Tag Guiden - Byggeri.dk - Alt om tag

Byggeri.dkTag Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Afstandslister

Spørgsmål

Jeg fik bygget en fabrik i 1988.
Tager er beklædt med glasserede tagsten (alm. rød hillerød, der er håndglasseret mørk blå i Holland).
Der ligger 10.800 af dem på mit tag.
Nu er der ved at komme skader på undersiden af tagstenene.
Min flinke murer (det var ikke ham, der lagde taget. Han prøver blot at hjælpe)siger, at taglisterne er for tynde....
Hvad var kravet til disse liste i 1988?
Jeg mener, jeg fik 20 års garanti på glasseringen af det hollandske firma.
Tro I den holder????
Henrik Nyborg, 3540 Lynge23/10-2006
Svar

Hej

Kravet til afstandslister var min 25 mm ved tegltage på det tidspunkt.www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg23/10-2006

Gamle lertegl

Spørgsmål

Hej!
Vi har for nylig skiftet tag på vores gamle gård og har pillet alle de gamle røde lertegl ned ved håndkraft - egenligt først med henblik på at lægge dem op igen efter lægterne blev fornyet, men vi fortrød og lagde sort tag i stedet, og har nu mange paller gamle tegl stående. Mit spørgsmål er om de er til at sælge. Har hørt de i perioder skulle være i ret høj kurs.
Det er henholdsvis V.kähler korsör-tegl og tegl fra Knabstrup teglværk.

Mvh Gry ChristensenGry Christensen, 420022/10-2006
Svar

Sæt den til salg i Den blå Avis. WWW.dba.dk Der kan du også se hvad andre tager for dem. Der findes også professionelle der køber, se Genbyg.Ole, Tåstrup23/10-2006

cedertræsinddækning kvist

Spørgsmål

Jeg har fået lavet en sædelkvist på ca. 3 meter bred med 45 graders tag på. Kvisten er lavet af en tømrer og han har bygget den op af krydsfiner udvendigt. Siderne af kvisten er beklædt med sådan noget tectil-”pressening”. Han har lagt en slags skotrende under tagstenene hvor siderne af kvisten hviler på. Så nu mangler jeg at beklæde kvisten udvendig samt blyinddækningen. Jeg har overvejet at bruge cedertræ til det da zinkinddækning er alt for dyrt.
Kan I give en lille vejledning om, hvordan det gøres ?
Umiddelbart forestiller jeg mig, at blyinddækningen (eller evt. blødt zink) lægges 10 cm op ad krydsfineren på den ene side og så op til nærmeste tagstentop på den anden side. Jeg ved så ikke hvordan blyinddækningen fastgøres (om overhovedet, cedertræen holder den vel også på plads ?).
Så forestiller jeg mig at man begynder med cedertræbrædder forneden ved fronten af kvisten og så arbejder sig op ad. Vinduet, som flugter med krydsfineren, skal måske have cedertræsbrædder på alle led ?
Så laves det samme i siderne af kvisten og til sidst lukkes hjørnerne vel med lister. Kan cedertræbrædderne skrues eller sømmes direkte på krydsfineren ? Skal der noget andet imellem krydsfineren og brædderne ? Er der ellers noget jeg skal være opmærksom på ?Bert van der Vegte, Hvalsø22/10-2006
Svar

Hej

Det er svært at svare helt nøjagtig i sådan en situation, men allerførst synes jeg du skal tage en snak med tømreren der har udført det første stykke arbejde, da der kan være ting han har forberedt i konstruktionen uden du er klar over det.

Men træbeklædning skal altid være en ventileret konstruktion, altså 10 - 25 mm luft bag beklædning og ventilationssprække både foroven og forneden.

Bly skal fastgøres med galvaniserede pap- eller rørsøm.

Cedertræ skal fastgøres med rustfri stålsøm eller skruer (A4 tror jeg nok).
www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg22/10-2006

Svar

Husk at træ skal vedligeholdes, så du slipper ikke at skulle på taget om nogle år.gunna quistbo, karlslunde22/10-2006

Svar

Skal dit svar opfattes sådan, at cedertræet skal monteres på forskalningsbrædder af ca. 10-25 mm tykkelse og så skal der laves en ventilationssprække både foroven og forneden ?Bert, Hvalsø22/10-2006

Svar

Hej igen

Ja, og det skal være af trykimprægneret træ, men behøves kun være 50 mm brede, og ned til 10 mm i tykkelsen efter behag.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg22/10-2006

Svar

klemlisterene behøves ikke være i tryk imp. bruig evt ceder til dette også eller douglas.
det holder fuld ud lige så godt, og er lovlige.
-krestenwww.nkskovservice.dk, Simmelkjær22/10-2006

Svar

Hej

Det kan nok være rigtigt, men hvor er det lige man skaffer dem når man skal bruge dem.

Nu er det vel ikke sådan, at du mener det er ulovligt at anvende trykimprægneret træ?
www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg22/10-2006

Svar

nej det er skam stadig lovligt at anvende tryk imp. jeg mener bare at nu hvor vi har så meget godt holdbart træ fra naturens side behøver vi jo ikke bruge trykket træ hver gang nogen snakke om et udendørs projekt...
der findes 61 små båndsavværker herhjemme og jeg ved at de altid har træ på lager, og de går fuld lige så meget op i hvad projekter folk bygger og kan sagtens hjælpe med levering..
-Krestenwww.nkskovservice.dk, Simmelkjær23/10-2006

Tagpap istedet for bølgeeternit.

