» Stil spørgsmål
Debatforum
glasvæv/filt i loftet plus væg - men i hvilken rækkefølge
Spørgsmål
Hej forum,
så er jeg ved at være færdig med at spartle/pudse mine gipslofter, og væggene er også ved at være helt plane efter at have renset dem helt ned, spartlet huller m.m. Nu mangler den sidste del, nemlig at sætte glasfilten op på loftet og væggene.
Mit spørgsmål: hvordan sikrer jeg en god og pæn overgang mellem loft og væggene? jeg ville helst sætte filten i loftet først og tage væggene senere (evt flere uger senere), men har en ide om at det bliver pænere hvis jeg kører banerne lidt ned af væggene og ikke laver afslutninger lige i overgangen mellem vægge og loft...
Hvad siger I? hvordan griber "proff'erne" dette an?
Tak for hjælpen
René Nielsen, Vanløse16/09-2003Svar
Hej René
Som du selv er inde på, sætter du selvfølgelig først glasfilt på loftet, og lader det gå et par centimeter omkring hjørnet, så du får armeret overgangen/revnen mellem loft og væg.
Vægfladen kan du godt vente med til senere. Blot pas på med at få for megen vævlim ud på væggen ved overgangen og spartel måske også denne med gipsfiller, før du senere sætter filten på væggen, da stort set alle ujævnheder fra underlaget kan ses efter en gang maling.Søren Bach, www.farvebasen.dk, Farum16/09-2003
Paneler med struktur???
Spørgsmål
Jeg har blændet et par døre i min lejlighed og derved opstår nogle meter hvor der er hul i gulvpanelerne. Jeg ønsker at udskifte mine gamle paneler og skal finde nogle med flot struktur og relativt høje (min 300 mm høje). Det har jeg fået at vide at man ikke kan købe, men at det skal laves specielt til formålet, hvilket jo ikke er billigt.
Spørgsmålet er om man virkelig ikke kan købe flotte paneler nu om dage???
Erik Madsen, København14/09-2003Svar
Hej Erik Madsen
Jeg synes at du skal prøve at besøge Chr. P. Dreiager Trælast, Holger Danskes Vej 87 på Fredeiksberg eller på Nyager 5 i Brøndby. Det er nok et af de steder hvor udvalget er størst for fodpaneler. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk14/09-2003
Lerindskud
Spørgsmål
Jeg har tidligere fået gode svar på spørgsmål angående renovering af min 1. sal.
Således skulle de fleste svar på mine spørgsmål være afklarede, men hvad med lerindskudet som ligger på indskudbrædder mellem bjælkerne? Kan jeg lade det dumpe ned på det, som jo i virkeligheden er forskalling til stueplanets pudsloft. Det drejer sig om 5-6 cm. tykt ler/jord. Kan loftet klare vægten? Ved forespørgsel hos Rockwool var det anbefalet at gøre sådan, da det hele optimerer lydisoleringen. Ovenpå vil jeg afrette med hulrumsfyld og derpå lægge isolering indtil 15mm under bjælkernes overkant
Jeppe, Rønne03/09-2003Listeloft - dampspærre?
Spørgsmål
Jeg står for at skulle opsætte listeloft i mit badeværelse, men er kommet i tvivl om der skal isoleres og opsættes dampspærre og i hvilken rækkefølge - Håber der er nogen der kan hjælpe..
Thomas Olsen, Vejle30/08-2003Svar
Dampspærre skal altid sidde på den varme side af isoleringen.
ChristianChristian Ottesen, København02/09-2003
Svar
Pas på du ikke opsætter dobbelt dampspærre.
Dette medføre råd i "mellemlaget".
Kig evt. på wwww.isover.dkErik Andersen, Råd&Dåd, Skibby.03/09-2003
Sokkelsten
Spørgsmål
Er ved at udvide et kolonihavehus på sokkelsten.Hvor lange sokkelsten skal der bruges og er det nok bar e at "plumpe" dem ned i hullerne uden yderligere beton ? Tilbygningen er ca. 15-17 kvm.
Preben, Skælskør28/08-2003Næste side »« Forrige side