Vægge & Lofter Guiden - Byggeri.dk - Alt om vægge & lofter

Byggeri.dkVægge & Lofter Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Flisekryds

Spørgsmål

Hejsa

Her i sommervarmen er vi ved at lægge klinker i vores nye vaskerum. Vi har valgt at bruge flisekryds for at lette arbejdet lidt. Skal disse flisekryds blive liggende for altid, eller skal de fjernes inden vi fuger ?Gitte, Djursland21/07-2003
Svar

Det er op til jerFamilie Huse, Ubberød21/07-2003

Spejl (og andre tunge ting) i gipsvæg

Spørgsmål

Jeg har været nede og få fat i et par "Expander" ravpluks med tilhørende skruer som er beregnet til gipsvægge. Problemet er bare at den roset der er bag på først udvider sig når man har strammet skruen fuldstændig...-Og så kan jeg ikke hænge et spejl op på skruerne.... -Nogen der har et råd.?Ronnie La Cour, Holbæk13/07-2003
Svar

Hej Ronnie
Expandet har en slags skive med krog der
afhjælper det problem du har.
få hjælp i fks. ByggekramPWE, Tørring14/07-2003

Svar

Kan du ikke skrue skruen i til rosetten har udvidet sig, og herefter skrue lidt ud igen?Thomas Henckel, Nykøbing Falster22/07-2003

fliser

Spørgsmål

Jeg har lige støbt et nyt gulv i mit bryggers jeg har lagt varmeslanger og beton 1:4 og nu vil jeg gerne ligge fliser på, hvad gør jeg inden ? skal der primes inden ? det er lige som at hver gang jeg fejer gulvet rent kommer der nye sandkorn er det normalt ? ......hilsen Jimmyjimmy sørensen, skibby09/07-2003

indkøb af lewis svalehaleplader

Spørgsmål

pga. vægt på bjælkelag ved udvidelse af bad har jeg fået besked på at bruge svalehaleplader hvor kan de købes evt her på nettet???.spørgsmål nr 2 kan jeg beklæde en forskallingsvæg med et lag vådrumsgips udenpå for at holde på gl puds.mvh Renè Renè Poulsen, Valby07/07-2003
Svar

Hej René
Jeg ved ikke om du kan købe Lewis svalehaleplader på nettet, men den danske importør hedder fa. EFTEX A/S tlf. 86662000Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk09/07-2003

Svar

Hej René
Jeg havde ikke lige øje for dit spørgsmål nr. 2 da jeg skrev i går.
Jeg går ud fra at dit projekt består i at udføre et nyt toilet/bad i et eksisterende rum, hvor der er udført de gammeldags forskallingsbræddevægge med puds på.
I BY og BYG ANVISNING 200 "VÅDRUM" er denne vægtype beskrevet på side 51 samt ved tegninger på side 52.
Udenpå den pudsede væg opsættes en min. 0,2 mm PE-folie som et vandtæt lag. Denne vægfolie føres udover gulvmembranen der er ført min. 15 cm op ad den pudsede væg. Udenpå vægfolien opsættes/skrues en (1) 12 mm kalciumsilikatplade (cementbaseret-fiberarmeret plade). Anvisningen beskriver at der for at opnå tætte hjørner i gulvet, udføres opbøjede hjørner i gulvets vandtætte lag som giver foldninger eller at der påklæbes flere lag i hjørnerne. Det kan derfor være nødvendigt at fjerne noget af væggens pudslag for at sikre at væggen bliver plan efter overdækning med PE-folie og kalciumsilikatplader.
Du skal altså have udført din gulvkonstruktion med membran inden du opsætter PE-folie og kalciumsilikatplade.
Denne vægkonstruktion kan benyttes ved vand- og fugtbelastningsklasse L (lav) og N (normal) i såvel vådzone som fugtig zone.
Mht. til udstøbning af gulv ovenpå en Lewis svalehaleplade skal du være opmærksom på de mange løsninger der er vist på anvisningens side 34-38. Med en ilagt vandtæt membran ovenpå betonen, kan gulvet opnå de samme belastningsklasser L og N.
Husk at vægpladesamlinger samt rørgennemføringer tætnes efter forskrifterne. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk10/07-2003

Svar

tak for svarret meeen!!!! betydder det så at man ikke kan bruge vådrumsgips???
alternativt er at jeg laver en væg med regler & vådrums gips udenpå derpå et mindre rum 70mm 26mm= 96mm er det tilladt???.
det er en sammenlagt lejlighed så 2 badeværelser bliver et og væg til køkken bliver revet ned inddragelse af køkken så det bliver et stort.
et spørgsmål mere er der et sted man kan få bistand til indretning uden bekostning isåfald hvor. mvh Rene' Rene Poulsen, valby10/07-2003

