Vinduer & Døre Guiden - Byggeri.dk - Alt om vinduer & døre

Byggeri.dkVinduer & Døre Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Træet under mine vinduer i udestue?

Spørgsmål

Hej

Vi har overtaget et hus med en udestue, som har nogle store vinduer (90x200), men under 3 af vinduerne er der råd og fugt i de brædder som sidder under vinduerne. Så de brædder vil jeg gerne have skiftet, problemet er bare at jeg ikke aner hvad det er for nogle brædder.

Der er ligesom to bræder ovenpå hinanden, som ligner nogle tykke beklædningsbræder, med fer og not, hvor vinduet så ligesom er sat ned i not på det øverste brædde.
Men de her brædder er ca. 5-6 cm tykke, så der er ingen beklædning eller lignende, det er kun disse brædder som er under vinduet. Så man kan se den ene side af bræddet udenfor og den anden side indenfor.

Er der nogen der kan lede mig i retningen af hvor jeg kan finde sådan nogle brædder? - altså ca. 5-6 cm tykke omkring 10-12 cm høje og 90 cm. brede.

Jeg kan evt. tage et billede, hvis jeg ikke har forklaret det godt nok :-)

På Forhånd tak

Mvh.

Mads SørensenMads Sørensen, Grenaa07/09-2010
Svar

Det lyder meget som noget "bjælkehusagtigt"
Nu skriver du ikke om udestuen er opvarmet eller ej. For så bør der jo i allerhøjeste grad laves en isoleret brystning.
Du skal finde ud af hvorfra fugten kommer.
Hvis den kommer af at der driver vand ned fra ruden på brystningen kan det måske overvejes at lave en udvendig ventileret beklædning. Zink, eternit, trykimp. træ eller andet.Claus Finn, Hornslet07/09-2010

Svar

Hej Claus

Mange tak for det hurtige svar.

Udestuen er ikke opvarmet, og jeg tror at fugten dels er kommet af kondens men måske også fordi de her brædder står direkte ovenpå beton sokklen. Så de har måske suget noget vand derfra.

Jeg har fundet et billed af nogle såkaldet vinterhave elementer, som faktisk ligner, men det er dog ikke disse elementer denne udstue er bygget af. Men du kan se det her: www.jna-vinduer-webshop.dk

Det er brædderne under vinduet det er galt med.

Udestuen er fra 1988.

/Mads
Mads Sørensen, Grenaa08/09-2010

Svar

det er klart at det ikke er JNA elementer din udestue er bygget af ... de havde været væk for længst..ud af stuen, oplevelser08/09-2010

Svar

Tja.
Hvis elementerne står direkte oven på betonsoklen, uden nogen form for fuge, har de været monteret forkert.
Men det er jo nok for sent at klage over der. :o)
Men det handler osse om om elementerne er bærende eller ej. De elementer du viser på billedet må ikke være bærende. (Det er nærmest bare et vindue med lidt træ forneden, i stedet for glas).
Hvis der er en rem over dine elementer som bærer taget og står på stolper "hænger" elementerne i remmen og stolperne. Så kan den nederste trædel skæres bort og erstattes med en brystning. Måske.
Den nemmeste løsning er nok at stoppe "forrådenelsen" ved at påsmøre Boracol el.lign.
Og så lave en udvendig beklædning på en sådan måde at vandet fra ruden ledes ned over denne.
Eller bare holde den gående ved at smøre Borakol på. Medens du sparer op til nye elementer eller udestue.
Der kan osse være andre muligheder. Måske kan en tømrermester se dem - på stedet.Viggo, Greve08/09-2010

Svar

Grunden til jeg viste de elementer, var for at beskrive hvordan brædderne under vinduet så ud. Det er IKKE elementer der er brugt i udstuen, det hele er lavet af en tømmermester på mål. Så det er ikke brugt nogen form for færdiglavet elementer eller lignende.

Jeg ved ikke om der engang har været en fuge mellem betonsokklen og så det brædde der ligger oven på og går på tværs af alle vinduespartierne.

Men her er lige et billede af det værste:
i51.tinypic.com

Jeg kan lige prøve at tage et billede i aften lidt længer fra.

Men husk mit spørgsmål er - hvad er det for nogle brædder er under vinduet, som de hviler på?

