Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

Facade til garage

Svar

Hej.

Hvis du har en garage som er muret, så er der ingen grund til at hænge noget uden på.
Især ikke hvis den er uopvarmet.
Du kan reparere på den ved at fjerne porøse sten og rense ødelagte fuger ud og erstatte det med nyt (husk at reparere med samme mørtel eller svagere, ellers går det galt).

Du kan også rense dit murværk af og vandskure murstenene - se MURO´s hjemmeside: www.muro.dk (murerfagets oplysningsråd) og få gode råd, eller evt. www.raadvad.dk (Raadvad Centeret), hvor du kan få svar på mange gode ting.

Nu er det svært ud fra din tekst at se hvad det specifikt drejer sig om, men hvis det er som jeg tror, en gammel garage i mursten der ser lidt nusset ud, så er nok en gang afrensning med højttryksrenseren + algefjerner ikke af vejen. (Sandblæsning fjerner brændingen og gør en murstensfacade mere sugende for vand - det skal du derfor ikke gøre).
Hvis du vandskurer så husk at gøre det i én arbejdsgang - allerbedst en gråhversdag, hvor der hverken er regn eller direkte solskin. Allerhelst ca. 10 til 15 grader varmt, så går du ikke galt i byen.

Hvis du tænker på at lave din garage om til et opvarmet rum, så er det straks en anden sag, for så skal du overveje mange andre ting, f.eks. dugpunkt/kuldebro i konstruktionen.

Det du har set med batts, der limes uden på en bygning, er mest noget der bliver foretaget enten ifbm. noget dekorativt på en større bygníng (f.eks. cirkusbygningen bag Scala i Kbh.) eller en egentlig facaderenovering. Jeg har selv været med til at lave det ifbm. en facade der skulle uden på en biograf, men det var i professionelt øjemed, så hvis jeg var dig ville jeg holde mig til noget der var lidt mere traditionelt.
Det er nemlig meget svært at styre isoleringstykkelsen, hvis man skal lægge et tyndt lag puds uden på. Det der sker er nemlig at pudsen er meget sart overfor variationer i tykkelsen. Dermed sagt, så er det et problem hvis der er forskellig lagtykkelse på pudsen, da den så vil revne hvor den er svagest.

Måske det var bedre at vandskure udvendigt, og så lave en forsatsvæg indvendig. Det er også en pæn løsningt.

Held og lykke med dit projekt. Kim, Odense28/03-2004

Svar

Hej Kim,

håber, du læser dette. Tusind tak for dit udførlige svar, som jeg helt sikkert kan bruge på resten af huset. Jeg burde imidlertid have præciseret, at der er tale om at opføre en ny garage - pt har jeg bare et skur. Derfor var jeg ude efter en enklere måde at gøre det på end den traditionelle opmurede.Jesper, Roskilde28/03-2004

Rejsegilde-kransen

Svar

Hej Benny
Måske har du læst mine tidligere (2) indlæg vedrørende rejsegildet her på Byggeri.dk. Hvis ikke, kan du finde det ene indlæg her under "Ny- til- og ombygning" fra den 09.10.2003 og det andet under "Diverse" fra den 17.12.2003.
Fortsættelsen kan så komme her, som svar på dit spørgsmål om hvorfor kransen er lavet af løv.

