Der er kun ET rigtigt valg af maling til gamle vinduer, og det er linoliemaling, som har den åbenhed du efterlyser. Styrken er slet ikke vigtig her, da der ikke er mekanisk slid på vinduesmaling af betydning. Så du er på rette vej med oliegrunding. Du kan dog sagtens købe linolie med fungicid – en såkaldt grundingsolie. Den maling du bruger udvendigt og i false bør også være med fungicid.
Een ting er jeg dog uenig med dig i... dine vinduer er næppe af asketræ, men snarere af egetræ, hvis det tydeligvis ikke er fyr. Ask er ikke ret modstandsdygtigt overfor råd.
Glem alt hvad du ved om andre malinger, når du skal bruge linoliemaling. Den skal stryges MEGET tyndt, og du skal regne med at afrenset træ må males tre til fire gange. Hvert lag skal tørre på højst et par døgn. Ellers har du strøget for tykt lag på.
Prøv at købe et godt skrabejern. Det når du meget længere med, end med varmepistolen.
Venligst, com@teliamail.dkFlemming Rasmussen, Hørsholm02/06-2004
Du kan købe en linoliemaling med fungicid fra firmaet Skovgaard & Frydensberg, og der vil jeg først bruge deres grundolie også med fungecid, men tilsæt lidt af linoliemalingen ca.20% ved første strøg, så har du allerede få et godt grundlag til videre maling.Phenixx, Kbh. N17/06-2004
Hejsa!
Tak for Jeres svar, jeg er allerede meget mere rolig og afklaret med hvad der nu skal ske.
Mange hilsnerThomas, Åbyhøj24/06-2004
1. Du skal passe meget på med at bruge kaustisk soda - det ødelægger træet (fjerner såvel harpiks som lim - og træet slår sig). Du kan bruge en varmluftpistol eller malingsfjerner. Men varmluftpistolen, en god skaber (sandvik) og sandpapir er mest skånsomt - og det tager ikke så lang tid .
2. Udvendigt skal du give det linolie som grunder (evt. med fungicid) og linoliemaling - begge kan fås hos Københavns Farevehandel. Indvendig kan du give det alkyd eller akryl (foretrækker selv alkyd - det er pænest)
3. Brug linoliekit - det holder fint, og har været brugt i århundreder - men du skal lige give kitfalsen shelllak før du kitter (så trækker træet ikke linolien ud af kittet)
4. Det fås - prøv at ringe til raadvad centret- de kan fortælle dig hvor.
Kan iøvrigt anbefale dig at læse Raadvads centrets anvisning på vinduesistandsættelse -kan findes på deres hjemmeside
Du skal iøvrigt nok også fjerne beslagene (hjørnebånd og anverfere) - dem kan du slibe og grunde før du sætter dem på igen. Skruehullerne skal du luse ud med træpropper. Du kan købe bor til at lave propperne med hos carl-ras
Kristian Lyk, Vanløse31/05-2004
Gammelt glas:
Du kan købe flere typer nyt glas med et fortidigt udseende, bl.a. hos Glarmester F. Nielson & Søn, Frederiksdalsvej 137, Virum, tlf: 45 85 33 99.
De gamle glastyper er ret kostbare, og fås ikke længere i den tynde 2 mm tykkelse, men i 3 mm. Derfor kan det være en løsning at købe brugte, kasserede rammer fra udskiftninger og nedbrydning, med gammelt glas. Prøv også Tibberup Høkeren på tlf: 49 17 04 24.
Venligst, com@teliamail.dkFlemming Rasmussen, Hørsholm02/06-2004
ak!!
Raadvad centret er blevet nedlagt, troede ikke regeringen ville gøre alvor af det - men det gjorde de altså.
Deres publikationer kan stadig fås, men nu skal de købes hos "bygningskulturelt råd" (tidligere kunne de downloades)på www.raadvad.dk
Endelig nogen der talte det gode håndværks sag, og så bliver de sparet væk, øv!
Kristian, Vanløse02/06-2004
Hej Lars
Det gamle fine glas som enkelte større københavnske glarmestre ligger inde med, kaldes for "Amalienborg-glas" eller "Østglas". Det er glastyper der benyttes til renovering af gamle vinduer i f.eks fredede bygninger. Prøv f.eks. at gå ned glarmester Snoer på Lærkevej i Nordvest eller hos Zederkop på Høffdingsvej i Valby. De ved begge hvad der er tale om. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk04/06-2004
VELUX har en udmærket rådgivnings-ordning - ring til dem og spørg. Jeg er sikker på at de kan hjælpe dig. Du kan finde kontakt-info på www.velux.dkMia, Østerbro18/06-2004
hmm prøv dit lokale snedker værksted det vil da være et godt bud mener jeg :)Thomas Jørgensen, Gilleleje31/05-2004
MesterGuiden skaber kontakt mellem private, entreprenører og det offentlige til arkitekter, mestre og entreprenører, der abonnerer på at følge med i de udbudte opgaver.
www.mesterguiden.dkLotte Nielsen, Glostrup27/05-2004
AluxTyverisikring, indvendig solafskærmning, og mørklægning med Saferoller
AluxSolafskærmning til alle formål
Nyt om Vinduer & FacaderNyt tillæg i BygTek i samarbejde med VinduesIndustrien - læs med her
SwedoorIndvendige- og udvendige døre i spændende designs, med specielle egenskaber og andre unikke detaljer
Vika VinduerLad os gøre det sammen
VinduesPladsenVinduespladsen giver udsyn - kvalitets vinduer, døre og trapper