Vægge & Lofter Guiden - Byggeri.dk - Alt om vægge & lofter

Byggeri.dkVægge & Lofter Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Vådrumssikring?

Spørgsmål

Jeg er ved at renovere mit badeværelse på 1,8 m2 i et lejlighedskompleks fra 1935. Planen var at rive gammel maling af (hæftede dårligt), fuldspartle, sætte filt op og male med vådrumsmaling.
Nu har jeg fjernet det meste af den gamle maling og er kommet i tvivl om hvorvidt rummet er vådrumssikret og om jeg måske er kommet til at rive en evt. membran af?

- Hvordan genkender man en vådrumsmembran? Kan man skelne mellem den og forskellige lag maling?
- Bør jeg vådrumssikre med f.eks. et et-fase-vådrumssikrings-system og kan det gøres direkte på væggen i dens aktuelle stand? (der er hul i pudsen flere steder). Jeg sørger normalt for god udluftning.
- Kan jeg i øvrigt sikre rummet ved at bruge spartel, klæber etc. beretning til vådrum?Louise, København21/04-2011
Svar

Uden at klåge mig for meget på vådrumsmembran så er det ganske sikkert at der aldrig har været en i et badeværelse fra 1935.
Med mindre det er renoveret inden for de sidste 5-10 år.
Helt hvordan vådrumssikringen skal udføres vides ikke.
Men for det første er gulvet langt vigtigere end væggene. Og i muret byggeri er risikoen for fugtskader i murværket temmeligt begrænsede.
erik Sørensen, Samsø21/04-2011

Svar

Det kunne måske være en ide at gå på biblioteket og låne SBI Anvisning 200, som er "biblen" på området.
anvisninger.dkHenrik, nn, nn22/04-2011

Svar

Hej Louise
til din orientering,
Hvis dit badeværelse som er under 3,25m2, er hele rummet, også vægge, at betragte som vådzone derfor skal gulv og vægge vådrumssikres helt til loft, hvor loftshøjde, overstiger 230cm betrsgtes den resterende som fugtig zone, husk at før en vådrumsikring er korrekt udført SKAL den afsluttes med en flise, dvs. Ingen filt eller vådrumsmaling, men fliser.Jesper, Odense22/04-2011

Svar

Hvis badeværelset er fra 1935 gælder reglerne om vådrumsmembran kun i et vist omfang.
Hvis du f.eks. blot vedligeholder det gamle badeværelse skal der naturligvis ikke påføres vådrumsmembran på hverken gulv eller vægge.
Som jeg læser dit spørgsmål sliber du blot gammel maling af væggene og vil smøre noget nyt på.
Det vil ikke skade med en vådrumsmembran, men noget krav er det ikke.
Ved renovering forstås normalt indgreb i installationer, bygningsdele eller
konstruktioner.
Og ikke ny papirholder og nykalkning af væggene ;-)Erik Sørensen, Samsø22/04-2011

Max. fugt i beton inden der lægges trægulv

Spørgsmål

Hej,

vi har fået støbt nyt betongulv i stedet for et strøgulv vi havde før (pga. skimmel). Gulvet er lavet med 5 cm flamingo oven på det eksisterende betondæk, og derefter 12-15 cm. beton ovenpå.

Hvor meget fugt må der være tilbage i betonen før vi ligger fugtspærre+parket ovenpå? Mureren har idag målt omkring 40% fugtighed med en Storch måler.

Det skal siges at betonen nu har ligget i 4 uger, og det var ikke våd beton der blev lagt, men en blanding der mere lignede vådt sand. Ved ikke lige hvad det hedder :)Brian R, Holbæk20/04-2011
Svar

Det er sikkert støbt i pudslag, som er meget let fugtigt grus og cement.

Læg et stykke plastik på gulvet et døgn tid, hvis du kan se der trækker fugt op, så vent et par dage og gentag prøven.

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland21/04-2011

Spørgsmål

Er der nogen, som kender til indvendig sandblæsning? Vores hus blev vandskruet /pudset indvendig for ca. 3 uger siden. Desværre er resultatet skrækkeligt! Hvordan kan vi redde vores hus? Kan man sandblæse indvendig? Eller skal vi banke det hele op?INDVENDIG SANDBLÆSNING, 19/04-2011
Svar

Det nemmeste er at vende vrangen ud på huset.
Og så iøvrigt banke det hele ned!
S. Pandske, Sagesløse19/04-2011

Svar

Det er et værre svineri, men kan selvfølgelig godt lade sig gøre.

Men en betonsliber med støvsuger monteret, kunne jo også bruges til formålet.

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland19/04-2011

Opretning af betongulv

Spørgsmål

Vi har i efteråret fået støbt cementgulv til en ny udestue. Nu kan vi komme videre m projektet - men vi synes der er lidt for mange ujævnhedder til at vi "bare" kan lægge klinker. Desuden skal der fastmonteres skinner til skydevinduer - Og de skulle jo gerne være HELT lige.

Hvordan får vi klaret ujævnhederne og klargjort gulvet til klinkebelægning ?Linda Kruse, Dragør19/04-2011
Svar

Ups - Der skal stå : Der skal fastgøres skinner til skydeDØRE i gulvetLinda, Dragør19/04-2011

Svar

Jamen det går da rigtig godt ...... Det er et BETONgulv Linda, Dragør19/04-2011

Svar

Fastgørelse af skinnerne har jo ikke noget med gulvets ujævnhed at gøre.

Og gulvet skal være meget ujævnt for ikke at kunne ligge klinker på det.
men om nødvendigt skal I hente noget cemsntspartelmasse halløj i byggemarkedet.
Der findes forskellige typer der er velegnede til formålet.Finn Kruse, Næstved19/04-2011

Svar

I kunne jo også vælge at få gulvet slebet engang, ville tage de værste pukler og ujævnheder jo.

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland19/04-2011

Svar

@ Finn .... Jo fastgørelse af skinner kan først ske, når gulvet er 100 % lige. Der skal køre skydedøre i de skinner, og de kommer ikke til at køre ordentligt, hvis skinnerne ligger dårligt.

Vi tror vi har løst vores problem - Min mand har givet gulvet to gange m noget selvnivellerende og slebet indimellem - foreløbig kun på det område hvor skinnerne skal fastgøres.Linda, Dragør24/04-2011

træpaneler brandklasse?

Spørgsmål

Jeg har netop overtaget et hus hvor alle vægge indvendigt er beklædt med træ paneler, mit spørgsmål er om dette er nok brandsikret hvis kravet er klasse 1 eller 2 beklædning på vægge?

på forhånd tak.Anna Gillespie, valby15/04-2011
Svar

Kommer helt an på hvor tykke den beklædning er... ?

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland15/04-2011

Svar

beklædningen er 12-13mm ?Anna Gillespie, valby16/04-2011

Næste side »« Forrige side

Vægge

Lofter

Brandpartier

Facadepuds

Facader

Fliseklæber

Fugemasse

Gips

Gipsplader

Glasvæg

Loftslister

Lydvæg

Plader

Puds

Radonspærre

Renovering

Skimmelsvamp

Spartelmasse

Stuk

Stuk rosetter

Stuklister

Stålprofiler

Træpaneler

Trævægge

Vandskuring

Væglister

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • KronospanKronospan

    Se vores brochure her

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.

  • TriplanTriplan

    Produkt sortiment