Byggeri.dkTag Guiden

Hvor er foden???

Svar

Ja det er helt normalt. Bjælken du kan se, er murremmen som spærene hviler af på.Thomas, Algestrup18/01-2005

Svar

Ikke for at være lyseslukker men;
Husk nu at:
Skunksøjlerne er en bærende del af hanebåndsspærerne !!!
Ofte fjerne folk dem bare, eller flytter dem længere ud mod ydervæggen. Og ofte går det godt, men regningsmæssigt indgår de oftest i spærkonstruktionens dimensionering . . .M.Thomsen, Horsens20/01-2005

Nyt tag

Svar

Du kan finde svar i Træ -top 28. Den kan lånes på bibloteket.. Skal se om jeg kan finde ud af det, vender tilbage.Sara, Vejle14/01-2005

Svar

Med tængerne, mener du diagonalerne, ikke?
Det skulle du kunne, men spørg evt. der hvor du vil købe dit nye tag...
Håber det kunne bruges.
Sara, Vejle14/01-2005

Svar

Jeg har lånt bogen på biblioteket,men der står bare en masse formler.Der hvor jeg køber taget,vil de ikke give mig et svar .
Alternativet er selvfølgelig en ingenør,men
det koster sikkert en masse.Steen, Oksbøl15/01-2005

Svar

Hvis de, der hvor du vil købe dine nye tegl(går jeg ud fra det er) ikke vil svare dig, så find nogen andre. Jeg ville ikke købe så dyr en ting som et nyt tag er, et sted hvor man intet svar får.
Ifølge top 28 burde du(så vidt jeg ved) kunne have et tungt tag på dit hus, ja den er bare en masse formler :o)
På side 16- Gitterspærfag står der Type W, tungt tag(55 kg/m2) og så kigger du i tabellen under trædimensioner. Dit hus har en spændevidde på 8,00 meter. Så skal spæret være 50x125, dit er 47x195 så det fint. Foden skal være det samme, din er 25x145. og diagonalerne skal være 50x100, det er dem du benævner som tænger. Så efter hvad jeg ved er alt ok! Spær afstanden burde være det samme for tungt og let tag på det samme hus... mener jeg nok.
Håber det til nogen hjælp.Sara, Vejle16/01-2005

Svar

Er det nye spær?
Hvis ikke, hvad lå der så på taget før?C. W. Jensen, Holstebro18/01-2005

Svar

til sara det hedder tængerne ik noget andet.
jeg har lige lagt tungt tag på 2 huse hvor spærerne kun var 45x145 mm hvor der var eternit før. det kan sagtens bærer men hvis du vil have parpir på det må du jo have en mand ud og se på det Jacob Hansen, Holbæk19/01-2005

Svar

Tængerne?? Jeg er igang med en uddannelse hvor jeg lærer MEGET om huse! Og her lærer vi at det hedder diagonaler! Men ok!!! kald det hvad du vil og jeg kalder det hvad jeg har lært i forbindelse med min uddannelse. De er forresten benævnt som diagonaler i træ 28!Sara, Vejle20/01-2005

Svar

i folke munde hos håndværkere hedder det tænger....simon, århus22/01-2005

Svar

Nu er jeg både håndværker og bygningskonstruktør, og det hedder begge dele, men jeg kan da godt se at det er til stor forvirring :o)C. W. Jensen, Holstebro24/01-2005

Svar

Det kræver en ingeniørberegning at dokumentere, om spæret kan bære en tungere last. Oftest er spær ikke dimensioneret til en kraftigt forøget last, som et tung tag vil være, og burde derfor forstærkes.

@Sara
De formler, der står i bogen, er jo nok grundlaget for at beregne spæret, og derfor kan man ikke bare lige sjusse sig til, om det kan holde.
Spærafstanden er ikke nødvendigvis det samme, idet afstanden jo ofte er fastlagt ud fra, hvor meget vægt taget skal bære.
Bogen tager desuden ikke hensyn til underliggende vægge, idet den jo kun beskriver, hvordan man dimensionerer selve tagkonstruktionen. Derfor er det en god idé at få en ingeniør til at beregne taget, idet ingeniøren jo rent faktisk forstår, hvad der står i den bog, og hvordan kræfterne virker på konstruktionen. En tagkonstruktion kan være mere kompleks, end man lige aner (og ja, jeg er ingeniør og har regnet en del af dem, samt set endnu flere, hvor folk valgte ikke at få den beregnet, og derefter fik store omkostninger med at udbedre de skader, som konstruktionen fik).

