Ny- og Tilbygning Guiden - Byggeri.dk - Alt om ny- og tilbygning

Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

brandhæmmer til fritlagte hanebjælker

Spørgsmål

Vi har i forbindelse med nedrivning af en væg fritlagt nogle hanebjælker i loftet. Findes der et brandhæmmende produkt som man kan smøre eller male på disse bjælker. Vi vil nemlig meget nødig skulle pakke disse flotte bjælker ind i gipsplader eller lign., men kommunen vil have at vi brandsikrer dem.

Hvis der er nogen der sidder inde med viden herom, vil vi være taknemmelige for ethvert forslag eller råd.

Mvh. LiseLise Eriksen, København22/08-2010
Svar

Kender ikke et produkt til det formål. Men hvis det er spær af en vis dimension er en anden mulighed at kontrollere at spæret i brandsituationen har tilstrækkelig bæreevne. Dette vil en ingeniør kunne hjælpe jer med.fisherprice, konstruktions-ingenioer@hotmail.com22/08-2010

Svar

netop, og i en brandsituation skal konstruktionen, jvf brandteknisk vejledning, udføres sådan at det holder i 10 min. ??, ??23/08-2010

MEGET lydt fra overetagen

Spørgsmål

Vi har for 3 år siden bygget nyt hus..I 2 etager.. Problemet er, at det støjer og er ENORM lydt fra overetagen. Faktisk er det sådan, at vi næsten kan følge med i ungernes samtale, trods det at døren er lukket. Og vi sidder nedenunder i stuen. Det irriterer mig enorm meget. Det burde ikke kunne la' sig gøre i et nyt hus.. Min mand prøver på at overbevise mig om, at det er fordi der er trægulve ovenpå og murstensvægge, nedenunder, samt at der ikke er gulvtæpper på. Jeg er godt klar over, at hvis der blir lagt tæpper/gulvtæpper ovenpå, så kan det mindske støjen. Men jeg syntes ikke det er ok.Det var jo ligesom ikke det der var meningen. Jeg er mere overbevist om, at dem der har stået for byggeriet, har slækket på isolering.. Kan det være det der er problemet? Eller er der nogen der har en ide' til hva' det ellers kunne være? Det skal findes ud af og bringes i orden..Monica, århus19/08-2010
Svar

Så skulle du have bestildt en lydisoleret etageadskildelse da du byggede huset.
Der er overhovedet ingen krav til lydisolering internt i en bolig.
Der er iøvrigt heller ikke krav til at der skal være skillevægge i en bolig og for såvidt heller ikke en etageadskildelse.
Og hvis familien eller dele af den larmer for meget er det jo ikke husets konstruktion der har skylden.
Derimod er dit hus alt for lille. Hvis det var på 800 m2 i to plan kunne du jo mageligt lade ungerne more sig i den fjerneste fløj.

Så glem alt om at det er bygmesterens skyld. Overvej i stedet hvad der kan gøres ved problemet. Osse rent byggeteknisk. Og her kunne et gulvtæppe være en god start. Og selv om det er din egen mand der siger det kunne det jo godt være rigtigt!!!
Jens Kolding, Skåde19/08-2010

Svar

Når man bygger og IKKE kender til regler omkring husbyggeri, ja så er det jo lidt svært at vide hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert! Så skulle bygmesteren MÅSKE ha'' fortalt os hva der var lovpligtigt og ej.. Så skriver du jo sikkert nu, eller tænker. Så sku de måske ha'' sat sig ind i det. Men vi havde jo selvfølgelig en forventning til, at når vi byggede hus. Ja så var det mindste vel, at han kunne fortælle om det. Så vi havde en chance for, at kunne reagere på det. OG betale for det
Tak for dit, omend noget bidske svar Jens Kolding.
PS. Vores børn er ikke mere støjende end andre..
Monica, Århus20/08-2010

Svar

Forstår problemet. Kan ikke læse om du også har murstensvægge på 1.sal, i givet fald ved jeg af erfaring at mursten langtfra er så støjdæmpende som man måske skulle tro.

