Tag Guiden - Byggeri.dk - Alt om tag

Byggeri.dkTag Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Intertop og overlap på undertag?

Spørgsmål

Hvor meget overlap skal der være med et intertop undertag. Det er fordi at jeg har været ude og kigge på et hus hvor der er lagt et intertop undertag. på den ene side af huset er det lagt paralelt med spærene og den anden side er det lagt på tværs af spærene men på denne side er der kun 6 cm overlap. Er dette logligt? Håber på hurtigt svar Mvh RuneRune Thielsen, Slagelse20/10-2011
Svar

Lægges der parallelt med spærene skal de bare overlappen henover spærene også er der normalt 2-5 cm overlæg i begge sider.

Lægges det dog på tværs, skal der være min. 100mm overlæg på undertaget, alt efter taghældningen på taget, nogle foreskriver også min. 150mm overlæg.

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Slagelse vestsjælland20/10-2011

Kan bærende væg fjernes under ombygning?

Spørgsmål

Hej. Vi er ved at renovere et hus fra 1968, hvor midterste væg iflg. tegningen er bærende. Der er indsat en 5x6 bjælke hvor midtervæggen ender i stuen (ca 350 cm). Spørgsmålet er så om vi kan fjerne denne væg helt mens der støbes nye gulve og opføres nye vægge. Væggen kommer altså op igen i løbet af 1-2 måneder. Spærene er gitterspær i 2x5 i tag, og 2x4 i bunden. Der er 6 "afstivninger" som gitter. De vil så spænde ca 7.5 meter. Tegning kan sendes, hvis det er nødvendigt, eller ses på rebild.dk -> byg&bo -> digitale byggesager -> egholmsvej 19.Dan Mortensen, Skørping18/10-2011
Svar

Gitterspær er normalt ikke understøttet mellem ydervæggene.
Hvis din væg er bærende, skal det ovenover naturligvis understøttes hvis du fjerner den, der kan man ikke "snyde" sig frem uden væsentlig risiko.M.Thomsen, Horsens18/10-2011

Svar

Er det let eller tungt tag ?
Og er dine gitter placeret så de støtter henover de vægge og bjælker.

Normalt er der ikke brug for understøtning i en gitterspær konstruktion, og slet ikke med 7.5m spænd nemlig.

Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland18/10-2011

Svar

Det er et let tag - med Decraplader og undertag af masonit-ligende plader. Der er intet på loftet foruden en gangbro midt i.

Jeg undrer mig også over at der en "bærende" væg, og der hvor den ender er lagt en 5"x6" bjælke op.

Sålænge der ikke ligger en halv meter sne på taget, kan jeg heller ikke se at det skulle være et problem.. Men det ville være "træls" at det braste sammen midt i det hele..Dan Mortensen, Skørping19/10-2011

Svar

Ja, kan godt se på tegningerne, at der er oplagt en 5x6 henover den ene væg.

Nu er det jo svært når man ikke selv har set det, men var det mit eget hus, så havde jeg bare fjernet væggene, de par dage det tager og få støbt det nye gulv, også opsat et par soldater så snart gulvet er støbt igen, indtil et par nye understøttende vægge kan opsættes.

Men nu er mit eget hus også mit valg og egen risiko jo, hvilket ikke er tilfældet her.Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland19/10-2011

Svar

Umiddelbart vil jeg skyde på at den væg er stabiliserende, dvs at den optager vandret last fra vindpåvirkningen på din gavl. Umiddelbart ser jeg store glaspartier i facaderne, hvorfor de effektive arealer her er begænsede. Jeg ville ikke bare ukritisk fjerne den uden at få verificeret, at dine facade vægge kan optage lasten eller at din tagskive kan føre dem helt ind til væggene i entreen.

Iøvrigt tror jeg at din bjælke fungere som understøtning for at forhindre for stor nedbøjning af tagkonstruktionen.Ingeniøren, Kbh19/10-2011

Jens Villadsen´s Specifikation nr. 20 a

Spørgsmål

Hejsa
Jeg står over for at skal have renoveret mit tag med efterisolering og nyt tagpap men, kan kan ikke rigtig finde ud af hvordan min konstruktion er opbygget. Det er et fladt build-up tag og huset er fra 1968. Jeg har de gamle tegninger hvor der er beskrevet at det er udført som et "4-lags build-up som Jens Villadsen´s Specifikation nr. 20 a." Er der nogle der har et bud på denne opbygning.
Håber der er nogen der kan hjælpe.

M.v.h.
BjørnBjørn, Silkeborg17/10-2011
Svar

Firmaet hedder i dag Icopalm, orten17/10-2011

Svar

det er formodentlig ligemeget med den gamle tagpap. Den skal af inden der kan isoleres ovenpå.

