Maling Guiden - Byggeri.dk - Alt om maling

Byggeri.dkMaling Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Linoliemaling

Spørgsmål

Vi er ved at få bygget en tilbygning i træ - thuja- ikke trykimprægneret. Da vi gerne vil skåne miljøet har vi fået anbefalet linoliemaling. Det er bare så dyrt 580.kr for 2,25 l hos Danpaint i alm. Skagengul. Er der nogen der har prøvet at blande selv og vil af med opskriften?


Niels Hansen, Odense20/01-1998
Svar

Omk. linoliemaling: Tag ind i badstuestræde til 'Københavns Farverhandel', de er eksperter på området. De kan vejlede dig om, hvorledes du selv kan blande farver. Hvis du køber linoliemalling gennem 'Københavns Farverhandel', er det meget billigere end normal maling (og linoliemalling) fra et byggemarked.Peter Cort, .23/01-1998

Svar

Linoliemaling er noget opreklameret .... Det er IKKE egnet som træbeskyttelse, pas på!N.N., .20/04-1998

Svar

Vi har gode erfaringer med linoliemaling fra D.S. Striben i St. Heddinge på Stevns - og det er ikke dyrt!

Kommentar til et andet svar fra N.N: Du har ret linolie er ikke som træbeskyttelse, derfor har ovennævnte firma lavet en grundingsolie, der indeholder noget svampe-og bakteriedræbende ellers er fordelen ved linolie den suverene indtrængningsevne.Hanne, Møn03/07-1998

Svar

Hej Niels, du kan prøve at se hjemmesiden www.raadvad.dk - der står meget om linoliemaling, du må også gerne sende en E Mail til mig, jeg har forsket meget i linoliemaling, min E Mail adr. er: beka@post10.tele.dk. Det er ikke rigtigt som der er en som skriver at linoliemaling ikke dur til træbeskyttelse, efter min mening er det det eneste maling i dag som virkelig dur, hvis du bruger 'vandmaling' rådner træet.Bent Rasmussen, Brædstrup12/09-1998

Svar

Prøv hos Rasmussen Ejnar, Lørupvej 19, 5750 Ringe, tlf. 62 67 10 58.Flemming Grøfte, Hørsholm27/11-1998

Svar

Lundeborg Farvehandel Træ & Vinduer. Tlf:62 25 18 28. Udover et stort udvalg i færdigblandede linolieprodukter m.m.har vi også et stort udvalg i råvarer til hjemmeblandinger.)Christian Bidstrup, .16/12-1998

Svar

Jeg ved det er sent at svare og arbejdet er nok udført. Men jeg føler trang til en kommentar til en af det hellige missionærer, der tror at alting er enten hvidt eller sort, og udtaler at ved brug af vandige produkter rådner træet. Intet er mere forkert og afslører en komplet uvidenhed. Rigtigt afvendt for så vidt angår forbehandling og påføring har denne produkttype en særdeles lang holdbarhed.Kjeld Christensen, København22/09-2000

Fjernelse af gammel maling på paneler

Spørgsmål

Vi har netop overtaget en gammel lejlighed med høje paneler, flotte profilbrædder ved vinduer etc., men alle bærer de præg af at have været malet mange gange (ie. profilen næsten væk) og den gamle maling er 'boblet' op et par steder og går i stykker bare man kommer nær den. Vi har lejet et par afbrændere (nærmest en hårtørrer, men meget varm) hos farvehandleren. Imidlertid tager dette ekstremt lang tid og det er svært at komme ned i profilerne. Der må være en nemmere måde! Jeg har hørt om noget der skulle hedde Bums og kaustisk soda, men at det ikke skulle være meget nemmere og meget giftigt/ætsende at arbejde med. Hvad gør en professionel maler?
Jesper, København18/01-1998
Svar

Prøv med brun sæbe! dette er både billigt og yderst miljørigtigt. Indsmør træværket i et ca. 5 mm tykt lag brun sæbe, tildæk med plastfilm (vita wrap eller lign.) lad det sidde natten over og fjern det derefter med en en spartel eller lign. Gentag behandlingen om nødvendigt.Allan Høyer, Albertslund25/01-1998

