Tag Guiden - Byggeri.dk - Alt om tag

Byggeri.dkTag Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Isoleringskrav ved nyt tag

Spørgsmål

Hej

Vi vil gerne lægge nyt tegltag på et rækkehus, men er i tvivl om der via bygningsreglementet er krav til så meget isolering at det ikke kan lade sig gøre. Af æstetiske årsager (krav fra grundejerforeningen) kan taget ikke hæves. Og der er så lidt plads i forvejen på 1ste salen at vi ikke vil flytte indervæggene for at gøre plads til ekstra isolering. Når dette er tilfældet, gælder bygningsreglementets krav om 0,15 W/m2K (U-værdi) så stadig?

Jakob Stenby Lundsager, København27/09-2010
Svar

Nej, så skal i søge dispention for ikke at opfylde kravene ved en tagrenovering.

www.tag-renovering.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland27/09-2010

Montering på tegltag

Spørgsmål

Hej,

Jeg eksperimenterer lidt med solceller og kunne godt tænke mig at montere dem på mit tegl-tag (standard røde tegl-sten). Men hvordan kan man motere noget på sådan et tag?

Kan man bore huller i taget og skrue ned i det? Hvis man borer i teglene kan der vel trænge vand ind og lignende? Divers monteringsvejledninger viser blot sol-celler placeret på taget men ikke hvordan de er fastgjort.

Tak for enhver hjælp jeg kan få
Mvh
Tommy AndersenTommy Andersen, Skovlunde27/09-2010
Svar

Du borer bare i toppen af teglene, og bruger tætningskiver / fugemasse til at tætne hullerne med når skruerne er monteret.

www.t&Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland27/09-2010

Svar

Hej Tommy

Du tager ganske få teglsten af taget afhængig af hvor mange solceller der skal monteres. Du bruger et specialbeslag som der ca. skal bruges 1.5 stk. af pr. kvm.
Beslagene monteres på spær, tegl skubbes på plads og der monteres en aluprofil hvor du kan skrue solcellepanelerne på.

Du ringer bare hvis du har brug for yderligere hjælp.....og solpanelerne kan jeg også hjælpe dig med :-)

www.sunit.dk

Hans-JørgenHans-Jørgen Pedersen, Skanderborg20/10-2010

Svar

Hej Tommy
Med den udvikling og de beslag m.m man bruger idag er det ikke et problem.

Mvh www.HMH-Solceller.dkHMH-Solceller, Randers22/04-2012

Tagpap + tæthed

Spørgsmål

Vi har været plaget af en mår i vores sommerhus. Nu agter vi at skifte eternittaget ud med tagpap. Vil dette tag være så tæt, at det udelukker ethvert nyt mårangreb? Eller er der steder, hvor måren stadigvæk kan komme ind?Olaf Peyk, Oksbøl25/09-2010
Svar

JA.
Jeg håber ikke at det udelukkende for at holde måren ude at I skifter taget?
Det er svært, men ikke umuligt gøre et hus husmårsikkert.
I skal simpelthen finde alle de steder hvor måren kan tænkes at komme ind. Og det er alle huller hvor en bordtennisbold kan gå igennem.
Hvis vi holder os til selve eternittaget så start med rygningen. Der kan ilægges udhængsklodser. Ved udhæng osse udhængsklodser.
Dernæst gennemgås udhænget på sanne måde. Osv. osv.
Min husmår kunne kravle op af en 3 meter høj bræddebeklædt væg, i et hjørne, den kunne rykke plastristene af til krybekælderen og iøvrigt holde parringsfest og -leg i ugevis på og under mit tag.
Nogle særdeles målrettede små bæster er de.Jørn Andersen, Randers25/09-2010

Svar

Kære Jørgen Andersen!
Tak for din respons på mit spørgsmål. Men desværre er vi velvidende om det, du skriver. Vi har døjet med mårproblemer i mange år, og for nogle år siden fik vi en tømrer til at forsøge at stoppe alle huller. I rygningen endda med et speciallavet net, og så selvfølgelig udhængsklodser overalt. Altså efter alle kunstens regler, og ret så kostbart. Men huset er et vinkelhus, taget er stort (45 graders hældning), og det går visse steder næsten ned til jorden, så jeg vil tro, bæstet ikke engang skal klatre op på det.
Efter nogen tid, hvor det gik godt, viste selv dette tiltag sig forgæves. Måren har nu igen fundet vej til loftet, og plagen er stor. Så jo, det er på grund af den, vi vil skifte tag. Vi mente, at et paptag forsegler loftet totalt udefra, og vores håndværkere bekræfter selvfølgelig dette; men kan man stole på det? Derfor var det, vi godt ville høre, om nogen uvildige kunne bekræfte eller afvise vores tro på det nye tag. Det skal altså være personer, der ved noget om tjærepaptage og ikke så meget om måren. Den kender vi alt til.
Men som sagt, tak for din venlighed.

