Hej - i kan prøve at sammenligne et nyt profilbrædt med det gamle - og da vil i kunne se forskellen helt tydeligt. Uanset hvor meget i rengør de gamle brædder vil i ikke kunne fjerne den gule overflade, og slet ikke, hvis der er blevet røget meget i de rum de gamle brædder sidder.Hvis det skal være lyst fra starten, så kan jeg varmt anbefale nye profilbrædder, og da det er jeres "nye" hus, ja så ........ Jeg har selv prøvet det med at ludbehandle de gamle - resultatet er ikke det bedste - det får et rød/gult skær, hvor det nye er "helt hvidt". Derfor skift det gamle ud!! I bliver ikke skuffede - selv om det koster lidt, men det er faktisk ikke dyrt - kig på nettet el. aviser - mange gange kan man gøre en god handel. I skal tænke på, at det gamle loft skal min. have 2 gange lud, og alt afhængig af, hvor mange kvm. det drejer sig om, så tager det lang tid, og det er hårdt at stå og male loft. Hvis i ikke kan teknikken, bliver resultatet heller ikke tilfredsstillende. Hvis i vælger nyt loft, så køb træet færdigbehandlet. Vh. Hertz ServiceKim Hertz, Slangerup15/02-2005
Det kan sagtens lade sig gøre at male lofterne og skjule den gule farve. I skal blot bruge alkydmaling...........noget forfærdeligt stas, idet det er olie og ikke vandbaseret. Men det virker fortræffeligt. Har selv brugt det på et lignende loft. Dækkeevnen er også rigtig god, men sørg for god ventilation medens arbejdet pågår, det lugter slemt. Hans Nielsen, Vamdrup16/02-2005
En bekendt fik tilbud på pudsning af et loft i en stue på ca. 30 m2. Det lød på 30.000 med moms. Hertil kommer besværet med at afdække eller tømme stuen.
Problemet er garanteret, at der ikke har været spartlet og slebet tilstrækkeligt. Gennem glasvæv og -filt ser man stort set et sandkorn. At montere store gipsplader kunne måske løse problemet, med hvad skal de hænge fast i? Er der et underlag, som helt sikkert kan bære? 13 mm gipsplader er væsentligt tungere end de 9 mm gipsfliser, der almindeligvis anvendes til lofter, og 10 mm plader er hulens svære at hænge op i loftet uden at de knækker.
Hvis loftet kan bære, så er det nok af med de gamle gipsfliser, og så på med 13mm gipsplader, som spartles og slibes omhyggeligt (beregn 4 behandlinger).
Jeg tager ikke stilling til, om det er lovligt - det må andre kunne svare på.Knudsen, Vejby14/02-2005
Om det er lovligt ved jeg ikke, men sådan gør du:
Efter du har revet det gamle gipsfliseloft ned og lavet et ordentligt 'underlag' til dit loft, går du ned til din lokale tømmerhandel og lejer en gipslift. Den ligger du de store gipsplader på og hejser dem op under din konstruktion. så kan du i ro og mag skrue dem fast uden at få hold i nakke og skuldre så du undsår at dine arme falder af :)
Det koster et par hundrede kroner at leje sådan en lift og det er alle penge værd.MH, Fyn15/02-2005
Husk at du skal bruge danogips plader til dit loft. De dyre!!
Det er vigtigt for de er godkendt til brænd. Det vil sige at de ikke smuldrer hvis der opstår ildebrænd og du undgår at familien skal redes ud gennem et nedstyrtende loft hvis uheldet er ude. De billige 'noname' plader smuldrer ved brand.
Vigtig detalje.MH, Fyn15/02-2005
Tak for svarene.
Jeg kan se, det er et større projekt, men der er ingen vej udenom den hårde måde.
