Hej
Mon ikke der menes M9 (modul 90) døre.
Disse er med 90 cm udv. karmmål og 83 cm dørplade.www.tømrermesteren.com, Jebjerg04/08-2003
Brug rustfri skruer - Ikke mindst til ædeltræsvinduer vil andre typer have en tendens til at misfarve træet. M.h.t. isolering vil jeg nok bruge tjæret værk. Med hensyn til fuge vil jeg klart anbefale mørtel på udvendig side. Silicone- eller acrylfuge på ydersiden vil skabe fugtophobning inde i isoleringen. På indersiden bør du til gengæld bruge silicone/acryl. Læs i øvrigt Søren Valsteds glimrende bog "Bogen om huset". Kim, Roskilde06/08-2003
Hej Per
Jeg er helt enig i det som Per fra Roskilde skriver til dig ang. brug af rustfri skruer, tjæret værk og mørtelfuge samt en indvendig fugning som også gerne kan være mørtel (acrylfugen kan også benyttes - og den kan males).
Ellers en lille rettelse til forfatteren af "Bogen om Huset". Han hedder Søren Vasegaard! - og bogen kan i allerhøjeste grad varmt anbefales. Den er pengene værd.
Ellers kan arkitekt Curt von Jessens 2 bøger "Landhuset" og "Byhuset" også anbefales. De fås dog desværre ikke mere i handel, men må findes antikvarisk eller måske på et bibliotek.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk06/08-2003
Hej Kim & Thorsten
Tak for jeres svar.
Ang skruer, kan man så bruge de såkaldte karmskruer eller er der et bedre alternativ ??
M.h.t. til tjæret værk kontra skum, hvad er så fordelen ved at bruge det ene frem for det andet ??Per V, Thisted07/08-2003
Hej Per
Du kan sagtens bruge rustfri karmskruer - f.eks 6,5 mm hvor du borer et 6 mm hul i din karm.
Jeg vil ikke anbefale dig at bruge skum til at tætne fugen imellem karm og mur. Dels er det svært at styre skummængden, og der kan lige pludselig komme for meget ind, som trykker karmen. Dels kan skum opsuge fugt som en svamp, og det er heller ikke godt. Sidst, men ikke mindst, er der ingen der rigtig ved hvor længe skummet holder sin stabilitet i et udendørs klima - altså om det langsomt svinder ind og dermed mister sin evne til tæthed. Jeg ved at mange tømrermestre er meget glade for skumsprøjten (ligesom de også er meget glade for fugesprøjten), og jeg er en stor modstander af begge dele, fordi de bliver brugt i flæng og ofte til at skjule dårligt udført arbejde. Der er naturligvis områder indenfor byggeriet hvor begge ting er OK, men hver ting til sin tid - og ikke til vinduer og døre.
Det tjæreimprægnerede værk har den fordel at det er nemt og behageligt at arbejde med og lugter lidt af bolværk. Brug din lille 90-graders vinkel til at stoppe med, fast men ikke for hårdt da det kan spænde karmen ud.
Det tjærede værk har den egenskab at det virker imprægnerende på karmens bagside. Hvis du absolut vil bruge et mere moderne fugeprodukt, kan du benytte de mineraluldsstrimler (Rockwool, Glasuld) som de har fremstillet til det formål.
Den 13. juli gav jeg følgende opskrift her på siden, men tidligere svar forsvinder desværre lidt efter lidt, og mange spørgsmål er gentagelser.
Til dem der har interesse i en god gammeldags fugeopskrift:
Efter tømrerens stopning af vinduet med tjæret værk foretages fugningen der skal være ca. 25 mm dyb.
Fugen skal ligge 1 mm tilbage for sidekarm og overkarm. Fugen under vinduet (imellem sålbænk og vindue) skal helst være trukket 15-20 mm tilbage og udført med fald udad så regnvand der driver ned ad vinduet kan ledes væk.
Fugemørtel skal bestå af KKh 2:1:9 rummål, 50/50/775 tørvægt, sand 00-4 mm. 3 dele sand blandes med 1 del hydraulisk kalk, hvorefter 2 dele lagret kulekalk tilsættes og til sidst de resterende 6 dele sand + den nødvendige mængde vand. Blandetid 10 minutter i tvangsblander. Der iblandes ca. 5 liter fæhår pr. 100 liter mørtel, derved opnår man en "armering" af fugen.
kan også benytteArkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk07/08-2003
Jeg tror det ikke, men du kan sende mål,beskrivelse af huset --bedst facadetegning, til undertegnede,så vil jeg tegne forskellige forslag.cometvinduer@mail.dk, Herning28/07-2003
vis i ikke har fundet et sted i nu. så prøv www.rationel.dk
der kan i lave de sammen sætninger i søger, de har en god hjemme-side, jeg kan anbefale varmt.Christian J, Albertslund04/08-2003
Hej
Du må på ingen måde spare merudgiften til A-ruder som har en tilbagebetalingstid på ca 3 år groft sagt (hvor får du en bedre forrentning?)
U-værdien er beregnet midt på ruden og omfatter ikke karme m. v.www.orla-nautrup.dk, Jebjerg23/07-2003
AluxTyverisikring, indvendig solafskærmning, og mørklægning med Saferoller
AluxSolafskærmning til alle formål
Nyt om Vinduer & FacaderNyt tillæg i BygTek i samarbejde med VinduesIndustrien - læs med her
SwedoorIndvendige- og udvendige døre i spændende designs, med specielle egenskaber og andre unikke detaljer
Vika VinduerLad os gøre det sammen
VinduesPladsenVinduespladsen giver udsyn - kvalitets vinduer, døre og trapper