Olaf PeykOlaf Peyk, Oksbøl26/09-2010

Svar

Jeg mener at det er at gå til yderligheder at skifte taget alene af hensyn til husmårens velbefindende.
Jeg har haft mit (træ)hus i 28 år og har haft husmår næsten lige så længe. I forb. med en ombygning for 20 år siden forsøgte jeg, dog ikke helhjertet, at lave det husmårsikkert.
Men efter at have fældet træer, sømmet brædder på her og der er det nu lykkedes at holde kalorius ude de sidste 3 år.
Mit hus er helårs og jeg har haft mulighed for at finde ud af, pga. støjen, hvor måren kommer ind og ud. Dernæst se hvad der sker. Osv. Finder den en ny indgang, så et bræt på der. På et tidspunkt bliver den træt.
I bør kun jage den i den periode hvor den ikke har unger. I modsat fald "æder" den sig ind til ungerne.

Vedholdenhed er vejen frem. Prøv med bordtennisbolden at finde mulige huller. Iøvrigt er Veluxvinduer, (tagvinduer) slet ikke sikrede for husmårindtrængen ved inddækningen. Slå nogle brætter på de huller i finder så bliver den nok træt.
Og flytter over til naboen.

jeg går ud fra at i kender alle de råd der gives på Skadedyrslaboratoriete hjemmeside.Jørn Andersen, Randers26/09-2010

Svar

Vores mår forsvandt da vi satte en sparepære til at lyse.
Efter en måned slukkede vi pæren, og bæstet kom igen.
Så den skal bare lyse hele tiden.john j, rønde28/09-2010

Iverson

Spørgsmål

Er blevet fortalt at Iverson´s B6 tagplader har en bølge mere i bredden, end Cembrit´s. Er det korrekt, ellers, hvor meget dækker Iverson´s i bredden ?T. Andersen, Nørager22/09-2010
Svar

Der vil jeg helt klart foreslå at du selv tæller efter.
På Ivarssons hjemmeside.
Man kan jo med en vis ret spørge om det er ren dovenskab at du ikke allerede har gjort det.Gunnar Jørgensen, Nørre Snede22/09-2010

Svar

Til Gunnar Jørgensen - tak for dit venlige svar. Man kan jo med en vis ret spørge om ikke det er ren dovenskab at du ikke selv har talt efter på Ivarsson´s hjemmeside. Jeg har endevendt hvert et blad på deres hjemmeside, uden at kunne finde et eneste billede af en HEL tagplade. Men lidt hjælp har din meddelelse givet mig, går man ind på monteringsanvisningen på det enkelte produkt, så står målene på pladen der. I mellemtiden har jeg talt med en der ved noget om Ivarsson´s tagplader. Og det er helt rigtigt at de laver en plade der er bredere end Cembrit´s. Men det er en B9 plade, deres B6 er samme størrelse som Cembrit´s.T. Andersen, Nørager23/09-2010

Svar

Altid glad for at hjælpe.
Det med venligheden var ikke tilsigtet.
Når man skal bruge helt specifikke fakta om et produkt, om det er tagplader eller jordbæris eller Ecco sko.
Så er det vel producenten man spørger.
Går du på en forbrugerside på nettet og spørger om hvor mange jordbær der er i isen henne fra Brugsen? Nej. Du spørger naturligvis den på pakningen angivne producent.Gunnar Jørgensen, Nrs.23/09-2010

Svar

Beklager dybt at jeg overså de manglende data i første omgang. Men helt ærligt, når nu du gik med de oplysninger jeg efterlyste inde i hovedet, var det så ikke lettere og hurtigere at skrive dem til mig ? ? ?T. Andersen, Nørager24/09-2010

ventilation mellem undertag og isolering

Spørgsmål

Til foråret skal vi have nyt tag. Nibra tagsten. Men er nu igang med renovering af 1 salen. Puds og forskalling er revet ned så der er åbent ud til spærene. Skal have lavet nye skråvægge og skunke, men hvor meget luft skal jeg lade være op til oversiden af spær. Tømren som skal lave taget siger at han vil rette taget op på oversiden af spæret og vi skal have Huntonit undertag. Vores spær er 120mm tykke så jeg får jo i forvejen ikke plads til så meget isolering. På huntonit`s hjemmeside står der at ventileret undertag skal have 70mm mellemrum og uventileret 20mm og huntonit`en er difusionsåbent så hvad skal jeg gå efter. Ventileret eller uventileret undertag. Claus H.J, Hjørring20/09-2010
Svar

Jeres projekt falder ind under "større ombygninger" så I skal være 100 % på, at
tømren udfører arbejdet efter BR08! Ellers hænger I på ansvaret, overfor en evt. senere ejer.realisten , danmark21/09-2010

Svar

Jeps men svar fik jeg jo så ikke desværre. Men tak for oplysningen.Claus J, Hjørring21/09-2010

Svar

"realisten" er inde på noget meget væsentligt, men det vender jeg tilbage til.
Mht. luft mellem isolering og undertag så ville jeg ved banevarer (plastfolie) normalt sige ca. 70 mm, men det er muligt at der er andre (og lempeligere) krav
for huntonit, men det kræver en nærmere granskning af montagevejledningen.
Mht. isolering så skal du regne med cirka den dobbelte tykkelse af det du tilsyneladende regner med, når du skriver at spærene er 120 mm tykke.
For at overholde BR08 ved tilbygning/renovering så skal du ved hanebåndsspær regne med 260 mm eller ved en energirammeberegning dokumentere at mindre kan gøre det.
Henrik, nn, nn21/09-2010

Svar

Jeg ville under ingen omstændigheder betragte konstruktionen som værende egnet til en uventileret løsning, altså skal du anvende 70 mm luftspalte. Årsagen er at du ikke kan montere en tæt dampspærre i den pågældende konstruktion, hvorfor du ikke har kontrol på hvormeget damp der slipper igennem. Baggrunden er at de fleste diffusionsåbne undertage naturligvis sætter krav til dampspærren da undertaget netop skal kunne videre-lede denne dampmængde.