Det er de brædder jeg skal have skiftet, men jeg aner ikke hvad de hedder, jeg kan bare se det ligner nogle forvokset rustikbrædder (listeloft) eller lignende :-)
Mads Sørensen, Grenaa09/09-2010

Svar

her er ikke tlae om brædder.. det er spændstykkerne i dit "element"
det er altså ikke noget man bare køber i jem & fix.
hvis det ikke er fakrikselementer er det antagelig lavet af en snedker på værkstedet, en udskiftning kræver en del håndelag, og du skal være mere end en habil GDS´er hvis du skal begive dig ud i det...
jeg ville kontakte en snedker og/eller et vinduesfirma og få dem til at give dig et overslag over om det er billigst at udskifte eller reperere...Bruno, davir.dk09/09-2010

Svar

Hej Bruno

Mange tak, men det vil som sådan ikke være noget problem selv at lave dem, hvis jeg var sikker på hvad for noget træ der skulle bruges? - her tænker jeg på om det skal være trykimprægneret eller ej? For det vil jo være godt udad til, men en træls grøn frave indenfor og har også hørt noget om at man ikke må bruge trykimprægneret træ indenfor.

Det ville også bare være nemmer hvis man kunne købe dem færdiglavet og jeg syntes nemlig ikke det ser ud til at tømmeren selv har lavet dem.
Mads Sørensen, Grenaa09/09-2010

Svar

Nemlig ja.
Det er helt sikkert elementer.
Men kom lige med et par billeder mere, Fra udv. side. Gerne af hele facaden og et tæt på. (som det du viser indefra)Viggo, Greve09/09-2010

Svar

Inden du går i gang med dit projekt at fjerne spændestykkerne - har du overvejet konsekvensen, når du fjerne disse "rådne" "brædder"

Hvad tror du der sker med glasset?? Og hvordan vil du få det monteret efterfølgende.

Nej, få du hellere taget mål til nogle nye elementer, i sidste ende er det det billigste.
Doktor, Hansen09/09-2010

Svar

Viggo@ Jeg nåede desværre ikke hjem før det blev mørkt, så tager lige nogle billeder i morgen. Men jeg tror nu stadig ikke det er elementer.

Doktor Hansen@ Jeg regner med at fjerne glaslisterne og pille vinduet ud og så skifte brædderne. Jeg kan se nogen af vinduerne er blevet skiftet før, da de er fra 2004 og de originale er fra 1988, så de skulle være til at tage ud.Mads Sørensen, Grenaa09/09-2010

Svar

Godt så, du vil udtage glasset, afmontere trælisterne, og de vil så sandsynligvis knække som ingenting.
Dernæst - spændestykker, eller tapstykker, er tappet i karmen, hvordan du vil skære dem fri uden at "ødelægge" karmen??
Dernæst - du skal fastgøre de nye "spændestykker", så det kan holde glasset, som altså er rimeligt tungt.

Hvordan hulen vil du få det at fungere - men du er da velkommen til at prøve.
Når det så er gået i hårdknude, kan du jo sætte en plade på, og købe et nyt element.

PS! Har du overvejet, at karmen også kan være angrebet af rådOverlæge, Hansen10/09-2010

Svar

Overlæge, Hansen@ - Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår hvad du mener...Det er ikke fordi jeg vil modbevise dig, jeg vil helst have hjælp og hvis det er elementer der skal til, så køber jeg selvfølgelig det. Men jeg er bare i tvivl om det er elementer. Men hvis jeg tager ruden ud og glaslisterne knækker, så kan jeg jo købe nogle nye, det skulle ikke vælte budgettet.

Jeg har taget nogle nye billeder, de kan ses her: picasaweb.google.com

I må meget gerne gennemgå dem og se om i kan se om det er elementer eller ej?

Jeg har tjekket karmene og de ser ikke ud til at være berørt, der er et par beklædningsbrædder på det ene hjørne som er berørt for nede, så de skal også skiftes. Men det er noget letter :-)Mads Sørensen, Grenaa10/09-2010

Svar

Det er helt sikkert elementer. No''en store noen.
Hvis du tager billede 6 er det 1 stk element med 3 ruder. Og det ser helt klart ud som om der både er råd i spændstykkerne, bundkarmen og måske osse det nederste af posten, (den lodrette "karm" mellem de to ruder).
Alt kan laves hvis man har den fornødne tålmodighed og evner. Men du slipper ikke med at tage ruderne ud. Hvis elementet på billede 6 skal repareres skal hele elementet ud, det rådne træ bortskæres, måske nyt bundstykke, lus i bunden af karmstykkerne osv.
Var det undertegnede havde jeg nok evnerne, men langtfra tålmodigheden. :o)

Som jeg vist tidligere har foreslået ville jeg stoppe den videre forrådnelse med trækonserveringsmiddel. Og skrue en plade udenpå. Og en indvendigViggo , Greve11/09-2010

Svar

Vigg@ - aaaa... det er et stor element, det giver mening.... du har ret i at bundstykket også er skadet under det midterst vindue, så der skal også gøres noget ved det.

