Tag Guiden - Byggeri.dk - Alt om tag

Byggeri.dkTag Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Bæring af tagkonstruktion

Spørgsmål

Skal til at renovere stald, og bygge nye hestebokse. Stalden er en gammel kostald og for enden af hver bås står en bærestolpe. Mine hestebokse skal være størrer end kobåsene og jeg skal derfor have sat nye bærestolper op (dog ikke træ, hestene æder dem).
Jeg forestiller mig at mure boksene op med søjler ved hver mellemvæg, skal jeg så have damprør ind i søjlerne eller er sokkelsten med beton nok til at holde tagekonstruktionen? Huset og stald er sammenbygget og med stråtag.
Jeg forestiller mig også at jeg skal have en tværbjælke (eller hvad det hedder) til at holde spær oppe i begge sider, men er det nok med kun to eller skal jeg også have ved bagvæggene?
Stalden er ca. 15 m. lang og 8 m. bred. Boksene skal være på hver side og være henholdsvis 3 - 3½ m. og 2½ m. dybe og ca. 3 m. og 2 m. brede.
Resten af stalden skal sammenlægges med beboelse ca. 5 meter.

Jeg forestille mig også at disse bærebjælker skal være af jern (igen for at hestene ikke æder dem), skal disse så være 15 m lange, eller kan man bruge flere, f.eks. længden på hesteboksene?
Og sidst men ikke mindst hvor køber man dem?

Min mand og jeg er bedst til knokkelarbejdet og plejer derfor at lave det grove også få fagmændene ud, men før vi kan gå igang her er vi nødt til at have bæring af tag på plads. Håber I vil hjælpe med gode råd - på forhånd tak.

Med venlig hilsen
Vibeke - Emmerlev
Vibeke Madsen, Højer15/01-2009
Svar

Dimensionering og vurdering af bærende bjælker og stolper og stabilitet i bygninger er jo ikke knokkelarbejde.
Mon ikke I skulle starte med en fagmand, f.eks. en ingeniør eller en tømremester.
Snedige Kurt, Ålborg16/01-2009

Udskiftning af tag/mere isolering

Spørgsmål

Hej
Jeg regner med at skulle ha taget skiftet, og så gøre plads til mere isolering.
må man lægge T1 lægter oven på eks. spær (så det bliver krydsforskallet)så der er plads til mere isolering.
og hvad er krav til isolerings tykkelsen hvis jeg bruger 34 i stedet for den på 37? det er et gammelt hus med skråvæg, isoler helt ud mod undertaget, og ned til mur, skal der så være udluftning i den eks. skunk?Erland, Grindsted13/01-2009
Svar

Det må du gerne, men det er ikke en optimal metode. Så er det bedre med en påforring på spærene, evt. med punktvis understøtning af påforingen.
Der er ikke krav til isoleringstykkelsen, men til varmeisoleringsevnen. Forskellen på 34 og 37 er ca 10%, men idet der indgår såvel træ som isolering i konstruktionen er sluteffekten mindre. Omhyggelig udlægning contra sjusket ditto har langt større betydning for varmetabet.
Der findes adskillige indlæg her på siden om dit emne. Find evt. din konstruktionstype på; www.rockwool.dk K. Kold, Kalunborg14/01-2009

Isolering

Spørgsmål

Hvad er kravet til isoleringstykkelsen ved renovering/udnyttelse af tag/1.sal?

Jeg har på byggestyrelsens hjemmeside fundet frem til et varmetab på 0,15 U-værdi. Men det er for komplekst og ikke forståeligt for mig.

Vi bor på en ældre landejendom på 200 kvm. og da vi skal have nyt tag på (ca. 380 kvm) vil vi samtidig udnytte førstesalen.

Allan Guldager, Haderslev05/01-2009
Svar

Nu ved jeg ikke hvad kategori det handler om. en der skal søges byggetilladelse og laves varmerammeberegninger osv

Minimum 260 mm i taget og måske 340 mm hvis det skal isoleres som nybyggeri.
www.rockwool.dk Hardy Jensen, Ikast05/01-2009

Svar

Hvis i alligevel skal have nyt tag på, så lav plads til min. 300mm isolering.

Der skal hvis det er rigtigt udføres en varmerammeberegning, i forbindelse med tagudskiftningen.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )06/01-2009

Mug/Svamp på nyt paptag?

Spørgsmål

Vi har fået lagt et nyt listepap tag i juni md. I den forbindelse har vi fået et loft ovenpå børneværelserne. Da vi lavede vores loftlem i går, opdagede vi at der var sort mug/svamp på krydsfinéren omkring lægterne på den ene hældning der vender mod nord, og ingenting på hældningen mod syd. (samme rum) Der er lagt 100 mm isolering ovenpå værelseslofterne/loftsgulvet, der er lavet af Vibopan. Tømrerne lavede i samme forbindelse også et nyt tag med hældning på en tilbygning med fladt tag, hvor vinkelen nu støder op til den "mugne" del. Taget har nu facon som et L. Vi kan ikke komme ind og tjekke den nye tagkonstruktion, men de må da have lavet et eller andet galt?HD, Aalborg29/12-2008
Svar

