Ny- og Tilbygning Guiden - Byggeri.dk - Alt om ny- og tilbygning

Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Gæstehytte/kreativt rum

Spørgsmål

Min kæreste skal til at studere og så kommer vi til at mangle et arbejdsværelse. Da vores villalejlighed er udnytte til det maksimale er vi begyndt at tænke på en helt anden løsning. I vores have vil vi få opført en gæstehytte, eller pavillion hvor der skal være elektricitet og isoleret så den kan bruges hele året. Jeg har læst et sted at man kan bygge uden tilladelse optil 10m2? er det korrekt?

En anden ting. Vi vil gerne i kontakt med arkitekter og tømrer mm. der har erfaring med dette.

Vi vil have noget som er moderne og med store vindues partier (måske ovenlys). Jeg fandt dette her fra et arkitektfirma som hedder Dalgaard og det er den stil vi vil have:

www.dalgaard.com

Jeg kan kontaktes på:
ersk@novonordisk.com
tlf: 28794996/44432778Erik Skibsted, København/Valby16/06-2004
Svar

Hej Erik
Hvad enten du bor i et enfamilieshus eller et 2 familieshus hvor den ene part bor i stueplan og den anden part bor på 1. sal, vil der i begge tilfælde kunne bygges småbygninger med en grundflade på indtil 10 m2. Når jeg skriver det på denne måde, er det fordi enfamiliehuset er omfattet af BR-S98 og 2 familiehuset er omfattet af BR95.
Bygningerne kan opføres uden byggetilladelse eller anmeldelse, men de skal opføres i henhold til bbygningsreglementets bestemmelser mht afstande til skel, højder mv. (BR-S98 Kapitel 12). Højden må f.eks ikke være over 2,5 meter hvilket jeg vil tro kan være et problem for den type bygning du vil lave.
Mht. til valg af hus, så synes jeg da at du skulle tage kontakt til arkitekt Kim Dalgaard, når han nu viser noget der tiltaler dig. En uforpligtende snak kan jo ikke give dig nogen udgifter i første omgang. Arkitekt MAA Thorsten Raasmussen, Hellebæk16/06-2004

Svar

Hej Erik
Jeg vil godt lige uddybe mit tidligere svar en smule. Hvis ejendommens udnyttelsesgrad tillader det og du ansøger kommunen på helt normal vis, kan du selvfølgelig altid bygge en pavillon i haven som kan have en anden højde end de 2,50 meter. Her skal du naturligvis også overholde diverse afstande til skel mv., men til gengæld har du også muligheden for aat bygge mere end de 10 m2.Arkitekt MAA Thorsten Rasmussen, Hellebæk17/06-2004

Svar

Erik Skibsted
Hvis du skulle have interesse i noget lignende, som du kan se på dette link, er du meget velkommen til at henvende dig. Et møde og et forslag er ganske uforpligtende.
Med venlig hilsen
Aksel Petersen
www.pesenbyg.dkAksel Petersen, Skibby14/07-2004

Tilbyggelse af let badeværelse til sommerhus

Spørgsmål

Hej, Jeg overvejer at købe et sommerhus uden bad og vil derfor hører hvad det ca. koster pr. kvm at bygge et badeværelse. Badeværelset skal være et "let" badeværelse med træ udvendigt ca. 5 kvm. Er der nogen der har erfaringer og evt. billeder og priser fra lignende byggesager Anders Veldt Søborg, København V14/06-2004
Svar

Kære Anders
Jo færre m2 du skal bygge, jo dyrere er prisen pr m2, og vådrums-m2 hører i forvejen til i den dyre ende. Jeg vil næsten sige om du så bygger 5, 6 eller 10 m2, så vil de 10m2 ikke blive særlig meget dyrere.
Uden at kende det hus du har i sinde at købe, vil jeg tro aat du skal have udført et fundament, opstillet måske 3 sider med træfacader og udført et tag. dernæst skal du have indrettet rummet så det er udført som vådrum, udført elinstallationer og opsat sanitetsudstyr.
Inden du er færdig med dine 5-10 m2 vil jeg tro at det har kostet ca. 120.000,- + moms.
Hvis du derimod er i stand til selv at udføre meget af arbejdet, kan du på den lille tilbygning spare mange penge.Arkitekt MAA Thorsten Rasmussen, Hellebæk14/06-2004

Altan /terrasse på gavl i 1. sals højde

Spørgsmål

Vi skal have bygget en altan/terrasse på gavlen i 1. sals højde.
Der er tale om en andelsforening med 3 etager, og bestyrelsen har godkendt projektet såfremt af kommunen også gør det.

Der er ikke andre altaner på gavlen, og en evt. altan vil ikke kunne ses af nogle beboere i andelsforeningen. -Men hvad med naboejendommen, har den noget at sige for eller imod? Altanen vil hænge ind over nabogrunden.

Det vil ikke være muligt at etablere stolper under altanen, denne skal kunne hænge frit. Er der en maks størrelse i m2 eller i mål?

Adgangen skal være gennem en dobbeltdør fra stuen, hvad er kravene til dette?

