Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

TIL THORSTEN

Svar

Hej

Du skal 90 cm under terræn med din sokkelrende.

200 mm flamingo er en voldsom isolering til en garage, skal du have gulvvarme?

10 - 12 cm beton skulle være fint til en garage.www. tømrermesteren.com, Jebjerg18/01-2004

Svar

Hej

Undskyld! Jeg havde ikke set at spørgsmålet var til Thorsten.www. tømrermesteren.com, Jebjerg18/01-2004

Svar

Hej Orla
Det er da fint nok at du også giver din mening til kende - det er jo et åbent forum hvor alle der har lyst frivilligt kan svare.

Hej Søren
Som Orla skriver så er det en voldsom isolering du vil komme i terrændækket. Den tykkelse svarer i princippet til konstruktionen i et enfamiliehus hvor der skal tages højde for et varmetab og evt. gulvvarme i konstruktionen. Det er jo ikke tilfældet hos dig.

Jeg vil udføre terrændækket som følgende:
10 cm beton med et armeringsnet 5mm kamstål og maskestørrelse 15 x 15 cm der placeres midt i betonlaget. Betonoverfladen afrettes med et ret brædt der trækkes over nogle ledere i hver side. Hvis du ønsker overfladen særlig fin, kan du udlægge et 30 mm slidlag. Denne højde skal du tage hensyn til i din højdeberegning.
Under betonlaget udlægges et 15 cm kapillarbrydende lag f.eks. i form af Leca-nødder.
I bunden afgraves løs muld og ikke bæredygtig jord og der kan udlægges et lag 10-12 cm stampet/vibreret stabilt grus. Samlet dækkonstruktion vil være 40 cm.
Randfundamentet opbygges med en jordrende hvor der graves 90 cm ned fra færdigt terræn. Der støbes med beton i en højde på ca. 67 cm, således at når du murer de 2 Lecablokke ovenpå, ender du ca. 15 cm over terræn. Betonmængden til renden vil være 0.19 x 0.67 x fundamentslængden = antal m3 beton.
Lecasoklen kan til sidst pudses med sokkelpuds. Ovenpå sokkelstenene kan du bore nogle nedstøbningsankre/bolte ned til fastgørelse af en fodrem så du har et udgangspunkt til din skeletvæg.
Ålborg Portland har en fin anvisning på nettet som hedder "Gør det lettere at gøre det selv - med beton og mørtel" www.aalborg-portland.dk
Endvidere findes der fine anvisninger fra Leca.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk20/01-2004

Hvad må man i forhold til loftrum uden boligtilladelse

Svar

Hej Erik
I henhold til Bygningsreglementet for Småhuse 98 (BRS-98) taler man om følgende rumtyper: Beboelsesrum, køkken, bade- og wc-rum. Derudover kan man få lov til at etablere en indskudt etage (hems) hvis gulvarealet ikke overstiger 4,5 m2. Hvis arealet er over dette, defineres hemsen som et selvstændigt beboelsesrum.
Det rum som (praktisk nok) er isoleret og næsten brugbart som et opholdsrum vil altså efter BR-S 98 blive betragtet som et beboelsesrum og så kommer kravene ind omkring flugtveje og redningsåbninger samt dagslysforhold. Et krav om der skal være en rumhøjde på mindst 2,30 over mindst 3,5 m2 af gulvarealet samt at højden skal måles som en gennemsnitshøjde, vil også gælde. Endelig skal arealet medtages i bygningens samlede areal og indgå i beregningen af udnyttelsesgraden for ejendommen.
Hvis du ikke retter dig efter BR-S 98 og uheldet er ude i form af brand mv., vil du ikke få en krone udbetalt hverken på hus- eller personforsikring og du vil være fuldt erstatningsansvarlig for alle de krav der vil kunne rettes imod dig.
Desværre er det "ikke bare" at indrette rum, som man nu synes, blot fordi pladsen er til stede.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk18/01-2004