Rejsekransen har/er ikke altid været lavet af løv. Det primære har været at den var GRØN og før i tiden har man simpelthen taget hvad der var til at få fat i. Der har før i tiden været forskel på hvad kransene var bundet af, afhængig af hvilken landsdel man var i, ligesom årstiden også har spillet en væsentlig rolle. Ofte har man holdt rejsegildet på den årstid hvor træerne var blevet grønne og brugt det fine lysegrønne bøgeløv, som jo er et udtryk for den glade fest og livet i det hele taget. Egeløv har også været benyttet til rejsekransen. Når rejsekransen har været bundet af gran, har det oftest været i de egne af landet hvor nåletræerne har været det mest dominerende træ ligesom vinterhalvårets "grønt" også har bestået af gran.
Der har også været tradition at pynte den grønne krans med blomster eller lyng. Dette har været mest fremherskende på steder hvor det var kvinderne der havde bundet kransen (og måske var de mest romantiske). I Vestjylland og Sønderjylland kunne rejsekransen være pyntet med høvlspåner eller f.eks. være helt fremstillet af høvlspåner, især hvis det var håndværkerne der leverede kransen.
I nyere tid er det rigtigt at løvtræerne har været dominerende. Det kan have noget at gøre med at rejsekransen ikke må forveksles med begravelse. Derfor har man heller ikke tidligere benyttet andre stedsegrønne planter som f.eks. vedbend eller buksbom, da disse planter traditionelt altid har været "kirkegårdsplanter". Hvis det skulle være særlig fint kunne rejsekransen også være pyntet med flagrende røde og hvide bånd. Dette kunne også i de tidligere tyske dele af Søndejylland, være en måde at demonstrere danskheden på til stor utilfredshed hos de tyske myndigheder - enkelte steder kom man så et enkelt blåt bånd imellem, og kunne så dække sig ind med at have de gamle Slesvig-Holstenske farver. Det er derimod først i nyere tid at det også er blevet almindeligt at benytte Dannebrog i forbindelse med rejsegildet, og dette kan skyldes flere ting: Dels at det indtil midten af 1800-tallet var forbudt for almindelige mennesker at flage fra egen bolig og dels at det efterhånden blev en meget almindelig skik at rejsegildegæsterne forærede bygherren et Dannebrogsflag. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk25/03-2004

Svar

Hej.

Jeg svarer ikke lige specifikt på spørgsmålet.

Jeg skal blot konstatere at rejsegildet efterhånden er blevet én stor kliche - således må jeg efterhånden skrive i tilbudslisterne ved licitation hvem der skal komme med krans og talerstol - ellers sker der aldeles ikke noget. Sådan er det på Fyn anno 2004.
Og så skal vi ellers huske at planlægge rejsegildet midt i arbejdstiden - ellers, så er alle svende væk! Fed tradition.Kim, Odense28/03-2004

tilbygning

Svar

Hej Thomas.

Nej.

Det behøver du ikke - vi plejer normalt at sætte et lag isolering imellem et gammelt fundament og et nyt hus når vi laver et helt nyt hus - i etager.
Hvis du har et alm. parcelhus, så kan du roligt støbe dine fundamenter osv.
Et alm. hus sætter sig en smule det første år, men det giver sædvanligvis ikke nogen problemer hvis det er et alm. parcelhus funderet i alm. jord.

Og....det med jord er altså en videnskab - grundreglen er at du aldrig må fundere i noget der er mørkt, da det indeholder humus (planterester), og de rådner - dvs. dit hus sætter sig.

Hvis du ikke har haft problemer med din fundering, så vil jeg anbefale at du, når renden bliver gravet ud til fundamentet får gravemesteren til enten at sige god for jorden eller få lavet et "vingeforsøg". De fleste gravemestre ved hvad det er, og de ved også om jorden kan holde til et alm. parcelhus.
Har du haft bøvl med funderingen af dit eksist. hus, ja så er der desværre ingen anden vej end at konsultere jord-doktoren.

I overgangen fra dit gamle hus til det nye vil du nok lægge en skinne, der samler den gamle og nye gulvbelægning, og samtidig optager en smule af den bevægelse der sker.Kim, Odense28/03-2004

Bygning af 1.sal

Svar

Hej Madsen
Umidbart vil jeg sige ja,dog er der nogle forudsætninger der skal være opfyldt eller kunne opfyldes. Jeg vil gerne se de eksisterende forhold og hvis du har tegninger af huset, så kan jeg måske hjælpe dig.
Du kan ringe til mig på 40 27 70 47 hvis du er intreseret. SELVBYGGERHJÆLPEN, ODENSE SØ24/03-2004

Svar

Hej.

Du skal lige passe på med ytong/gasbeton hvis du bygger i mere end et plan.

Så vidt jeg husker så kan de være problemer med dette. I et plan med standard forankringer osv. er der ingen problemer, men hvis du hår højere op, så kan der være det.

Sørg i hvert fald for at der er lavet en ordentlig forankring af taget, så det ikke blæser af. Det er nok fornuftigt at tage kontakt til én der har forstand på det.

Kim, Odense28/03-2004

Bygning af helårs bjælkehytte