Lad være med at give dårlige råd. Det bliver i sidste Steen, som ender med problemet og regningen, hvis det ikke holder. En ingeniørberegning koster mellem 4000-15.000 kr. afhængigt af, hvor kompleks tagopbygningen er. Det er simpelthen for dumt at gamble med sit hus for at spare under 15.000 kr...Jacob, Østerbro26/12-2011

krakelere glaserede teglsten

Svar

Kontakt dog leverandøren !!Morten, Taastrup13/01-2005

Svar

Det har vi gjort. Svaret var at det kunne forkomme og at det ingen betydning havde. Er der andre der har oplevet dette.Kurt, NF.13/01-2005

Svar

Jeg fik samme svar på mine pottelberg sortglaserede teglstenklaus, Greve14/01-2005

Svar

hvilke tejl er det??Jacob Hansen, Holbæk19/01-2005

afstandslister

Svar

Afstandslister funktion er primært at holde tagstenene fast og sikre en god ventilation på undersiden af tagstenene. Kravet om afstandslister har været et byggeteknisk krav siden 1960érne for vingetegl og har siden 1984 været obligatorisk til alle tagtyper

Jeg syntes det er for let at kalde det en K1, for du risikerer afskalning af dine tagsten, fordi de kan bevæge sig for meget i forhold til hinanden uden afstandslister. Du må kunne kræve et nedslag for en klar byggeteknisk fejl. Tommy, Terndrup13/01-2005

Svar

Afstandslister er placeret oven på dine spærhoveder og har mig bekendt ikke noget at gøre med hvor meget tagstenene kan bevæge sig i forhold til hinanden. De ligger med andre ord på de samme lægter med eller uden afstandslister.!
Men hvad ventilationen angår ar det straks mere alvorligt og hvis det så samtidig er falstagsten så har du en meget tæt konstruktion frem for eksempelvis vingetegl.
Falstagsten kræver mig bekendt hvis også 34 mm afstandslister mod normalt ca. 25 mm.

Du kan være helt sikker på at der ikke er garanti på noget som helst fra teglværkets side i det de til hver en tid vil fremhæve denne udførselsfejl og fraskrive sig ansvar også selv om der skulle være tale om ting der intet har med afstandslisterne at gøre.
Michael Jensen, Tjæreborg13/01-2005

Svar

Jeg tog vist fejl - Troede afstandslisters funktion var at montere bindere.
Risikoen for afskalning er der stadig, ikke mindst for glaserede tegl. Det er fugtophobningen der gør, at du risikerer afskalninger i frostperioder.

TOmmy, Terndrup13/01-2005

Svar

Taglægterne vil vel også rådne med tiden ?

Morten, Taastrup13/01-2005

Svar

Hej

Jeg mener det er en alvorlig fejl at kalde det en K1 i tilstandsrapporten.

Efter min mening bør det være en K2 (nogle ville måske skrive K3) men ikke K1.

Her er beskrivelsen for de forskellige K'er:

K0: Kosmetiske skader
Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Kosmetiske forhold er uden betydning for bygningsdelens funktion, og vil ofte være "bagatelagtige skader", som derfor sjældent fremgår af rapporten.
Eksempler på KO skader: slidte og skjoldede gulve, malerstænk, løse dørhåndtag.

K1: Mindre alvorlige skader
Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Skaden vurderes ikke at udvikle sig med tiden, men omtales for at undgå usikkerhed med hensyn til bedømmelse af huset.
Eksempler på K1 skader: Sætnings- og stabilitetsrevner, der skønnes at være i ro, defekter på dørplader, overfladerust på vvs installationer, fine netrevner i sokkelpuds.

K2: Alvorlige skader
Beskriver skader, som medfører at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele.
Eksempler på K2 skader: Sætnings- og stabilitetsrevner, der ikke skønnes at være i ro, men som heller ikke vurderes at give anledning til skader på andre bygningsdele, nedbrudte trækonstruktioner uden risiko for skader på andre bygningsdele, tærede beslag på døre og vinduer.

K3: Kritiske skader
Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skader på andre bygningsdele.
Eksempler på K3 skader: Sætnings- og stabilitetsrevner, der ikke skønnes at være i ro og som vurderes at give anledning til skader på andre bygningsdele, vandindsivning ved døre og vinduer, revner i bærende konstruktionsdele, utætte tagflader, inddækninger og samlinger

Af ren nysgerrighed kunne jeg godt tænke mig navnet på den bygningssagkyndige og evt navnet på firmaet bag vedkommende.