Men ellers en luxusdækning: 4 lag!!! Gad vist om dety 4. lag er raldækning?Lars Mortensen, Greve18/10-2011

understrygning af teglsten, gammelt tag

Spørgsmål

mit gamle tegltag fra 1935, falder småstykker af understrygningen ned, det er fuget med bakkemørtel 1:20? Kan jeg forbedre vedhæftningen ved at prime med fliseklæber?jørgen, helsingør17/10-2011
Svar

Ja, men husk at blande fiber i den nye mørtel, så den ikke så hurtig knækker igen.

Jeg ville dog nok bruge understrygningkit frem for mørtel igen, det er nemmere og den falder ikke af igen.

www.t&Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland19/10-2011

Dim. af spær. let ell. tungt tag?

Spørgsmål

Hej alle sammen. Vi har lige købt en kolonihave hvor jeg gerne vil ha lagt nyt tag til foråret. Jeg vil gerne ha bjælkespær, så jeg kan få et højt skråt loft. Hvilke dimensioner af spær skal jeg bruge og hvor langt skal de sidde fra hinanden? mener selv det er 45 x 245 t1. og 0,4 m fra hinanden. og hvordan ved man om det er et let eller tungt tag? taget er ca 12 x 6 m. mvh madsmads, dragør16/10-2011
Svar

Se her om dimensioner:
www.ringstedspaer.dk

Let eller tung tag afgøres af vægten nemlig.

I ovenstående tabel er "let tag" f.eks. bølgeeternit eller stålplader.

"Mellemtungt tag" tagsten - beton eller tegl Peter Sørensen, Vandløse17/10-2011

Svar

Og tungt tag er 110% lavet af bly??? "Mellemtungt tag", den var ny...
Få de rette dimensioner beregnet i dit byggemarked(Ikke silvan vel...)T.Ungsten, Ogtungtvand17/10-2011

Svar

Hvad skal der på af tag ?
Og et det med enkeltsidet fald eller ?

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland17/10-2011

Svar

Nu er det ikke undertegnede, men Ringsted spær der benævner tagene på den måde,med baggrund i den i branchen anvendte terminologi.

Men hvis det er tydligere for læseren så er egenlasten hhv. 300 kN/m2 og 600 kN/m2 for de to tagtyper.

Meget let tag er 15 kN/m2 og tungt tag en del tungere.

Peter S., Vandløse17/10-2011

Svar

Hej igen. Der skal være enkeltsidet fald og jeg vil gerne have tagpap på.
Mvh madsMads, Dragør17/10-2011

Svar

Jamen så er det jo let tag, så er der ingen problemer med at anvende 45 x 245mm spærtræ til opgaven, de kan endda spænde over 6m med 600mm c/c afstand.

www.koludabyg.dkTømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland17/10-2011

Svar

Peter, dine tal og enheder er forkerte med en faktor 1000. Du skal undlade k'et i dine enheder ;-)
Træbranchen har hidtil omtalt tages egenlast som enten "let tag" eller "tungt tag". Hverken mere eller mindre.
Et "let tag" regnes hos spærproducenter og ingeniører som et tag der vejer 25-30kg/m2 = 0,25-0,3kN/m2 = 250-300 N/m2.
Et "tungt tag" regnes typisk som et tag der vejer 90-100 kg/m2 = 0,9 - 1,0 kN/m2 = 900-1000 N/m2, men de kan naturligvis variere alt efter hvad der lægges op på taget.
Man kan kalde tagtyngderne lige hvad man vil, ligefra "fjerlet tag" til "blytungt græstørvsbelagt 2m tykt betontag" og også alt muligt midt imellem, men den korte af den lange er at hvis noget skal bære det skal der regnes egenlaster på konstruktionen.

Enhederne er:
1 kg svarer nemlig til ca 0,01 kN(0,00980665 præcist).
1 kN svarer dermed til ca 100 kg(101,97 kg præcist).
1 N svarer til ca 0,1 kg.

De 300-600 kN/m2 du nævner et tag med egenlast på 30-60 tons/m2 må derfor betegnes som uegnet læsning for alle læsere, ikke ? ;-)

Få derfor regnet dimensionerne der hvor du køber dine træspær.M.Thomsen, Horsens17/10-2011

Svar

1000 tak for hjælpen. Så er der styr på det. Mads, Dragør17/10-2011

Svar

Nu er der jo stort set ingen der ved hvad kN/m2 betyder så hvis man lige ser bort fra den petitesseagtige forkerthed så fremmer overdrivelse generelt forståelsen.Peter S., Waterloose18/10-2011

Svar

Vel kan 45x245 mm spærtræ ikke spænde 6 meter med en c/c på 60 cm for et let tag.
Tabellernes værdi skal iøvrigt reduceres såfremt taghældningen er over 15 gr.

