Ny- og Tilbygning Guiden - Byggeri.dk - Alt om ny- og tilbygning

Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Renovering/ombygning

Spørgsmål

Hej
Vi har kig på et hus som trænger til at blive sat i stand fra top til tå...men havd koster sådan noget....

Jeg ved godt at det er svært at sige noget konkret om men hvis det er uden facade, tag, El og VVS -

Men det drejer sig om køkken, bad, toilet, gulve, væge, lofter, mv..

P. Andersen, Aalborg07/04-2004
Svar

Som du selv skriver er det ikke let, at komme med et bud på en pris. Med dine oplysninger vil jeg ikke kunne komme tættere på end en pris et sted mellem 200.000 kr og 300.000 kr. Dette er kun for materialer. Skal du have håndværkere til at udfører arbejdet for dig, skal du sikkert af med 100.000 kr. ekstra.Lasse, Aalborg07/04-2004

Svar

Hej igen

Det drejer sig om følgende:

-Nyt regltag
-Isolering (både tag og vægge)
-Nye vinduer
-Nye lofter (to plan)
-Vægge og gulve
-Toilet, badeværelse og køkken
-Der skal etableres omfangsdræn + udvendig sikring af sokkel imod fugt.
-div. maling osv.,..

Håber at det giver lidt mere input..

/PAp. Andersen, Aalborg13/04-2004

Svar

Du kan da godt få lidt mere input. Igen det afhænger selvfølgelig af dit materiale valg og størrelsen på huset. Et skud på en pris vil ligge omkring 500.000 kr. for materialer inkl. moms. Hertil skal du selvfølgelig pludse håndværker udgifter. Lasse, Aalborg13/04-2004

Isolering af nedgravende rør

Spørgsmål

Jeg er ved at bygge et nyt hobbyrum der er placeret 2 meter fra mit hus. Hobbyrummet bliver isoleret og der skal etableres gulvvarme med PEX rør tilsluttet mit naturgasfyr. Jeg har ikke gulvvarme i huset, så jeg påregner at installere en enkeltkreds shunt i hobbyrummet, men jeg er i tvivl om hvorledes tilslutningen til den eksisterede installation skal udføres.

Jeg havde regnet med at grave rør-i-rør ned mellem bryggers og hobbyrum (ca 3 meter), men er 90 cm nok, og hvad med isolering?

er der nogen der har erfaring med dette?Henrik Rading, Karlslunde05/04-2004
Svar

hvis du isolere rørene godt i jorden evt med rør skåle er det ok men jeg mener at frostfri dybde er 120 cm,
som styring er det nok at bruge en retur ventil det nemmeste er at få din vvsmand til at skære to tee stykker ind på dit varme anlæg. du kan saktens selv trække slangen osv.
chris, århus06/04-2004

Svar

Du skal bruge præ-isoleret rør (pexrør indkapslet i kraftig plastkappe) når du fører rørene i jorden.Peter, Frederiksværk06/04-2004

Etablering af hems i lejlighed

Spørgsmål

3 spørgsmål fra en måske kommende "ombygger"
Jeg har planer om at etablere en hems på det uudnyttede loft over min lejlighed. Hemsen skal naturligvis være de tilladte 4,5 M2 i 1 m højde og resten af loftet (ca. 6 m2)lukkes af med en skillevæg og bliver pulterrum.
I første omgang lavede jeg tegninger med forskellige forslag til indretningen af hemsen og placering af trappe/ hul og smuttede forbi byggeteknisk afdeling for at høre hvad der skulle til en godkendelse. Men umiddelbart så planerne ikke ud til at kunne godkendes. Begrundelse var at hemsen skal "stå i åben forbindelse med værelset under". Men mht. hvad der forståes med "åben forbindelse" var der ikke meget hjælp at hente på kontoret. Hvor stort skal hullet mellem etagerne være som minimum?
Min maximale lofthøjde (til kip) bliver 182cm - er det lovligt?
Er der regler for bredden af en stige/trappe til hemsen? (jeg mener ikke bredden på hullet, men på selve stigen)
Maria, Århus04/04-2004
Svar

