Vægge & Lofter Guiden - Byggeri.dk - Alt om vægge & lofter

Byggeri.dkVægge & Lofter Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Er varmefordelingsplader nødvendige ?

Spørgsmål

Jeg er ved at sætte 1. salen istand, i vores hus anno 1900. Jeg havde tænkt mig at etablere gulvvarme i alle værelser deroppe. Etageadskillelsen er uisoleret. På undersiden af loftbjælkerne er der rørpuds, og på oversiden (gulvet) er der gamle gulvplanker. Planen er at rette gulvet op med forskalling, lægge gulvvarmeslange imellem forskallingen for hver 300 mm. , og parket ovenpå igen. Og nu til spørgsmålet: Er det nu nødvendigt med de varmefordelingsplader? De er jo temmeligt dyre. Er det bare et spørgsmål om jævn varme, eller er der også økonomi i det ? Etageadskillelsen er jo i forvejen varmet op nede fra stueetagen, så jeg tror ikke at gulvvarmen vil føles ujævn.Martin, Grenaa21/02-2010
Svar

For undertegnede lyder gulvvarme på den måde som fuldstændig tosset.
Som du selv skriver er der varme nedenunder etageadskillelsen, ca. 20 gr. Selv om der skal brandisoleres i etageadskillelsen så vil der være måske 18gr over etageadskillelsen, bla. fordi der trænger varme op vea trappeadgangen og utætheder iøvrigt.
Hvad skal gulvvarmen gøre for dig? Hæve temperaturen et par grader eller 4?
Og samtidig hæve temperaturen oppe under stueloftet så forskellen mellem gulv og lofttemperatur bliver endnu større?
Vil du spare penge så smæk et par radiatore op, måske ved vinduespartier, eller endnu bedre. Tilslut en brændeovn. :o)Torben Skovhøj, Svendborg21/02-2010

Svar

Det er for at fordele varmen, deraf navnet...;)

Men det kan også virke uden sidde plader, du vil så bare opleve at varmen vil være mere markant lige hvor slangerne ligger under gulvet.

Nu ved jeg ikke hvor du har set prisen på dem, men bla. lavpris træ sælger dem da til en rimelig god pris.

www.tmrk.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland21/02-2010

Svar

At etablere gulvarme på 1. sal i rum med trægulv synes for mig at være ubegrundet. Når rummene nedenunder er opvarmet til 20 grader.
Sæt dog en radiator op. Forøvrigt er der også krav til hvor meget temperaturen må afvige på gulvfladen, når man etablerer gulvvarme, hvilket du næppe kan overholde andet end ved at bruge fordelingsplader.Jakob Rasmussen, Tommerup22/02-2010

Svar

Et gulv med varme er primært en varmeflade men også et komfortspørgsmål.
Selvom der er opvarmet til 20-24 grader i stueetagen, skal der jo stadigvæk varmeflader på 1.salen. Og om man vælger radiator eller gulvvarme er et komfortspørgsmål efter min mening, så der er intet underligt ved at ville have gulvvarme på 1.salen synes jeg.
Energimæssigt tror jeg umiddelbart også det er bedre med gulvvarmeanlæg på 1.salen da varmekilden ligger inde midt i huset fremfor nogle få radiatorer med højere temperatur placeret ved de koldere ydervægge. Der er nemlig relativt stort varmetab bag radiatorerne placeret på ydervægge, da denne flade bliver varmet op til 30-35 grader lokalt. M.Thomsen, Horsens22/02-2010

Svar

Tak for svarene.
Jeg tænker : At når men etablerer gulvvarme i et betongulv, bruger man ikke varmefordeling. Man varmer hele "klumpen op". Det samme må da kunne bruges i en etageadskillelse. Man varmer det hele op, og varmen bliver (forholdsvis) jævn på hele fladen - især når der ikke er nogen særlig afkøling nede fra.
Og ja. Det er for at varme gulvet de 4 grader mere op. Der er sparsomt med vægplads deroppe, da alle skunke bliver udnyttet til skabsplads, og hver "vægkvadratmeter" tæller. Desuden har jeg tænkt mig at etablere solvarme, og det udnytter man jo noget bedre med et gulvvarmeanlæg.
Martin, Grenaa22/02-2010

Svar

Du kan ikke sammenligne beton- og trægulve når det gælder gulvvarme.
Beton er for det første varmeledende i langt højere grad end træ. Endvidere kan kan beton varmes op til mindst 50 grader eller mere inden der måske sker revnedannelse.
Træ er nærmest varmeisolerende og trægulve kan ikke tåle højere temperatur end 26-28 gr. afhænig af bræddefabrikat.
Det er muligt at du i dit tilfælde kan klare dig uden varmefordelingsplader.
F.eks. hvis di ligger slangerne tættere end normalt. Eller beregner hvor meget varme du faktisk skal bruge som suplement til dit eksisterende anlæg.
Men iøvrigt bør du stadig tilslutte en brændeovn. :o)Torben Skovhøj, Svendborg22/02-2010

