Vinduer & Døre Guiden - Byggeri.dk - Alt om vinduer & døre

Byggeri.dkVinduer & Døre Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

siliconefuge

Spørgsmål

hej jeg er igang med at sætte nye tætnings lister i vores thermo vindue det måler 180x130 det sidder fast så jeg kan ikke få det ud, det ser ud som om det er limet fast det er fra 1965, kan man evt. give det en siliconefuge indv. og tætninglister udv, eller ?Esben, sønderborg29/07-2008
Svar

Glasset klæber sikkert på tætningslisten på indvendig side, tryk lidt let i siden/hjørnet på glasset, og jeg mener LET, så glasset efterhånden løsnes.
Du skal bare sætte ny gummiliste på, ikke silikone indvendig, så limer glasset sig helt sikkert fast. Udvendig også en gummiliste på glaslisterne, og så er det nok.En, tømrer/snedker29/07-2008

Svar

Hvis ruden er fra 1965 er der nok slet ingen liste i. men derimod kit, måske brunt.
Det er faktisk imponerende at den rude holder endnu!hpox, Århus29/07-2008

Svar

Hej

Hvis din rude er fra 1965 er den sikkert kittet fast (brunt), og kan ikke afmonteres uden den går itu.

Der er også den mulighed at den er af senere dato og monteret med sorte dobbeltklæbende gummibånd (sort), og så kan den heller ikke afmonteres uden at gå itu.

Du har muligheden for at topforsegle med en egnet fugemasse både ud- og indvendigt.

Den korrekte opskrift/vejledning får du ved at fremskaffe BYG-Erfaringsblad 96 05 21
SfB (31), enten på biblioteket eller via Byggecentrum Boghandel.


www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev30/07-2008

Svar

Hej jeg takker for svarene de fik mig videre i processen :-)Esben, Sønderborg30/07-2008

Hæve/skydedør, afmontering?

Spørgsmål

Hæve/skydedør fra 1984: Hvordan afmonterer man hæve/skydedøren ? Det er en dør i limtræ, hvor døren styrer i en aluskinne i bunden,som er skruet på, med ruller og styrer i top træ mod træ. Jeg mener at det er en Hamo dør...Jeg mener at rullerne i bunden er defekte, da det er meget svært at trække døren op, når den har været lukket et døgn!Jan Pultz-Hansen, Esbjerg V21/07-2008
Svar

Uden at være helt sikker mener jeg at en træliste i toppen skal afskrues.
Kik efter skruehoveder, "med lige kærv du" i malingslagene.hpox, Århus21/07-2008

Svar

Jeg har selv fundet løsningen på problemet: Det viste sig, at det simpelthen var de gummilister/tætningslister som sidder i døren, der var blevet så tørre, st de ydede så stor modstand, at døren næsten ikke kunne trækkes op. Jeg gav tætningslisterne en gang silicone fedt, og det hjalp! Jeg ved dog godt, at netop silicone kan give problemer med hensyn til at male døren, men det kan jo løses ved en god gang grundrens. Dette var lige en ide til andre, som evt. kunne have samme problem,men ellers tak for det svar som jeg fik. Jan Pultz-Hansen, Esbjerg V11/08-2008

fuge af vindueskant

Spørgsmål

hej alle der kan bidrage med lidt hjælp. jeg skal fuge vindues kanterne på mit vindue, da eksisterende silikonefuge er slidt. Jeg tænker at lægge en mørtelfuge istedet idet mine andre vinduer er med mørtelfuge. Er det lige til at gå igang med eller er der specielle forhold jeg skal tage hensyn til? Den eksisterende silikonefuge er ca. 2 cm bred og jeg syntes det er besværligt at lægge en fuge i den bredde, så den også er pæn. Er der for øvrigt nogen der har erfaring med at lægge pæne silikonefuger? Ja det blev så til 2 spørgsmål. på forhånd tak Jan Andreasenjan andreasen, hvidovre15/07-2008
Svar

Hvis du har svært ved at lave en pæn silikonefuge vil det gå helt galt med mørtelfugen. (Som også kræver speciel mørtel og værk som bagstop)
Det er svært at fuge med silikone, men lav dig en falsk fuge som du kan øve dig lidt på.
Fugebagstop trykkes i til rette dybde, silikone i rette mængde applikeres og du vælger en fugepind af passende bredde. Fugepinden dyppes flittig i opvaskemiddelvand under arbejdets udførelse.
Fugepinden føres med sikker og rolig hånd. Derved opnås det bedste resultat.
Efterfølgende bortskrabes fejlplaceret silikone fra tøj, murværk, håret, hænder, næsebor og tilløbende småbørn.hpox, Århus15/07-2008

