Maling Guiden - Byggeri.dk - Alt om maling

Byggeri.dkMaling Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

hvor tørre skal elementerne være før filt og maling

Spørgsmål

Vi har fået bygget hus med indervægge af helvægsleca elementer. Hvor lav fugtighed skal sådan nogle elementer have, før man må begynde at putte filt på og male dem ?Jonn Ravnholt Pedersen, Aars15/01-2008
Svar

Hej Jonn.

Jeg kender desværre ikke de omtalte elementer, men jeg går ud fra at de skal fuldspartles inden opsætning af filt!?
I er sikkert begyndt at sætte varme på huset og arbejder indenfor nu. Hvis det er tilfældet, vil jeg bare begynde at fuldspartle væggene, og se efter hvornår sandspartlen er tør. Når den er tør, skulle fugten være så langt ud i væggen, at i sagtens kan sætte filt op og male, hvis I altså bibeholder varmeapparaterne og evt. affugtere.
Maler Hilsen
Michael Haahr
[link fjernet]Michael Haahr www.malerbiksen.dk, Brande16/01-2008

Problemløser på strukturmaling?

Spørgsmål

Kan man bruge problemløser filt direkte på strukturmalede vægge. Vil helst have fine glattevægge men ville været flot at ikke sku' spartle det hele først. Heidi Mikalsen, København15/01-2008
Svar

Det kommer an på hvor struktureret det er. Som udgangspunkt kan du ikke, jeg har selv, med godt resultat, spartlet med multispartel. Jeg skulle kun spartle 1 gang og slibe det bagefter. Jeg købte det i XL byg i Måløv og de fortalte mig at det var et helt nyt produkt.Michael, Ballerup15/01-2008

holdbarhed

Spørgsmål

Jeg er blevet tilbudt et stort parti (100 liter) vægmaling til en rigtig god pris. Jeg, mine udeboende børn og min nabo skal bruge en del maling, men måske ikke alle de liter, og så er spørgsmålet: Hvor længe kan maling holde sig, hvis det står i spande(der selvfølgelig ikke har været åbnet)i en frostfri kælder ? Henrik., Taastrup15/01-2008
Svar

Hvad har at gå med kniv og bleghed med maling at gøre?V&M, Købing16/01-2008

Svar

Hej Henrik

Kunne man tænke sig at den morsomme V&M mente at du måske kunne fortælle hvilken type og fabrikat maling der er tale om, eller du læste hvad der mon står på emballagen eller at du kunne spørge sælgeren om holdbarheden eller at 100 liter maling ikke er meget når man først går igang?
Eller at en stor mængde maling til en rigtig god pris måske er ”varm”

Altså at V&M’s svar kunne være udtryk for en positiv tilgang til dit problem, men han/hun ikke ved hvor længe din maling kan holde sig?
Pia Jensen, Odense16/01-2008

Svar

Hej Henrik.

Jeg ville gerne kende produkt navn, inden jeg gav et bud på dit spørgsmål;-)
Der kan være ret stor forskel på holdbarhed indenfor maling. Vi forhandler selv miljømærket vægmaling fra Beck & Jørgensen, hvor der ikke er puttet alle mulige stoffer i, for at det kan holde sig i flere år. Vores maling kan ca. holde i 1-2 år, hvis der ikke har været en våd/beskidt pensel i. Men vi har flere spande af andre mærker stående som er 4-5 år gamle, og de fejler ikke noget.
Maler Hilsen
Michael Haahr
[link fjernet]Michael Haahr www.malerbiksen.dk, Brande16/01-2008

Svar

Hej Michael.
Se det var et rigtigt brugbart svar, du giver!
Jeg kunne godt have skrevet en "roman" om hvilket mærke det er (faktisk er det Beck & Jørgensen med miljømærke)men jeg troede i min naivitet at det handlede mere om korrekt opbevaring, end om hvilket navn der stod på spanden...

Og til dem der tror det er "varme" varer, må jeg skuffe. Spørger du forretninger, eller internetforretninger, kan de lave en god pris til dig, hvis du køber mere end det almindelige. Det gælder ikke kun maling men stort set alle former for varer.
Tak for svaret. Henrik., Taastrup17/01-2008

Maling af ubehandlet træhytte - udvendigt

Spørgsmål

Har købt en Ditte 103 træhytte som jeg gerne vil have sat op . Men er blevet lidt i tvivl om det nu er klogt på det her tidspunkt af året da bjælkerne er ubehandlede. Nogen der kan svare på hvad jeg skal behandle den med og om det kan lade sig gøre at male mht. vejretAllan Brobak, Gentofte14/01-2008
Svar

Hej Allan.
Jeg ville altså vente, til det har været godt vejr i mindst 5 uger (sommer) og først behandle med grundingsolie, og derefter transperent træbeskyttelse. Du tænker sikkert; hvorfor ikke heldækkende!? Man skal altid starte med en transperent - og så vælge heldækkende til aller sidst, når træet er begyndt at blive mørkt og falmet af solen. Træet vil arbejde meget de første år, og slå revner. En heldækkende malin, vil revne med træet, og der kan lægge vand i revnerne, som trænger ind bag malingen, og sidder der og får det til at rådne, uden du kan se det. En transperent træbeskyttelse, vil kun farve træet, men også revne med træet, men her kan vandet fordampe ud, af træet igen, og ligger ikke i lommer bag malingen. Vælg heldækkende i de sidste 8-10 år af husets levetid!.

P.S. Spar ikke hundrede kroner på en træbeskyttelse fra jem&fix! Køb den evt. hos den lokale maler, så ved du det er kvalitet!
Maler Hilsen
Michael Haahr
[link fjernet] Michael Haahr www.malerbiksen.dk, Brande16/01-2008

Svar

Tak for svaret Michael.
Er det bedst at bruge vandbaseret grundingsolie? Og skal den transperente træbeskyttelse så også være vandbaseret eller er det iorden det er oliebaseret?Allan Brobak, Gentofte16/01-2008

Tapetsering af spejllåger

Spørgsmål

vi har nogle garderobelåger som vi godt kunne tænke os at shine op. Kan man tapetsere tapet fast på spejllågerne?Mette Olsen, København14/01-2008
Svar

Grund spejllågerne med en hæftegrunder først, og nu er du klar til at tapetesere.MB, fREDERICIA15/01-2008

Næste side »« Forrige side