Fjernelse af cementmaling/strukturmaling

Spørgsmål

Der er opsat cementmaling/strukturmaling i en del af vores badeværelse. Det samler en masse skidt/støv og er ret besværligt at gøre rent. Hvordan fjerner vi det på en nem måde?
Søren, .07/01-1998
Svar

Kære Søren. Der er desværre ingen nemme løsninger! Du må skaffe dig en rundelsliber eller rystepudser og så igang med det grove sandpapir. Når det værste eller helst det meste er slebet væk, skal du støve væggene godt af og fuldspartle væggene med sandspartelmasse. God fornøjelse!
Anette, Gjerlev10/01-1998

Svar

Du kan hos Kalk- og Mørtelværkerne leje en Festo facadefræser som skulle være uhyre effektiv til opgaven. For leje een dag koster det ca. 500 kroner, og så får du samtidig en støvsuger til opsamling af det affræsede materiale. Det gode ved fræseren fremfor værktøj baseret på sandpapir, er at den virker ved hjælp af nogle roterende skær, hvor maling, lim og kalk ikke 'brænder' fast.
Jørgen Christensen, København NV15/01-1998

Svar

Anette Gjerlev har næsten ret.

Anvender du fræseren, der nærmest er en vinkelsliber med hårdmetalstifter i stedet for en sliberondel, får du så mange spor i overfladen, at du alligevel skal spartle eller oppudse den. Og det støver skulle jeg hilse at sige.

Slib spidserne af strukturen med en vinkelsliber, exentersliber eller rystepudser, rengør med Grundrens og hvis meget kalksæbe - eddikesyrevand som sidste hold skylle vand. Fuldspartel herefter en eller to gange med - nej ikke sandspartelmasse, der ikke er vandfast nok - men derimod Husfix cementfiller, der bl. a. findes i 10 kg. sække, du skal jo bruge en del. Du kan filtse den næsten tørre overflade af Husfix eller slibe mindre kanter efter tørring (hvis du er god til at spartle) og efterfølgende har du faktisk en overflade, der nærmest er sammenlignelig med en betonvæg. Grund med fx Profa Væg- og Facadegrunder og færdigmal med Robust 40, der er en mug- og skimmelhindrende akrylmaling eller opsæt glasfilt el. glasvæv og mal med Robust.Søren Bach, Profa Farver, Farum15/12-1998

Grunder og maling af hestevogn

Spørgsmål

Jeg har lavet en ny hestevogn, 'Jumbe', over skitse af en gammel model. Den er lavet af fyrtræ og birkefiner. Hvad slags grunder bruger man, og hvilken slags maling skal den have som færdig farve, da jeg ikke vil bruge træbeskyttelse på plastbasis.

Bent Poulsen, 05/12-1997
Svar

0,5 ltr. spildolie - 500g hesteafføring - kog det 3 min. ved god omrøring. Derefter 3 spsk. kalk pr. ltr. Gammel opskrift.Torben Knustrup, Silkeborg18/02-1997

Tapet på pudsede vægge

Spørgsmål

Jeg har fjernet alt det gamle tapet på mine pudsede vægge. Spørgsmålet er - kan jeg tapetesere direkte på den pudsede væg eller skal den for-behandles?
Thomas Macon, .13/09-1997
Svar

Du kan tapetsere direkte på de pudsede vægge. Hvis væggen smitter af eller er porøs , kan du evt. forlime væggen med 1 kg benlim, der udrøres i 10 l kogende vand.

Leif Jensen, Haderslev15/09-1997

Svar

Du kan også købe noget forankringsgrunder hos din farvehandler eller hos dit byggemarked. Prisen er ca.150-160 kr for 2,5 liter, men det kan fortyndes med vand i forhold 1:1 (fortynd kun det du skal bruge,resten kan gemmes). Sprøjt det på væggene med din havesprøjte. Herefter tapetserer du som nornalt.K. Sørensen, .14/10-1997

Næste side »« Forrige side