Hej Maria
Din kommune har i dit tilfælde handlet helt rigtigt.
Når der er tale om en hems som er under 4,5 m2 målt på et vandret plan beliggende 1 meter over gulvet (altså hvis der er skrå vægge), indgår denne ikke i lejlighedens samlede areal og hemsen betragtes ikke som et beboelsesrum, ligesom der heller ikke følger de krav der er til beboelsesrum mht. redningsåbninger og dagslysforhold. En sådan hems er en "hylde" i et eksisterende rum og står i åben forbindelse med dette. Adgangen til hemsen kan være en trappe eller en stige - der findes ingen specifikke krav til den.
Jeg kan godt forstå at du så efterlyser en definition på en "åben forbindelse". I min terminologi vil det som nævnt være en "hylde" i et rum og dermed en HELT åben forbindelse. Det har noget at gøre med brandkravene: at man kan have et overblik fra hemsen og ud i det åbne rum samt modsat have et overblik over hemsen fra rummet nedenfor.
Hvis der er tale om at du etablerer et uudnyttet loftrum bag hemsen, skal dette rum være et lukket rum hvor du overholder brandkravene. Det uudnyttede loftrum vil heller ikke indgå i din lejligheds areal. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk04/04-2004

Svar

Jeg fik ikke svaret på dit spørgsmål om højden: Ja, højden på 182 cm til kip er lovlig da hemsen jo netop ikke betegnes som et beboelsesrum.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk04/04-2004

Svar

Tak for dit svar, Thorsten Rasmussen.
Jeg har forsøgt at arbejde videre med planen om at "åbne" stuen eller værelset ved at fjerne loftet. Det kan jeg naturligvis godt, selv om løsningen bliver noget dyrere. Men da lejligheden har skråvægge overalt, er vægpladsen i forvejen meget sparsom. Derfor var min ide at udnytte pladsen i den kæmpestore centrale fordelingsentre ( 7m x 1,2m).
Jeg havde fra starten forestillet mig at fjerne loftet i entreen på et område på ca. 1,1m x 2 m, men det kan vel dårlig kaldes "åben forbindelse" (-:
Tror du det er realistisk at finde en løsning med udgangspunkt i entreen? Det er naturligvis svært at svare på noget du ikke kan se, men jeg overvejer at fjerne en dør og ca. 1 m mur ind til stuen, så enden af gangen kommer til at hænge sammen med stuen.
Maria, Århus06/04-2004

Svar

Hej Maria
Det er faktisk ikke helt nemt at råde dig ud fra dit sidste svar. Det kræver nok noget mere viden i form af kendskab til det aktuelle rum eller tegninger for at kunne råde dig optimalt.
Jeg vil dog påpege at hvis du har mulighed for at åbne hele rum, eller dele af et rum, helt op, så du får rum der næsten bliver 2 etager høje, vil det være en meget flot ting, der kan give dig helt andre muligheder mht. belysning og rumoplevelse. Jeg vil påstå at et rum der har et stort volumen i højden, faktisk godt kan kompensere for m2-arealet i et lavloftet rum, netop fordi oplevelsen er en helt anden. Det kan også godt være flot at slå forskellige rum sammen, så funktionerne mere eller mindre flyder ud i ét. Hvis du har brug for vægplads, må du så fremskaffe den på anden vis, f.eks. ved at stille en "reol-ø" midt i rummet eller på anden måde lave nogle lave "rumdelere" hvor man kan hænge billeder på. Endelig kan en flot ophængt lampe også være en skulptur i sig selv.
Dit projekt lyder spændende og kan sikkert ende med at blive ganske flot - måske kan en tur ned til det nye AROS give dig lidt inspiration! Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk07/04-2004

ny trappe til tagetagen

Spørgsmål

Har fået tilbud på en 1/4 svingstrappe med flg. mål:
grund 21.5,stigning 19.88 som passer til en højde på 2783 gulv-gulv.
Mulig plads en 1m i dybden og 3m i længden.
Jeg er lidt i tvivl om bredden af grunden, er den for smaltoni, birkerød04/04-2004
Svar