Prøv til en start med de simple løsninger:
-et gammelt gulvtæppe på et af værelserne
-en dyne foran værelsesdøren (for at undersøge om massive døre kan løse noget af det)

Hjælper det ikke tilstrækkeligt vil mit (uprofessionelle)bud være at problemet ligger etageadskillelsen, evt også i skillevæggene.

Hvordan er etageadskillelsen opbygget:

- Er 1.salen træ remme eller betonelementer ?
- hvor meget isolering?
- hvilket loft i stueetagen (1 eller 2 lag gipsplader, listeloft, ?)

Jeg tør ikke svare på hvilke løsninger der vil hjælpe her, men prøv evt at høre med producenterne af støjdæmpende lofter, f.eks Troltekt.De må have erfaringen med om det hjælper at sætte plader op i underetagen eller om det er selve etageadskillesen som der skal/kan gøres noget ved.. nn, nn20/08-2010

Svar

glemte lige.

Jeg går ud fra at trægulvet ovenpå ligger på foam eller tilsvarende underlag? Du kan evt undersøge med et gulvfirma om der findes noget foam seller andet materiale som kan lægges under gulvet som vil være ekstra lydisolerende? Det må selvfølgelig ikke gå ud over gulvets egenskaber.nn, nn20/08-2010

Svar

Overdrivelse fremmer forståelsen. :o)

Og uanset om du kan lide det eller ej så er det dig der har været bygherren. Og det indebærer såvel formelt som reelt visse forpligtigelser. (Også i relation til lovgivningen iøvrigt).
Det er bygherren der træffer de afgørende valg. Og de afgørende valg er ikke vægfarven i opholdsstuen.
Det er derimod dem med størst økonomisk rækkevidde og de krav der har størst betydning for dig selv og måske for dine ikke så støjende børn. :O)

Et af dine, (bygherrens), allervigtigste valg i forb. med en byggesag er valget af entreprenør/typehusfirma.
Er vi vel enige om?

Du har simpelthen selv valgt en entreprenør som ikke fuldt ud har formået at afdække de krav og ønsker du måtte have til dit nye hus.

Så lad være med at tørre ansvaret af på entreprenøren eller byggefirmaet.

Eller det der på godt dansk hedder: Lær at tage ansvar for egne beslutninger. Osse dem du ikke vidste var dine!!!

Det er ikke for ingenting at en af de store idrætsdicipliner i DK hedder: Hurtigløb - fra ansvaret. :o)J. Kolding, Skåde20/08-2010

Svar

J. Kolding; vi kan godt være enig om at entreprenøren formentligt ikke har gjort noget forkert. Så langt så godt. Herfra tror jeg egenligt bare Monica ønsker nogle konstruktive råd...nn, nn20/08-2010

Svar

Mon konen ikke kan svare for sig selv?J. Kolding, Skåde20/08-2010

Svar

Korrekt at der ikke er lovkrav internt i boligen. Men der er brandkrav.

Brandkravene til etageadskillelsen er BD30 og dette kunne afhængig af konstruktionen betyde krav om isolering. Hvis det f.eks. er et træbjælkelag er der normalt krav om 95mm fastholdt isolering mellem bjælkerne.

Start med at kikke på tegningerne der hører til byggeriet - dem burde I have fået udleveret. Ellers må I på kommunen efter en kopi af byggesagen. Tegningerne godkendt af kommunen skulle gerne opfylde gældende regler for brand. Dernæst undersøges det om der er udført som tegnet/projekteret. HVis ikke skal firmaet udbedre det. Hvis det er så må opgaven tages derfra. Der må i øvrigt udbedres uanset om der ikke er udført iht. tegningerne eller tegningerne ikke opfylder de på ansøgningstidspunktet gældende regler.

