02-2005
Ja jeg vil også tillade mig at sige, at hvis man ikke kan se og mærke forskel på et Invita-køkken og et "gør-det-selv"-køkken er der da vist noget galt !
Min erfaring siger mig, at man altid bliver straffet for at købe for billigt.Iben, Viborg05/02-2005
Det er jo op til en selv mht til kvalitet og navn, og man må drage ens egne erfaringer. Jeg mener også at man betaler for [link fjernet] betaler feks for dyre tv reklamer? Fabrikken, Forhandleren eller Forbrugeren?
Kan kun sige at jeg har gode erfaringer med et produkt er billigt men godt..Bjarne, København05/02-2005
Hej Nielsen
Jeg kan komme med lidt info omkring nogle erfaringer jeg selv har gjort, Min kone og jeg købte et hus hvor der var installeret et Svane Køkken, Flot køkken i en facet kirsebær.
En af lågerne får en slem medfart under indflytningen og jeg drager i Svane fora t købe en ny låge pris 711,- det syntes jeg var rent røverri for en sådan låge, sælger gav mig ret og vi talte lidt om jeg mon ikke kunne få en 2. sortering fra deres fabrik, MEN lågen blev ikke lavet i DK, men i Italien........ HM, med denne viden drog jeg vidre for så måtte jeg kunne få en billiger låge mente jeg, Lågen gik lidt i glemme bogen indtil en dag hvor vi skulle købe et badeværlse og i vores søgen kom vi forbi en KVIK butik, de havde en Facet kirsebær låge som til forvæksling lignede min, desværre var lågen for håj til mit køkken, men da vi stod og talte om den spurgte jeg hvor den var fabrikeret og den var fabrikeret i Italien men her kostede lågen kun 219,- efter lidt snakken frem og tilbage lånte jeg en skuffe front og tog den med til svane køkken for at se om jeg kunne se en forskel, det var umuligt, bortset fra deres hul størrelse i fronten.
Med dette for øje bestemte jeg mig for at under søge det hele lidt nærmere.
Fronter i Kvik og Svane var stort set ens, når der var tale om finer fronter, de malede fronter i Svane var lavet med folie i Kvik, men ikke i en sådan kvalitet at det på nogen måde ville skræmme mig, indtil nu føre Kvik i min egen private undersøgelse. Jeg samlignede dem lidt mere, alle beslag som sidder i skuffer og skabe komme fra blum i tyskland, så heller ikke her var der den store forskel.
Jeg målte mit køkken op og gik ned til KVIK Butikken for at høre om han ville hjælpe mig med en udregning, sådan bare for sjov skyld.
Jeg havde elementer, bordplade i Lys grå Granit i mit svane køkken til en pris på 147.531,- ifølge de papire der fulgte med huset, i KVIK blev beløbet 81.271,- og jeg er rimelig sikker på at hvis de skiftede køkkenet ud hjemme hos mig ville jeg ikke kunne se forskel, ud over at min bordplade dybde ville gå fa 62 cm til 61,5 cm og samt at mine skuffer ville blive 5 cm mindre i dybdten, men tilgengæld ville mine underskabe blive 10 cm højere. Så hos mig er der ingen tvivl, skal jeg handle køkken engang så bliver det hos Kvik.Lars Henriksen, Lyngby05/02-2005
Til Lars Henriksen !
Det er nok meget rigtigt at specielt facet-låger er lavet i Italien generelt. Mig bekendt køber de fleste fabrikker deres facet-låger i udlandet. Men nu er køkkener meget mere end låger. Og jeg kan garantere dig for, at der er en forskel andre steder end på lågen, i de to mærker du nævner. Men præcis i Svanes tilfælde er der tale om et firma med en ekstrem dygtig markedsføring i millionklassen - som Thomas skrev tidligere så er der 5-10 % forskel på køkkener i mellemklassen. Her mener jeg ikke at Kvik kan blande sig - mengå selv ud og dan jer en mening om tingene. Husk at kigge på alle detaljer - ikke blot lågen. Herunder også hvilken producent der leverer bordpladerne. Hvis I beder Kvik om at levere bordplader fra samme producent og i samme kvalitet som den I har set andre steder, ved jeg med sikkerhed at deres priser stiger dramatisk. De bruger nemlig nogle relativ billige (læs: knap så gode) leverandører som standard. Men det er en stor verden, så I skal handle der hvor I føler jer bedst tilpas.Arne, Støvring06/02-2005
Det, der betyder noget i et køkken, er kvaliteten af bordpladen, hængsler og fronterne. OG ikke at forglemme evnerne tegneren samt montøren.
Bordpladen er efterhånden standardvare. Man kan få specialbordplader fra Italien - og glimrende træbordplader fra DTH (som for øvrigt leverer til langt de fleste køkkenfirmaer).
Hængsler er efterhånden alle af god kvalitet - men nogle har særlige finesser som "automatisk langsomt luk" etc.