Hej Toni
En grund på 215 mm kan godt gå an. Dertil kommer formentlig også et trinfremspring på ca. 35-40 mm og det vil hjælpe på hele trindybden.
Man ser denne type trappe rigtig mange steder i private boliger.
Hvis pladsen tillader det vil jeg dog nok anbefale at få en lidt større grund da det vil være mere behageligt at gå ned ad trappen uden sko på ligesom ældre mennesker også vil have det noget nemmere at komme op og ned.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk04/04-2004

Svar

tak for svaret Thorsten, og tak for den tid du tillægger forummet herinde, det er til stor hjælp.
Jeg kan måske strække trappehullet 20cm i længden, men det ville vel kun give en ekstra dybde på ca.1.5cm over de 13+1 trin.
Da taget er 40g så skulle jeg helst lande lige før kippen 2.65 fra gulv.Da der osse skulle blive plads til de to døre ind til hvert gavlvær.(huset er 7.5x11m)
Desuden Thorsten, ville du anbefale en lukket eller åben trappe. Den lukket ser i mine øjne mere ud som om den er født her, mens den åbne giver mere luft/lys, jeg er lidt i tvivl.toni, birkerød05/04-2004

Svar

Da jeg i sin tid havde om trapper på tømrerskolen, havde vi nogle regler at gå ud fra, som sagde at; den mindste grund man må have på en trappe er 210 mm målt fra trinforkant til trinforkant i vandret plan.
Stigningen må maks. være 210 mm.
Med den trappe du først beskriver, nærmer du dig disse mål meget, og den bliver stejl at gå på. De 1.5 cm du skriver du kan øge hvert trin med er faktisk en god ide med tanke på det som Thorsten skriver.
Udover minimums- og maksimumskrav til grund og stigning er der også den regel om, at 2 stigninger og 1 grund sammenlagt ikke må være længere end 61 - 63 cm. Hvis du øger grunden til 23 cm, og bibeholder din stigning på 19,9 cm. får du en trappe som havner på 62,8 cm. jf sidstnævnte regel, og det er OK.
Nu kunne jeg se du havde spurgt Thorsten om han ville anbefale den som lukket eller åben. Jeg synes du selv besvarer dette, ved at sige at den lukkede i dine øjne ser mere ud som om den er født der, så må du klare lyset på anden vis, men lad os endelig høre hvad Thorsten siger.C. W. Jensen, Holstebro06/04-2004

Svar

tak for din kommentar CW,
Vælger jeg en lukket trappe, så går der vel noget fra af trindybden pga stødtrinet (trinfremspringet vil blive reduceret, med tykkelsen af stødtrinet.)toni, birkerød06/04-2004

Svar

nååå nej, stødtrinet bliver vel monteret på bagsiden af trinet og derfor bliver dybden bevaret!!!

håber Thorsten har nogle råd fra hoften.toni, birkerød06/04-2004

Svar

Kære Toni
Det ser ud som om I alle sidder og venter på mit svar. Det er da rart nok, men jeg er altså ikke det store orakel. Jeg forsøger blot ud fra min professionelle viden med en tømrerbaggrund og efterfølgende mere end 25 år i arkitektbranchen at svare på de spørgsmål som jeg har lyst til.

