Har du overvejet at prøve med en linoliemaling ? Linoliemaling trænger godt ind i på ikke malede overflader, hvor linolien under hærdning 'fylder' træet ud og dermed beskytter mod indtrængende fugt. Men linoliemaling klæber også godt på eksisterende oliebaserede malinger og træbeskyttelsesmidler.
Veksø Handelsstation, Veksø14/06-1999
Iimprenol er et nyt produkt på markedet fremstillet af akzo nobel i malmø. produktet udmærker sig ved at have en noget længere rækkeevne end traditionelle træbeskyttelser, idet produktet har et meget højt tørstofindhold ( ved alm. træbeskyt. fordamper op til 50 % af produktet - imprenol kun 25 % ). Imprenol kan kaldes en moderne linoliemaling, dvs. med god indtrængning, lang rækkeevne samt hurtigere tørretid end gammeldags linoliemaling. Profa Farver, Allerød29/06-1999
Hvis du har en rigtig tagmaling indeholder denne stoffer der modvirker mug og skimmeldannelse på malingens overflade. Atamon er et godt gammelt middel mod samme. Så der er ingen til at komme dette i ´tagmalingen. Alger vil der altid kunne forekomme, da det er et af naturens luner, son atamon ikke har nogen virkning imod overhovedet. Atamon har overhovedet ingen indflydelse på tagmalingens holdbarhed. God arbejdslyst.Kjeld Christensen, Herlev19/09-1999
Atamon virker mod mug og skimmel og har ingen indflydelse på algebelægning. Det er derfor spild af gode penge, og det giver på ingen måde nogen længere holdbarhed af tagmalingen.Kjeld Christensen, Herlev19/09-1999
Bedste middel til at PRØVE at holde algerne væk fra taget, er en til formålet udviklet silikone, som dækker, men samtidig tillader taget 'at ånde'. Jeg ved ikke med sikkerhed om produktet bør/kan anvendes på eternittag.Heine, Galten20/09-1999
Jeg vil opfordre dig til at male med en af de såkaldte 'naturmalinger'. For eksempel Auro`s plantefarvelasur oven på en hvid grunder. Simon, Veksø Handelsstation, Veksø14/06-1999
Alle vil vi nok som leverandør påberåbe os, at vi har den bedste træbeskyttelse på markedet, men hvad siger egentlig dine egne erfaringer? Hvad har du på dit træværk i øjeblikket og hvordan har det holdt? Har du fx en terpentinfortyndbar dækkende træbeskyttelse, så er det også sikrest at bruge en tilsvarende type igen og som Profa mand kan jeg naturligvis anbefale vores nyeste Imprenol i denne henseende, der nærmest er at betragte som en højteknologisk udgave af gammeldags linoliemaling. Har du derimod tidligere behandlet med en vandfortyndbar dækkende træbeskyttelse, og gode erfaringer med denne, hvorfor skulle du så skifte? Dog kan det være rigtigt, at nogle træbeskyttelser dækker bedre end andre, så glem derfor egentlig handelsnavn og find dig den bedst dækkende type på markedet i stedet. Jeg tror den hedder Tintonova Dækkende, men det er nok fordi jeg har prøvet så mange forskellige.Søren Bach, Profa Farver, Farum09/06-1999
En tommelfingerregel siger om et nyopført hus,tilbygning el. lign., at der bør gå mindst to år inden malebehandling. Og overholdes denne regel ikke, kan et mindre holdbart resultat end normalt være en følge deraf. Ovennævnte drejer sig om nye og nyopførte teglsten. Har man derimod gamle og fx totalafrensede teglsten, der bliver fx sække- eller vandskurede, så hedder det tørring i mindst en måned og at pudslaget skal være hvidtørt overalt samtidig med at det skal kunnne tåle en slibning med karborundumsten nr. 80 uden at smuldre (det skal altså være fast og stærkt og uden at drysse blot man rører ved det). Malingen der skal anvendes bør vælges ud fra forskellige og nødvendige oplysninger om konstruktionen og herunder bl.a. det vanddamptryk der vil være ud igennem muren og malinglaget. Er der fx hulmursisoleret bør malingen være så diffusionsåben som mulig, og er der eksempelvis åben hulmur, bør man nok tænke mere på den påvirkning der kommer udefra end indefra. Endelig bør man selvfølgelig også i forbindelse med valget tage hensyn til den påvirkning enkelte facadepartier udsættes for, og det kan derfor være nødvendigt at skulle behandle fx et gavlparti uden tagudhæng på en helt speciel måde. Det her kan du ikke selv vurdere medmindre du har lært det. Men vi der mener at have lært det, vi hjælper dig gerne hvis nødvendigt, og så er det endda helt gratis, du skal blot kalde. I langt de fleste tilfælde vil du få en rådgivning om vores Silkamur (silikatmaling) på det aktuelle underlag, men det er nok fordi så mange før dig har haft rigtige gode erfaringer hermed. Det eneste du nok skal passe på er, at der ikke kommer plastikbinder i finpudsen - en dårlig vane som flere af vore venner i murerfaget desværre har, og som bevirker at de såkaldte mineralske maleprodukter, hvorunder silikat også hører, ikke forkisler og hæfter maksimalt til pudslaget.Søren Bach, Profa Farver, Farum09/06-1999