Køkken Guiden - Byggeri.dk - Alt om køkken

Byggeri.dkKøkken Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Bordplade opmåling

Spørgsmål

Vi har netop fået et nyt køkken monteret af et professionelt køkkenfirma. Firmaet har både stået for opmåling og montering.

Problemet er at bordpladen er en smule for kort. I den ene ende gaber den ca 10 mm og i den anden ende ca 15 mm. Set oppefra dækkes dette naturligvis af en liste - men set forfra ser man ind i et hul hvor der er stukket nogle sorte plastikafstandsstykker ind mellem væg og bordplade.

Er det noget der er ok ved et professionelt køkkenfirma (og vi dermed skal finde os i) eller er det noget vi med rette kan reklamere over?Carsten, Ølstykke09/04-2011
Svar

Hvilken bordplade er det ?

Træ, laminat, sten eller andet ?

Nej, det er ikke okay.Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland09/04-2011

Svar

Nej, det skal du ikke finde dig i. For du har bestildt en bordplade der skal passe i begge ender.
Men jeg kan fortælle dig at det er sådan her i DK at der stort set aldrig er leveret køkken uden fejl af nogen art.
Ridser, fejlfarver, fejlstørrelser osv., og altså fejlopmålinger.
De folk man som privat møder i den branche er primært sælgere som i dag sælger køkener og i overmorgen lædermøbler.

De har begrænsede tekniske kompetancer og et køkkenfirma kan ikke betegnes som proffesionelt sådan rent teknisk.
Du reklamerer over den mangel du har fundet ved leverancen. Og får en anden bordplade. Firmaet forventer nærmest at der er fejl i leverancen.Jørgen Danielsen, Skive09/04-2011

Svar

Det er en laminat bordplade med underlimet blanco vask.

Men køkkenfirmaet siger bare at en vis difference er normalt - og at man skal finde sig i dette.

Der har forøvrigt været mange andre fejl med køkkenet.Carsten, Ølstykke10/04-2011

Svar

Men så må de pege på det punkt i kontrakten der specificere hvor store tolerancerne på bordplader må være.
Og de er næppe 10 mm i den ene ende og 15 i den anden.
Det man kan sige er at den type mangler skal påpeges ved eller umiddelbart efter afleveringen.
Men hvis de har fået alle pengene så er der jo meget der tyder på at de har tabt interessen for dig som kunde. Hvis du vil have en bordplade der passer så skal du måske i gang med en retssag!
Jørgen danielsen, Skive10/04-2011

Svar

Hej Carsten - må sgu give Jørgen Danielsen ret der.....10-15 mm. kan heller ikke betegnes som en acceptabel mindre difference.....er da 100 % "vingeskudt"/målt forkert op....kan undres over hvorfor i alverden konsulenten ikke blot har lavet bordpladen lidt for lang i begge ender hvis han har været i tvivl - laminatbordplader kan enhver snedker/montør jo sagtens korte af på stedet....
Jeg ville på INGEN måde acceptere eller tillade mine sælgere at forsøge at "fedte" sådan en bøf af på dig som kunde med henvisning til acceptable differencer - noget andet var hvis der manglede 1-2 mm. i hver ende - en acceptabel fuge.....
Held og lykke med dit "projekt".
Tvis køkkener, Ribe


Preben Kjær, Ribe/Esbjerg12/04-2011

fliser på trævæg

Spørgsmål

Jeg skal sætte fliser på en væg, hvor der er lakerede profilbrædder. Profilen er på 15 mm x 6 mm for hver 90 mm.
Kan jeg fylde profilerne ud med f.eks. et alfix produkt?
Skal jeg i stedet sætte krydsfiner over alle brædderne? eller
Skal jeg lægge et pudslag oven på brædderne?
Den sidste løsning er jeg ikke så vild med pga. 4 kontakter.

Flemming Deleuran, 8831 Løgstrup02/04-2011
Svar

Det bedste ville jo være at rage de brædder ned, og lave et ordentligt underlag i form af fibergips, eller vådrumsgips.

Men den nemme er selvfølgelig 1 lag vådrumsgips, og efterfølgende klinker.

Er det i vådrum, skal der selvfølgelig 2 lag gips, med forskudte samlinger op, og vådrumsmembran inden fliserne opsætte.

www.tag-renovering.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland02/04-2011

Svar

Tak for det hurtige svar.
Der er tale om renovering af en del af et køkken, så jeg kan ikke lige rive brædderne ned, men den med gipsplader kan jeg godt bruge.
Gipsplader er bedre end krydsfiner?Flemming Deleuran, Løgstrup03/04-2011

Svar

Ja, det arbejder mindre end krydsfineren, og du er bedre sikret mod revnede fuger ved samlingerne.Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland03/04-2011

udtag

Spørgsmål

Har lige set at vores emhætte udtag er koblet på vores toilet udtag, er det okay eller skal der være sep. udtag.? Mange tak for hjælpenrene, randers25/03-2011

Tætning med PU-Skum i køkken

Spørgsmål

Jeg har tætnet med PU-skum omkring rør og slanger under køkken sokkel. Efterfølgende har jeg hørt diverse dårligdomme, som PU-skum er meget vandsugende, og kan være sundhedsskadeligt.

Har jeg gjort noget forkert ift. PU-skum i et opholdsrum, og eksempelvis kondens omkring rør?
Henning, Virum22/03-2011
Svar

Nej, det er helt okay sådan som du har lavet det.

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland22/03-2011

Svane køkken

Spørgsmål

Hvor mon man kan finde svane køkken - hvid facet?Dorthe Jensen, Slagelse13/03-2011
Svar

svanekøkken eller i en nedrivningsforretning / Den blå avisSmart, Fyr14/03-2011

Næste side »« Forrige side