Jeg har dog ikke set disse elementer i så stor en størrelse nogen steder, ved du hvor de kan købes?

Jeg har helt sikkert tålmodigheden til at reparere det, men tvivler på evnerne, så derfor har jeg allieret mig med en kollega der har evnerne :-)

Det nemmeste vil dog måske stadig være, hvis man kunne finde og købe et nyt element.Mads Sørensen, Grenaa11/09-2010

Svar

Du kan næsten med 100% garanti ikke købe et tilsvarende element nogen steder Men et hvilkensomhelst snedkerværksted kan lave en kopi til dig. Også på en måde så ruderne vil passe i.
Men træet skal være vakuumimprægneret.
Og rent konstruktivt er det en håbløs konstruktion. Bundkarme bør være beskyttet af spændtræet. Og spændtræet skal vedligeholdes "meget ofte" Fordi vandet fra ruden driver ned over træet.
Mit forsslag om Borakol og Metalplader gælder stadigvæk.Viggo, Greve11/09-2010

Svar

Okay, du har ret i at det ikke er særlig smart lavet.. men man vidste åbenbart ikke bedre i 88 :-)

Jeg kan godt følge din ide, jeg havde dog fået at vide at man ikke kunne stoppe forrådnelse, men jeg vil da lige kigge på det der Borakol. Jeg er dog ikke meget for, bare at lukke det inde og hvis jeg skal få forsikringsselskabet til at ville tegne forsikring på udestuen imod råd og svamp, så skal det jo laves.

Men jeg kunne måske overveje at fjerne soændstykkerne og skifte dem ud med en form for støtteskelet, som så kan beklædes med vakuumimprægneret træ eller metalplader.
Mads Sørensen, Grenaa11/09-2010

Svar

det er ikke noget problem at få elementer i den størrelse...
på disse sider må jeg ikke sige hvor man (bl.a) kan købe dem :-)Bruno, davir.dk11/09-2010

Svar

De billeder du refererer til er et ganske ordinært udestueelement, og det kan da bestemt fås i denne udformning i dag.
Det ved Viggo så ikke, - men nu kan han høre om det.

På billedet er det et element i (sikkert) 2 fag, du har kun taget billedet af den venstre sides fag.

Når du begynder at fjerne lister og glas, og spændestykkerne, er det svært at undgå at det hele "knækker" da det er plimråddent. Du står måske med ingen glaslister, ingen spændestykker, ingen bundkarm/sidekarm.

Nej, spar nu op til et nyt element, i stedet for at bruge tid og spildte lærepenge på at reparere noget som har haft sin tid.

Men du kan da fint smøre noget mere træbeskyttelse på nu, så holder det vel også til næste år, og så har du vel lagt 3-4000 kr. fra til et nyt element.

Kan du følge mig?

-, Hansen11/09-2010

Svar

@Bruno - Mange tak, jeg har skrevet en mail til Verny :-)

@Hansen, jeg kan sagtens følge dig og det er skam heller ikke økonomien jeg er bange for. Det skal laves rigtig, dog uden at skifte hele udestuen :-)

Jeg har bare ikke kunnefinde nogle elementer på nettet som har 3 vinduer, de har alle samme 1 eller 2 vinduer. Så det er jo nok lavet på special mål eller lignende, for der er ingen tvivl om at hele den siden er et stort element så.

Jeg tror nu stadig godt at jeg kan reparere det, men kunne man få et helt nyt element med eller uden vinduer til 2-3000 Kr. så ville jeg klar overvej at købe det. Men kommer vi op i 4-10000 Kr. så vil jeg klart reparere frem for at købe nyt.
Mads Sørensen, Grenaa11/09-2010

Svar

Kære Mads, tag lige en tommestok, og mål op på det der hænger sammen, fra sidekarm til sidekarm, og ligeledes fra top til bund.
Vedhæft også et foto af hele elementet, så kan jeg hurtigt fortælle dig hvad sådan noget bør koste.

Men nu ved jeg så ikke om det rådne går hele vejen igennem udestue vinduerne, og evt. døre. Stik spidsen af en lille skruetrækker ind i træet, så kan du hurtigt mærke om det er råddent.Det skal da nok gå, Hansen12/09-2010

Svar

@Hansen - Målene er som følgende: brede = 288,2 cm højde = 211,5 cm og ca 5,5 cm dyb/tyk.

