Tag Guiden - Byggeri.dk - Alt om tag

Byggeri.dkTag Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Konstruktion af kviste

Spørgsmål

Jeg vil lave 2 kviste på vores hus. Hvor kan man finde litteratur som beskriver opbygningen af en kvist?Torben Juul Jensen, Næstved18/06-2004
Svar

www.quattro-kviste.dk
www.dansketernit.dk

Her kan du finde lidt. Mvh
Caroline.olesen@jubiipostadresse.dk, Tikøb21/06-2004

Svar

Byg-erfa har nogle erfaringsblade (løsblade) der omhandler ventilation af kvistkonstruktioner. De er et must, når der skal bygges kvist.

www.byg-erfa.dk
Michael, Odense21/06-2004

Udnyttelse af 1. sal

Spørgsmål

Vi har et stuehus fra 1904 hvor lidt over det halve af 1. salen er udnyttet til 3 værelser, nu vil vi lave et værelse på ca 50 m2 i det sidste der ikke er udnyttet. Taget er understyttet af bjælker med 2 skråstiver som skal blive stående, derud over er der en støtte fra remmen og ned gennem gulvet til den nederste rem, den støtte står ikke ved bjælkestøtten men lidt længere henne, mit spørgsmål går på om den umiddelbart ekstra støtte kan fjernes der er 2 i hver side, men de forhindre at skråvæggen kan komme ud til spærrene og derved vil en lysning i tagvindue blive meget bred er der problemer med at fjerne den ??Lis Meng, Almind17/06-2004
Svar

Hej Lis. Jeg vil meget gerne give dig et svar, men der skal nok kigges lidt nærmere på det. Måske i skulle få en konsulent ud for at beregne vægten inden i fjerner no
get der "måske" er bærende. Hvis du har en skitse skal du være velkommen til at sende mig den, så skal jeg se nærmere på det. Venligst Teknisk designer nr. 26 44 75 17 Caroline.olesen@jubiipostadresse.dkCaroline Olesen, Tikøb24/06-2004

Tyvek diffusionsåben undertag

Spørgsmål

Naboen har et 1 1/2 plan hus fra 1930, hvor taget er skiftet for ca. 5 år siden til lertagelsten med underliggende Tyvek diffusionsåben undetag.

Ved en renovering af 1 sal har naboen åbnet så meget at undetaget flere steder kan besigtiges indefra og opdaget at der er tydelig skimmelangreb (ikke råd) på trætæmmer-spær og ca. 10-15 cm. udfra spærret på begge sider. Tilsvarende er der tydelig skimmelangreb overalt på krydsfinerplader langs spærfod mod tagrenden.

Mineraluldisoleringen indefra ligger helt ud mod undertaget.

Der er alufolie-dampspærre indvendig.

1. Hvad kan skyldes skimmelangrebet ?
2. Er de såkaldte diffusionsåbne undertage
egentlig "åbne" ?
3. Og er det kun "toppen" af isbjerget ?

Vi har selv fået lagt tegltag for ca. 3 årsiden - ligeledes med Tyvek diffusionsåben undertag. Gad vide hvordan det ser ud her ?!

Venligst

Flemming Juhl
Høskovvej 7
8260 VIBY J
Tlf. 87340009
opdaget at Flemming Juhl Høskovvej 7, 8260 Viby J14/06-2004
Svar

Der er to måder hvorpå man kan lave en tagopbygning med undertag. 1: Varmt tag uden udluftning/ventilation mellem isolering og et enten diffusionsåbent eller -tæt undertag og 2) Koldt tag med ventilation på minimum 50mm mellem isoleringen og et diffusionstæt undertag.
Tyveks undertage er diffusionsåbne, og kan derfor i princippet lægges direkte på isoleringen. Dog skal man være opmærksom på en tolerence på ca. 20-25mm luft mellem isolering og undertag, idet der skal være plads til at undertaget kan hænge lidt og at isoleringen arbejder lidt udad og at der så kan opstå lunker/pilhøjder på undertaget der samler vand.

Svar på dit spørgsmål 1)
Det skyldes helt sikkert opfugtning af undersiden af undertaget. Men det er du jo nok klar over. Men fugtet kan så enten komme indefra eller udefra. Det er så her problemet kan opstå mht. reklamation. Kommer fugten indefra p.g.a. defekter i dampspærren(hvilket er næsten 100% årsagen efter min mening), så kommer du jo ikke længere med den reklamation overfor tømrer/undertagsproducent.
Men er det udefrakommende fugt der siver ned gennem undertaget fra undersiden af tagstenene, så er det en anden snak. Det tror jeg dog ikke der er tale om.