Nye klemlister kan kun monteres ved afmontering af tag og lægter (altså den hårde måde)www. tømrermesteren.com, Jebjerg13/01-2005

Svar

Kan man risikere at argumentet bliver, at siden der ikke er sket noget siden 1996, så er risikoen for at fejlen udvikler sig til en skade minimal?Tommy, Terndrup14/01-2005

Svar

En herlig problemstilling, der viser hvor svært det er at lave en tilstandsrapport.
Hvis det takseres som K3 og der ikke kan påvises fugt eller andre skader, vil sælger anke over tilstandsraporten med erstatningskrav på de tab han lider i forbindelse med salget. K3 betyder at der vil ske svigt indenfor overskuelig tid. Det kan ikke komme på tale, hvis der ikke er fugt i træ fra 1996.
K1 vil medføre erstatningskrav fra køber, da forholdet er for alvorligt til at være K1.
K2 kan ikke komme på tale, da skaden er under under undertage, og spær og lægter er et andet punkt. Dvs. at sondringen er mellem K1 og K3. Det er et eksempel, som ikke er hentet fra TVKlaus, Odense14/01-2005

Svar

Du skal nok ikke forvente at taget holder de næste 50 år uden afstandslister. Afstandslisternes primære funktion er at sikre effektiv ventilation af teglstenes underside. Som du selv er inde på; er den bedste løsning "den hårde måde": tag af, afstandslister på, tag på. Nedslag i pris, eller sælger ordner det inden køb.Jesper, Aabenraa15/01-2005

Svar

Afstandslister/klemlister... Jeg kalder dem for skyllelister, for det siger mest om funktionen: Nemlig at tillade regnvand på oversiden af undertaget at passere ned ad undertaget uden at komme i kontakt med lægterne(der jo går på tværs).
At de skulle medvirke til øget ventilation er for mig et ukendt fænomen, idet teglsten er så åbne i samlingerne og jo har en kurvet form, så der er masser af plads til frist luft under/mellem teglstenene selv uden skyllelisten/klemlisten/afstandslisten...M.Thomsen, Horsens20/01-2005

Svar

Skyllelister!......jaja nu er det jo minimalt hvad vand som faktisk kommer igennem tagstenene ;)....men ja...af med taget og lister på!Christian, Brande21/01-2005

Rensning af beton tegl...?

Svar

der er blevet lavet en del undersøgelser om dette, altså belægning på taget. Disse undersøgelser har vist at alger mv IKKE skader taget (mere end normalt) pånær hvis de vokser ind imellem tagplader. Herved kan taget blive utæt.
Mange firmaer tilbyder jo at rense taget, men det er vist mere for synsskyld (og ikke dokumenteret at taget skulle holde længere, selvom disse firmaer selvfølgelig skriver at det er tilfældet), eller hvis huset skal sælges.
Man kan fjerne disse belægninger selv med et algemiddel (tjek farvehandler el. lign), det kræver selvfølgelig en del knofedt.hansen, Blovstrød11/01-2005

Svar

Tak for svar!

Det er nu også mest for syns skyld. Samtidig skal der udvises stor forsigtighed ved afrensningen, så undertaget m.m. ikke tager skade.

Vi har ikke selv mulighed for at lægge knofedt i, så vi må finde en kompentent person til afrensningen.
MK, Gentofte11/01-2005

Svar

vi fik ¨for ca 3 års siden et tilbud på rensning af vores eternittag (ca 150kvm), det ville koste ca 17000 kr.
Men der findes rigtig mange firmaer der laver dette. søg blot i google efter tagrensning så finder du mange valgmuligheder.
held og lykkehansen, blovstrød12/01-2005

Svar

Hvis Du har en højttryksrenser, kan Du selv sprøjte algefjerner på taget, når Du sprøjter algefjerneren på, det vil lægge sig som et lag skum på taget, og det er fidusen i det, så render algefjerneren ikke bare af igen men har tid til at trænge ned i algerne, som så i løbet af kort tid vil blive skyllet ned af regnen (og det har vi jo nok af her i landet)Jyden, 12/01-2005

Svar

Tak for svar. Men tager tagstene ikke skade af det store tryk fra højtryksrenseren?MK, Gentofte16/01-2005