Spørgsmål

Hej alle.
Min kæreste & jeg har købt hus.
Der er det satans bølgeeternit uden asbest og det er ved at falde fra hinanden.
Mit spørgsmål.
Vi overvejer at få tagpap på istedet.
Kan man fjerne eternitten, lægge finerplader ovenpå lægterne og så tagpap ?
Hvad så med undertag ??
Jeg har ikke en dart forstand på det, så hjælp modtagets gerne ! Stefan Hansen, Tvingstrup20/10-2006
Svar

Ja, det kan man godt.
Det er et spørgsmål om pladerne skal sømmes oven på lægterne eller ovenpå spærrene, efter at lægterne er fjernet.
Endvidere skal du være opmærksom på ventilation. Er det almindelige gitterspær og tagrum er der ingen problemer. Er det derimod "loftbeklædnign til kip" skal der tænkes lidt over ventilation af hulrummet mellem krydsfiner og isolering.hpox, Århus20/10-2006

Svar

hpox> hvordan fanden ved du så mange ting ? :-)
Det er et tag med ca 30 graders hælding.
Hvis jeg lader lægterne ligge og skruer pladerne fast. Så tagpap.
Inde på loftet er der isoleret og der er vel ca 60 cm fra isoleringen op til kippen inde på midten.
Den ventilation dér , kan man ikke bare sætte 2-3 hætter i taget som udluftning ?Stefan Hansen, Tvingstrup20/10-2006

Svar

også skal der også lige tjekkes,om der skal ekstra isolering iflg. det nye BRpeter, århus21/10-2006

Svar

Og hvor meget isolering skal der være iflg. det nye BR ?Stefan Hansen, Tvingstrup21/10-2006

Svar

Det er ikke noget krav at der isoleres ved udskiftning af tagbeklædning.

Du bør indhente tilbud inden arbejdet påbegyndes. Drøft evt. ventilation med tagpapfirmaet. Det er selvsagt vigtigt at hele tagrummet er passende ventileret.

Jeg har iøvrigt et hus med sdamme "tagsyge" som dit.hpox, Århus.21/10-2006

Svar

Hej hpox

Igen et forkert svar som kan bringe nogen i "fedtefadet".

Ved at ændre på mere end 25 % af klimaskærmen, skal der foretages en beregning på, om det er rentabelt at bringe isoleringen på de berørte bygningsdele op til dagens krav, og beregningen skal kunne fremlægges, også hvis det ikke er rentabelt (altså et dokument der skal følge huset).
www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg22/10-2006

Svar

Nå-nå www.danskbygningsunders& Jebjerg (22-10-2006)
Dem der laver meget laver jo osse mange fejl.....
Men kunne du ikke, som en særlig service, udpege det punkt i Bygningsreglementet, som underbygger fedtefads-indlæget. hpox, Århus22/10-2006

Svar

Hej hpox

Det her link skulle hjælpe dig et godt stykke hen ad vejen:

www.ebst.dk

Ellers læs alle tillægene til småhusreglementet fra 1998.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg22/10-2006

Svar

Hej igen

www.ebst.dk
www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg22/10-2006

Svar

Efter gennemtygning af BR, hovedsageligt §5.5, må jeg indrømme at jeg udtrykte mig for skråsikkert mht. ekstra isolering.

Dog således at der jo ikke er krav om efterisolering, men alene om en vurdering af behovet. Der er forskellige dispensationsmuligheder, ligesom efterisoleringen skal være rentabel.

Endelig kan man lovligt omgå paragrafferne ved at dele arbejderne op i stykker mindre en f.eks. 25% af klimaskærmen.

Men OK, man skal naturligvis kende bygningsreglementets krav - (for at vide hvordan de omgås!!!)

hpox, Århus22/10-2006

Svar

Klik ind på Elite-tag.dk og se dine muligheder med tagpapElite-Tag Tagdækning, Horsens23/10-2006

Hjælp til tagkonstruktion.

Spørgsmål

Hej,jeg skal ha min indkørsel overdækket og målene er 430 cm x 530cm. Mit spørgsmål er så hvor kraftig træ skal jeg bruge til regler, da disse vil spænde over 430 cm Der kommer lægter ovenpå og taget bliver lindaps stål tagplader. på forhånd tak, BS.Brian Schenk, vejen15/10-2006
Svar

Hej

Et godt bud vil være 45 x 220 pr. 60 cm. lidt afhængig af hældning og kvaliteten af træet.

Du må ikke anvende reglar til bærende konstruktioner, men styrkesorteret spærtræ i kvalitet DK18 eller T24.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg15/10-2006

Næste side »« Forrige side

Tag

Faldsikring

Glasrækværk

Glastag

Glasværn

Grønne tage

Håndtering af tagpap

Insektnet

Krydsfiner

Regnvandsfaskine

Renovering

Sne & fuglestop

Snefangsrør

Spær

Stilladser

Tag Beregner

Tagisolering

Tagpap/tagfolie

Tagrende Beregner

Tagrendenet

Tagrender

Termotag

Trapeztag

Undertag

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    BGreen-it sedumbakker ALT I ÉT-bakkesystem til grønt tag

  • EXPO-NETEXPO-NET

    Fremtidssikret snefangsrør med sømkant - med EXPO-NETs patenterede snefangsrør undgås problemer med fygesne

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Tagpapinspiration - Vælg fri arkitektur og lang levetid

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Undertage - Vælg undertag med omhu

  • PlastmoPlastmo

    Tagrender i alle materialer - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.

  • PlastmoPlastmo

    Termo- & Trapeztage med lysgennemgang til lette konstruktioner.