Vinduer & Døre Guiden - Byggeri.dk - Alt om vinduer & døre

Byggeri.dkVinduer & Døre Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Hvilken maling?

Spørgsmål

Skal vinduer behandles med en diffusionsåben maling på indvendig side eller kan de males med en alm. interiørfarve? Hvad er egentlig bedst?Tom, Taastrup17/09-2003
Svar

Hej Tom

Vanddampe vi udskiller i boligen vil arbejde sig ud igennem vinduestræet. Og så har du sådan set svaret på, hvad der kan ske, hvis den indvendige malebehandling er mere åben (vanddampgennemtrængelig) end den udvendige. Der vil kunne forekomme en skadelig fugtophobning i træet.

Så fint med en interiørmaling eller lak for den sags skyld og gerne en terpentinfortyndbar, hvis du er i tvivl om fugtbalancen i træet, da denne type sædvanligvis er tættere end vandige malinger.
Søren Bach, www.farvebasen.dk, Farum17/09-2003

Knaster på fædigmalede vinduer

Spørgsmål

Jeg har i juli måned fået monteret færdigmalede (hvide) vinduer og døre. Allerede nu har disse mange gule knaster, der bryder igennem malingen. Byggefirmaet der har lavet tilbygningen siger at dette er ganske normalt og at den gule farve kan fjernes med sprit. Men er det korrekt at man i dag ikke giver knasterne lak før maling ? For så syntes jeg faktisk at det er spild af penge at købe malede vinduer. Kirsten Pedersen, Hvidovre15/09-2003
Svar

Hej

Det er ganske korrekt at der kan ske gule gennemslag i malingen.

Hvis du havde købt umalede vinduer var du nok blevet træt af alt det arbejde der er med at male dem første gang, og iøvrigt er vinduesfirmaerne med en særlig miljøvenlig vacumimprægnering nødt til at male vinduerne i eget regi, for at overholde DVC certificeringen.

Dine vinduer er vel DVC certificerede?

www.tømrermesteren.com, jebjerg15/09-2003

Svar

Hos GUNSTIs anvisninger kan du se mange af de svar du søger ordret fortalt.abcdef1410@hotmail.com, Jylland26/09-2003

Svar

Hos Rødbo ApS er der ingen knastgennemslag på de lyse farver, som følge af en speciel maling. Bare en idé til næste gang...Sofie, Haderslev16/07-2004

Skabelon til ny dør !

Spørgsmål

Min kone og jeg står for at skal udskifte en dør på udhuset, er der nogen som har en nem skabelon til en "Gør-det-selv" dør fra bunden af ?

Mvh LIP Lasse I Petersen, Viby J15/09-2003
Svar

Hej Lasse
Nu er jeg ikke helt klar over hvad du mener med en "skabelon" til en dør, men da det er en udhusdør vil jeg foreslå dig at lave en revledør.
Du kan lave den med eller uden skrårevle på bagsiden, men hvis den har skrårevle vil den være stærkest. Dørpladen laver du af 5/4"x5" høvlede, pløjede brædder med affasning af bræddekanterne på dørens forside. Hvis døren er 2 meter høj placeres de vandrette revler på bagsiden ca 25 cm fra henholdsvis overkant og underkant. Revlerne udføres af 2"x5" høvlet og affaset på forkanterne. Den skrå revle placeres fra hængelsside forneden til forkant foroven ca 5 cm fra de vandrette revlers kant. Der udføres en indskæring i de vandrette revler med et "bryst" på skrårevlen. De hele skrues sammen med galvaniserede/forzinkede skruer. Der påsættes 2 stalddørshængsler med bolte og skruer. Hængslerne må gerne have en længde på ca ½ af dørens bredde. der kan monteres forskellige former for greb og låsetøj alt efter hvad du har lyst til. Stalddørsgreb, overfald eller et pænere greb med rukolås.
Sørg for at døren sættes i en ordentlig stabil karm der kan holde til vægten.
Døren kan males eller behandles med træbeskyttelse.
Jeg håber at du kan bruge dette - ellers prøv at kigge godt efter hvordan diverse revledøre er udført.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk16/09-2003

Dug på termoglas

Spørgsmål

Jeg har fået monteret en ny dør med et stort termovindue.
I denne tid dannes dug på den udvendige side om natten - i modsætning til de gamle vinduer.
Hvad kan forklaringen være?Jan Svanevik, Haderslev15/09-2003
Svar

Jeg går ud fra det er lavenergi-ruder der er monteret i døren.
Der kan af og til dannes kondens på den udvendige side af ruden. Dette sker efter klare kolde nætter især i forår- og efterårsmåneder. Det kan også forekomme om sommeren, men da det hovedsagelig er ved solopgangs tide, vil de fleste mennesker ikke bemærke det. Årsagen til fænomenet er, at det udvendige glas kan blive koldere end omgivelserne på grund af rudens gode isolering, hvorved der kan dannes dug udvendig på ruden. Det er i øvrigt det samme der sker når der dannes dug eller is på bilruderne.
Check evt: www.glas.dk (Under dialog)B.S., Randers15/09-2003

Svar

Tak for svaret.Jan Svanevik, Haderslev16/09-2003

Kitning af gamle vinduer

Spørgsmål

I forbindelse med renovering af et sommerhus fra 1925 vil vi bevare de gamle sprossevinduer. For at få de mange lag maling af vinduesrammerne, bliver det nok nødvendigt at tage glassene helt ud.
Jeg har fået fortalt, at de skal kittes fast igen. Er det noget, man selv kan binde an med, eller skal det overlades til professionelle??Lars R., Vejle08/09-2003
Svar

Det kan du sagtens gøre selv, bare du er lidt omhyggelig med det.
Du skal bruge linoliekit, du kan blande lidt kridt i, hvis du synes det er meget vådt/blødt. Ellers bruges kridtet til at rense de fedtmærker væk, som kittet efterlader.
God arbejdslystC. W. Jensen, Holstebro09/09-2003

Svar

Du skal for øvrigt huske, at glasset skal stiftes fast inden kitning påbegyndes, så kan du nemlig hænge vinduesrammerne på plads efter endt kitning, men det er noget du skal være påpasselig med, hvis du ikke har de specielle kobberstifter, som glarmestre bruger. I værste fald skal du skære nyt glas. C. W. Jensen, Holstebro09/09-2003

Svar

I boghandlen kan du finde denne bog "Gør-Det-Selv gamle vinduer": www.byggeri.dk Lotte Nielsen, Albertslund16/09-2003

Næste side »« Forrige side

Vinduer & Døre

Facadedøre

Foldedøre

Franske døre

Halvdøre

Hoveddøre

Indvendige døre

Insektnet

Palævinduer

PVC døre

PVC Vinduer

Skydedøre

Solfilm/solskærme

Sprossevinduer

Tagvinduer

Terrassedøre

Tyverisikring

Vindues- & dørtætning

Yderdøre

Tilføj firma,
send en mail

  • AluxAlux

    Tyverisikring, indvendig solafskærmning, og mørklægning med Saferoller

  • AluxAlux

    Solafskærmning til alle formål

  • Nyt om Vinduer & FacaderNyt om Vinduer & Facader

    Nyt tillæg i BygTek i samarbejde med VinduesIndustrien - læs med her

  • SwedoorSwedoor

    Indvendige- og udvendige døre i spændende designs, med specielle egenskaber og andre unikke detaljer

  • Vika VinduerVika Vinduer

    Lad os gøre det sammen

  • VinduesPladsenVinduesPladsen

    Vinduespladsen giver udsyn - kvalitets vinduer, døre og trapper