Tag Guiden - Byggeri.dk - Alt om tag

Byggeri.dkTag Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

overfladebehandling af tag

Spørgsmål

hej! vi har et ny dobbelt s-beton tagstenstag fra b&c hvor der er en farve/glans forskel på stenene taget er 2 år og vi er nu blevet tilbudt en overfladebehandling og efterfølgende maling med samme maling som er blevet brugt til at male stenene på fabrikken er lidt i tvivl
er der nogle der kan hjælpe med erfaringer eller viden? tak!mulle!, Bogense11/10-2007

Understrygning af tag

Spørgsmål

Jeg har lige købt et gammelt murermesterhus, men har set at taget ikke er understrøget.. Hvad vil det bedste være at bruge: cement eller andet?Allan Munk Gurre, Havdrup11/10-2007
Svar

Du skal bestemt ikke understryge i sand og cement. Det er alt for lidt smidigt til at det holder, tagstenene bevæger sig mere end man tror og understrygningen falder simpelthen af hvis den ikke er smidig. En svag mørtel, enten kalk-cement mørtel eller en hydraulisk-kalkmørtel. Og en god ide er at iblande "armering" i form af fæhår. Se dette link for en grundig besktivelse også hvad angår forvanding mv.

www.mur-tag.dkHenrik, Århus11/10-2007

Svar

Helt klart andet...
Brug understrygningskit , påføres med sprøjte og du slipper for at blande og slæbe alt det mørtel op på dit loft rum, og ikke mindst rengøringen efter understrygnings arbejdet.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )11/10-2007

Svar

Hvorfor vil du have det understrøget?
Er det utæt?Aksel, Hørning17/10-2007

Svar

hvis du skal ha´gjort noget ved taget så vil jeg da mene at det bedre kan betale sig at overstryge detdf, odder31/10-2007

Rygningssten som valmsten og rygning

Spørgsmål

Jeg har en gammel gård hvor tidligere ejer har fornyet taget i 1992. Det er eternit med vinklet rygning og runde rygningssten på valmen. Selve taget kan holde nogen år endnu, da afskalning er minimal. De runde valmsten derimod er stærkt medtagne og det drypper igennem i regnvejr. jeg ville udskifte de runde valmsten med vinkelrygning 30*30*120 35 gr. men jeg blev noget overrasket da jeg fik prisen på over 250 kr. pr. styk. Er der nogen der kender alternative løsninger evt. stål eller andet? Er der evt. nogen der kender prisen syd for grændsen og hvad hedder rygningssten på tysk? Jeg tvivler på at jeg vil vælge eternit igen når hele taget skal udskiftes, da jeg mener at garantien på kun 15 år holdt op imod prisen ikke hænger sammen. Jeg vil sandsynligvis vælge stål næste gang, da det kan lægges oven på det gamle tag.Peter Rye Olsen, Tanderup Emtekjær på vestfyn10/10-2007
Svar

Nej, ingen pæn løsning, men stål vinkler kan da købes i den farve der skal bruges.

At kører til tyskland for at hente et par rygningssten tror jeg ikke kan betale sig.

Helt enig, Eternit´s garanti periode tilsvarer ikke prisen, men stadig MEGET pænere tag end stålplader.

Husk hvis du ligger stålplader på dit gamle tag, så ændrer du stadig over 25% af klimaskærmen , dvs. der skal udføres en energiberegning og sikkert efterisoleres , dog ikke sådan lige af klare med 2 tage oven på hinanden.

Derudover vil evt. skader efter det gamle tag heller ikke udbedres, og eternittaget er sikkert heller ikke helt tæt, så som undertag er det sikkert tvivlsomt, og du vil så bare have problemer med kondens, og høje stern og vindskeder som ikke lige pynter på et bondehus.

Skal du have nyt tag, så lad være med at købe et ståltag fordi det er nemt bare at smide ovenpå det gamle, også få en del andre ulemper, få det lavet ordentligt , af med det gamle, få udbredet evt. skader , et ordentligt undertag på , og en tagdækning der passer til husets stil, m2 prisen på et rigtigt tegltag er altså ikke meget dyrere end et ståltag , betontegl er endda billigere i forhold til stålplader , men væsentligt bedre tag og garanteret også et pænere tag til bondegården , end en gang stålplader.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )11/10-2007

Svar

Tak for svar, jeg forstår godt hvad du mener og jeg ville også helst have tegl. Imidlertid har en god ven som er tømre og han mener ikke huset kan bære et tegltag. Det er bindingsvært med 120 til 135 cm imellem spærene. Spærerne er ikke lige og er derfor afrettet med 25 mm forskalling som så bærer lægterne. Hvis farven rammer så nogenlunde mener jeg ikke at det vil skæmme væsentligt. Jeg kan ikke se hvor de høje stern skulle komme fra når huset er med valm. Derimod vil jeg få et lidt større udhæng som vil komme ca. ud hvor det gamle stråtag en gang nåede til og dermed beskytte mit bindingsværk lidt mere end det er tilfældet i dag. Jeg har en lokal ven (også tømre)som har boet mange år i tyskland og som tit køber byggematerialer der for a spare penge. Han vil undersøge prisen på rygningssten for mig. Jeg skal bruge 14 sten så bare en 50-er pr. stk. er da værd at tage med. Ved du hvor man kan købe stålplader? da jeg ikke er løbet over nogen på nettet. Jeg har ikke undertag på under eternitten og jeg havde nu bare tænkt mig at skifte taget når det gamle ikke kan mere. Der er masser af isolering på loftet så det tror jeg ikke bliver et problem. Med hensyn til kondens må f.eks Lindab have foreskrifte der, hvis man overholder dem, undgår problemer med fugt.Peter Rye Olsen, Tanderup/Emteklær12/10-2007

Svar

www.ccvejle.dk

Letvægtstegl kan det godt bære, men kender din tømrer ven sikkert ikke, Goretile tegl kunne der også lægges på det, men syntes personligt ikke de er særlige kønne mild sagt.

www.georoof.dk

Nu er det ikke afstanden mellem spærene der afgør om det kan bære tegl eller ej, men spærenes og murernes bæreevne , de fleste bindingsværk huse har dog ikke problemer med at bære et tegltag, så måske skulle få en undersøgt inden du opgiver at få tegl på , som sagt kan du også bare lægge letvægstegl på i stedet for.

