Ny- og Tilbygning Guiden - Byggeri.dk - Alt om ny- og tilbygning

Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Nybyggeri UDEN typehusfirma

Spørgsmål

Vi står nu med en grund, og vil meget gerne bygge et hus (drømmehuset), hvor vi selv står for byggeriet, dvs. murermester, materialerne, osv. fremfor at give projektet til et typehusfirma. Er der nogen, der har erfaringer med den slags husbyggeri, de kan dele med os ? Vi har søgt med lys og lygte, men det er ikke så let at finde information, som ikke omhandler det, at man har givet en kontrakt til et typehusfirma. Alle nøjes med at sige at 'det er nemmere at bruge f.eks. Lind & Risør, men ingen kan fortælle os hfor. Er der nogen der kan dele med os, hvordan de fik bygget et hus uden brug af denne slags firmaer.Charlotte, Slangerup26/01-2000
Svar

Typehusfirmaer i gammeldags forstand, hvor de laver ens huse på samlebånd, eksisterer næsten ikke mere. De fleste håndværksmestre og mindre byggefirmaer bygger i dag mange individuelle huse. Med eller uden selvbyg, med eller uden arkitekt o.s.v.
At styre et husbyggeri totalt med myndighedskrav, økonomi m.m. kræver meget erfaring. Har I ikke det, er det næsten stensikkert at drømmen bliver en klam fiasko, hvor I kommer til at betale alt for meget. Det kan gå hårdt ud over både penge, fritid og husfred.
Jeg synes I skal finde et mindre byggefirma, der er med på at lave noget i den stil, som I ønsker jer. Spørg om I kan få lov til at se noget de har bygget og snakke med disse kunder.
Med byggefirmaet aftaler i et komplet projekt efter eget ønske med tegninger, beskrivelser o.s.v. og en FAST pris incl. plads til uforudsete udgifter.
Fordelen ved at bruge et byggefirma er, at I har sikkerhed for en vis professionalisme, I kan klage, hvis noget ikke er i orden og det er ikke dyrere fordi byggefirmaet kan opnå bedre rabatter på materialeindkøb.
Hvis det viser sig helt umuligt at finde et byggefirma, der kan bygge som I vil have det, så kan man lade en arkitekt eller en ingeniør styre projektet. Det vil formentlig blive en noget dyrere måde.
Til slut: Hvis I har jeres helt egne tanker om hvordan huset skal se ud og indrettes, så bør I ikke spare 10-20.000 kr på at få en arkitekt til at lave en SKITSE, som byggefirmaet så kan omsætte til detail-tegninger. Det er bare så ærgerligt når huset kommer til at ligge forkert i forhold til solen, når hoveddøren går op til den forkerte side, når carporten er for smal eller når de rum, man opholder sig i om dagen er placeret på skyggesiden. Brug disse 1-2 procent af budgettet. De er godt givet ud. Peder Bennedsen, Vejle04/02-2000

Svar

11. maj udkommer bogen "Den private bygherre" som er en vejledning i at tilrettelægge og styre en privat byggesag, som f.eks. jeres. Bogen koster 160,- kr. og fås hos boghandleren. Læs omtale af bogen og bestil den evt. on-line på www.netarkitekten.dk se under "Byggeviden, hvor? - Planlægning".Schmidt, København08/05-2000

Dimensionering

Spørgsmål

Hej, Jeg har en overdækket teresse, hvor taget er ca. 7° og med plast plader der er ca. 300 cm lange.
Taget bæres i fronten af en 2 x 4 ' rem, som understøttes af søjler. Jeg vil nu fjerne den ene søjle som i dag bærer ca. 195 cm til hver side, så der bliver et frit spænd på ca. 390 cm.
Kan nogen fortælle mig hvor meget jeg skal forstærke remmen med ?
Er det nok at lægge en 4 x 4 ' indvendig for den 2 x 4 ' der ligger der nu ??J.P., Ebeltoft25/01-2000

Badeværelsesdør i køkken/alrum

Spørgsmål

I forb. m. vores forestående tilbygning, vil vi gerne have en toiletdør ind til alrummet. Vi har ikke set en sådan dør i denne forbindelse før, og derfor er der måske en lovgivning på dette område. Er der nogle som ved noget om dette ?Torben Lindner, 8900 Randers22/01-2000
Svar

Du skal have min. 2 døre mellem køkken og bad, hvis det er det du spørger efter. Det kan du læse om i bygningsreglementet
Carl Chr. Madsen, Selde07/02-2000

Svar

I bygningsreglementet BR-95 er det for f.eks. etageboligbyggeri ikke muligt at lave dør fra køkken/alrum direkte til toilet/bad. Men ifølge det sidste nye bygningsreglement for småhuse(énfamiliehuse) BR-S 98 er der ikke nogen regel der forbyder en direkte adgang fra køkken/alrum til toilet/bad. Jeg har ved en ombygning af et parcelhus selv set løsningen, og den blev godkendt ved bygningsmyndighederne uden kommentarer. Men er du i tvivl, så spørg på teknisk forvaltning/byggesagskontoret i din kommune. De kan give dig en skriftlig tilladelse.M.Thomsen, Horsens17/02-2000

udvendig maling af træhus

Spørgsmål

vi vil male vort hus svenskrød, og på tænker at købe malingen i Sverige for at få den orginale og dels er den billigere der, vil fagfolk anbefale vor fremgangsmådeAnne Henriksen, Gilleleje11/01-2000
Svar

Det er okay, hvis malingen er god. svenskerne har sikkert lige så god maling som vi harmaler ulrika, næstved16/05-2000

Svar

Hvis I ønsker den originale "Faluröd-färg" er det vigtigt at I undersøger hvad træet har fået inden. Det virker kun hvis "Faluröd-färg" er det eneste man bruger. Brug ellers täcklasur eller linoliemaling, og ja, - det er billigere i Sverige Jesper Appelrod www.eksjohus.dk, Helsingør07/07-2000

Udestue

Spørgsmål

Hvilke krav er der til glastag i en udestue. Specielt, er der krav om at der skal anvendes lamineret glas, eller er der krav til tykkelsen af glasset? Afhænger kravene af glassets areal og hældning, og i givet fald hvordan. Hvilke firmaer kan levere et sådant tag?Flemming Thomassen, Skødstrup08/01-2000
Svar

Det er helt rigtigt at dim. af glasset afhænger af hældning, frit spænd o.s.v. Men en der kan give dig den helt rigtige dim. og pris er Svane Glas i Randers eller EbeltoftTømeren fra egnen, Ebleby09/01-2000

Næste side »« Forrige side

Nybyggeri

Typehuse

Træhuse

Tilbygning

Udestuer

Byggegrunde

Byggeguide

Cement/mørtel

Dræn

Facademaling

Find arkitekt

Fritidshuse

Fundament

Gallerier

Huse til salg

Jordskrue

Lavenergihuse

Liebhaver villa

Markiser

Materielopbevaring

Natur-suite

Naturhytte

Radonspærre

Rækkehuse

Skelafsætning

Skruefundamenter

Stilladser

Tinglysning

Træ Søjlehuse

Udstillingshuse

Vinterhaver

Tilføj firma,
send en mail