Svar på dit spørgsmål 2)
Funktionen med et såkaldt diffusionsåbent undertag er ikke - som mange fejlagtigt tror - at indefrakommende relativ luftfugt løbende over flere år kan diffundere ud gennem undertaget og at man således kan spare en dampspærre væk/lave den sløset på den indvendige varme side af isoleringen.
Nej funktionen af et diffusionsåbent undertag er at HVIS der er byggefugt fra regnvejr og andet fra perioden lige før undertaget blev lagt op, så kan dette fugt diffundere væk fra tagkonstruktionen uden at det således burde tage skade af byggefugten.
Alternativt skal man jo lave minimum 50mm ventilationsspalte under undertaget netop for at få denne byggefugt effektivt ventileret bort.

Svar på dit spørgsmål 3)
Om det er toppen af isbjerget, kan man jo nok formode i det omfang at der jo nok er skimmel flere andre steder hvor dampspærren sandsynligvis også er utæt.
Løsningen er at få etableret en effektiv ny dampspærre indefra der er 100% tæt også omkring el-udtag osv. Det gøres bedst ved at placere en ubrudt sammenklæbet dampspærre 50mm inde i isoleringen(såfremt du har minimum 150mm totalisolering), og så fører elkabler m.v. i de yderste 50mm isoleringslag.
Så er det op til det diffusionsåbne undertag at varetage opgaven med at få bortdiffunderet restfugten fra undersiden af undertaget og dermed få årsagen til skimmelangrebet stoppet. Ingen fugt = Ingen blomstrende skimmel.

Mht hjemme hos dig selv, så check det dog ved et lille konstruktivt indgreb, og sørg så for at lukke din dampspærre effektivt igen efter synet med kraftig tape/alubånd.

Om man skal gennemføre grundig varmebehandling/ombygning af undertaget eller ej, det må være et spørgsmål dit forsikringsselskab kan svare på?

Håber det hjalp lidt med forklaringen.Bygn.konstr.M.Thomsen, Horsens15/06-2004

Revner og knækkede bølgeeternit tagplader

Spørgsmål

Vi fik i 2001 opført en tilbygning som total-entreprise af et nu krakket byggefirma (de var medlem af BYG). Taget er af B6 bølgeeternit fra Dansk Eternit A/S. Nu viser det sig at 12-13 af tagpladerne er knækkede og der er løbet vand ind til isolering og trækonstruktionen. Hvad kan der være galt? Hvad skal vi gøre? Hvem kan vi klage til og hvem skal betale for udbedring af skaderne?Lars Jacobsen, Hillerød13/06-2004
Svar

Hej
I skal klage til byggeriernes ankenævn.
I kan finde dem her på nettet www.byggerietsankenaevn.dk
Morten, Odense27/06-2004

Understrygning m. skum

Spørgsmål

Hej,
Vi står for at skulle sælge min mors hus fra 1976, og huset har et såkald "Braas-tag", altså cementtagsten, som -desværre- er understøget med fugeskum, som var smart i havlfjerdserne. Desværre får skummet jo den egenskab efter en årrække, at det virker modsat, nemlig som en svamp, der suger vand til sig, og afgiver dette inde på loftet. Er der nogen, som har indgående viden om hvordan dette kan løses, f.eks. ved blot at fjerne skummet, så det ikke får en negativ indfyldelse på en tilstandsrapport, eller er "alt håb" ude. Hvis nogen ved noget, eller har erfaring, hører jeg meget gerne mere om dette.Jens, Bjert09/06-2004
Svar

I min tid på diverse byggepladser har jeg flere gange været med til at nedtage et tag, der er understrøget med skum. Og det sidder VIRELIG (læs: fandeme!!!) godt fast. derfor tror jeg ikke, der findes en nem metode til at fjerne det, uden at ødelægge alt for meget.Kasper, Frederiksberg13/06-2004

Svar

Hej,
Jeg giver Kasper ret, "det lort" (undskyld) skulle aldrig være brugt.
Har kenskab til et hus hvor det er brugt. Ejerne kan ikke få deres tag forsikret, og deres hus er usælgelig. Desværre tro jeg for jer i får samme problem, med mindre i vil lægge nyt tag på.Morten, Odense25/06-2004

Næste side »« Forrige side

Tag

Faldsikring

Glasrækværk

Glastag

Glasværn

Grønne tage

Håndtering af tagpap

Insektnet

Krydsfiner

Regnvandsfaskine

Renovering

Sne & fuglestop

Snefangsrør

Spær

Stilladser

Tag Beregner

Tagisolering

Tagpap/tagfolie

Tagrende Beregner

Tagrendenet

Tagrender

Termotag

Trapeztag

Undertag

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    BGreen-it sedumbakker ALT I ÉT-bakkesystem til grønt tag

  • EXPO-NETEXPO-NET

    Fremtidssikret snefangsrør med sømkant - med EXPO-NETs patenterede snefangsrør undgås problemer med fygesne

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Tagpapinspiration - Vælg fri arkitektur og lang levetid

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Undertage - Vælg undertag med omhu

  • PlastmoPlastmo

    Tagrender i alle materialer - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.

  • PlastmoPlastmo

    Termo- & Trapeztage med lysgennemgang til lette konstruktioner.