Svar

Rummet er ca 5*5 isolering og palder er ført til kip, hvilket betyder at der er 2.30 i rummet længde i en bredde af ca 1 m
SÅ det må være en dialog med myndigheder og grundejer forening om dette kan blive muligt.
f.eks ved større vindue og lign.Erik Semey, Taastrup18/01-2004

Svar

Hej Erik
Ja, jeg synes at du skal prøve at tage en tegning med op til Teknisk Forvaltning i Taastrup og tage en snak med dem om mulighederne. Hvis du har en grundejerforening involveret i hvad du må gøre, skal de naturligvis også spørges - det har formentlig noget med husets udseende at gøre, og dermed etablering af Velux vinduer i tagfladen, heriblandt et Velux vindue med redningsåbning.
Er der andre i din bebyggelse der har lavet noget tilsvarende og fået det godkendt?Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk18/01-2004

Tilbygning ca. 50 m2

Svar

Hej Ingercatrine
Jeg har givet flere svar på spørgsmål der ligner dit.
Prøv at gå længere ned i rækken i denne kategori og læs:
Svar til Vibeke Bachmann - Tilbygning til parcelhus - stueplan
Svar til Bo - Pris tilbygningArkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk16/01-2004

Svar

Hej

I "vores" område skal du regne med ca. 10.000 kr pr m2, afhængig af materialevalg og hvor nemt det iøvrigt er at komme til at udføre arbejdet.www. tømrermesteren.com, Jebjerg16/01-2004

Svar

det kan godt løbe op i et par millioner kr lise, kbh10/02-2004

murbjælke

Svar

du kan også bruge vinkeljern eller lignende, det fylder ikke så megetKeld, Frederikshavn15/01-2004

Svar

kan du uddybe dette, jeg forstår ikke helt
hvad du mener keldtoni, birkerød17/01-2004

Kan det betale sig at få en arkitekt?

Svar

Hej Klaus
Som det første vil jeg sige til dig at du skal holde dig langt væk fra den tømrermester der vil have dig til at købe et hus uden at du overhovedet ved noget som helst om hvad du får. Tømrermesteren har derimod til gengæld fået en fed ordre og kan så mere eller mindre bestemme hvad det er du skal have. Det er helt urimelige vilkår!!!

Dernæst: Ja, det kan godt betale sig at bruge en arkitekt til at få tegnet sit hus. Du står formentlig overfor den største investering i dit liv - en investering som skal kunne fungere for alle familiens medlemmer 24 timer i døgnet i al fremtid. Med en investering af en sådan art vil jeg mene at det må være rigtigt at bruge en rådgiver som vel at mærke er bygherrens rådgiver (og ikke tømrermesterens rådgiver!).

Mit råd er: at du finder en lokal arkitekt som hjælper dig med at få præcis det hus som DU gerne vil have. Det kan godt være at arkitekten også har nogle gode idéer som han vil drøfte med dig - samarbejdet med en arkitekt er ofte et meget tæt parløb med en bygherre, da arkitekten er nødt til at leve sig meget dybt ind i den pågældende families dagligliv. Det er altså en forudsætning at man er åben overfor en meget tæt, og ofte grænsende til det intime, diskussion/drøftelse med en arkitekt og kan tåle at komme derud hvor der kan "blive smækket med dørene".
Samarbejdet med en arkitekt forløber på den måde at bygherren opstiller sit rumprogram og drøfter dette med arkitekten. Dernæst kommer arkitekten med et skitseforslag (i fagsproget kaldet et dispositionsforslag) som drøftes indgående og der rettes til. Når man er enige tegnes projektet igennem til et forprojekt (det skal lige nævnes at jeg her har sprunget en projektfase over som hedder et projektforslag - jeg mener ikke at det er nødvendigt i denne type mindre byggeri). Forprojektet kan efter godkendelse indsendes til myndighederne for en godkendelse. Forprojektet indgår også i et evt. hovedprojekt som kan bruges til prisindhentning. Arkitekten laver et udbudsmateriale bestående af tegninger og beskrivelse samt tilbudslister som udvalgte håndværkere kan give et fast tilbud på. Efter valg af håndværkerne går byggeriet i gang og arkitekten kan bistå med at føre tilsyn, afholde byggemøder og sørge for at byggeregnskabet føres (bl.a. med hensyn til evt. +/- arbejder). Byggeriet afsluttes med en mangelgennemgang og afleveringsforretning. Der afholdes 1 års- og 5 års gennemgang. Byggeriet skal udføres iht. AB92.
Mht. arkitektens arbejde, kan han give et tilbud på hvad det skal koste afhængig af hvilke faser du vil have ham til at lave. Der skrives derpå en kontrakt med arkitekten om de indgåede aftaler.
Du skal vide at arkitekten er din rådgiver i forholdet overfor håndværkerne.
Honoraret til en arkitekt er meget ofte tjent helt eller delvis ind når der indhentes tilbud hos håndværkerne.

