Vægge & Lofter Guiden - Byggeri.dk - Alt om vægge & lofter

Byggeri.dkVægge & Lofter Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

loftshøjde i gammelt hus

Spørgsmål

Jeg har kig på et gammelt bindingsværkshus, men det kniber med loftshøjden i stueetagen. Der er kun 185 - 190 cm til bjælkerne. 1. salen er i orden.
Hvad gør jeg ? Kan man sænke gulvene i stueetagen ? Altså grave ud og lægge plankerne på igen ? Hvor mange centimeter vil man i givet fald kunne vinde ? Sådan projekt er vel også dyrt ? - eller hvad ?lars hansen, nykøbing11/07-2004
Svar

løft hele etagen med nyt bindingsværk/mure.
væggene er sikkert dårlige, og gulvet og det der derunder giver dig ikke meget plads, før du kommer i bekneb med en sokkel der sikkert ikke er forgod.
Så en god afstivning og en stak dunkrafte, og op med hatten.
helmer, bjedstrup13/07-2004

Svar

Hej Lars,
Med mindre du allerede nu har problemer med fugt i dit gulv, kan du sagtens grave ud og sænke dit gulv. Er dit nuværende gulv i ca. samme højde som det udenforliggende terræn, vil du kunne fjerne ca. 30 cm. jord. Du kan derefter afrette dit terræn og lægge min. 150 mm Sundolit direkte på jorden. Sundolitten virker som både kapillarbrydende lag og isloering. Ovenpå Sundolitten kan du vælge at støbe et betongulv eller at genopbygge dit plankegulv. Denne metode vil give dig en ekstra rumhøjde på ca. 15 cm. Prisen er vel lange arme efter at have kørt ca. 90 trillebørs fulde jord ud af huset + hvad Sundolitten koster og det gulv du vælger at lægge ovenpå.Lasse, Aalborg14/07-2004

Svar

Pas på med bare at grave ud. Du skriver at det er et gammelt hus. Er der et ordentligt fundament? Eller står det bare på en række sten sat på sand. Graver du ud her risikerer du at fjerne understøtningen for fundamentet, det KAN resultere i meget store skader evt. nedstyrtning.
Men tag en sagkyndig med på råd, så er du på den sikre side. Hvis der "bare" er tale om udgravning kan du evt. åbne et par tavl og få plads til en motoriseret trillebøre. Så bliver armene knap så lange.
God fornøjelse H. Jensen, københavn15/07-2004

Glas/flise loft med messing ramme

Spørgsmål

Tja....

Jeg har set et loft, som jeg har forelsket mig i, og jeg vil gerne have et magen til i mit eget køkken.

Loftet består af store hvide fliser ca. 40x40 cm.
Fliserne er enten glas eller eller keramik.
Der er ikke nogen fugemasse imellem fliserne, men derimod en ramme i metal (Messing eller stål), som mødes i hvert hjørne af fliserne i en rundt knop (ligeledes af samme metal)

Jeg har dog ingen anelse hvad sådan et type loft hedder, og endvidere hvem der laver sådan noget...?

På forhånd tak!Taras, København11/07-2004
Svar

Loftet kaldes et opalloft eller et opalglasloft. De er temmelig dyre, men det sker at de kan købes brugt når de er nedtaget fra en butik eller lignende. I de gamle udgaver mener jeg at listerne er af malet træ. Forhør dig dels hos en glarmester for et nyt loft, og dels hos byggegenbrugsforretninger - der ligger bl.a. en på Christinia.Laura, København04/08-2004

PROFILLOFT VS GIPSLOFT

Spørgsmål

hejsa
jeg er ved at renovere dele af min lejlighed og har i øjeblikket profillofter af træ, som jeg ønsker at udskifte med gipslofter som ligner træ og som er brandhæmmende ..hvor kan jeg få fat i sådan noget ????Bjørn Kean, Køebnhavn10/07-2004
Svar

hej bjørn.
jeg har aldrig hørt om gips der ligner træ, men du kan få nogle plader der hedder huntonit og som ligner træ, de er malede og meget nemme at sætte og de er også bradhæmmendewww.ellebyg.dk, køge01/09-2004

Sandspartling

Spørgsmål

Hej vi er i gang med en forvandling af køkken/stue og har fået pusset en masse væge. Disse væge skal nu sandspartles før vi kan sætte glasvæv op, men det har vi kke den store forstan på er der en slags fremgangsmåde?Inge, Vildbjerg10/07-2004
Svar

Bare sørg for at spartle fuldstændig glat. ALT kan ses gennem glasvæv, men det bliver flot, hvis man gør lidt ud af det. Vi fik engang en maler til at komme ud og vise os hvordan, man nemmest spartler. Han tog ikke noget for det, men spørg lige inden... Eller spørg i den malerforretning, hvor I køber filt/maling.Christina, Christiansfeld20/07-2004