Svar

Hej René
Hvorfor vil du ikke bruge kalciumsilikatplader som By og Byg anvisning 200 anbefaler til opsætning på gamle bræddeskillevægge? Er det fordi du allerede har købt vådrumsgipsplader? De kan altså byttes! Kalciumsilikatpladen er en væsentlig bedre plade, idet den til forskel fra andre plader kan tåle opfugtning. Endvidere kan du med denne plade nøjes med at opsætte 1 lag plade da det er en meget stabil plade, ligesom den kan danne baggrund for væsentlig flere typer vægoverflader og der kan også benyttes en almindelig flisebeklædning der ikke kræver MK-godkendte flisesystemer. Der er altså rigtig mange fordele ved at benytte denne plade.
Du kan godt opsætte vådrumsgipsplade, men skal så bruge 2 lag 12,5 mm, der opsættes forskudt så fugerne ikke ligger over hinanden. Du skal også være opmærksom på at membranerne skal ligge på en anden måde end jeg har beskrevet ved kalciumsilikatpladen. Dette, samt det videre arbejde med vådrumssikring mm. retter sig helt efter bogen (anvisning 200) - husk altid at bruge rustbeskyttede gipspladeskruer med de anviste skrueafstande.
Vådrumsgipsplader og fibergipsplader de "ringeste" plader til vådrum, når der ses bort fra krydsfinér og spånplader.
Du kan også godt opsætte rigler med de to lag gips, men det kan så have noget at gøre med den eksisterende vægs stabilitet og lydkrav at gøre, eller hvis du har behov for at sætte noget op på væggen med skjultrørffføring (el, sanitet og skjulte vvs-installationer).
Som jeg kan se ud fra det du skriver, bor du i en etageejendom eller lign. Du er sandsynligvis omfattet af det "store bygningsreglement" og skal bl. a. søge om tilladelse fra myndighederne til dit forehavende. El- og vvsinstallationer (og evt. kloak) skal udføres af autoriserede håndværkere. Hvis du selv udfører disse installationer og der sker skader senere på din eller andres ejendom, vil ejendommens forsikring ikke dække udgifterne.
Mht. til dit sidste spørgsmål, er jeg ikke bekendt med at du uden beregning kan få bistand til indretning af dit bad/toilet. Der er visse vvs-mestre der er tilknyttet noget der hedder "Bedre Bad", hvor man kommer med forslag, men det kræver også at de udfører arbejdet. Ellers kan jeg kun råde dig til at investere i By og Byg anvisning 200 "Vådrum" samt få brochurer på vådrumssystemer fra Alfix og Lip. Danogips har også udgivet en folder om vådrum. Du kan besøge Byggecentrums udstilling i Ballerup for at finde få diverse råd og vejledning. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk11/07-2003

Svar

Fandt denne gamle tråd, hvor jeg føler at jeg må kommentere Thorsten Rasmussens kommentar "Endvidere kan du med denne plade (kalciumsilikat, red) nøjes med at opsætte 1 lag plade da det er en meget stabil plade..."
Det er iflg BB 200 s. 45-47 nødvendigt enten at have 2 lag kalciumsilikatplader eller kalciumsilikatplade ovenpå vådrumsgips- eller fibergipsplader med 0,2mm PE-folie mellem pladelagene.
Ellers er min vurdering, ligesom Thorsten Rasmussen, at kalciumsilikatpladerne er at foretrække i vådrum pga. muligheden for at vådrumssikre under sidste lag plader. Efter en del søgning efter alternativer, har jeg ikke fundet et bedre materiale, måske lige bortset fra Fibo-Trespo plader, der ikke synes at behøve en flisebelægning i vådzone. Kan man finde dog kalciumsilikatplader med plastlaminat (har ikke selv haft held hertil), som beskrevet i BB 200, kan disse dog også opsættes uden fliser yderst i vådzone.Thomas Vadsholt, Søborg15/08-2009

Fodpaneler

Spørgsmål

Hvordan saver man fodpaneler i smig, når vægene ikke er lige ? (ikke 45 grader)
De skulle jo helst passe rigtig godt.Jens Peter Olsen, Silkeborg30/06-2003
Svar

Nu vover jeg pelsen og prøver at svare på dit spørgsmål.
Man skærer ikke fodpanelerne i smig, i hvertfald ikke begge to.
Forklaring: Den ene stødes helt op mod væggen uden yderligere tilpasning. Den næste skæres i den ca. 45 graders smig, som du ønskede fra start af. Her efter skal du skære en modsat smig fra bunden af dit panel, som lige akkurat følger den kant, som vil blive forkant, men ikke helt igennem, du skal lade ca. 1 mm blive tilbage, så tager du et stemmejern, og fjerner hele den første smig undtaget den ene mm. Nu skulle du gerne have et fodpanel med 1 mm 45 graders snit, det fører du ind over det først monterede panel, du skal evt. gøre den ene mm mindre endnu, hvis kant er for tydelig, det gøres med et meget skarpt stemmejern.
Når alt dette er monteret, skulle du gerne have en "helt tæt hjørnesamling", vær dog opmærksom på, at det kun gælder ved indvendige hjørner.
Hvis ikke det var forståeligt nok, vil jeg gerne uddybe mit svar.C. W. Jensen, Holstebro03/07-2003

Næste side »« Forrige side

Vægge

Lofter

Brandpartier

Facadepuds

Facader

Fliseklæber

Fugemasse

Gips

Gipsplader

Glasvæg

Loftslister

Lydvæg

Plader

Puds

Radonspærre

Renovering

Skimmelsvamp

Spartelmasse

Stuk

Stuk rosetter

Stuklister

Stålprofiler

Træpaneler

Trævægge

Vandskuring

Væglister

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • KronospanKronospan

    Se vores brochure her

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.

  • TriplanTriplan

    Produkt sortiment