Se ordentligt efter i tabellerne.Endnuengang Sørensen , fra stambordet på Vandløse Bodega18/10-2011

Svar

Nu ved jeg ikke hvor du kigger, men i træ 59 fremgår det af tabellen af 45 x 245 kan spænde over 5,02 meter med c/c afstanden 600mm med en nedbøjning på max. 1/400.

Kan man leve med nedbøjning på spærene, kan denne afstand øges op til 6.31m i henhold til tabelle, hvor styrken af spæret, stadig overholder normkravene.

Da det er en kolonihavehus ville jeg nok kunne leve med en smule nedbøjning.

Vælger men dog 45 x 295 spærtræ i stedet for, så kan denne spænde 6m med c/c afstanden 600mm.

Så har set ordentligt efter i tabellerne...;)Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland18/10-2011

Svar

Ja OK Peter det er helt klart for langt ude at gå op i N eller kN når tallene alligevel kun kan forståes "af stort set ingen"... Godt synspunkt der... Men hvis "stort set ingen" forstår forskellen eller tallene, hvorfor så skrive dem ? Jeg er enig med dig i at tal kun er for fag-tosser som mig og dem der sidder på spærfabrikkerne og regner spær til kunderne - derfor skal tal og enheder man nævner altid passe.

Mht min tidligere spidse kommentar omkring de nye navne som "mellemtungt tag":

Ringsted Spærfabrik skal efter min mening lade være med(heldigvis som de eneste i Danmark ifølge hjemmesiden) at opfinde nye navne til diverse laster og udbrede disse via hjemmesiden, såsom "mellemtungt tag" og "meget let tag" da det forvirrer mere end det gavner da det kun kan anvendes til tommelfingeropslag.
Alle tagspær skal nemlig regnes ud fra tegningsmateriale og materialebeskrivelser, og at begynde at navngive diverse typer bliver skruen uden ende - og der er ingen målgruppe for disse nye navne, for "stor set ingen" forstår diversiteten alligevel i en given ny navngivning.

Derfor holder man(alle andre i Danmark der beskæftiger sig med spær) sig udelukkende til "let tag" og "tungt tag" i diverse trænorms-opslagsværker som bygningskonstruktører, arkitekter, tømrer og byggemarkedspersonale benytter til tommelfingeropslag ifm. mindre byggerier. Og som Koluda siger, så vurderer man om nedbøjningen kan accepteres i et givent byggeri, og kan herefter sagtens bruge spærnormernes tabeller som vejledning.
M.Thomsen, Horsens18/10-2011

Svar

lige for at være helt sikker. Så kan jeg godt vælge 45 x 245 spær, som skal spænde over 5-6 m. og sætte dem med 60 mellemrum. Og så forvente en nedbøjning på 1/400? er der så regnet snepåvirkning med?
mvh Madsmads, dragør18/10-2011

Svar

Ja, med 5 meters mellemrum og 600mm c/c afstand er det max. 1/400 del nedbøjning på spærene.

Øger du den til 6 meter vil der selvfølgelig være en smule mere.


www.t&Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland18/10-2011

Svar

Jeg kikker naturligvis i den tabel jeg referer til - altså Ringsted Spærfabrik-'S

Nu var det sådanset en fejl 40 med de kN-er og ikke et forsøg på at overliste den samlede ingeniørstand i dronningeriget.
Selv om noget tder på at det er lykkedes.Sørensen, Vandløse19/10-2011

Næste side »« Forrige side

Tag

Faldsikring

Glasrækværk

Glastag

Glasværn

Grønne tage

Håndtering af tagpap

Insektnet

Krydsfiner

Regnvandsfaskine

Renovering

Sne & fuglestop

Snefangsrør

Spær

Stilladser

Tag Beregner

Tagisolering

Tagpap/tagfolie

Tagrende Beregner

Tagrendenet

Tagrender

Termotag

Trapeztag

Undertag

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    BGreen-it sedumbakker ALT I ÉT-bakkesystem til grønt tag

  • EXPO-NETEXPO-NET

    Fremtidssikret snefangsrør med sømkant - med EXPO-NETs patenterede snefangsrør undgås problemer med fygesne

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Tagpapinspiration - Vælg fri arkitektur og lang levetid

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Undertage - Vælg undertag med omhu

  • PlastmoPlastmo

    Tagrender i alle materialer - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.

  • PlastmoPlastmo

    Termo- & Trapeztage med lysgennemgang til lette konstruktioner.