» Stil spørgsmål
Debatforum
Betontegl
Spørgsmål
Vi har et rækkehus med betontegl bygget i 1982-83 og står nu for at det skal renoveres. Jeg har hørt at der i nogle betontegl kan forekomme eternit. Ved I om det har noget på sig? Skal vi tage specielle miljøhensyn ifm afrensningen før maling. Hvad med kloaken skal den lukkes?
Inga Steffensen, Lejre Kommune, Sæby24/04-2007Svar
Du mener nok asbest!
Det er jeg så godt som 100% sikker på ikke har noget på sig. hpox, Århus24/04-2007
Svar
Der er ikke asbest i betonteglene , så ingen problem med få det renset og malet.Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland25/04-2007
Udseende
Spørgsmål
Hej, vi har lige fået lagt tagpap på listetag, på vores nye hus. Spørgsmålet går på følgende: Vi aftalte med tagfirmaet at ´pappet skulle monteres uden overlæg og begge nabohuse var reference huse. Forstået på den måde at vores tag skulle have samme finish, ingen synlige overlæg (vandret) i hverken over eller underpap, altså hele baner. Nu er det sådan at firmaet har lavet med overlæg i underpappet, med meget synlige buler til følge. Dette har jeg fremført for dem, til hvilket de svarer: det er som det skal være! - det kan godt ske at det er som det skal være, efter reglerne, men det er jo ikke præmissen. Der skulle ikke være synlige vandrette overlæg, det skulle være som begge nabohuse og det er det ikke. Ved gennemgang af taget påpeger jeg bulerne, ved en af bulerne der strækker sig over 2 baner (under trekantslisten) siger han så, det der er ikke et overlæg i underpappet, det er krydsfineren- samlingen der ikke er så god!!! hallo, skulle man så ikke have rette det inden påsvejsningen af underpappet?
Men ikke nok med det så er der fodspor (rigtig mange) på måske 30% af alle banerne. Det har han sagt at det er en fejl, det skal rettes. Det vil han gøre ved at lime skærver på, i de baner hvor sporene er! endvidere er der ca 50 cm. "kradse spor" nederst, på begge sider af trekantslisterne, 4 spor der træder meget tydeligt frem. Skal man finde sig i det? mht. præmissen for udseendet, kan dette bevidnes af hovedeentreprenøren at det blev aftalt at finishen skulle være som nabohusene.
Det er et nyt hus, vi har dermed også købt og betalt for et nyt tag, ikke et tag der skal repareres med lim og skærver.
Som en krølle på historien kan jeg oplyse at hele taget er skiftet een før dette. Undertaget var lavet med brædder, som viste sig at have været for fugtige ved opsætningen, med det resultat at ca. 25% af samtlige samlinger i fer og not, gik fra hinanden den efterfølgende sommer. Det var som at gå på en trampolin. Dette blev rettet, efter et ½ års tovtrækkeri om hvem der havde skylden, ved at fjerne alt pap og lister, for derefter at monterer krydsfinerplader ovenpå brædderne. Så det er simpelthen tag nummer 2, der ligger på vores hus som vi flyttede ind i, for ca. 2 år siden. I vores øjne grænser det sig til idioti, at man ikke gør sig 10% mere umage, ved en så stor og dyr OM´er. Jeg søger et godt råd - samt svar på, hvad er ret og rimeligt. På forhånd tak.
Ham selv, Jylland24/04-2007Svar
Hvis hovedentreprenøren kan bevidne at det er aftalt at der ikke skal være overlæg, så er der ikke noget at komme efter. Snak med ham for at være sikker på at han også har forstået det sådan. Hvis det er tilfældet vil jeg gå direkte på tagmanden og sige "det skal laves om" med trussel om sagsanlæg. Det kan godt være at det i nogles øjne er en bagatel men en aftale er en aftale.
Derudover vil jeg få fat på en anden fagmand for at vurdere de øvrige forhold.Jan, Danmark24/04-2007
Svar
Har netop selv været igennem advokat forløb (afsluttet med forlig) omkring "sjusk".
Det ENESTE der gælder i denne verden er om du kan dokumentere aftalen. I realiteternes verden er det altså kun skriftlige aftaler der gælder - idet det er meget svært at dokumentere en mundtlig aftale overfor en dommer.Jesper, Virum06/05-2007
Tagkrydsfiner, ventilation
Spørgsmål
Når man ligger tagkrydsfiner op må de da ikke lægges med flyverstød selvom der er fer og not på alle fire sider vel?
Hvor stort et samlet areal har udluftningshullerne pr. meter i det aluzink-rygningsbånd man lægger under rygningstegl?
Jesper, Ringsted23/04-2007Svar
Hvis det er et undertag, må du godt lave flyvestød. Men pladetykkelse og og spærafstand skal overholdes.
Det kommer an på fabrikatet hvor stort udluftningsarealet er i rygningsbåndet. Dem fra Randers Tegl har 200cm2 udluftningsareal pr. løbende meter.
Det samme pr. gående og liggende ditto.hpox, Århus23/04-2007
Svar
Perfekt!!!
Tak for hjælpen!Jesper, Ringsted23/04-2007
Fra eternit til beton tegl
Spørgsmål
Vi står i den situation at skulle skifte tag på et hus fra 1910 med udnyttet 1. sal. Der ligger et eternit tag, og vi vil gerne have lagt betontegl i stedet.
Spærerne er 12cm x 12cm firhøvlet og står med en afstand af c/c 120cm.
Det er hanebåndspær, og vi vil isolere til de krævede 260mm, hvilket vil sige, at der kommer yderligere vægt på spærerne foruden den nye tag.
Kan spærerne holde til den nye vægt eller skal vi forstærke spærerne?
Mette, Næstved22/04-2007Svar
I skal have en vurdering eller beregning af tagkonstruktionen. Find en ingeniør eller tømrermester. Men eftersom huset er fra 1910 har det måske været teglstensbelagt tidligere.hpox, Århus22/04-2007
garage
Spørgsmål
Hej jeg skal bygge en garage på 6 x 6 m med næsten flat tag men hvilke spærdim. skal jeg op i jeg vil helst undgå stolper inde midt i. selv havde jeg tænkt mig 45 x 200 med 80 i mellem men er ikke sikker på det er nok (tagbeklædningen er tagkrydsfiner med tagpap)Mvh jesper
Jesper Nielsen, glostrup22/04-2007Svar
45x200mm er for lidt.
Jeg kan ikke lige finde min dimensioneringstabel, men spørg din tømmerhandler - om han kan finde sin.hpox, Århus22/04-2007
Svar
Du kan ikke bruge almindelige spærplanker, uden skæmmende nedbøjning.
Du skal bruge HQL-planker i dim. 45x270mm c/c 61 cm.bb, horsens23/04-2007
Svar
Hvad er HQL-planker?
High Quality Planks?hpox, Århus23/04-2007
Svar
Hvis der benyttes 2 stk 45x245 pr. 0,813m og de kun belastes af x-finer+tagpap og naturlaster så vil du opleve en nedbøjning på omtrent 20mm ~ svarende til spændvidden/300.
Men overvej evt. én limtræsbjælke og små bjælkespær på 3meters spænd
fisherprice, konstruktions_ingenioer@hotmail.com23/04-2007
Svar
bemærk at 813 svarer til plader med længde på 2440mm/3fisherprice, konstruktions_ingenioer@hotmail.com23/04-2007
Svar
>hpox, HQL = High Quality Lumber
www.palsgaardtrae.dk bb, horsens24/04-2007
Svar
Ser man det. Limtræ. Tak for det.hpox, Århus24/04-2007
Næste side »« Forrige side