Tag Guiden - Byggeri.dk - Alt om tag

Byggeri.dkTag Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

bindere til ibf tagsten

Spørgsmål

Jeg har fået masse tagsten, type dobb.S jeg har en oplægningsvejl. og den er god, men hvordan monterer jeg alle de bindere som medfølger ?John, Ry03/11-2006
Svar

Hej

Det står på side 3 i oplægningsvejledningen.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg04/11-2006

Svar

Nej ikke rigtigt, krogene,hvor gøres de fast ? og tvinges de rundt om noget ?.John, ry04/11-2006

Svar

Hej

det er sidefalbindere du mener!

Krogen skal have fat i tagstenens venstre nederste kant samtidig med at den anden ende skal ind under lægten ovenfra og have fat i den modsatte kant af lægten.

Jeg vil håbe dine sidefalsbindere er beregnet til den dimension af lægter som du anvender.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg04/11-2006

Svar

Jeg siger tak for svarene, og har netop fået en mail fra ibf med fine billeder, og mine lægter og bindere passer sammen, skide smart system.john riishede, Ry07/11-2006

utæt tag

Spørgsmål

Jeg har lige købt et hus med et ca 10 år gammelt eternit tag. Det regner ind, men det er ikke lige til at se, hvor det kommer ind. En tømmer har kigget på det og ville komme igen når det regnede - det gør han vist ikke. Han sagde man kunne tætne hele området. Det er umuligt at opdrive en håndværker - så hvad kan jeg tætne med og hvad skal jeg tætne? Er der nogen der kan forklare det, for så gør jeg det selv...ulla albrechtslund, haarby02/11-2006
Svar

få fat i en handyman.
prøv f.eks hjemmesiden af samme navn. De er faktiskt gode. Ikke alle er uddannet håndværkere, men de er alle meget gode gør det selv folk, og hvis de ikke kan udfører en opgave får du et klart og tydeligt svar.
Prøv og se om du ikke kan få en sådanne ud. Jens G, vangede02/11-2006

Svar

Det kan være temmelig svært at finde utætheder i et eternittag.
Såfremt der er et tagrum er der kun at kravle derop når det regner. Medbring kraftigt lys og så er det bare at lede og føle sig frem. Vandet kan løbe adskillige meter langs spær og lægter inden det måske drypper ned i isoleringen.
Hvis der ikke er tagrum er det kun muligt at inspicere udevendig på taget. Og der bliver det rigtig svært, men start med at kikke efter beskadigede og revnede plader samt omkring eventuelle inddækninger ved vinduer, hætter og evt. skotrender.hpox, Århus02/11-2006

zinktagrender

Spørgsmål

Jeg har nogle gamle zinktagrender på mit hus. De er tætte og i ok stand. Men de har oprindelig været malet med hvid maling, som nu er delvist afskallet. Jeg vil gerne fjerne malingen, så render og nedløb fremstod i zink. Kan det lade sig gøre at fjerne resten af malingen, og med hvilket produkt. Jeg tror der er tale om en kombination af gammel oliemaling og nyere plastmaling. Erik Rønde Andersen, Hornslet01/11-2006
Svar

Brun sæbesteen, haderslev02/11-2006

Ydertag med betontagsten

Spørgsmål

Vi er en grundejerforening - rækkehuse - som skal have nye tage, men vi kan ikke umiddelbart finde ud af, om der er klogest med et ydertag, der er hævet 5 - 6 cm fra undertag, eller om det skal hvile direkte på undertag. Hvad siger Bygningsreglementet for småhuse og hvad med de nye energikrav?T. Vejlgaard, Farum, Farum31/10-2006
Svar

Hej

Under alle omstændigheder skal i have foretaget en energiberegning på jeres tagkonstruktions isolering da i jo nok ændrer på 25 % af klimaskærmen.

Hvis i vælger et tag der kræver undertag skal i have 25 mm klemlister før lægter og tag.