Som CW skriver, så lærte vi i sin tid på tømrerfagskolen at 2 grunde + 1 stigning skulle være 61-63 cm for at man kunne få en god trappe at gå på.
Denne regel er også i dag stadig god latin, MEN jeg vil også vove at påstå at mennesker forandrer sig med tiden og dette kræver en vis tilpasning - også mht. den gamle trapperegel. Aldrig har jeg set så mange unge på 16-17 år med skonummer 46 som nu, og aldrig har der været så mange mennesker med alt for mange kilo at slæbe rundt på, som nu, så det kan være realistisk at tilpasse en trappes grund og stigning til de faktiske forhold. En rigtig god ting er at have en tommestok i tasken, og tage et mål når man oplever at man går godt på en trappe, og notere det op i lommebogen. Denne metode benytter jeg meget selv, og får derfor fyldt en masse gode informationer om alt muligt, ideer mv. ind i lommebogen. En ganske god trappe at gå på, hedder iøvrigt 150 mm i stigning og 300 i grund.
Det var et sidespring!!!
Jeg tror at det vil være en rigtig god idé hvis du forsøger at øge din grund med de 15 mm som er muligt. Sammenholdt med trinfremspringet på 35-40 mm vil du få en væsentlig bedre trappe at gå på.
Mht. til åben eller lukket trappe, vil jeg nok selv vælge en lukket trappe hvor du maler trappevanger og stødtrin hvide. Selve trinene kan f.eks stå med en olie eller lakbehandling i den træsort du vælger. Jeg vil nok selv vælge ask til det formål, men det kan være at du har andre ting den skal passe sammen med. Jeg vil ikke være så skeptisk omkring lyset. Her vil jeg nok selv vælge en flot pendel til at hænge i trapperummet, hvis højden er til det.
Trappen skal selvfølgelig laves håndværksmæssigt rigtigt. Dvs. trin og stødtrin fræses/stemmes ind i vangerne og stødtrinene går op i en not i trinets underside og fastgøres på trinbagkanten på det underliggende trin.
Jeg håber at du kan bruge dette til noget - ellers spørg igen! Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk07/04-2004

Svar

Tak for svaret Thorsten. Jeg har nu fået 4 tilbud at vælge imellem. De svinger fra 20-40 tusinde kr. så den sidste beskrivelse du nævner med håndværsmæssige udførelse skal granskes lidt mere.Der må næsten ligge en forskel her. Men naturligvis må vi kigge lidt på økonomien. Hvis jeg vælger den lidt længere trappe, må jeg rykke dørene væk fra centrum af kip, jeg synes bare at det ville tage sig bedst ud, hvis man trådte ind i midten af værelserne, lige under kippen.(H.265). , hvor også gavlvinduerne i hver vær. sidder centreret. Jeg må lige tegne lidt på det igen. toni, birkerød07/04-2004

Svar

Hej Toni.

Trapper er jeg ikke specielt klog på.. Men den med døren kan jeg måske hjælpe dig lidt med.
Jeg har selv et alrum hvor der for enden er to værelser, disse værelser deler også husbreden ligeligt mellem sig. Men da baggangen skal have en vis længde/bredde for at fungere er dørene ind til værelserne lagt i 45 grader i en lille trekantniche mellem værelserne. Værelserne er altså femkantede, den femte væg er så kun ca 15 cm breddere end døren ( inde i værelset )og udvendigt står gerigterne næsten sammen.
Det fungere super godt, og en fordel er faktisk at dørene ikke er helt så dominerende som de ellers ville være bæevet, set fra alrumet. Desuden gør den vinklede åbning at man ikke på samme måde kigger ind i værelserne, og med mindre børn giver det oftest en masse rod at kigge på..

Jeg vil tro du kan bruge samme ide på din overetageløsning.

Altså en 45 graders væg i hvert af værelserne, der giver et vinkel hjørne med en mindre bredde end ellers.

Hvis du ikke forstår så klik ind på www.lav-det-selv.dk og stil spørgsmålet her... Så skal du nok få et svar med billede...

Venlig hilsen
Njord, Vejle Ø22/04-2004

Hemse trappe

Spørgsmål

Jeg skal igang med en til- og ombygning.... i den forbindelse vil jeg etablere et par hemse. Er der nogen der kender til en hemsetrappe i stål eller alumunium, eller et firma der kan lave dem efter mål?Jens, Silkeborg03/04-2004
Svar

Prøv funderholme smedie i silkeborglise dall, silkeborg03/04-2004

Næste side »« Forrige side

Nybyggeri

Typehuse

Træhuse

Tilbygning

Udestuer

Byggegrunde

Byggeguide

Cement/mørtel

Dræn

Facademaling

Find arkitekt

Fritidshuse

Fundament

Gallerier

Huse til salg

Jordskrue

Lavenergihuse

Liebhaver villa

Markiser

Materielopbevaring

Natur-suite

Naturhytte

Radonspærre

Rækkehuse

Skelafsætning

Skruefundamenter

Stilladser

Tinglysning

Træ Søjlehuse

Udstillingshuse

Vinterhaver

Tilføj firma,
send en mail