Maling Guiden - Byggeri.dk - Alt om maling

Byggeri.dkMaling Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Fjernelse af glasvæv på gipsvæg

Spørgsmål

Kan man fjerne(dampe)glasvæv af gipsplader uden at ødelægge dem?Bente Jensen, Karise27/09-2009
Svar

Nej.Aksel, Hørning27/09-2009

Svar

Hej

Nej, men hvorfor skulle det også fjernes?

Rigtigt monteret armerer det væggen rigtig godt, og skal man have noget andet på væggen, fuldspartler man bare, og starter forfra med den ønskede behandling.www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev27/09-2009

Valg af farvenuance for hvid væg

Spørgsmål

I forbindelse med renovering af vores hus skal vi have valgt farve til de indvendige vægge. Vi har filt på væggene og vil gerne have malet dem i en hvid nuance.

Idet vi samtidig skifter de indvendige døre har vi fundet ud af at standardfarven for disse er NSC S0502-Y, svarende til "kalkhvid". Denne farve er lidt mere gullig end vi havde planlagt til væggene.

Spørgsmålet er så, bør vi vælge samme nuance til væggene, for at dørene ikke skal se snavsede ud ?Erik, Silkeborg21/09-2009
Svar

Nej.
For det første fordi dørene og væggene vil have vidt forskelligt glanstrin.
Endvidere vil der optræde såkaldt farveforskydning. Dvs. at den kulør I idag opfatter som "let gullig" vil opfattes anderledes alt efter hvilken nuance i vælger til væggene.

Hos bla. Sadolin kan i hente farveprøver i A4 størrelse. Hent nogle af dem og læg dem ved siden af dørene inden i bestemmer jer.Pia Holm, Søballe21/09-2009

Svar

Hvis I vil have hvide vægge, så vælg samme hvide farve som dørene har. Vælger I f.eks råhvid (s0500-n) vil dørene fremstå endnu mere gullig. Hvis I vælger en lys sand vil dørene stå som en hvid kontrast.M.C.Fredericia, Fredericia22/09-2009

Svar

Tak for svarene. Jeg kan dog se at der ikke er enighed om man bør vælge samme nuance. Er også klar over at der ikke er nogen facitliste, da der er et spørgsmål om smag og behag. Men er der ikke andre med hvide vægge og døre derhjemme der kan fortælle om deres erfaringer ?Erik, Silkeborg22/09-2009

Svar

Hej Erik,

Vi har Swedoors standard hvide døre og de er rigtig nok lidt gule i det ift væggene som er helt hvide. Jeg har ikke lige RAL/NCS koden for væggene her, men det er den samme "standard" hvide farve som alle andre vælger. Jeg har bemærket farveforskellen men i det daglige er det overhovedet ikke noget man lægger mærke til, så hvis NCS S0502-Y svarer til Swedoors farve, så vil jeg male væggene i den hvide nuance.Jan, Silkeborg22/09-2009

Svar

Jeg er selv igang med at sætte filt op (jeg er maler), og få det malet helt hvidt.

Vi fik nye døre i for et års tid siden som er færdig malede, men det har så haft det resultat at jeg nu er ved at male døre for de er så gule og snavsede at se på at man tror man kommer ind i et hjem hvor der har været røget i 50 år uden stop. (overdrivelse fremmer forståelsen ;-))

Så kort sagt, ja, vælg den samme farve, der vil stadig være forskel at se da der er forskel på glansen. -Eller vælg at købe dørene ubehandlet, så kan du selv give dem den farve du ønsker.Tanja, Fredericia24/09-2009

Falurøtt eller ?

Spørgsmål

Hej
vi står og skal skifte træværk på vores sommerhus, vi har tænkt at bruge superwood, mit spørgsmål er : kan vi male med slamfarve/falurøtt på dette træværk? Og hvis ikke hvad er så den bedste løsning?Jens Stougaard, Aalborg20/09-2009
Svar

Superwood kan males præcist som alt andet træværk.

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland20/09-2009

Svar

Superwood er bare et navn til markedsføringen af træet hvor imprægneringen efter fældning er gjort økologisk. Man planter ikke små Superwood træer ude i skoven på hemmelige steder :-)nn, nn22/09-2009

Vådrumsmaling på glasfiber

Spørgsmål

Hej
Vi har lige overtaget et hus, og skal have shinet badeværelset lidt op. Selv Badekabinen er lavet af glasfiber, hvilket jeg egentlig ikke er glad for, men vi har valgt og beholde det indtilvidere.
Hvilken maling kan jeg bruge på glasfiber i et vådrum?