Jeg har lagt to billeder mere op, her er det set indefra: picasaweb.google.com

Det er nogle steder rådnet hele vejen igennem i spændstykket, men det ser ikke ud til at rammen har taget nogen skade indenfor, det er kun udenfor at bundrammen er rådnet under det midterst vindue.

Det kunne jo være helt perfekt hvis man kunne købe et helt nyt element uden vinduer og så bare sætte de her vinduer over i, for de er trods alt kun fra 2004.
Men kan det kun fåes med vinduer i, så er det også fint, bare det ikke er for dyrt.Mads Sørensen, Grenaa12/09-2010

Svar

Nåda, det blev nu et vindue i 3 fag, - kan købes for ca. 4.700 med moms. Imprægneret med alubundglasliste.

Men lad være med at spekulere på at flytte glas over, det bliver noget bøvl.

-, Hansen13/09-2010

Svar

@Hansen - Det har hele tiden være 3 fag, det er derfor jeg har svært ved at finde noget om det på nettet.

Den pris lyder ikke helt billigt... men kan du evt. sende mig et hint til hvor jeg kan købe/bestille sådan et, eller hvor du har den pris fra?

Du må evt. godt sende mig en mail: gasmadske"snabel-a"gmail.com (For at undgå spam for meget spam)
Mads Sørensen, Grenaa13/09-2010

Svar

Det vil jeg hjælpe med, når du vil have udskiftet vinduet.

Overvej først hvad du vil, - men du skal tænke over at få 3 separate
vinduer sat i, i stedet for et, du kan ikke håndtere et element så stort, og
en producent vil nok betænke sig på at producere i 288x211 cm.

Hansen, -14/09-2010

Svar

Hmmm.. okay... jeg snakkede lige med en forhandler i går og det lød ikke som noget problem at få dem i den størrelse.
Jeg skal naturligvis ikke sætte i alene, har masser af venner og familie der kan hjælp til :-)

Men skulle gerne få den første pris her i løbet af ugen, så må vi se hvor dyrt det er.Mads Sørensen, Grenaa14/09-2010

Svar

Hej igen

Jeg har fået en pris på sådan et element til ca. 10.000 Kr. :(

Det er alt for dyrt, jeg kunne overveje det til 5000 Kr. men alt der over, vil ikke kunne betale sig i mine øjne. Så hvis der er nogen som kan biddrage med, hvor jeg evt. kan købe det til under 5.000 Kr. så vil jeg være blive meget glad, og ellers så må jeg nok igang med at handle stumper ind, så det gamle kan blive repareret. :-)Mads Sørensen, Grenaa14/09-2010

Svar

Prøv at google "billige vinduer", så får du en perlerække af muligheder. Men du
regner vel ikke med at undgå at bestille og betale selv.

Det er ikke, svært15/09-2010

våde døre og møbler

Spørgsmål

Hvad gør vi med afsyret døre og møbler der bliver ved med at være våde . Det er som om der trækker noget vådt ud af dem ?Bente Andersen, Odense24/08-2010
Svar

Du skal stille dem ind i huset ;-)Regner, Tordensky24/08-2010

Svar

Mon ikke du har glemt at vokse bagefter.

janboo.dkvoksen, i øregangen25/08-2010

Svar

Du kan da ikke vide om spørgeren er i voksealderen..
Jeg er sikker på at spørgeren er fuldt udvokset.
Mogens, Målerbånd27/08-2010

Svar

Kommer der vådt ud af dørene,
- man skal sandelig høre meget før ørerne falder afVoksgård, overlæge på øreafdelingen28/08-2010

Svar

det er fordi dørene ikke er ordentlig neutraliseret ,brug brintoilte men du kan ringe til mig 20287660kurt, vojens31/08-2010

Råt træ på vinduer vinteren over

Spørgsmål

Hej

Vi er ved at overtage et hus med nogle vinduer, som vist er malet med forkert maling. De er relativt nye, men malingen skaller allerede af. Derfor er der en del råt træ nederst på selve vinduesrammerne (både ude og inde). Giver det mening at give det olie, så de ikke begynder at rådne henover vinteren? Jeg forventer at give dem hele turen med ny maling næste sommer.

Christoffer, Ringsted22/08-2010
Svar

Ja, det giver helt klart mening.

Men de skal også have grundings olie igen inden ny maling her til sommer, da solen vil have nedbrudt den i giver det her inden vinteren.

www.t&Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland22/08-2010

Fra enkelt glas til termoruder

Spørgsmål

Fra enkelt glas til termoruder

Jeg bor i et hus fra 1936, i stuerne har vi store vinduer: Oplukkelige vinduer i siden, med et fast vindue i midten (1,3 m. bredt), alle med enkelt glas. Desuden har vi forsatsvinduer.

