Hej marianne
Der er 2 muligheder
Den ene er at montere en ny rude med en udluftningsventil i eller
den anden løsning er at monterer en bioventil i rammen.
Jeg håber du kan bruge et af forslagende
glasmestrene ApS, Fakse12/11-2003
Velfac har støjdæmpende energivinduer, hvis det er det, du er ude efter.Henrik Hougaard, Søborg10/11-2003
Hej
Prøv at søge på lydvinduer under Google!
Ellers er her et klip:
Lydglas
Vinduesisolering (indendørs støjdæmpning)
Det vil ofte være gennem vinduerne, at støj trænger ind i huset. Forbedring af eksisterende vinduers lydisolation kan ske ved, at utætheder mellem karm og murværk tætnes med en dertil egnet fugemasse, og utætheder mellem karm og rammer i oplukkelige vinduer tætnes med gummilister. Ved opsætning af et ekstra lag glas (fortsatsrude) kan man etablere et dobbeltvindue med betydelig bedre lydisolering end et enkeltvindue. Man kan også overveje at udskifte hele vinduet.
Maksimal lydisolering fås ved de såkaldte lydvinduer bestående af en termorude samt et tredje lag glas i stor afstand fra denne. Et lydvindue isolerer op til 20 dB (A) bedre end almindelige vinduer med et enkelt lag glas. Utætheder i døre og den øvrige facade er også hyppige transmissionsveje for støj. Man kan forsøge selv at udbedre med tætningslister o.l.
Det vil ofte være sådan, at en effektiv forbedring af lydisolationen samtidig vil give en besparelse på varmeregningen.
Konstruktion af lydisolerede vinduer
Et vindues lydisolation er betinget af et kompliceret samspil primært mellem følgende faktorer:
Ruden: Glastykkelse, evt. laminering, glasmellemrum, evt. gasfyldning, randforbindelser via afstandsprofiler, rudens bredde og højde, rudedimensioner i forhold til totalt vinduesareal.
Karm/ramme: Udformning, dimensioner, materiale
Karm/rammefuger: Udformning, dimensioner, antal tætningsplaner, placering og effektivitet
Som hovedregel bør ruden ikke vælges med RW-værdi, som er lavere end det tilsigtede resultat for vinduet. Såfremt man ikke har erfaring med et aktuelt vindues lysisolerende egenskaber kan det være fornuftigt at vælge en rude, som er 1-2 dB bedre end det ønskede resultat for vinduet.
Det er en fordel at benytte forskellige glastykkelser. F.eks. er rw værdien for en 6-12-4 mm rude 3-4 dB bedre end for en 4-12-4
mm rude. Lydisolationen for 3-lagsruder kan optimeres med en passende valgt kombination af glastykkelser og hulrumsdimensioner.
Gasfyldte ruder (SF6) med et hulrum på mindst 12 mm vil ofte have en RW-værdi, som er 1-2 dB bedre end for tilsvarende luftfyldte ruder. Det skal bemærkes, at gasfyldningen normalt bevirker en markant forbedring af lydisolationen i den midterste del af frekvensområdet, men samtidig ofte en forringelse i det lavfrekvente område. Såfremt gasfyldte ruder skal anvendes specielt til dæmpning af støj fra tung trafik, bør der foretages en vurdering af den påtænkte rudes egenskaber ved de lave frekvenser.
Ved laminering af et dL af glassene i en 2 eller 3-lagsrude opnås ofte en forbedring af RW-værdien på 1-2 dB i forhold til en tilsvarende rude uden laminat. Forbedringen ses primært ved høje frekvenser, hvorimod der normalt ikke sker forbedringer af betydning i det lavtfrekvente område.
Generalt opnås størst effekt ved laminering af glas med stor tykkelse. Forbedringen er endvidere afhængig af laminates type og tykkelse.
www.tømrermesteren.com, Jebjerg11/11-2003
Du skal selvfølgelig male dem inden de bliver monterede. Derved får du mulighed for også at male på de dele som vender ind mod murværket - gør det i et opvarmet rum med godt lys og god ventilation og brug et stabilt bord.Henning B., Faaborg09/11-2003
Hej Thomas
Gå ca. 20 spørgsmål længere ned i denne ribrik, der har jeg givet et lignende svar til Lasse Petersen fra Viby.
Jeg håber at du kan bruge det svar!Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk07/11-2003
er der ingen der svarerole, vanløse06/11-2003
Hej Ole
Jo-jo du skal nok få et svar!
Du skriver i dit spørgsmål ordene "indvendig hovedtrappe" og "etageejendom". Jeg må så deraf konkludere at der er tale om en ejendom hvor der bor mere end 1 familie og at det er "det store bygningsreglement" BR95 der skal være grundlag for dit spørgsmål.
Jeg skal ikke komme ind på de mange begreber omkring brand men blot kort pointere at: trapperummet som er en flugtvej skal betegnes som en BRANDSEKTION og væggene derfor er mindst BS60 - Hvis øverste etages gulv befinder sig over 12 meter fra terræn skal trapperummets vægge være mindst BS120 i den nederste bærende del som bærer overliggende etager (dvs fra bunden af kælderen til og med etageadskillelsen imellem stueetagen og 1. sal).
Du skal altså regne med at BS-døren fra trapperummet til kælderen retter sig den ovenstående højde.
Kælderydervæggen har de samme brandkrav - BS60 og BS120 i henhold til ovenstående og i princippet skal kælderyderdøren også følge dette brandkrav. Jeg vil dog råde dig til at tage kontakt til Teknisk Forvaltning på Otilliavej i Valby og rådføre dig med brandmyndigheden da der kan være divergerende opfattelser af hvordan man betragter en kælderyderdør. Det er sådan at der er kommet nye EU-baserede regler for hele brand-området og de baserer sig på en såkaldt funktionsbestemt brandklassifikation. Derfor er der en vanskelig overgangsperiode for både rådgivere og byggevareproducenter, hvor "det hele er lidt rodet". Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk07/11-2003
AluxTyverisikring, indvendig solafskærmning, og mørklægning med Saferoller
AluxSolafskærmning til alle formål
Nyt om Vinduer & FacaderNyt tillæg i BygTek i samarbejde med VinduesIndustrien - læs med her
SwedoorIndvendige- og udvendige døre i spændende designs, med specielle egenskaber og andre unikke detaljer
Vika VinduerLad os gøre det sammen
VinduesPladsenVinduespladsen giver udsyn - kvalitets vinduer, døre og trapper