Stern = den kant du har ved tagfoden, har ingen betydning om der er valm eller ej, sternen er den samme.

Stålplader kan købes på alle trælaster og byggemarkeder, og hos stålleverandører som bla. Profil metal.

www.profilmetal.dk

Under eternit er der ikke brug for undertag, og ja Lindab , Planja osv. har de vejledninger om hvordan taget skal udføres når man bruger deres stålplader.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )12/10-2007

Svar

Igen tak for svar. Jeg er ikke fagmand og stern for mig er de brædder der sidder i gavlen op mod taget på huse uden valm, men det hedder nok noget andet. Problemet med spærerne er ikke kun afstanden, men ligeledes deres beskaffenhed. Som tidligere skrevet er spærerne er jo blot skæve stolper som er rettet af med 25mm forskalling. Hvis det skal laves betryggende til et tungt tag må der laves paralelle spær der støtte helt ned på remmen, hvilket er et ret omfattende projekt. Jeg laver som regel alting selv og jeg kan ikke, tidsmessigt, se mig ud af en så omfattende ombygning. Hvis der skal fagfolk på bliver taget så dyrt at vi ikke kan skaffe pengene til det. Ligeledes er de nye lægter fra 1992 og fejler intet.
Et ståltag er ikke et ønsketag, men et tag skal jo først og fremmest være tæt og herefter må det godt se pænt ud. Jeg vil selvfølgelig med interesse undersøge de letvægtstegl du nævner og tak for det tip, jeg har ikke hørt om dem før.
Jeg vil her til sidst forsvare min lidt fuskede og måske ikke særlig kønne løsning med at blande stål og eternit med at jeg er ret sikker på at mit næste tag ikke bliver eternit og derfor skal det blot være tæt mens jeg færdiggør den indvendige ombygning. Der kommer hele tiden nye produkter så jo længere jeg kan holde det gamle tag tæt jo større er chancen for at den rigtige løsning dukker op.
Peter Rye Olsen, Tanderup/Emtekjær16/10-2007

Lægning af shingles

Spørgsmål

Hvordan skal shingles lægges?
Jeg har lagt undertag og har nu nogle baner med selvklæbende shingles, der skal ovenpå.
Hvordan starter jeg - og skal der skæres i første bane m.v.?
På forhånd tak for hjælpen.K Olsen, Silkeborg10/10-2007
Svar

NU skriver du du har lagt undertag, hvad ligger der under undertaget?Andreas, Jebjerg11/10-2007

Svar

Det er sikkert underpap og ikke undertag du mener.

Hvordan du starter kan du se i vejledningen som kan fåes i den lokale trælast, eller der hvor du har købt dem.

Når nu det skal laves, så lav det efter vejledningen, så slipper du for evt. problemer senere hen...;)Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )11/10-2007

Svar

Det er sikkert underpap og ikke undertag du mener.

Hvordan du starter kan du se i vejledningen som kan fåes i den lokale trælast, eller der hvor du har købt dem.

Når nu det skal laves, så lav det efter vejledningen, så slipper du for evt. problemer senere hen...;)Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )11/10-2007

Betontagsten

Spørgsmål

Hvor kan man se hvor mange tagstensbindere man skal bruge og må man sømme eller skrue dem fast.

H. Knudsen, Holbæk09/10-2007
Svar

1 binder for hver 3 sten i hele tagfladen bundes diagonelt hen over tagladen.

Hvor sten bindes i udhæng og tagfod ,og ved alle gennemføringen , skotrender, velux osv.. disse sten kan også skrues på.

Men at sømme eller skrue alle stenen på , ville ikke kun være utrolig tidskrævende, og en noget dyr fornøjelse, men vil også være en rimelig dårlig ide, da man så ikke senere sådan lige kan tage hul på taget igen.

Men alt dette og mere står i læggevejledningen til teglene.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )09/10-2007

Næste side »« Forrige side

Tag

Faldsikring

Glasrækværk

Glastag

Glasværn

Grønne tage

Håndtering af tagpap

Insektnet

Krydsfiner

Regnvandsfaskine

Renovering

Sne & fuglestop

Snefangsrør

Spær

Stilladser

Tag Beregner

Tagisolering

Tagpap/tagfolie

Tagrende Beregner

Tagrendenet

Tagrender

Termotag

Trapeztag

Undertag

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    BGreen-it sedumbakker ALT I ÉT-bakkesystem til grønt tag

  • EXPO-NETEXPO-NET

    Fremtidssikret snefangsrør med sømkant - med EXPO-NETs patenterede snefangsrør undgås problemer med fygesne

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Tagpapinspiration - Vælg fri arkitektur og lang levetid

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Undertage - Vælg undertag med omhu

  • PlastmoPlastmo

    Tagrender i alle materialer - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.

  • PlastmoPlastmo

    Termo- & Trapeztage med lysgennemgang til lette konstruktioner.