Det skal bare være hvis og lysseblå.

Ser frem til jeres svar!
Med venlig Hilsen
Mickey E. RasmussenMickey R., fredericia20/09-2009
Svar

Kuløren lyder helt rigtigt.
Glasfiber kan sagtens males. Jeg vil tro at der skal bruges hæftgrunder og "brusekabinemaling"
Men man maler jo ofte glasfiberbåde udvendigt. Og sejler med dem i vand.
Så nogle rigtig gode produkter til formålet vil nok være Hempel''s.
Se her; www.lav-det-selv.dk Frank Bendtsen, Odense20/09-2009

Svar

Tak for svaret - lyder jo rigtig godt:)Mickey R., fredericia21/09-2009

Er klæber diffusionsåbent

Spørgsmål

Hej Alle
Vil lige høre. Skal til at Vandex-behandle min kælder, og vil derefter gerne opsætte filt. Hvis væggene skal være diffusionsåbne, skal der males med silikatmaling, men hvis jeg samtidig vil have filtet, er klæber og filt så diffusionsåbent. Hvis ikke kan det jo også være ligemeget med silikatmalingen, med mindre det er pudsede vægge. Er der en der kan hjælpe???Tim Christiansen, Espergærde14/09-2009
Svar

Væggen skal IKKE være diffusionsåben, men den må godt være det.
At væggen er diffusionstæt betyder at damp fra rummet IKKE kan trænge ind i væggen og det er udmærket.
Jeg er ret sikker på at klæber til væv ikke er diffusionstæt.
Rasmus Trandberg, Vojens14/09-2009

Svar

Det er også en overvejelse værd, om klæberen eller filten kan være grobund for skimmel. Jeg ved det ikke - måske andre gør?

Jeg ville vælge at vandskure væggene og male med f.eks. cempexo.jf, jf15/09-2009

Svar

Jeg har lige lavet de sidste kældervægge. De fik følgende tur:
Ned med alt gammelt puds
vandex (væggene var kun lidt fugtige og kun få steder, derfor Ok ift. omfangsdræn)
cementmørteludkast i den fugtige vandex
Alm. KC-pudsning af væggene
Silicatmaling

Det er blevet ret pænt, når jeg skal sige det (min kone siger det også, men det har nok ikke den store sandhedsværdi)

Overfladen har selvfølgelig en synlig struktur, hvor man kan se pudsstrukturen. Hvis man vil have det endnu mere jævnt kan man vælge at give det tyndpuds, så kan man få en struktur, der ligeså jævn og fin som en væg med glasfilt.

Jeg ville aldrig nogensinde sætte filt på en kældervæg, limen og spartelmasse er med organiske materialer, som er sikker invitation til skimmel og den slags grimme ting, og får det lidt fugt eller skade et sted, kan du på en pudset væg lave en partiel reparation. Endelig kan du mig bekendt ikke male med silicatmaling på filt - det skal være på ren beton eller puds.

En del af kælderen (værksted) fik for nogle år siden samme tur, dog med cempexo istedet. Det er også Ok, men silicatmalingen er meget pænere og også lidt nemmere at male med.

Jeg er i øvrigt ikke enig i, at pudslaget + maling ikke skal være diffusionsåbent, hvis der trænger lidt fugt gennem betonen, som ikke kan komme videre gennem puds og maling, vil det ophobe sig i puds, med sikker afskalning af maling og puds til følge.


Kristian, vanløse15/09-2009

Svar

Ok, du har en pointe der Kristian.
Det er bedst med diffusionsåbne ydervægge i en kælder - og ingen organiske materialer i opbygningen.
Men det gælder jo i alle konstruktioner at damp- eller fugttryk fra den "forkerte" side af en dampspærre kan medføre risiko skader.
Og den risiko må jo være beskeden ved en Vandexbehandlet væg.
Endelig ville jeg ikke være betænkelig ved at flisebeklæde en kælderydervæg i f.eks. et vådrum.Rasmus Trandberg, Vojens15/09-2009

Svar

vandex hjælper, ingen tvivl om det. men vandex er faktisk også diffusionsåbent, hvor meget ved jeg dog ikke. Jeg ville heller ikke være betænkelig ved at beklæde en vandex-behandlet væg med fliser i en kælder, fordi fugerne gør beklædningen lidt diffusionsåben - og fordi klæberen er uorganisk.


Kristian, vanløse15/09-2009

Næste side »« Forrige side