Fjernelse af tæppetape

Spørgsmål

Hej
Vi har haft tæppe på i 20 år, som er fastgjordt med tæppetape. Jeg har prøvet med varmt vand, benzin, i blød i brun sæbe, men intet hjælper. Selve tapen klistrer så kraftigt så man ikke engang kan skrabe det øverste lag af.
Hvad skal vi gøre. Gulvet skal slibes bagefter. Har i et godt råd. På forhånd tak.

Med venlig hilsen MarianneMarianne Hansen, 2650 Hvidovre21/02-2010
Svar

Mon ikke den er gal med både skraber og operatør.
Det skal være en ordentlig skarp skraber, evt. 2-hånds. Og der skal tages ordentlig fat, jo. Når gulvet alligevel skal slibes betyder det vel ikke noget med lidt ridser.
Birger Sørensen, Nibe21/02-2010

Gips på gl. forskalling

Spørgsmål

Jeg har en rigtig spændende opgave foran mig. Opsætning af gipslofter i et par værelser.

Oprindeligt var lofterne pudset (huset er fra 1960) på strå/forskalling. Da dette var revnet MANGE steder er pudset banket af, ståltråd/rør pillet ned, og således er kun forskallingen tilbage. Forskallingsbrædderne er ca. 20 mm. tykke.

Nu vil jeg så montere to lag 13 mm. gips og efterfølgende glasfilt.

Først var min tanke at montere pladerne direkte på forskallingsbrædderne. Efter at have læst mange artikler på Nettet er jeg imidlertid blevet i tvivl om forskallingen er "jævn" nok. Har målt med retskinne, og der er klart nogle ujævnheder på måske +/- 5 mm.

Spørgsmålene er derfor nu om jeg skal forsøge eller om jeg skal montere ny forskalling. For ikke at tage endnu mere af lofthøjden overvejer jeg, om jeg skal fjerne de gamle forskallingsbrædder og så sætte nu forskalling op (må selvfølgelig binde med ståltråd så ikke isoleringen oppe på loftet falder ned.
Er der nogen der har erfaring med en opgave af den art?.

Monterer selvfølgelig dampspærre lige over eller mellem de to lag gips.Søren, Ålborg20/02-2010
Svar

Det bedste ville være at opsætte ny tykkelshøvlet forskalling.
Men med kun max. 5mm ujævnhed kan du måske leve med at loftet bliver lidt bulet. Normalt kan det jo ikke ses, men det kommer jo an på dagslysforhold og lamper. Det er pga. skyggerne at du kan se ujævnheden. Også malings art har betydning. Måske er strukturmaling en mulighed.
(Pudsede facader, hvor dette er almindeligt, afsluttes ofte med stænkpuds fordi det skjuler de fleste buler, huller revner og helligdage iøvrigt).
Du kan også vælge at spartle, enten mellem første og andet lag eller kun på undersiden. Men det kræver godt håndelag og er osse ganske tidskrævende.
Slutteligt kan jeg foreslå at du maler loftet sort, så vil du dårlignok kunne se loftet. :o)Peter Hansen, Bagsværd20/02-2010

Svar

Hej Peter.

Tak for det til tider ret muntre svar :-)

Ville du fjerne den oprindelige forskalling først?. Tænker i den forbindelse udelukkende på at bibeholde lofthøjden i værelserne.

Er selvfølgelig også muligt at benytte stålskelet.

Søren, Ålborg20/02-2010

Svar

Ja, væk med den gamle forskalling.
Det er muligt at spærene hænger og du bliver nødt til at rette den nye forskalling op med klodser.
Husk iøvrigt at isoleringen skal være "brandteknisk fastholdet" (se RRockwool) såfremt loftet er mod uudnytteligt tagrum.
Hvis nogen vil lægge tykkelshøvl til er det muligt at du kan genanvende gamle brædder.peter hansen, Bagsværd20/02-2010

Svar

Helt forkert, peter hansen!
Eneste krav i etplanshuse er pt. kl.2 bekl.
Det er kun, hvor der er BD-krav, at isoleringen skal fastholdes.
Der er ikke BD-krav til lofter i et almindeligt parcelhus.bb, horsens21/02-2010

Svar

Det har du nemlig helt ret i, bb.
Tak for dit indlæg.Peter Hansen, Slagelse21/02-2010

Svar

Ned med de gamle forskalnings brædder, det kan ikke betale sig at at bygge videre på noget der er skævt.

