Du kan bruge grundrens. Hæld lidt ufortyndet grundrens på en skuresvamp og skrub lågen. lad det sidde lidt, og vask så af. Husk at bruge gummihandsker, for det er rimelig giftigt for huden, men lågerne bliver med garanti hvide igen. Fås i malerforretninger.Helle Møller, Vejle22/01-2004
Hej Claus
Jeg kan godt forstå dine frustrationer mht. valg af nyt køkken. I "gamle dage" fra før verden gik af lave, var jeg i lære som tømrer - det var i tresserne. Vi lavede mange enfamiliehuse på det tidspunkt og ikke ét eneste hus blev udstyret med et såkaldt elementkøkken. Alle køkkener blev fremstillet på værkstedet og sat op stump for stump ude på stedet. Køkkenerne bestod på det tidspunkt altid af en sokkelbund for hele køkkenet der blev lavet på stedet. Derpå blev der monteret en forramme og mellemstykker. Til sidst blev lågerne hængt på. Det ikke så besværligt.
Jeg ssynes at du skal prøve at søge efter en "lille" snedkermester i dit område eller et inventarsnedkeri - de findes stadig rundt omkring - så kan du få lavet verdens flotteste køkken, som også kan komme til at ligne alle de fancy mærker der er på markedet. Allerede i tresserne blev der lavet køkkener, som godt nok var arkitekttegnede, men som bestod af glatte, industrimalede låger og skuffefronter - som lignede det der senere er gået hen og blevet meget dyre elementkøkkener.
I princippet behøver et køkken ikke at være bygget op af andet end en bordplade og derunder nogle skuffer (gerne store, 2, 3 eller 4 i højden, alt efter brugen) opsat imellem nogle skillerumsplader med bund og bagplade hvorpå skuffeudtrækket monteres. Undlad så sokkel og hold 30 cm luft/frit under skufferne. Derved får selve "modulerne" en højde på 60 cm og bordpladen kommer i 90 cm højde. Vandrør og afløb dækkes ind hvor det er synligt under "modulerne".
Mange af de små detaljer med [link fjernet]. gummimåtter på skuffebund, affaldsstativer, en rustfri stålplade i bunden af vaskeskabet (den får man skåret til hos en "rustfri-stål-mand som laver storkøkkener) mv., kan man jo "samle sammen" fra alle mulige andre steder.
Når man [link fjernet]. laver storkøkkener til restauranter, kantiner mv., laves dette altid helt fra bunden af i rustfrit stål. Det kan også være en god idé at besøge et sådan værksted og få en snak med dem om [link fjernet] hylder på væg, bordplade mv.
Det er så nemt at lave og behøver altså ikke at koste en hel bondgård.
Jeg håber at have givet dig nogle idéer til at komme videre. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk09/10-2003
de dyre udgaver af IKEA er gode nok, hvis man har tid til at vente på de ting som altid er i restordreTOM ANDREASEN T.A TOTAL BYG, PRÆSTØ10/10-2003
Jeg har haft et IKEA-køkken i 6 år og har lige købt flere skabe osv. i forbindelse med en ombygning. det har kun været positive
oplevelser som vi har haft.
Kvaliteten er OK.Thomas Nielsen, Slagelse24/10-2003
Nu er der flere indlæg vedr. Ikeas produkter, og jeg er nødt til at give mit besyv med. Ikke for at forklejne deres produkter, men som i så mange andre brancher (møbel, hifi, bil m.m.) får man hvad man betaler for. Og et produkt til en lav pris tiltaler folk der ikke stiller større krav til kvalitet, finish og funktionalitet. Som alt andet er der hos Ikea, Kvik, HTH og den brede "mellemgruppe" af køkkenmærker en større interesse i "distanceblænderi" end der er interesse for at levere holdbare produkter. Desværre for kunden er det faktisk kun en lille gruppe af (ofte dyrere) fabrikater, der holder sig pæne længere end nogle få år. Dette var sandheden..Thomas, Aalborg14/01-2004
Hej Claus, har ikke den store erfaring med IKEA køkkenet...endnu. Har bestil et derfra, som jeg får om 14 dage. Men med hensyn til at planlægge og opmåle, så har IKEA også på deres hjemmeside et meget let CAD-program til at designe dit nye køkken. Dette program kan jeg varmt anbefale. Deres køkkenspecialister er også til stor hjælp hvis du har spørgsmål.Allan Børgesen, Ishøj07/10-2003
tak for svaret, håber du vil melde tilbage om du er tilfreds?
Jeg har også det program du anbefalder, men så vidst jeg kan se kan det kun bruges til lige vægge, jeg har flere skæve vinkler og en skosten..men må ske der der noget jeg har overset?
hejclaus, københavn N07/10-2003
Hej Claus
Jeg kan godt forstå dit problem med opmåling af det skæve rum, men der findes forskellige metoder som man kan benytte sig af, og jeg synes at det er en god idé at du kan ende op med en tegning i mål 1:20 af dit rum. Glem alt om de standardiserede cad-programmer som diverse køkkenfirmaer benytter - de er ikke en pind værd i dit tilfælde.
Hvis du har en væg med det hjørne i hver side, så tag udgangspunkt i den og derfra kan du stort set måle resten op ved at benytte hjørnene som udgangspunkt for alle de andre hjørner i rummet. Disse placeres ved at du bestemmer dem ved at tage nogle diagonalmål fra de allerede 2 fastlagte hjørner - altså 2 diagonalmål til fastlæggelse af ethvert nyt hjørne - derved kan du komme rundt i hele dit rum. Når du så skal tegne det op på et stykke papir, tegner du først den fastlagte væg og bruger så en passer til at placere alle andre hjørner præcis med de mål som du fik med diagonalopmålingen. Til sidst tegner du væggene imellem dine rumhjørner og de enkelt vægflader kan du så tage et kontrol på om længden passer med det du har på papiret.
Dette er den "professionelle" måde at måle et skævt rum op på.
En anden metode til opmåling, er at udstikke en ret linie midt i ummet og måle alt ud vinkelret fra denne, men det vil være alt for kompliceret i dit tilfælde. Denne metode anvendes [link fjernet]. til at opmåle et facadeforløb på et gammelt skævt hus.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk08/10-2003
Hej igen Claus !
Så er mit køkken sat op. Jeg synes det har været lige til at gå til, at sætte et køkken fra IKEA op. Der var dog et par småting, som var 4 dage i restordrer, men de kom som lovet. DOG kommer der fragt på hver levering (også dem i restordrer), men da kontaktede dem og viste dem papirerne, var der ingen problemer med at få mine penge tilbage. Deres returgaranti vedr. de ting som man har bestilt 'for meget' er også god og problemfri. Har kikket på mange køkkener, og synes at IKEA's køkkenkvalitet er helt i top. Fuld tilfredshed fra min side.....med mit 14 dage gamle køkken.Allan Børgesen, Ishøj04/11-2003
JKE DesignFå inspiration til nyt køkken og bad
KvikNyt køkken, bad og garderobe
Lej en materialecontainerTil opbevaring af byggematerialer
Trip Trap WoodcareFind den rigtige træpleje til dit køkken