Tag Guiden - Byggeri.dk - Alt om tag

Byggeri.dkTag Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Understrygning af tag

Spørgsmål

Selvom spørgsmålet er blevet stillet et par gange på denne side, vil vi alligevel lige høre til det igen. Vi har et hus fra 1891, der er blevet moderniseret tilbage først i 80erne, bl.a med isolering,nyt bad, køkken og ikke mindst nyt tegltag. Imidlertid sjuskede man dengang med undertaget således at det nu er flosset og helt ødelgt - simpelthen blæst i stykker. Vi er nu igang med at renovere huset igen, og er efterhåneden kommet til at vi vil udnytte 1. salen, men har vi så problemet med taget. Vi har fået et tilbud hjem på understrygning med et fleksibelt materiale, der skulle gøre taget tæt. Nogle siger så at det må vi aldrig gøre, fordi det skal vedligeholdes. Vi skal istedet lægge et undertag udefra. Se det ved vi jo godt er det bedste, men vi kan ikke overskue at skulle pille et helt tag ned for blot at lægge det samme tag op igen. Taget er for nyt til at skifte ud, men det kan sandsynligvis ikke undgås at der går noget 'til' under en nedtagning, og derfor vil det gamle tag virke uens hvis det er nødvendigt at supplere med nye tagsten. Så vi hælder mest til at understryge. Nu kommer vi så til kernen. Håndværkeren der har givet tilbud på understrygningen siger at dette har en levetid på mindst 25-30 år, og at evt. skader kan overstryges så det næsten ikke kan ses. Er det noget vi kan regne med? Hvis det er tilfældet er det jo mere realistisk at skifte taget til den tid, hvor det så vil være ca. 50 år gammelt. Er der nogen der har gode råd og erfaring med dette, for vi føler os virkelig på herrens mark, og noget skal der gøres.Bjarne & Bettina Madsen, Hedensted13/12-1998
Svar

Du kan roligt understryge med understrygnings-fugemasse, fugemassen har en meget lang levetid da den ikke er udsat for sollys m.m.dankit.dkAnders Jensen, 3230 Græsted07/01-2000

Overfladebehandling af pandeplader

Spørgsmål

Vi bor på en gammel landbrugsejendom, hvortil der hører udhusbygninger på ca. 600 m2, som er tagdækket med pandeplader (galvaniserede stålplader). Tagpladerne er efterhånden noget rustne. De er sprøjtemalede for knapt 10 år siden, kort tid før vi købte ejendommen. Hvordan skal man overfladebehandle pandepladerne ? Det skulle helst være økonomisk overkommeligt. Jeg har tidliger fået gode råd fra et byggemarked, med det var vist mest beregnet på lakering af biler.
Gorm Hindsgaul, Hadsten09/12-1998
Svar

Vi har selv en udhusbygning med pandeplader. I somres malede vi dette tag med en industriprimer, der var beregnet til maling og forsegling af metalflader. Påføringen kan foretages med pensel, rulle eller sprøjtes på. Vi malede med rulle. Vi synes selv at resultatet er blevet rigtigt godt og matcher vores tegltag på hovedhuset. Se billeder på vores hjemmeside: www.big-time.dk
Bettina & Bjarne Madsen, Hedensted13/12-1998

Svar

Jeg har fundet en billigere løsning, som skulle være holdbar. Det drejer sig om et produkt fra Borup Kemi A/S, som hedder asfaltlak. En liter dækker ca 10 m2 og literprisen er 22,50 kr når der indkøbes i 10-liter spande.Gorm Hindsgaul, Hadsten20/06-1999

Udskiftning af skorstene

Spørgsmål

Mit tag bærer to uens skorstene. En gammel muret og en nyere af cement. Jeg vil godt skifte dem ud med to ens murede skorstene, som jeg herefter vil vandskure. Men hvad gør jeg? Endnu værre. Omkredsen på de eksisterende skorstene er meget forskellige. Den murede er næsten 1,5 gange så bred som den støbte. Det virker næsten uoverkommeligt. Kan nogen hjælpe?
Jan Borgen, Gistrup22/11-1998
Svar

