» Stil spørgsmål
Debatforum
Gipsloft
Spørgsmål
Hej vi har lige købt sommerhus som vi vil sætte lidt i stand. Vi har pillet det gamle træ loft ned, det sad direkte på spær. Kan man lave gips loft så det bliver godt når det er lige på spærene. Vil helst ikke have et loft der er revnet over alt. Taget i huset er næsten fladt og loftet er til kip, så det er ikke rigtige spær men mere nogle stolper der ligger hele vejen over 5m oven på ligger et gammelt stål tag og det lyder som alt giver sig når solen står på. Knager og brager betyder det at de giver sig? Og skal vi hels glemme gips loft?
Irene Hansen , Rødvig 07/08-2015Svar
Selvfølgelig kan man lave et gopsloft i et sommerhus.
Men sørg for en ordentlig forskalling pr. 30 cm og en tæt dampspærre.
Mht. spartelarbejde så se her
www.silvan.dkHenrik, Nn, nn,07/08-2015
Montering af frithængende emhætte
Spørgsmål
Vi har lige købt en hus hvor loftet i køkkenet er lavet af gips. Vil et gipsloft kunne bære en frithængende emhætte, selvfølgelig forudsat at der bruges de rigtige plugs og skruer?
Sonja Sørensen, Køge11/07-2015Svar
Jeg ville ikke turde. Pga. vibrationer, og risikoen for at et eller andet støder vandret mod emhætten en dag, og slår den løs. Peder, Århus18/07-2015
Svar
Jeg ville heller ikke, hvis den kun ville sidde fast i gipspladerne.
Jeg satte selv en emhætte op i et gipsloft. Men jeg brugte lange skruer, så jeg kunne få godt fat i både en rigtig bjælke og et brædt, som var skruet fast til bjælkerne.
Så find ud af hvar der er ovenover gipsen, der hvor emhætten skal sidde.Niels Larsen, København18/08-2015
Pudset loft hænger
Spørgsmål
Hej
Jeg er ved at renovere en gammel københavner lejlighed. I loftet sad der gipsplader, som er taget ned for at ligge el op under, inden det skal lukkes med gipsplader igen. Over træbrædderne, som gipspladerne er monteret på, er loftet pudset med rørvæv. Der er som forventet lidt revner hist og her men et sted buler loftet 1-2 cm ned og det ser ikke for godt ud. Brædderne, der sidder med 40 cm. afstand, buler også lige omkring det sted hvor pudsen hænger.
Hvad er det smarteste at gøre her? Jeg har ikke prøvet det før, så ved ikke lige hvad jeg møder oppe bagved, hvis jeg begynder at skrabe det ned. Ejendommen er fra omkring 1915.
Anders, Nørrebro10/07-2015Svar
Det pæneste ville jo nok være at fjerne brædderne og reparere pudset på rørvævet, men det er ikke helt nemt, rørvævet er måske for medtaget og det bliver ikke helt nemt at trække el.
Pudsen sidder på forskallingsbrædder, der nok er sømmet fast på bjælkerne. De kan have løsnet sig og måske kan du banke dem på plads.
Der er måske lerindskud i etageadskillesen. Så er den typisk ovenpå brædder, der er banket ind i slidser i bjælkerne. De kan blive løse med tiden og falde ned. Og så falder der en masse jord med ned og kan trykke brædderne nedenuder og lave en bule.
Hvis du vil være grundig, kan du fjerne brædderne, pudsen over dem og brædderne over pudsen. Så kan du skubbe lerindskudsbrædderne på plads og fastgøre dem med et par søm. Så får du også lejlighed til at lægge rockwool op inden du monterer el, brædder og gipspladerne. Det kommer til at svine, men du vil høre mindre larm fra overboerne.
Og måske få et et lidt højere loft.
Niels Elgaard Larsen, København18/08-2015
Hvilken vej skal loft sættes op?
Spørgsmål
Hej.
Når man skal sætte profil loft op, skal de så vende så de løber fra gavl til gavl eller er det fra side til side grundet lyset fra vinduerne hvorn det falder. Har hørt begge dele og er nu i tvivl . Og findes der disideret bygningsregler for dette?
Håber nogen har svaret på dette
Mvh lizzi
Lizzi , Faxe 25/06-2015Svar
Normalt går de samme vej som gulvbrædderneStephen høyer - Høyer byg a/s, www.hoyer-byg.dk25/06-2015
Svar
De skal sidde modsat spærreneAnnika Thomsen, Tiufkær14/10-2015
Fugtpletter på trægulv
Spørgsmål
Små fugtpletter på trægulvet i stuen og soveværelset har vist sig. Små områder der er meget afgrænsede men fugtige. Pletterne er 2-7 cm. Vi greb til handling i går - og ja gulvbrættet med den største og vådeste plet er helt tørre uden skjolder under... Fin dampspærre der heller ikke er fugtig.
Gulvet er vasket i september måned sidst med Trip Trap ludsæbe. Der er generel god (rigelig) ventilation hen over gulvet grundet gammelt hus.
Der er aldrig fugt/kondens på vinduet/havedøren til soveværelset eller i stuen.
Fugtpletter i det øverste af et trægulv - skal jeg være bekymret og har nogen et bud på årsagen?
Mvh Vinnie
Vinnie, Silkeborg01/06-2015Næste side »« Forrige side