» Stil spørgsmål
Debatforum
100 mm vådzone på badeværelsesvæg
Spørgsmål
Jeg har et rundtømmerhus hvor jeg skal have klinker på badeværelse gulvet. 100 mm op af vægene er vådzone som skal sikres mod fugt. Er det muligt at behandle rundtømmeret med noget transparent der opfylder kravene ?
Henrik Mortensen, Århus04/09-2000Svar
Ikke mig bekendt. Overfladen skal være MK-godkendt for at opfylde kravene til vådrum. Det er muligt Alfix eller LIP måske har et produkt du kan bruge.
PS: Husk det også er vådzone omkring bruser, badekar, håndvask [link fjernet].Tom, Skive20/09-2000
Revner i betondæk
Spørgsmål
Vi er ved at få bygget nyt hus med gulvvarme og betongulv, senere lægges der parketgulv på polyfilt
Vi har opdaget, at betondækket har nogle revner. Det blev støbt for tre uger siden, og revnerne var der fra start af. Revnerne er blevet lidt flere og lidt større siden da. Er det et problem eller ikke? Vi er bange for, at klinker på badeværelset [link fjernet]. vil knække der hvor der nu er revner.
Peter Larsen, Virum28/08-2000Svar
Det er nok ikke noget problem. Det lyder til at der er tale om svindrevner, der opstår som følge af en (for) hurtig udtørring af betonen. Efter endt udtørring, som er 3 til 6 uger, alt efter temperatur og fugtforhold, udvikler revnerne sig ikke mere. Revnerne skal være meget store, for at fliser knækker over dem. Såfremt der er tale om sætrevner, som følge af at huset synker i et hjørne e.l. langs en side/ende, er det straks værer, så kan en sætning godt strække sig over flere år, og så vil fliser knække langs revnen. Såfremt der er tale om sætrevner, vil også en del af murværket revne, evt. i et "zig-zag" mønster der følger fugerne, hvis der er nogen.K. B. Sørensen, Nørresundby28/08-2000
Linoleum
Spørgsmål
Vi vil gerne have linoleum på køkkengulvet men ved ikke hvordan vi gør, skal man lime eller hvad gør vi.?
Lars og Marie, København V24/08-2000Svar
"fliser" i linolium er forholdsvis lette at lægge, hele baner bør lægges af en fagmand-begge dele skal limesmrahbek, viby j02/09-2000
Alternativer til glasfilt
Spørgsmål
Jeg skal renovere væggene i et rum der skal blive til køkken. Væggene er dels gipsplader, dels puds med enkelte huller. Vi vil godt ha' et lidt "rustikt" resultat.
Jeg går ud fra at standardløsningen er at lappe hullerne i pudsen med mørtel, sandspartle det hele, sætte glasfilt op og male.
Jeg kan bare ikke li' tanken om glasfilt på alle vægge i et rum. Det må da være lidt som at bo i en kasse af glasfiber? Derfor overvejer jeg i stedet blot at sætte nogle strimler glasfilt direkte på den nuværende væg, der hvor der erfaringsmæssigt kommer revner - [link fjernet]. ved overgangen mellem puds og gipsplader. Dernæst sandspartel - og så maling direkte på sandspartelen.
Er det en realistisk løsning? Er der bedre alternativer?
MVH
Lars K. Christensen, Søborg17/08-2000Svar
Jeg har prøvet at sandspartle et par pudsede vægge og så malet direkte ovenpå. Det vil jeg fraråde, da der kommer meget let ridser i væggen. Sandspartel er ikke en holdbar overflade.
Så nu må jeg nok til at sætte armeringsvæv eller glasfilt på. Det skal tilføjes at den glatte glasvæv eller armeringsvæv, ligner fuldstændig pudset væg.
T.M., Kbh.21/08-2000
Skifersten
Spørgsmål
Hvordan skal man behandle skifersten der er blevet meget mørke. De er tidligere blevet fejlbehandlet (iflg sælger). Er der nogen der har erfaringer med at behandle den slags gulve, så man kan få den oprindelige lysegrå farve igen.
På forhånd tak!
Morten, Herning17/08-2000Svar
Lithofin WEXA er et godt bud. Info tlf 86 222 111Granithuset, Århus17/08-2000
Næste side »« Forrige side