Selve fronten - jamen skulle skidtet efter 10 år se helt tosset ud, så koster det ikke alverden at skifte det. Men massive låger koster nu engang mere en finerede eller "filmede".
Jeg vil ikke gå efter mærke, men leverandør, dvs. den, der kan levere en godt gennemtænkt løsning!
HUSK - hvis du vil undgå problemer med evt. reklamationer, at få køkkenfirmaet til at montere. Måske lidt dyrere, men så er der kun en at diskutere med, hvis der er sket en fejl!
- og til info - vi forhandlede vores Svanekøkken fra tilbud på 72.000 uden montering til 55.000 med montering. Alt excl. hvidevarer.Jan R., Holstebro08/02-2005
Godt gået Jan R.,hvis det er mere værd er det fan.. med billigt!!Arne, Kbh.09/02-2005
Ang. billigkøkkener feks. HTH/ HTH gør det selv der er ingen anden forskel på skabene, end at de dyre er samlet fra fabrikken,hængsler, låger
er den samme kvalitet.
Den eneste forskel der er, er at der i HTH GDS er et lille udvalg af låger, mens der er et kæmpe udvalg i HTH, som for iøvrigt passer overens med GDS, faktisk er det sådan at næsten alle låger passer overens fra alle de store køkkenfirmaer, Morten, København13/02-2005
Hvordan fik du prisen helt derned? fra 72.000 til 55.000 + montering, det lyder helt vildt...U. Dahl, Odense23/02-2005
Til U. Dahl
Jeg vil give dig fuldstændig ret - med min regnemaskine kommer jeg frem til, at køkkenfirmaet i dette tilfælde, har foræret hele avancen på køkkenet væk - og for at gøre ondt værre har de tilmed monteret varen også. Jeg vil mene at det enten ikke er korrekt, eller også har samme firma lagt en skyhøj avance ind på nogle af varerne. Der er ingen der kan leve af at give rabatter i den størrelsesorden. Men måske vi kan få uddybet tingene ????Thomas, Aalborg25/02-2005
Jeg kan simpelthen ikke dy mig - men prøv at gå ind i HTH og "ryk lidt" i en skuffe - gå så over i Multiform og prøv der !!! KÆMPE forskel også i prisen - Men du har køkken for livet (har haft mit i 21 år nu og det er som nyt )M.Riis, Kastrup02/03-2005
Jeg er enig med M. Riis langt hen af vejen. Et Multiform køkken ryger hurtigt op i 200 -250.000 kr. med bordplader og det hele. Der får du et kvalitetskøkken der også vil holde ti år endnu (30 ialt) uden problemer (mine forældre har et, der også ser ud som nyt). Men det svarer også til 3-4 gode middelkøkkener, og op til 10 stk. af de billige!!
Det er et spørgsmål om temperament - og hvordan du ser på investeringen af et nyt køkken. Er det fordi du selv skal være glad for køkkenet i 30 år eller er det ment som en investering med en forventning om huset skal sælges igen indenfor 10 år.
Hvis det er det sidste der er en del af indstillingen er min overbevisning, at det er ikke køkkenet, man sælger huset på idag. Køberne er (næsten) ligeglade med, om de skal skifte et køkken - (næsten) tværtimod. Mange købere vil ikke betale for et nyt køkken, når de køber hus, så du får ikke pengene igen, hvis du spytter for mange penge i et køkken. Så hellere bruge dem på gode materialevalg på andre poster i huset, eks. energisparende komponenter eller ting, der får dit hus til at fremstå mere gedigent udefra. Det kunne være zinktagrender med zinkinddækninger af vindskeder etc. der viser, at du har tænkt langsigtet, da du renoverede vedligeholdelsesmæssigt. Der tror jeg, at de 30-70.000 kr. der spares i køkkenet er bedre givet ud.
Iøvrigt er jeg af samme opfattelse som Lars Henriksen, Lyngby, mht. kvaliteten af køkkenerne i prisklassen 30 - 80.000 kr. De er lavet af de samme grundkomponenter, og kun fronterne, og nogle specialløsninger er forskellige. Tænk, hvor meget snedker man kan hyre med et opskåret egetræ i hånden, og få ham til at lave nye fronter til dit køkken for 50.000...
Til gengæld er der så igen et kæmpe hop kvalitetsmæssigt, når man går op i Multiform, Unoform og Boform køkkenligaen i forhold til førnævnte. Der skal man mene det seriøst, for at vælge den løsning.
Køkkenvalg er en jungle. Man skal gøre op med sig selv, hvad man vil med et nyt køkken før man vælger, og så vælge det der virker rigtigt for én - nærig jyde eller mærkedyr.Jakob Skovgaard, Odense08/03-2005
JKE DesignFå inspiration til nyt køkken og bad
KvikNyt køkken, bad og garderobe
Lej en materialecontainerTil opbevaring af byggematerialer
Trip Trap WoodcareFind den rigtige træpleje til dit køkken