Såfremt det er uoverskueligt at finde ud af og hvis I evt. har brug for hjælp til at undersøge tingene, så kontakt f.eks. et ingeniørfirma i nærheden som kan bistå jer. Hvis I har tegningerne så kan et firma formentlig hjælpe jer for få tusinde kroner.
Firmaet vil formentlig udarbejde en rapport/notat som foreligges entreprenøren. Entreprenøren må herefter godgøre at der er udført efter gældende regler mv.

Har I snakket med firmaet der har udført det? Det kan være de er behjælpelige. Hvad hedder firmaet i øvrigt?

NB: Ved godt at mit indlæg går på at entreprenøren er synderen, men det er det ofte når der er problemer, så uden at give ham skylden, så er det blot et godt udgangspunkt for at afdække problemet ;-)


fisherprice, konstruktions_ingenioer@hotmail.com21/08-2010

Svar

Hej Nn og Fisherprice..

Tak for svarene.. Endelig noget konstruktivt.. I forhold til en meget smålig herre, her på sitet!

Nn mht.loftet. Der er træ remme, 100 mm. isolering og så har vi listeloft. Trægulvet ligger ovenpå et spånplade gulv, derefter foam...Væggene ovenpå er gipsplader..

Fisherprice, firmaet hedder Ankerstjerne Byg.. Allingåbro... Monica, Århus21/08-2010

Svar

kære fisherprice og spørger !.

Det er upassende at nævne navne her, når vi ikke kender omstændighederne til bunds, eller ved om der er gjort noget forkert.

Fisherprice, du vil vel heller ikke så gerne hænges ud på en eller anden site, -uden at vide det og uden at kunne komme med din version !. Alt andet lige, så sidder alle der læser dette med en negativ holdning til en entreprenør som måske ikke har gjort noget forkert !.

Hvordan kan man også som lægmand, bygge uden en rådgiver ?, f.eks. en arkitekt. Det er jo ikke uden grund at de findes !. At hyre en bygmester (som både tegner og bygger er helt fint), men hvis man ikke kender til det at bygge, så må man hyre en sagkyndig.

torben larsen, horsens

tl, h23/08-2010

Svar

Det er naturligvis ikke upassende, (eller formasteligt), at hænge nogen som helst ud. Og slet ikke et byggefirma – her på siden.
Hvis man stikker næsen frem , f.eks. som erhvervsdrivende i byggebranchen, så må man tage den kritik der måtte forekomme.
Og det er jeg sikker på at omtalte firma kan – eller ikke kan. Dem om det.

Endvidere er det sådan at der for det første er så få læsere her på sitet at enhver omtale er uden større betydning.
Og endeligt har ”nettet” for længst mistet sin troværdighed og betydning som ”stedet hvor man hænger de slemme/fæle/onde og forkerte mennesker til tørre”
Peter G., Hjørring23/08-2010

Svar

Vås !.

....fordi at dette site ikke læses af ret mange, eller at nettet som sådan er fyldt med utroværdige indslag, gør vel ikke at man ikke skal opføre sig ordentligt alligevel.

.... og lige netop et indslag som dette vedr. mangler (eller ikke) på et hus som bygherre selv har stået for, (uden anden rådgivning end dem som også har bygget huset), gør vel at man skal "passe på" med at hænge nogen ud med navns nævnelse. Vi ved jo ikke om det er blevet nævnt under et byggemøde, om bygherre har valgt et (for !) billigt tilbud, etc..

Enig med Torben Larsen i at man skal bruge uvildig rådgivning hvis ikke man har forstand på at bygge. Om det er ens fætter som hjælper eller man køber sig til det er sådan set ligegyldigt.