Grunden til at i oplever mug på undersiden af krydsfinerpladerne er pågrund af fugt i tagrummet, som kondensere på den kolde krydsfinerplade, om natten i vinterhalvåret. Du skriver, at det kun er den nordvendte del af tagfladen der er mug på. Grunden til dette er, at den sydvente tagflade når at tørre ud når solen bager på den om dagen. Denne udtørring sker imidlertid ikke på den den nodvendte flade.
Det store spørgssmål er så, hvorfor der er fugt i tagrummet. Det kan der være flere årsager til. For det første kan det være tale om forkert ventillation af tagrummet. Der kan både være for lidt ventillation. Det betyder, at fugten ikke kan blive ventilleret bort fra tagrummet. Der kan imidlertid også være for meget ventillation, så der populært talt bliver "ventilleret" for meget fugtig udeluft ind, som så kondensere på de kolde tagflader om natten.
En anden årsag kan være, at dampsærren ikke er tæt, eller måske slet ikke er eksisterende. I sådant et tilfælde vil den fugtige og varme indeluft blive suget op igennem loftkonstruktionen, og / eller revner ved lemme osv..
En sidste mulighed er at det kan være tale om byggefugt. Det vil sige fugt som er ført ind i huset i forbindelse med byggeriet. Det kan være, hvis isoleringen har været fugtig, eller fugt i nyt murværk osv. I sidstnævnte tilfælde vil en hel sommer med god udtørring normalt kunne fjerne fugtproblemet.
Jeg ved ikke om ovenstående har været til nogen hjælp, eller det bare har været med til, at få det hele til, at se endnu mere uoverskuelig ud. Jeg vil dog gerne tilbyde dig et gratis arkitektbesøg, (hvor du kun skal betale for kørslen), her kan vi så gennemgå jeres problem, og finde ud af, hvad jeres næste skridt skal være, for at få det udbedret.
Jeg kan kontaktes på tlf.: 2283 2586 eller mail: fb@byggeraadgiveren.dk
Læs evt. mere på min hjemmeside: www.byggeraadgiveren.dkFlemming Bundgaard, Nim30/12-2008

Svar

Enig med Flemming i Nim.
Bortset fra at den udefra kommende luft skulle indeholde så meget fugt at der vil kunne dannes kondens på en endnu koldere nordvendt underside af en tagflade.
Det er muligt at det kan forekomme, men det vil være overordentligt sjældent at de nødvendige fysiske forhold er til stede.
I ovenstående spørgsmål er det ganske overvejende sandsynligt at det er manglende, for lidt eller forkert ventilation.Frede Kallehauge, Herning30/12-2008

Svar

Hej

Allerførst synes jeg du skulle anskaffe BYG-ERFA bladet med nr: Sfb(27) 01 09 22 som kan lånes på biblioteket eller købes ved boghandleren (måske Byggecentrum Boghandel)
Her får du en grundig forklaring og mulighederne for fejl bliver opremset.

Det ser forøvrigt ud til at www.bygger& lige har læst den :-)

For at undgå disse problemer, bør man nok bl.a. gå over til at anvende rupløjede tagbrædder i disse konstruktioner.www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev30/12-2008

Svar

Tusind tak for svar.
Jeg tror i første omgang at jeg lige hiver fat i det tagfirma vi har brugt. Så må vi se hvad de siger til det...HD, Aalborg30/12-2008

Tagpap ovenpå rockwool

Spørgsmål

I et ældre hus vi lige har købt er der lagt tagpap ovenpå den eksisterende rockwool isolering på loftet. Taget er i sig selv ikke isoleret. Tagpappen dækker alle fladerne med rockwool, da der formenlig har været en utæthed i taget. Da vi løftede tagpappen for at kigge under har der dannet sig en del kondens mellem rockwool og tagpap.

Jesper Krogh, Kastrup29/12-2008
Svar

Tak for oplysningen. :-(, :-(29/12-2008

Svar

Hvad er anbefalingen? Skal vi lade tagpappen ligge eller fjerne det? Eller hvad er bedst?Jesper, Kastrup29/12-2008

Næste side »« Forrige side

Tag

Faldsikring

Glasrækværk

Glastag

Glasværn

Grønne tage

Håndtering af tagpap

Insektnet

Krydsfiner

Regnvandsfaskine

Renovering

Sne & fuglestop

Snefangsrør

Spær

Stilladser

Tag Beregner

Tagisolering

Tagpap/tagfolie

Tagrende Beregner

Tagrendenet

Tagrender

Termotag

Trapeztag

Undertag

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    BGreen-it sedumbakker ALT I ÉT-bakkesystem til grønt tag

  • EXPO-NETEXPO-NET

    Fremtidssikret snefangsrør med sømkant - med EXPO-NETs patenterede snefangsrør undgås problemer med fygesne

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Tagpapinspiration - Vælg fri arkitektur og lang levetid

  • Phønix Tag MaterialerPhønix Tag Materialer

    Undertage - Vælg undertag med omhu

  • PlastmoPlastmo

    Tagrender i alle materialer - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.

  • PlastmoPlastmo

    Termo- & Trapeztage med lysgennemgang til lette konstruktioner.