Tag Guiden - Byggeri.dk - Alt om tag

Byggeri.dkTag Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Udskiftning af skorstene

Spørgsmål

Mit tag bærer to uens skorstene. En gammel muret og en nyere af cement. Jeg vil godt skifte dem ud med to ens murede skorstene, som jeg herefter vil vandskure. Men hvad gør jeg? Endnu værre. Omkredsen på de eksisterende skorstene er meget forskellige. Den murede er næsten 1,5 gange så bred som den støbte. Det virker næsten uoverkommeligt. Kan nogen hjælpe?
Jan Borgen, Gistrup22/11-1998
Svar

Snak først med din skorstensfejer, han skal alligevel godkende dem når de er færdige,fordi hvad bruger du skorstenene til, oliefyr, pejs eller brændeovn? Han kan vurdere hvilken tilstand de er i, om du kan nøjes med at mure piberne om, eller du gør klogt i, at rive ihvertfald den gamle skorsten helt ned, og så bygge den op i kaminent istedet, den er sikkert meget fugtig og har måske også begyndende løbesodsdannelse. Hvis du så beslutter dig for at ombygge begge, og lave dem ens, foreslår jeg, at du får dem muret i blank mur, find en pæn mursten, som passer til huset. En vandskuring af skorstenspiber bliver du ked af, de skal vedligeholdes hele tiden, og bliver hurtigt grimme.Preben Runager, Værløse04/12-1998

Rensning eller maling af eternittag

Spørgsmål

Jeg har et bølge eternit tag som jeg gerne ville rense for alger og tætne. Findes der et produkt man kan male på. som tætner et sådant tag?
N. Arndal, Birkerød30/10-1998
Svar

Ja, Borup Tagtæt, som er en vandig emulsionsmaling med indbygget fiberforstærkning. Profa Farver i Birkerød kan skaffe den til dig, men overvej nu alligevel en udskiftning af taget, set på længere sigt betaler det sig.
Søren Bach, Profa Farver, Farum15/12-1998

Svar

Ja, de fleste malingleverandører har særdeles velegnede produkter som kan give et 'nyt tag'. Wagner Spraytech Scandinavia A/S, som producerer sprøjteudstyr, har en vejledning i renovering af eternittage. Denne kan rekvireres uden beregning på tlf. 43 27 18 18.Torben Johansen, .02/02-1999

Teglsten kontra betontegl

Spørgsmål

Hvilke holdbarhedsforskelle og prisforskel kan der peges på mellem teglsten og betontegl. Hvad vil priserne være for en halv rejsning over et nuværende buildup-tag på ca. 190 kvadramteter? De produkter, jeg har i tankerne, er Dan Tegl og IBF Tagsten. Det er i øvrigt et hus med to vinkler.
H. Cumlet, Greve26/10-1998
Svar

Jeg kan oplyse dig, at betontagsten er billigst, af de 2 valgte produkter du har i tankerne. Prisen for matrialer incl. lægter og undertag + vindskedesten og rygninger o.s.v

På Beton tagsten ca. 150,- pr. m2 excl. moms .

På Dantegl model gammel dansk vil priser være ca. 190,- pr. m2 excl moms.

Prisen er excl. oplægning.

Med hensyn til valg af tagtype, skal du se på hvor gammelt dit hus er. Et hus fra 1930-1960 ville ikke se så pænt ud med Betontagsten, der bør man vælge Tegltagsten. En anden tagstens type man kan vælge er falstagsten, Evt. Nibra Teglkeramik i naturrød. Disse sten ligner Dantegl når de er oplagt. Den er da en lille smule dyrere, men der er så også 20 års garanti.

Jeg håber du kan bruge midt svar. God fornøjelse med ombygningen.Carsten Pedersen, Trælastsælger, .11/11-1998

Omlægning af skotrender

Spørgsmål

Vi er ved at få lagt nyt tegltag på et gammelt hus fra 1929. Grunden til udskiftningen var et enkelt sted, hvor det gamle tag var blevet utæt. Nu er der isoleret og lagt undertag (tectile fra Icopal). Men på grund af regnen og 'fraværende' murere mangler der stadig at blive lagt tegl på den ene halvdel af taget. På denne halvdel er der desuden en karnap. - Og nu regner det ind, og regner ind, mest tilsyneladende ved den ene skotrende. Begge skotrender er i forløbet blevet lagt om uden synlig effekt for den enes vedkommende. Det betyder, at vores spær fra at have været pæne og tørre og gode nu faktisk er ved at være godt gennemvåde og med begyndende forsvampning. Er der nogen, der har en ide om, hvorvidt tectile undertaget fungerer godt sammen med skotrender, eller om det har betydning at der er lagt tegl-tagsten op på undertaget. Vi er snart ved at fortvivle.
Kirsten Sanders, Vanløse25/10-1998
Svar

Ud fra din beskrivelse ser det ud til at materialerne er OK, men at den håndværksmæssige udførelse ikke er det. Et tag med korrekt monteret undertag og skotrender skal være helt tæt også uden teglsten. Forlang af håndværkerne, at det bliver rettet med det samme.Peder Bennedsen, Vejle14/11-1998

Utæt skiffereternittag

Spørgsmål

Vi har et utæt skifereternittag. Kan vi på nogen måde tætne det selv? Kan man gøre det indefra? Vi ved, at man kan lave et zinkindskud under en revnet plade, men der er ingen synlige revner. Kan man selv lave zinkindskud, og hvor skaffer man materialerne?
Natascha og Palle, .21/10-1998
Svar

Et 'utæt skifereternittag' skyldes ofte, at mos hindrer vandets normale løb ned ad taget. I forbindelse med mangelfuld kitning mellem pladerne kan vandet istedet løbe ind under en plade og gennem sømhullet til underliggende lægte. Lægten bliver fugtig og evt. kan det dryppe herfra eller længere henne ad lægten. Løsning: fjern mossen ! - evt. tætnes med Borup Tagtæt OBS! Pas på ikke at overtræde regler for arbejde med asbest-cement.D.A., .30/10-1998

Næste side »« Forrige side

Tag

Faldsikring

Glasrækværk

Glastag

Glasværn

Grønne tage

Håndtering af tagpap

Insektnet

Krydsfiner

Regnvandsfaskine

Renovering

Sne & fuglestop

Snefangsrør

Spær

Stilladser

Tag Beregner

Tagisolering

Tagpap/tagfolie

Tagrende Beregner

Tagrendenet

Tagrender

Termotag

Trapeztag

Undertag

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    BGreen-it sedumbakker ALT I ÉT-bakkesystem til grønt tag

  • EXPO-NETEXPO-NET

    Fremtidssikret snefangsrør med sømkant - med EXPO-NETs patenterede snefangsrør undgås problemer med fygesne

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Tagpapinspiration - Vælg fri arkitektur og lang levetid

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Undertage - Vælg undertag med omhu

  • PlastmoPlastmo

    Tagrender i alle materialer - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.

  • PlastmoPlastmo

    Termo- & Trapeztage med lysgennemgang til lette konstruktioner.