Klaus O. Larsen, tømrermesterKlaus O. Larsen, Silkeborg24/08-2010

Svar

Jeg syntes ikke der er meget idé i at diskutere ansvar mm. i denne sammenhæng, da der ikke er nogle lydkrav internt i boligen. I praktisk er det ofte et problem med lyd fra overetagen i 1 1/2 plans byggeri.
Det det drejer sig om for jer nu, bør imidlertid være, at finde en praktisk løsning på problemet. For at kunne finde en løsning vil jeg kort forklare de grundlæggende principper omkring lyd. Der findes to slags lyd der kan være problemet for jer. Nemlig trindlyd og luftlyd. Trindlyden er den støj der fremkommer af ting der rammer gulvet. Luftlyd er støjen fra tale og råp mm. Trindlyden kan dæmpes af bløde overfladematerialer og / eller af tykke skumplade eller lign. Den skumplade man bruger mellem gulvpladen og det flyudende gulv er ofte meget tynd, og ikke særlig effiktiv for opsarbering af lyd.
Såfremt loft og vægkonstruktionerne ikke er helt tætte, kan luftlyden vandre lige fra rum til rum. En lille revne mellem to gipsplader kan være nok til, at alt luftlyd går lige igennem. I dette tilfælde vil en simbel fuge kunne gøre relativt meget ved problemet.
Har I brug for et mere konkret svar, vil det være en hjælp, hvis jeg kan se nogle bygningstegninger og/eller komme ned og se huset.
P.S. ring gerne for en uforpligtende samtale.

Med Venlig Hilsen

Flemming Bundgaard
Byggerådgiveren
www.byggeraadgiveren.dk
tlf.: 2283 2586Flemming Bundgaard, Brædstrup06/09-2010

Carport

Spørgsmål

Jeg påtænker at opfører en carport i min indkørsel ,på 32,5 kvadratmeter.
Der er 3 m til skel og 4,5 m til kantsten, der er ingen fortov.
Skal der søges ved mynderhederne om at opfører en sådan.
På forhånd tak
Venlig hilsen
Kurt Kurt Rasmussen, Svendborg17/08-2010
Svar

Byggeriet skal anmeldes til kommunen.
Carporte under 50 m2 kræver ikke en direkte byggetilladelse.
Se f.eks. bygningsreglement BR08 afs. 1.7
Kan desværre ikke lige huske hvor det står i det kommende bygningsreglement BR10Henrik, nn, nn17/08-2010

Svar

Til gengæld er det meget sansynligt at der er vejbyggelinie hvor der ikke må bygges - noget som helst.Hans Quist, Ribe17/08-2010

Dyvler til tømmersamlinger

Spørgsmål

Jeg bygger et mindre hus i nyskåret douglas.
Skelettet bygges i kraftige dimensioner: 6x6 tommer.
Hjørnerne laves som bladsamlingerne.
Hvor kraftige dyvler skal anvendes? Er 16 mm nok?
Det er udendørs, så eg er vel den eneste fornuftige træsort?
Men egetræet er tørret, og douglasen ret våd.
Hvordan arbejder det sammen?
Går det galt, når douglasen trækker sig sammen? Sprækker den omkring egedyvlen?Peter, Fuglebjerg15/08-2010
Svar

16 mm er fint.
Den rigtige træsort til dyvler er ask.
Det er klart at der vil forekomme sprækker og rævner når konstruktionstræet er vådt.
Du kan vælge at vente med at sætte dem i eller du kan skifte dem om et år når træet er tørt.
Det gør nu ikke den store forskel. De fleste samlinger vil være løse og f.eks kopbånd vil være for korte.
Endeligt er det sådan at den type gamle træsamlinger stort set kun er til pynt. De er meget svage i forhold til de fleste moderne samlingsmetoder.
Hvorfor vil du bruge vådt træ?Bent Skov, Bogense15/08-2010

Svar

Jeg bruger nyskåret træ, simpelthen fordi det nu er det jeg har. Og jeg vil meget gerne have huset op her i efteråret, så jeg har meget lidt lyst til at vente. Jeg er også lidt nervøs for, at tømmeret slår sig, hvis jeg lader det tørre.
Men hvorfor vil samlingerne blive løse? Jeg forestiller mig, at douglasen trækker sig sammen om dyvelen, så den må blive spændt rigtig godt fast. Faktisk netop måske holdt så fast, at douglasen revner. Så at skifte en dyvel lyder lidt svært. Herudover vil nogle af dyvlerne være skjult.
Og hvorfor vil de mest være til pynt? Det var bestemt ikke min hensigt. Bladsamlingerne bruges i fodremmen, hvorpå hjørnestolper og vægge hviler. Så de vil have stor vægt ovenpå.
Og endelige, hvad kan ask, som eg ikke kan?Peter, Fuglebjerg16/08-2010