Montere et par brædder eller regler på siden af spærene, så du får en vandret og plan underlag til det nye loft, opsætning forskallingen pr. c/c 300 mm, i med 100mm isolering hvis det er til opvarmet loftrum, er det uudnyttet loftrum, så i med alt den isolering der er plads til.

Er der op til opvarmet loftrum, skal damspærren ikke opsættes.

Er det uudnyttet loftrum, så monteres dampspærren bagved forskallingen, så du har mulighed for at sætte loftdåsen under damspærren.

Op med 2 lag gips, og loftet er klar til spartel, filt og herefter maling.

www.koludabyg.dk Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland21/02-2010

Blafrende undertag

Spørgsmål

Mit undertag er Monarfol 250. Mange steder er undertaget monteret så løst at skum-klodserne, på undersiden af lægterne, ikke har kontakt med undertaget. Taget er fra 2005. Er det en K3?.Hansen, Roskilde18/02-2010
Svar

Det bli´r vel først en K-3, i forbindelse med en tilstandsrapport. Indtil da
må man kalde det sjusk! Der burde ha´været anvendt monarfol-fjedre. I øvrigt
er undertaget udgået af Icopal´s sortiment. Hvad består din tagdækning af ?bb, horsens18/02-2010

Svar

Som bb skriver, så burde der være benyttet fjederbelastet fjedrer til formålet.

Hvis banen er så slap at en fjeder ikke kan stramme det op, så må der sættes 2 fjedrer ca. 1/4 inde i begge sider.

Men uanset hvad, så er det noget klamp det der er lavet, hvilket desværre ses alt for tit.

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland18/02-2010

Svar

Jeg skal have lavet 5-års-eftersyn i år, og jeg vil gerne have styr på mine argumenter inden da. Altså at huset er afleveret med en fejl af "niveau" K3. Der er kun benyttet skumklodser, ingen fjedre (jeg troede i øvrigt at fjedre var udgået og erstattet af skumklodserne!).
Tagdækningen er IBF betontagsten, "vinge økonomi" så vidt jeg husker.
Kan det bekræftes at det er en K3, pga. at folien nedslides for hurtigt når den får lov at blafre ekstra meget?.
Hansen, Roskilde21/02-2010

Svar

Kan folie blafere helt op i lægter, slides der hurtigt igennem folien ja.

Benyttes der hårde strammer i form af plast og fjedrer, og undertaget stadig kan blafrer, så slider der huller omkring strammerne.

Uanset hvad så vil en uopstrammet banevare give problemer over sigt.

www.gdsforum.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland21/02-2010

Svar

Nu bliver jeg også nysgerrig, da jeg har samme problem. Er der tale om en K3 eller ej?.Finn, Ølstykke21/02-2010

Revner i vægge

Spørgsmål

Mit hus er fra 2006, og gennemmuret. Huset er med vinkel, ikke som et "L" men nærmere som et "T". Indvendigt er der en revne i muren i hjørnet mellem "vinklen" og hovedhuset. Hvor bred må en sådan revne være før det er et problem?.Poul. P., Vejle18/02-2010
Svar

Er der en revne er det jo et problem.

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland18/02-2010

Svar

Revnen er nu ca. 1 mm for neden, og "0,1" mm for oven.
Er der en bagatelgrænse?.Poul P., Vejle21/02-2010

Svar

Umiddelbart vil jeg mene at er det under 1 mm, så er det nok en bagatel ja.

Men da det er et nyt hus, ville jeg ikke forvente dette allerede efter 4 år, så derfor er det et problem.

www.tag-arbejde.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland21/02-2010

Svar

Mener du at det er et problem på den måde at revnen med med tiden vil vokse og komme over bagatelgrænsen?. Og hvad kan man gøre ved det?. Der er ca. 3 meter sand under gulvniveau (blød bund er erstattet med sand).Poul P., Vejle21/02-2010

Næste side »« Forrige side

Vægge

Lofter

Brandpartier

Facadepuds

Facader

Fliseklæber

Fugemasse

Gips

Gipsplader

Glasvæg

Loftslister

Lydvæg

Plader

Puds

Radonspærre

Renovering

Skimmelsvamp

Spartelmasse

Stuk

Stuk rosetter

Stuklister

Stålprofiler

Træpaneler

Trævægge

Vandskuring

Væglister

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • KronospanKronospan

    Se vores brochure her

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.

  • TriplanTriplan

    Produkt sortiment