Snak først med din skorstensfejer, han skal alligevel godkende dem når de er færdige,fordi hvad bruger du skorstenene til, oliefyr, pejs eller brændeovn? Han kan vurdere hvilken tilstand de er i, om du kan nøjes med at mure piberne om, eller du gør klogt i, at rive ihvertfald den gamle skorsten helt ned, og så bygge den op i kaminent istedet, den er sikkert meget fugtig og har måske også begyndende løbesodsdannelse. Hvis du så beslutter dig for at ombygge begge, og lave dem ens, foreslår jeg, at du får dem muret i blank mur, find en pæn mursten, som passer til huset. En vandskuring af skorstenspiber bliver du ked af, de skal vedligeholdes hele tiden, og bliver hurtigt grimme.Preben Runager, Værløse04/12-1998

Rensning eller maling af eternittag

Spørgsmål

Jeg har et bølge eternit tag som jeg gerne ville rense for alger og tætne. Findes der et produkt man kan male på. som tætner et sådant tag?
N. Arndal, Birkerød30/10-1998
Svar

Ja, Borup Tagtæt, som er en vandig emulsionsmaling med indbygget fiberforstærkning. Profa Farver i Birkerød kan skaffe den til dig, men overvej nu alligevel en udskiftning af taget, set på længere sigt betaler det sig.
Søren Bach, Profa Farver, Farum15/12-1998

Svar

Ja, de fleste malingleverandører har særdeles velegnede produkter som kan give et 'nyt tag'. Wagner Spraytech Scandinavia A/S, som producerer sprøjteudstyr, har en vejledning i renovering af eternittage. Denne kan rekvireres uden beregning på tlf. 43 27 18 18.Torben Johansen, .02/02-1999

Teglsten kontra betontegl

Spørgsmål

Hvilke holdbarhedsforskelle og prisforskel kan der peges på mellem teglsten og betontegl. Hvad vil priserne være for en halv rejsning over et nuværende buildup-tag på ca. 190 kvadramteter? De produkter, jeg har i tankerne, er Dan Tegl og IBF Tagsten. Det er i øvrigt et hus med to vinkler.
H. Cumlet, Greve26/10-1998
Svar

Jeg kan oplyse dig, at betontagsten er billigst, af de 2 valgte produkter du har i tankerne. Prisen for matrialer incl. lægter og undertag + vindskedesten og rygninger o.s.v

På Beton tagsten ca. 150,- pr. m2 excl. moms .

På Dantegl model gammel dansk vil priser være ca. 190,- pr. m2 excl moms.

Prisen er excl. oplægning.

Med hensyn til valg af tagtype, skal du se på hvor gammelt dit hus er. Et hus fra 1930-1960 ville ikke se så pænt ud med Betontagsten, der bør man vælge Tegltagsten. En anden tagstens type man kan vælge er falstagsten, Evt. Nibra Teglkeramik i naturrød. Disse sten ligner Dantegl når de er oplagt. Den er da en lille smule dyrere, men der er så også 20 års garanti.

Jeg håber du kan bruge midt svar. God fornøjelse med ombygningen.Carsten Pedersen, Trælastsælger, .11/11-1998

Næste side »« Forrige side

Tag

Faldsikring

Glasrækværk

Glastag

Glasværn

Grønne tage

Håndtering af tagpap

Insektnet

Krydsfiner

Regnvandsfaskine

Renovering

Sne & fuglestop

Snefangsrør

Spær

Stilladser

Tag Beregner

Tagisolering

Tagpap/tagfolie

Tagrende Beregner

Tagrendenet

Tagrender

Termotag

Trapeztag

Undertag

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    BGreen-it sedumbakker ALT I ÉT-bakkesystem til grønt tag

  • EXPO-NETEXPO-NET

    Fremtidssikret snefangsrør med sømkant - med EXPO-NETs patenterede snefangsrør undgås problemer med fygesne

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Tagpapinspiration - Vælg fri arkitektur og lang levetid

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Undertage - Vælg undertag med omhu

  • PlastmoPlastmo

    Tagrender i alle materialer - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.

  • PlastmoPlastmo

    Termo- & Trapeztage med lysgennemgang til lette konstruktioner.