Svar

du kan roligt rejse huset med bladsamlinger uden det helt store vrid, douglas er kendt for at være meget formstabilt. det træ der har slået sig ved levering vil du få bøvl med men det der er lige nu forbliver lige. vær sikker på det tømmer der ligger er pindet ordenlig op for hver m inden du får det brugt ellers får det skimmel på denne tid hvor morgen og aften der er høj luftfugtighed.rejs konstruktionen og lad den stå min 14 dage så tørrer tømmeret temmelig hurtigt. der hvor det er mest vigtigt at træet er lige, sørg for at vælge det der er skåret som heltømmer da dette er mest stabilt. kernen i douglas er 25% vand så der hvor du skal lave samlinger sørg for at du har en stor kerneandel der.
mht eg eller ask, må det være fordi ask bedere kan tåle at blive slået på plads men du kunne for den sags skyld godt have brugt douglas til dyvler også.www.nkskovservice.dk, Simmelkjær16/08-2010

Svar

Når træet svinder bliver det jo mindre. Det trækker sig sammen. Et stykke 100 mm tømmer svinder f.eks 5% og ender med at være 95 mm. Hvis du laver et taphul og en tap på f.eks 30 mm og træet stadig svinder 5% så vil tappen blive 28,5 mm. Og hullet, som jo sidder midt i træet vil jo nok fortsat være 30 mm.
Jeg skrev asketræ til dyvler fordi jeg mener at kunne huske at det var det man brugte i de gode gamle dage. Men ellers bøg, douglas eller en anden sej træsort.
Træsamlinger et til pynt på den måde at de som sagt ikke er særligt stærke. F.eks. foreligger det ikke styrkeberegninger for den type gamle træsamlinger.
Træksamlinger i træ f.eks. et hageblad kræver kun beskeden kraft at rykke fra hverandre. Det samme gælder tapsamlinger.Bent skov , Bogense16/08-2010

Svar

Tak for god besked.
Jeg håber ikke, at Bents advarsler om manglende styrke er et problem. Dyvlerne sættes lodret i bladsamlinger af vandret tømmer først og fremmest for at forhindre, at hjørnesamlingerne skrider fra hinanden. Dyvlerne bærer altså ikke noget. De vil måske også modvirke at tømmeret slår sig, men dels slår douglas sig jo åbenbart ikke så meget, og dels er der vægt ovenpå. Mon ikke det går?
Forslaget fra nkskovservice om af bruge douglas til dyvler er jo indlysende. Det løser mit mulige problem med at tømmer og dyveler arbejder forskelligt. Men så skal jeg finde nogen, der kan skære rundstokke af et par af mine nyopskårne douglasbrædder!?
Du strejfer et andet problem, som jeg har opdaget, nemlig skimmel. Det tager ingen tid, før det er skimmel på splintveddet. Nu er det pindet fint op og ligger og venter på min næste fridag i tørvejr, så det går vel, men spørgsmålet er, hvornår man kan give det olie??? Og hvornår det kan males?
Jeg har allerede købt Skovgård & Frydensbergs lærketræsolie, som også skulle være god til douglas. Men hvor tørt (altså ikke regntørt) skal træet være, før man kan give det olie? Male det kan jeg vel først til næste år?Peter, Fuglebjerg17/08-2010