Mht isolerinigstykkelser er det min opfattelse at en økonomisk beregning skal afgøre om der skal efterisoleres eller ej. DVS hvis beregningen viser at det er rentabelt så skal der efterisoleres og omvendt.Lars , Hjørring21/09-2010

Svar

I modsat fald kunne du jo spørge Huntonit-folket om deres undertag kan bortlede fugt selv for utætte dampspærre. Husk at hvis du ikke får det på skrift så har jeg aldrig sagt det, især ikke hvis du får brug for mig igen.Lars, Hjørring21/09-2010

Svar

Tak for svar. Men jeg kan ikke se hvad der skulle forhindre at lave en god tæt dampspærre hvis jeg laver varmt skunkrum. Men ved godt at jeg skal lave noget så jeg får mere plads til isolering. Vi har haft en varmeregning p ca. 10000 om året og det er med blæst under gulvet og kun de gamle 20mm isolering i skrå og skunkvægge så jeg er fortrøstningsfuld ang. isolering og også hvis jeg kun får plads til 200mm men som i skriver lever det jo ikke helt op til kravene. Hvad ville i gøre. Påforing af noget spærtræ på siden af de nuværende spær og kan jeg gøre det fra remmen(tagfod)og til loft uden af køre dem helt op i det uudnyttet loftrum.Claus H.J, Hjørring21/09-2010

Svar

Nå nu så jeg lige på noget banevare,det er jo også en mulighed. Der skulle man jo kunne isolere helt op til men et par cm luft skader vel ikke. PROTEX Step levetid minimum 50år.Claus H.J, Hjørring21/09-2010

Svar

Jeg mener bestemt ikke at det er rigtigt at det er en god eller dårlig dampspærre der er afgørende for om der anvendes ventileret eller uventileret undertag.
(Venntileret er diffusionstæt, uventileret er diffusionsåbent)
Man har jo i artier lavet vindafdækning med diffusionsåbne materialer, f.eks. uden skelen til dampspærrens kvalitet.
Herunder ydervægge i træ.Gerner Pedersen, Haderslev21/09-2010

Svar

Tror jeg er nået frem til at bruge diffusionsåbent undertag og oveni lave lidt luft under ned til isoleringen så går det vel fint. Dampspæren bliver kørt helt ned ad spærene til muren under remmen så skulle den være tæt.Claus H.J, Hjørring21/09-2010

Svar

Der er ingen problemer med at isoleres helt op til huntonitten ( dvs. 2 cm fra overkant spær pga. nedbøjningen i pladerne ), det er super godt til at transportere fugten væk, faktisk kun halvt så tæt som kravet er til et diffusions åbent undertag.

Og sammenlign for guds skyld ikke protex step med Huntonit undertaget...;)

Huntonit er og bliver det bedste undertag på markedet pt. efter undertegnets vurdering, selvom mange måske ikke deler samme opfattelse.

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland21/09-2010

Svar

Tak koluda. Kunne heller ikke helt forstå det. Jeg sammenligner absolut ikke de 2 undertage men søgte efter indslagene her efter alternativer.
Syntes nok også jeg kunne se på dine billeder at i isolerer næsten op til.Claus H.J, Hjørring22/09-2010

Svar

Var så lidt...:)

Jep, har ingen problemer med at isolere op til huntonit undertaget.

www.t&Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland22/09-2010

Næste side »« Forrige side

Tag

Faldsikring

Glasrækværk

Glastag

Glasværn

Grønne tage

Håndtering af tagpap

Insektnet

Krydsfiner

Regnvandsfaskine

Renovering

Sne & fuglestop

Snefangsrør

Spær

Stilladser

Tag Beregner

Tagisolering

Tagpap/tagfolie

Tagrende Beregner

Tagrendenet

Tagrender

Termotag

Trapeztag

Undertag

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    BGreen-it sedumbakker ALT I ÉT-bakkesystem til grønt tag

  • EXPO-NETEXPO-NET

    Fremtidssikret snefangsrør med sømkant - med EXPO-NETs patenterede snefangsrør undgås problemer med fygesne

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Tagpapinspiration - Vælg fri arkitektur og lang levetid

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Undertage - Vælg undertag med omhu

  • PlastmoPlastmo

    Tagrender i alle materialer - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.

  • PlastmoPlastmo

    Termo- & Trapeztage med lysgennemgang til lette konstruktioner.