Mia Lagergaard, København16/02-2005
Jeg ville få en murer af den gamle skole til at pudse væggen op og lave finpuds. En klassisk løsning, der ser godt ud.Mark Lorenzen, København Ø16/02-2005
Hvis det ikke skal overholde andre krav end at det skal være et udhus og ikke bolig, sø køb gipsplader med skumisolering bagpå og sæt et ekstra lag alm. gips udenpå - det fylder ikke mere end 7-8 cm og kan nok holde det frostfrit. Men den omtalte fugt stammer jo et sted fra og det kan godt være du bare lukker den inde i væggen.Østergaard, Børkop11/02-2005
sø = så!Østergaard, Børkop11/02-2005
Tak for dit svar.
Vi har desværre opdaget vand som løber bag de pudset vægge i tilbygningen. Så det er nok derfra fugten stammer fra. Nu kommer forsikringen og kikker. Men tak for hjælpen, vi vil sikkert isolere som du har beskrevet, når vandet og fugt er ordnet.Ny boligejer, Jylland12/02-2005
Hvis du køber færdigblandet beton (og det må kraftigt tilrådes), så vil prisen være ca. som følger:
- 7,4 m3 beton = 6.000 -> 8.000,-
- 8 stk armeringsnet = 2.400,-
- afstandsklodser til armeringsnet = 1.000,-
Beton køber du hos Unicon eller GH-beton.
Dertil skal du lægge en meget betydelig udgift til isolering. 220 mm polystyrenisolering til under betondækket koster i størrelsesordenen 140 kr pr. m2. Altså 11.000, når spild er indregnet. Så får du måske også behov for at lægge stampet grus eller Leca nødder i bunden. Regn med i hvert fald 5 cm svarende til ca. 4 m3. Bruger du grus er prisen omkring 2.000, Leca koster det dobbelte. Så skal du leje en vibreringsmaskine i en dag eller to. 400,- kr. pr døgn. Får du jord til overs? Det koster kassen at få kørt væk. Forhør dig hos en lokal vognmand først, for der er særdeles stor prisforskel. Husk fugtspærre - regn med ca. 800 kroner. Diverse småting løber desuden hurtigt op i 1.000 kroner mere.
Og så skal du lave det hele selv. Du har ikke en chance for at gøre det ene mand, du får brug for mindst 3 hjælpere til at rette betonlaget af. Ellers må du bestille betonen af flere omgange, og så kommer der lidt ekstra på regningen for betonen. Du kan også blande betonen selv, men det er overraskende lidt du sparer. Bestiller du færdigblandet, så er kvaliteten helt ensartet.Knudsen, Vejby11/02-2005
Jeg har et par enkelte kommentarer / spørgsmål til Knudsen fra Vejby, som jeg iøvigt generelt er enig med.
220 mm polystyrenisolering har jeg lige set til 99 kr/m2 (kan desværre ikke huske hvor).
Hvor vil du placere en fugtspærre?
Thomas, Algestrup11/02-2005
en bekendt har lige støbt gulv, og der smed han først en masse murbrokker han havde liggende i, så dækkede med sand/grus og lagde sådan nogen metalgitre ud, og så lagde vi 10 cm beton. Er det helt forkert? Martin, Slagelse11/02-2005
Nu ved jeg ikke hvad din bekendte skal bruge rummet til, eller hvordan den videre gulvkonstruktion tænkes opbygget, men der mangler helt klart isolering.Thomas, Algestrup12/02-2005
det skal være stuegulv, men der skal lægges trægulv ovenpå (sådan et glat et med kliksystem).
Hvad mener du med gulvkonstruktionen?Martin, Slagelse12/02-2005
Med gulvkonstruktion tænkte jeg på strøer/blændgulv som evt. var isoleret.
Det lyder som om han har tænkt sig at lægge et svømmende gulv direkte på betondækket.
Uden isolering i dækkonstruktionen bliver det et MEGET koldt gulv, som er fuldstændig uegnet til beboelse.Thomas, Algestrup14/02-2005
BG ByggrosChalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen
KronospanSe vores brochure her
SundolittHer finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.
TriplanProdukt sortiment