Maling Guiden - Byggeri.dk - Alt om maling

Byggeri.dkMaling Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

trævæg i brusenishe

Spørgsmål

Trævæggen er vor brusenishe er blevet lidt trist og sort i bunden - men tørt i løbet af få timer. Træet er høvlet fyrretræ på højkant og sandsynligvis trykimpreneret i 1987 da det blev bygget. Findes der en hvidlig maling der kan klare dette våde miljø og forårsager at træet rådner og som dækker de sorte steder.Jørgen Ploug, Aarhus03/07-2014
Svar

Det kan du godt, vi bruger Sigma maling, så det er det jeg referere til, der findes tilsvarende produkter hos andre leverandører.

Afvask alt det sorte med klorin.
Vær sikker på at træet er helt tørt inden behandling.
Slib godt med sandpapir omkring korn 150.
Grund det med Sigma Renova Træprimer fortyndet 15-20% med vand.
Mal efterfølgende tre gange med Sigma Torno Semi-Gloss.
Vær særdeles opmærksom på at få mættet endetræet i bunden super godt, da det er den primære årsag til afskalning.

Du kan læse mere om grunderen her:
malermakker.dk
Malingen kan du læse mere om her:
malermakker.dkMartin, www.malermester-hansen.dk03/07-2014

Maling af sokkel

Spørgsmål


Skal man vælge sokkelmaling eller alm silicone murmaling ?

Sokkelmaling er vaskbar, men lukker helt tæt, dvs. soklen kan ikke afgive fugt den vej.

Murmaling er ikke vaskbar, men er diff. åbent.

Pest eller kolera.

Hvad synes i ?Gert, Glostrup02/06-2014
Svar

Siliconeemulsionsmaling er nu relativt vaskbar, jeg har den på min egen facaden og der kan den sagtens vaskes ned...

Og hvilken sokkelmaling har du tænkt dig da?
Vi bruger Sigmacryl 6 eller hvis det skal være ekstremt vaskbart så bruger vi Sigmacryl 22 og de er begge to meget diffusionsåbne :)

Og der findes med garanti massevis af lignende alternativer hvis ikke der lige ligger en Sigma forhandler i nærheden af dig.

Så mit svar til dig er at jeg ville bruge en diffusionsåben vaskbar sokkelmaling :)

Mvh
Martin
Martin, www.malermester-hansen.dk02/06-2014

Svar

Hej Martin,

Jeg bruger Flugger maling. Har brugt deres silicone maling Impredur.

Jeg kan prøve at nævne det du siger til forhandleren.

Han snakker om evt. at male de nederste 20 cm af soklen i en speciel sokkelmaling, men i samme farve som resten af soklen, så man ikke umiddelbart lægger mærke til det. For at få den 100% vaskbar...

Gert, Glostrup02/06-2014

Svar

Hej Gert.

Jeg vil anbefale dig at male soklen med en ren akrylmaling i glans 10. Den er diffusionsåben og vandafvisende og du kan sagtens vaske af på den.
Se den evt. her: www.maler-maling.dk

Dbh
Michael Haahr
www.maler-maling.dkMichael Haahr, Herning10/09-2014

Svar

Tak.
Jeg har allerede malet soklen og valgte den samme maling som til murene. Dvs. Flüggers Impredur Murmaling. Så vi må se. Men indtil videre virker den meget vaskbar, så jeg tror det er ok.

GGert, Glostrup10/09-2014

Vand/oliebaseret maling?

Spørgsmål

Jeg har noget træværk som allerede er malet med vandbaseret maling. Nu trænger det igen, kan jeg denne gang male med oliebaseret maling - ovenpå - jeg har hørt det holder bedre?Birgitte Christiansen, Egå23/05-2014
Svar

Det anbefales ikke at gå fra vand til olie, hvorimod at gå fra olie til vand er intet problem...
Årsagen er at oliemaling bliver stenhårdt, acrylmaling er mere fleksibel.
Smører du noget hårdt oven på noget fleksibelt kan det, i teorien, resultere i krakelering eller afskalning.
Og nej, i langt de fleste tilfælde er den vandbaserede bedre, hvis du vælger en i en god kvalitet :)
God weekend. Martin, www.malermester-hansen.dk23/05-2014

Olie/vand baseret maling

Spørgsmål

Jeg har træværk som allerede er malet med vandbaseret maling. Nu trænger det igen til at males. Kan jeg male med oliebaseret ovenpå, jeg har hørt det holder bedre?Birgitte Christiansen, Egå23/05-2014

Brunbejset sofabord med kakler ønskes sort bejset.

Spørgsmål

Jeg har en sofabord som er brunbejset med kakler i midten. Jeg vil egentlig gerne have den sort bejset i stedet. Er det nødvendig at slibe alt brun bejse væk inden en ny omgang bejsning. ?Meta Hansen, Esbjerg21/05-2014
Svar

Ja, der er desværre ikke nogen nem vej udenom.
Der er kun at sætte et stykke sandpapir på rystepudseren og skrue godt op for radioen :)
God arbejdslyst. Martin, www.malermester-hansen.dk21/05-2014

Næste side »« Forrige side