Svar

Jeg har ikke arbejdet meget med tømmersamlinger, men "Lærebog for TØMRERFAGETS lærlinge" anskueliggør de fleste varianter.
At sætte lodrette dyvler i et Lige Hjørneblad ersimpelthen forkert. Normalt skal der jo osse stå en hjørne-stolpe med lidt tap oveni. Det kan ikke lade sig gøre.
Hjørnesamlinger kan udføres som Lige Hjørneblad, Dobeltskråt Hjørneblad, Hjørnekamblad og et par stykker mere.
Hjørneblade sømmes sammen.
Dyvler kan du enten dreje på en drejebænk eller høvle til i hånden. (den eneste dyvle jeg nogensinde har lavet til det formål var skam håndhøvlet)
Jeg moderere læige mit udtryk: tømmersamlinger til pynt.
Man kan ikke sige at samlingerne mangler styrke. Men at tømmer og dermed samlinger som oftest er voldsomt overdimmensioneret. Gamle tømmerkonstruktioner, som f.eks. tagkonstruktionen på Århus domkirke holder jo fint efter 500 års påvirkning fra elementerne.
Men moderne såmbeslagesamlinger er langt mere effektive. Og grimmere.
Tag evt en tur til Den Gamle By i Århus og se på tømmersamlinger.Bent Skov, Bogense17/08-2010

Svar

når der nu er kommet skimmel på splintved så bør du rense de brædder af og gi dem en vandbaseret grunder m/fungicid, det kan du gøre mens træet er vådt.

mht dyvler, få smeden til at dreje en krans på fx 20mm med en skærekrave og spids fx en 1x1" med kniv ell økse og bank dem gennem kraven så har du dyvler, så får du autoimatisk også soteret dem fra der skulle have en skjult fejl ell. overgroning..

når træet er pindet op er det vigtigt at det står et sted med blæsevejr så der er godt træk igennem stakken..www.nkskovservice.dk, Simmelkjær18/08-2010

Murfolie mlm sokkel og mur

Spørgsmål

Hej.

Vi skal til at bygge til og vi har et fundament som er tip top og skal genbruges.

Som fugtsikring under inder og ydermur, som henholdsvis er af porebeton og mursten, skal der bruges en murfolie fra trelleborg.

Usikkerheden består i udførsel. Hvordan skal murfolien fastgøres til sokkel, eller skal den overhovedet fastgøres? Hvordan stilles porebetonnen ovenpå folien. I en klæb eller frit? (soklen er ikke 100% glat i overfladen)

Jeg har læst om glidningssikringer bestående af vinkelbeslag, men da folien ligger oven på soklen i den fulde bredde vil man jo uundgåeligt gennemhulle folien. Har dette nogen betydning?

Kenneth, Amager15/08-2010
Svar

Her er hvad der står om en Icopal murfolie. Som nok ligner Trelleborgs meget.
"Udlægges normalt løst uden nogen form for fastgørelse. Strimlerne placeres
og klemmes i fugerne mellem fundament/murværk osv. Stødsamlinger og
hjørner klæbes med Icopal Butyl Fugemasse eller Butyltape."
Men du kan jo punktklæbe med kold asfalt som du finder for godt.
Glidesikring er normalt ikke et tema i etplansbyggeri.

Det fører for vidt at forklare alle mureværkets finesser. (Fordi jeg ikke kender dem :o)).
Men Skifterne skal jo være vandrette og de skal passe sammen inder. og udermur. Så derfor skal der formodentlig startes med en mørtelfuge.
Man kan osse rette overside sokkel af med cementmørtel.

Palle Mortensen, Odense15/08-2010

Næste side »« Forrige side

Nybyggeri

Typehuse

Træhuse

Tilbygning

Udestuer

Byggegrunde

Byggeguide

Cement/mørtel

Dræn

Facademaling

Find arkitekt

Fritidshuse

Fundament

Gallerier

Huse til salg

Jordskrue

Lavenergihuse

Liebhaver villa

Markiser

Materielopbevaring

Natur-suite

Naturhytte

Radonspærre

Rækkehuse

Skelafsætning

Skruefundamenter

Stilladser

Tinglysning

Træ Søjlehuse

Udstillingshuse

Vinterhaver

Tilføj firma,
send en mail