Hvilket materiale vil I primært anvende? Stålkonstruktion med "skibsdæk af træ"?Anders, Nørrebro13/06-2004
Svar

Hej Anders
Når der er tale om et 3 etagers boligbyggeri, er det "det store" bygningsreglement BR95 der ligger til grund for en godkendelse. I BR95 står der meget lidt om altaner, men de enkelte kommuner har reguleret anvendelsen af altaner på forskellige måder, bl.a. ved lokalplaner og andre interne regler.
F.eks har Københavns kommune fastlagt nogle regler om at åbne altaner højst må have en dybde på 2 meter og lukkede altaner må være 1,2 meter. Altanens bredde nævnes ikke.
Når du ansøger kommunen og har vedlagt et bilag fra din Andelsboligforening om at man har godkendt projektet, vil man ganske givet se nøje på ejendommen og vurdere om det kan tillades, idet man ved en tilladelse til dig i princippet også giver en tilladelse til at andre beboere i ejendommen kan gøre det samme. Altanprojektet skal ganske givet også til nabohøring. Hvis din altan overskrider skellet er det langtfra sikkert at du vil få en tilladelse.
Du skriver at altanen ikke kan støttes fra terræn, hvilket betyder at den udelukkende skal hænge på facaden. Her vil jeg meget råde dig til at projektet udføres af dels et arkitektfirma og en rådgivende ingeniør der i fællesskab udformer din altan og sørger for at den ikke falder ned. Opsætning med 4 bolte i murværket er ikke nok! Det må også være vigtigt for din Andelsboligforening at der benyttes en "standardtype" hvis andre skal have opsat en altan. Der er ingen specielle krav til dobbeltdøren.
Jeg vil helt klart anvende en stålkonstruktion og din idé med et skibsdæk er fin nok, blot vandet afledes på en fornuftig måde. Det er også noget kommunen vil interessere sig for.
For nogle år siden var der en arkitektkonkurrence om udformningen af en altan, åben og lukket, som blev vundet af arkitekterne Erik Bystrup og Torben Bregenhøj. Denne ganske pæne standardaltan er siden blevet udført i mange eksemplarer af firmaet Danluk A/S, men jeg kan i dag ikke finde frem til det pågældende firma. Der findes dog en række andre firmaer der fremstiller altaner: Balco Aps - www.balco.se , Rasmussen & Clausen - www.kah.dk , Weland Altansystemer - www.altan.dk
Når det gælder Københavns Kommune, vil Stadsarkitektens kontor "Plan og Arkitektur" sikkert også gerne have et ord at skulle have sagt mht. dit projekt. Arkitekt MAA Thorsten Rasmussen, Hellebæk14/06-2004

Bygge nyt hus i Funkis-stil i Lärk kombi. med let-beton

Spørgsmål

Hej !!
Vi leder og leder på forskellige hjemmesider, men finder ikke meget på "drömmehuset" !! Vi söger arkitekter eller byggefirmaer som kan tilbyde husbyggeri i Funkis-stil i lärk/beton. Kan du evt. hjälpe her ??

Mvh

FranckFranck Lintrup, Malmö11/06-2004
Svar

Hej Franck.
Måske jeg kan hjælpe!! Mindre tegnetue med erfaringer i lignende projketeringer. Har ligeså kontakt til diverse håndværkergrupper. Lad mig høre fra dig, så taler vi om tingene. Tlf. 26 44 75 17/ 16,00-21,00Caroline.olesen@jubiipostadresse.dk, Tikøb23/06-2004

ombygning af gammel lade

Spørgsmål

Hej til alle.
Jeg står og gerne vil bygge min gamle lade om til bolig, men ville gerne først have lavet nogle tegninger over den. men at få en arkitekt til at tegne det, vil blive meget dyrt.

Er der nogen son har foreslag om, hvordan man kan få tegnet det og lavet udregninger på sådan et stort byggeri uden det bliver for dyrt.

Med venlig hilsen

Brian nielsenBrian nielsen, slagelse10/06-2004
Svar

Arkitekterne Knud Groth og Inge Olsen har erfaring indenfor dette område, så en mulighed er at få et tilbud hos dem. De har tlf. 57 68 48 00.Allan Hansen, Ringsted10/06-2004

Svar

Hejsa. Jeg er freelance teknisk designer, og koster ikke en bondegård ;-) Du skal være velkommen til at kontakte mig nærmere. Måske jeg kan hjælpe. Tlf.: 26447517 efter 15.00
Med venlig hilsenCaroline.olesen@jubiipostadresse.dk, Tikøb11/06-2004

Svar

Du er velkommen til at tage kontakt til JB Tegn & Design på tlf. nr.48798131.
vi har udført tegningsmatr./ ideoplæg til mange til-ombyg-nybygninger.JB Tegn & Design, Helsinge12/06-2004

Næste side »« Forrige side

Nybyggeri

Typehuse

Træhuse

Tilbygning

Udestuer

Byggegrunde

Byggeguide

Cement/mørtel

Dræn

Facademaling

Find arkitekt

Fritidshuse

Fundament

Gallerier

Huse til salg

Jordskrue

Lavenergihuse

Liebhaver villa

Markiser

Materielopbevaring

Natur-suite

Naturhytte

Radonspærre

Rækkehuse

Skelafsætning

Skruefundamenter

Stilladser

Tinglysning

Træ Søjlehuse

Udstillingshuse

Vinterhaver

Tilføj firma,
send en mail