Lamelparket klik gulv knirker og buler
Spørgsmål
Hej. Vi står i en rigtig træls situation for at sige det på godt jysk.
Vi bor i nybygget hus (stod færdig juni 15) og har siden da haft store problemer med vores gulv, som er et Moland hvidlakeret ask klikgulv, der ligger oven på beton med gulvvarme. Der er dampspærre i mellem.
Til at starte med knirkede og bulede gulvet voldsomt op - særligt mod listerne. I et af værelserne "gyngede" gulvet ekstremt meget. Dette har vi fået udbedret af bygherren, men knirkelydene er der stadig og efter min bedste overbevisning er det væsentligt mere, end hvad man kan forvente.
Moland har nu været ude for at besigtige gulvet og mener at fejlen ligger i, at gulvvarmen ikke har været sat til da gulvet blev lagt i første omgang og derfor har træet arbejdet og udvidet sig i takt med at vi har sat varme på. På trods af dette fik vi uden beregning leveret nyt gulv til hele køkken/stue/alrum og delvist i vores soveværelse. Samtidigt fik vi skåret gulvet til i de resterende rum, hvor gulvet havde udvidet sig og bulede op. Det skal siges, at man ikke har kunnet konstatere fugt fra underlaget og ligeledes er underlaget plant, men i et rum konstaterede man at gulvet havde været udsat for en væsentlig opfugtning.
Situationen er nu den, at gulvet i køkken/stue/alrum ligger helt fint. Den delvise reparation i soveværelset har dog ikke hjulpet. Her 14 dage efter er det nye gulv begyndt at bule en smule nogle steder (så meget at det er til gene når man betræder det), ligesom det knirker og man kan høre at gulvet flytter sig og slår ind mod lister/karme. I de resterende rum er der fortsat voldsomme knirkelyde, men opbulingen er aftagende.
Jeg er med på, at det er bygherres ansvar at udbedre fejlene, men jeg er meget i tvivl om, hvorvidt de er klar over, hvor fejlen egentlig ligger. Kan det passe at nogle gulvbrædder buler op og lægger sig igen med tiden så længe der er plads (10 mm) ind til karmen? Tager et gulv ikke skade af at stå i spænd i flere måneder og kan det forårsagde det voldsomme knirkeri? Hvis gulvet har været udsat for en stor opfugtning har det så taget varig skade?
Jeg håber meget på, at der sidder nogle kloge hoveder derude, der kan give deres besyv med. På forhånd tak!
Tim Solgaard, Aarhus23/09-2015Svar
Jamen du skal da blive ved indtil gulvet i alle rum ligger ordentligt.
Hvis Læggevejledningen er fulgt
www.moland-danmark.dk
Så skal der ikke være problemerHenrik, Nn, nn,23/09-2015
Svar
Hej Henrik
Mange tak for svar. Jeg agter bestemt også at blive ved indtil gulvet ligger ordentligt alle steder.
Læggevejledningen skulle være fulgt - Moland har sågar været med inde over i forbindelse med dette.
Meldingen er nu at vi skal give gulvet tid til at lægge sig. Men kan det virkeligt være rigtigt? Eller forsøger man bare at udskyde problemet nu og her? Jeg mener, hvis gulvet buler op, hvorfor skulle det så ikke fortsætte med dette? Som ikke-fagmand modtager jeg gerne input, så jeg står med en bedre argumentation.
Tim Solgaard, Aarhus23/09-2015
Svar
Selvfølgelig skal gulvet ikke bule.
Og selvfølgelig skal de bare lave hele gulvet i soveværelset om, så det lige som i de øvrige rum bliver i orden.
Jeg kunne forestille mig, at lægningsvejledningen ikke har været fulgt mht til at gulvbrædderne skal ind og ligge i rummene og "akrimatisere" en tid før de bliver lagt.
Under alle omstændigher siger lægningsvejledningenjomikke noget om at gulvet skal laves med buler vel 😉
Altså fat i håndværkerne igen. Om nødvendigt må du kræve syn og skøn, så der kommer andre øjne på sagen
P.s. Sørg nu for at gøre et passende tilbagehold i betalingerneHenrik, Nn,nn,24/09-2015
Svar
bare i parantes: bygherren er dig, du mener entreprenøren
Ellers enig med HenrikJan, Danmark24/09-2015