I kan vælge mellem diffussiontåbent undertag eller et ikke diffusiontåbent undertag, hvor sidstnævnte kræver en vis ventilation i tagrummet mellem isolering/undertag, og førstnævnte en meget tæt dampspærre.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg31/10-2006

Svar

Gælder det ikke kun ved nye byggerier? Her er der jo tale om et rækkehusbyggeri fra 1970''erne, som skal have nyt tag / undertagT. Vejlgaard, Farum31/10-2006

Svar

Hej

Alle bygninger skal fremlægge en energiberigning på, om det er rentabelt at efterisolere de berørte konstruktioner op til dagens isoleringskrav, hvis der ændres på mere end 25 % af klimaskærmen eller 25 % af bygningen vurderingssum.www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg31/10-2006

Svar

Jeg er tilbøjelig til at give T. Vejlgaard ret mht. nybyggeri, men der hersker åbenbart stadig en del forvirring om de nye regler. I en artikel på denne side fra 03.05.2006 står der "krav til energimærkning reduceres", videre står der "tilbygninger skal slet ikke energimærkes, og ombygninger skal som udgangspunkt heller ikke energimærkes. Fremover vil kravet om energimærkning afhænge af en konkret vurdering af den enkelte ombygning. F.eks. en staldbygning der ombygges til beboelse".Finn, Auning01/11-2006

Svar

Hej

Det er rigtigt det der skrives om tilbygninger, men hvis der ændres på 25% af klimaskærmen eller ombygges til en værdi af 25% af bygningens ejendomsværdi, skal der foretages (og dokumenteres) en beregning på, om det er rentabelt at bringe de berørte konstruktioner op til dagens isoleringskrav.

Disse beregninger vil energikonsulenten se næste gang huset skal energimærkes ved handel.www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg01/11-2006

Utæthed

Spørgsmål

Vi har lige fået opført et hus der har en 15 graders hældning på taget, tagpap samt 4 ovenlysvinduer.
Der er loft til kip.
I slutningen af august regnede det ind første gang.
I oktober var der vand ned langs væg og gulv i gang og baggang, der hvor loftet slutter mod ydervæg. Vandet var løbet langs det skrå loft.
Bygmester udbedrede skaderne bagge gange, men nu kunne vi konstatere at det igen er dryppet ind i hall'en tæt på oprindeligt sted.
Det kommer sandsynligvist ind ved det ene ovenlysvindue.
Spørgsmålet er så om der sker skade på konstruktionen? Det er opbygget på traditionel vis.
Det vi ser på gulvet er vel kun toppen af isbjerget? Der kan for den sags skyld have regnet ind i to måneder, og det er vel ikke godt?
Selvom utætheden endeligt lukkes, kan vi så være trygge ved konstruktionen? Det er ikke et normalt loftrum men knap 30 cm med isolering og vandfast masonit.

Skal vi have syn og skøn på det?Benny Machon, Holstebro31/10-2006
Svar

Hej

Hvis i har tagpap på taget, kan det i princippet ikke regne ind, men det gør det jo åbenbart alligevel!

Jeg ville lade en erfaren byggesagkyndig se på tingene, men der kan næsten ikke undgåes at skulle destruktive indgreb til for, at kunne undersøge tingene ordentligt.

Det kan også være en forkert monteret eller utæt dampspærre, kombineret med manglende ventilation i tagkonstruktionen.

Er dampspærren af typen hygrodiode?

Mail mig evt. et par billeder.

I en sådan situation mangler vi jo muligheden for at kunne lægge billeder ind her på siden, mon webmaster bliver så moderne en gang?www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg31/10-2006

Næste side »« Forrige side

Tag

Faldsikring

Glasrækværk

Glastag

Glasværn

Grønne tage

Håndtering af tagpap

Insektnet

Krydsfiner

Regnvandsfaskine

Renovering

Sne & fuglestop

Snefangsrør

Spær

Stilladser

Tag Beregner

Tagisolering

Tagpap/tagfolie

Tagrende Beregner

Tagrendenet

Tagrender

Termotag

Trapeztag

Undertag

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    BGreen-it sedumbakker ALT I ÉT-bakkesystem til grønt tag

  • EXPO-NETEXPO-NET

    Fremtidssikret snefangsrør med sømkant - med EXPO-NETs patenterede snefangsrør undgås problemer med fygesne

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Tagpapinspiration - Vælg fri arkitektur og lang levetid

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Undertage - Vælg undertag med omhu

  • PlastmoPlastmo

    Tagrender i alle materialer - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.

  • PlastmoPlastmo

    Termo- & Trapeztage med lysgennemgang til lette konstruktioner.