Hvordan finder du en arkitekt: Der findes mange gode arkitekter i Danmark og det kan være svært at vælge. Jeg vil foreslå at du måske vælger en "lille lokal" som er vant til at udføre den slags opgaver. Ham finder du ved at gå ind på nettet under www.arkitekthjaelpen.dk
Her finder du en lang række tegnestuer i hele landet, som er tilknyttet ordningen ArkitektHjælpen som er en privatejende institution der bl.a. har samarbejde med Nordea og Nykredit. Man kan på hjemmesiden søge på arkitekter i sin egen kommune og få vist nogle eksempler på udført arbejde. Jeg mener at der er i Københavns sydlige kommuner er 26 tegnestuer tilknyttet.
Ordningen er opstået og hovedsaglig baseret på at husejere har mulighed for at få udført mindre tilbygninger/ombygninger af deres ejendomme. Arkitekten udfører her et skitseforslag til et fast honorar.

Held og lykke med dit forehavende og lad for alt i verden ikke entreprenørerne komme ind i billedet før du har et projekt der kan afgives en fast pris på. Husk også at lade AB92 indgå i dine aftaler. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk14/01-2004

Svar

Tak for det fyldestgørende svar, jeg har ringet til arkitekthjælpen i dag, de vender tilbage i morgen når de har undersøgt hvilke arkitekter der har tidKlaus, Greve20/01-2004

Svar

Jeg har nu været til mit første(og sidste) møde med den arkitekt vi fik tildelt af arkitekthjælpen. Det hele startede med at jeg ringede til arkitekthjælpen for at få lidt hjælp til at få tegnet vores nye hus, de fortalte mig at de havde en arkitekt der havde tid nu, jeg spurte hvor meget han kostede, og de svarede at det nok blev lidt dyere end deres normale salær på kr. 4.500.

Jeg ringede til arkitekten, og fortalte om voret ideer, og spurte til prisen, han fortalte at det kunne vi snakke om på vores første møde. Efter 2 timers snakken om løst og fast spurte jeg igen hvad det kostede, og fik sjokket 9,4% af entreprisesumen, det bliver kr. 200.000, jeg havde afsat kr. 40.000 til arkitekt, som jeg mente burde være rigeligt. Når man tænker på at ham fra arkitekthjælpen sagde at det nok blev lidt mere end 4500(ok, manden havde jo ret). Jeg syntes at vi har spildt vores kostbare tid. Klaus, Greve27/01-2004

Svar

Hejsa. Jeg er freelance teknisk designer med mange erfaringer fra lignende projekter. Jeg kan udføre alle former for bygningstegninger, el, vvs, kloak mv. Dertil byggesagsbeskrivelser, materialelister, samt indhente kommunale oplysninger og udfærdige byggesagstilladelse. Alt sammen til meget fornuftig pris. Lad mig høre nærmere hvis det kunne have interesse. Venligst Caroline Olesen-Caroline.olesen@jubiipostadresse.dkCaroline Olesen, Helsingør19/04-2004