Jeg har fået lavet overfalsede rammer, til de oplukkelige vinduer, så her er plads til termoruder.
Men vinduerne i midten sidder i en fals, som kun er 35mm. dyb, det er vist ikke nok til termoruder?
Er her nogen der ved, hvor dyb falsen bør være, og hvordan jeg får lavet falsen dybere, evt. med en ”overfræser”? Eller?

Peter Andersen
Peter Andersen, Søborg17/08-2010
Svar

Det kommer vel an på hvor brede glaslister du vil bruge ?
En 4-12-4 termorude fylder jo ikke mere end 20 mm, så har du 15 mm til liste og glasbånd.
Ikke optimalt, men heller ikke helt umuligt.Henrik, nn, nn17/08-2010

Svar

Hvis falsen skal være dybere kan du jo bare hugge med et stemmejern.
Eller du kan bruge en såkaldt multicutter eller lign, som nærmest er et slags elektrisk stemmejern eller spartel.
Jens P., Randers17/08-2010

Svar

Øhhh, du kan så også få glas der er ex. 4-8-4 mm, eller 3-8-3 mm, og så er det unødvendigt at overfræse, eller på anden måde risikere at ødelægge rammen.

Glaslisterne kan så også tilpasses, - så mon ikke du kan få det til at passe.glasmålings, specialisten18/08-2010

Svar

Tak for svarene
Men jeg vil gerne op på 4-12-4 ruder, glasbåndene fylder vel 2 x 3 i alt 26mm. Så har jeg kun 9mm. til glaslister. Det er vist for lidt.
At lave falsen dybere, med stemmejern går vist ikke. Jeg tror at falsen skal have samme dybde hele vejen rundt.
Hvis falsen laves med en maskine, efter et ”land” (styr) så kan jeg vel lave hjørne med et stemmejern.
Men hvilken maskine, en multicutter skal vel køre efter en streg.
Peter Andersen, Søborg18/08-2010

Svar

Ok. Hvid su ikke er så dygtig med et stemmejern.
Så "skjuler" du den huggede kant med en liste. F.eks. en træliste 5x15 mm som sømmes+limes til karmen således at din falshøjde på indvendig side af glasset bliver de normale 15+5= 20mm. Listerne samles i gearing i hjørnerne.
Du kan også bruge en aluliste som påskrues eller limes.Jens P., Randers.18/08-2010

Svar

Normalt er rammer 56mm brede hvoraf 44mm er fals til terme,lister gummibånd.således er rammerne overfalset 15mmCarsten, 5240 Odense Nø30/08-2010

Blokering af vrider i almindelig indstukken lås

Spørgsmål

Hej,

jeg har købt en kasselås, som har den smarte egenskab at når man drejer nøglen modsat, så blokeres vrideren, så man dermed ikke kan låse døren op indefra med vrider. Kan man få samme egenskab i en indbygget lås (dvs. den almindelige lås der sidder inde i døren, og som ikke er smæklås)?

PeterPeter, Jylland15/08-2010
Svar

Jeg tror det du mener er en sikkerhedslås.... og det kan du ihvertfald få som 3-punkts lås hvis det er det du spørger efter.

Men prøv www.ruko.dkm, orten15/08-2010

Næste side »« Forrige side

Vinduer & Døre

Facadedøre

Foldedøre

Franske døre

Halvdøre

Hoveddøre

Indvendige døre

Insektnet

Palævinduer

PVC døre

PVC Vinduer

Skydedøre

Solfilm/solskærme

Sprossevinduer

Tagvinduer

Terrassedøre

Tyverisikring

Vindues- & dørtætning

Yderdøre

Tilføj firma,
send en mail

  • AluxAlux

    Tyverisikring, indvendig solafskærmning, og mørklægning med Saferoller

  • AluxAlux

    Solafskærmning til alle formål

  • Nyt om Vinduer & FacaderNyt om Vinduer & Facader

    Nyt tillæg i BygTek i samarbejde med VinduesIndustrien - læs med her

  • SwedoorSwedoor

    Indvendige- og udvendige døre i spændende designs, med specielle egenskaber og andre unikke detaljer

  • Vika VinduerVika Vinduer

    Lad os gøre det sammen

  • VinduesPladsenVinduesPladsen

    Vinduespladsen giver udsyn - kvalitets vinduer, døre og trapper