Svar

Hej Inge!
Her er lige et godt råd til jer inden i går i gang!
1) "mal" først de pudsede vægge med forankringsgrunder også kaldt pansergrunder, når væggene er helt tørre efter pudsningen.
2) Køb de gode spartler i en malerforretnig til det formål.
3) Brug medium spartelmasse
4) Brug en stor slibeplade, til at sætte på en teleskopstang, for at lave væggene så jævne som muligt.
5) Når I er tilfredse med resultatet kan i give spartlen en hurtig omgang pansergrunder igen, for at vævklæberen ikke bløder spartlen op igen.
6) Overvej evt. at bruge glasfilt istedet for glasvæv. Det er nemt at arbejde med, og de fleste bliver gladere for det end glasvæv.
7) God arbejdslyst ;·)Thomas, Århus20/07-2004

Svar

Hej.

Det er ikke nødvendigt at grunde med mickrodispersgrunder før man sandspartler, medmindre at pudsen er meget dårlig, og det er den kun sjældent

Spartel 1. gang med sandspartel LG ( let grov) og så med let medium til sidst.

Hvis man ikke er vant til at sandspartle er det nok en god ide' at sætte glasvæv op, da der ikke må være nogen skavanker overhovedet ved opsætning af glasfilt, eller armeringsfilt som det også hedder.

Og man kan ikke slibe sig fra en dårlig spartling, man spartler tingene i form, ikke sliber, det er kun til at tage de absolut sidste små korn og knopper.

Husk altid at grunde med Microdispersgrunder inden opsætning af glasvæv eller filt, eller tapet for den sags skyld.

Når du så har sat op hvad det nu ender med at du sætter op. så glem alt om vævgrunder, men nøjes med at give glasvæven eller filten hhv. 2 og 3 gange ganske almindelig vægmaling i god kvalitet, og husk på at her kan vi ikke bruge maling fra Bauhaus eller silvan til 99,95 for 10 liter, men er nødt til at bruge eks. Sadolin væg 5, eller flügger flutex 5 eller lign.

OG PS.

Ikke alle malermestre er glade for at give gratis konsultationer, herunder mig.

Det er sket at jeg har været ude, hvor det har vist sig at det ikke drejede om en potietiel kunde, men derimod en gør-det-selvfætter der ville have et par gratis tricks på min regning, og det pisser mig af i en grad så jeg sender en regning.


MVH

Thomas Larsen, Malermester.thomas larsen, jyderup.21/07-2004

Gipsvæg på ydervæg

Spørgsmål

Vores lejlighed ligger øverst og i den ene stue er loft og den ene væg derfor temmelig kolde. Jeg vil derfor opsætte en gipsvæg med 100mm isolering. Derudover vil jeg lave et gipsloft også med isolering. Jeg har rimelig styr på projektet og hvordan jeg gør. Dog er der 313cm fra gulv til loft. Da jeg antager at der ikke findes profilskinner i den længde, hvorledes skal jeg så få profilskinner i denne længde? (jeg vil ikke anvende trælægter)
Skal jeg blot fiksere/skru skinnerne sammen til den ønskede højde og er der noget jeg skal være opmærksom på i den anledning. Til orientering skal oplyses at der er 2 store 3-fags vinduer i væggen.
Derudover er den ene halvdel af væggen buet. Buen starter lidt over midtenog strækker sig over hvad der svarer til en kvart cirkel med en diameter på ca. 180cm. Jeg ved at man kan blødgøre gipepladerne og derefter forme dem over en skabelon hvis det er meget de skal formes.
Kan man ikke gøre pladerne fugtige/våde og derefter sætte dem op og lade dem tørre når de er sat op i den bue man har lavet af profilskinnerneAndré Mittun, Frederiksberg07/07-2004
Svar

Hej

Du kan købe 95 mm stållægter på 3,6 m i enhver velassorteret tømmerhandel.
Jeg er ikke ekspert i bøjning af gips, men du kan næppe lave din buede væg uden at skulle lave en model til at bøje pladerne over.www. tømrermesteren.com, Jebjerg07/07-2004

Næste side »« Forrige side

Vægge

Lofter

Brandpartier

Facadepuds

Facader

Fliseklæber

Fugemasse

Gips

Gipsplader

Glasvæg

Loftslister

Lydvæg

Plader

Puds

Radonspærre

Renovering

Skimmelsvamp

Spartelmasse

Stuk

Stuk rosetter

Stuklister

Stålprofiler

Træpaneler

Trævægge

Vandskuring

Væglister

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • KronospanKronospan

    Se vores brochure her

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.

  • TriplanTriplan

    Produkt sortiment