Svar

Det kan godt være, at nogle mener, at der skal bruges en speciel mørtel til fuger ved vinduer, men jeg har nu lavet min egen mørtelblanding UDEN værk som bagstop, og den har nu siddet i næsten 10 år uden problemer. Ca. blanding 4 dele cement til 9 dele mørtel.
Hvorfor er det nu sådan, at det skal være så specielt, når det hele kan klares på en enklere måde - ja, det er et godt spørgsmål, har du et svar? (Bortset fra det nørdede tekniske)
Silikonefuge er ikke helt nem at få ensartet og pæn, og svineriet bagefter på mursten og lignende er lige så svær at få af. Det er arbejde for en fuge fagmand.
Jan - du kan jo spørge din lokale murer og få et tip om mørtelblandingen - og gå så bare i gang, det bliver med garanti pænt - jeg glæder mig over fugerne i mit hus hver dag.Allan, Holbæk16/07-2008

Svar

Hej Allan
Hvis dine vinduer er almindelige fyrretræsvinduer el. lign. tør jeg godt tage et væddemål på at din mørtelfuge ikke længere er tæt mod træet og/eller murværket.
Kik selv efter!!!hpox, Århus16/07-2008

Svar

Hvad vil du da med et væddemål om dette - drejer det sig kun for dig om at få ret i egne synspunkter?
Det kan da godt ske at der ikke er 120% tæt mellem fuge og vindue, men det sker der ikke en dyt ved.
Mange tætner og isolerer sig syge inde i huset hvor der bliver dårligt indeklima - jeg holder mig til den gode gamle mørtelfuge - og det kan du ikke lave noget som helst om på - uanset hvor meget du stiller på højkantAllan, Holbæk16/07-2008

Svar

Jeg holder nu med hpox i dette. Hvis din fuge ikke er tæt mod vinduet, hvorfor så lægge den? Træ arbejder forskelligt i forhold til murværk anhængi af varme og kulde så derfor skal fugen jo arbejde med, så det stadig er tæt. Og til hpox. Tak for nogle gode svar herinde :o)GDS'er, Sønderborg16/07-2008

Svar

Næe nej, jeg vædder jo kun fordi jeg har ret.
Det var nu mest fordi det ville være den nemmeste 20''er jeg har tjent idag - og osse den eneste!!!hpox, Århus16/07-2008

Svar

Måske har du ret, måske ikke, kender ikke din baggrund for dine påstande. Men i gamle dage, før silikonen blev opfundet (også til babser) byggede man jo også huse, som stadigvæk står den dag i dag, men der havde man heller ingen byggeri.dk/debat til at vende og dreje sådanne ting.
Og om 100 år laver man måske huse hvor vinduer er isat bygningselementerne på forhånd, med eller uden silikone eller andet moderigtigt materiale - skal vi vædde endnu en tyver på det, det bliver vist ikke nemt for dig at få ret her - og det bliver du da ikke sur over, vel?Allan med et smil, Holbæk17/07-2008

Svar

Det er rigtigt.
Men i gamle dage var husene osse pivhamrende utætte. Men olien kostede kun 2$ pr. tønde, bortset fra at man brugte kul altså.
Det var osse dengang man opfandt gardiner med blybånd i bunden. Så de ikke blafrede op i vandret position når vindstyrken kom over let brise.hpox, Århus17/07-2008

Skydedør til badeværelse

Spørgsmål

Hej,

Jeg har brug for hjælp til at finde en skydedør som skal monteres på væg ved indgang til badeværelse.

- Skal tåle fugt
- Være malet
- Lav vægt af hensyn til montering

jeg har set på sweedor, men de gider ikke tage telefonen og det samme med deres forhandlere. Det lykkedes dog endelig at få en ca. leveringstid i Bauhaus på 6-8 uger!!!

Er der nogen som kender til andre muligheder eller ubeslåede døre, samt priser vil jeg sætte stor pris på jeres hjælp.

Mvh PeterPeter, København15/07-2008
Svar

Jeg har da talt med flere gange med Swedoor i dag - skydedøre plejer de at kunne lave på en ugeForhandler, København15/07-2008

Svar

Du får ikke en Swedoor dør på en uge, når der er tale om ubeslået. Glem det, det ved jeg som tidligere ansat i et byggemarked.

Grundet Swedoors ulidelige ventetid har jeg lavet en del døre i vandfast krydsfiner og så købt skydedørsskinne til ophængnin. Det virker fint og er meget billigere end de færdige døre, som forøvrig skal være af speciel type, når der er tale om badeværelse.Thomas, team-totalservice@live.dk, Kbh.16/07-2008

cement på glas

Spørgsmål

hvordan får jeg cement af glasset på mine vinduer uden at ridse demjoan, lejre14/07-2008
Svar

Ringer til en vinduespudser , så klarer han det for dig.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )14/07-2008

Næste side »« Forrige side

Vinduer & Døre

Facadedøre

Foldedøre

Franske døre

Halvdøre

Hoveddøre

Indvendige døre

Insektnet

Palævinduer

PVC døre

PVC Vinduer

Skydedøre

Solfilm/solskærme

Sprossevinduer

Tagvinduer

Terrassedøre

Tyverisikring

Vindues- & dørtætning

Yderdøre

Tilføj firma,
send en mail

  • AluxAlux

    Tyverisikring, indvendig solafskærmning, og mørklægning med Saferoller

  • AluxAlux

    Solafskærmning til alle formål

  • Nyt om Vinduer & FacaderNyt om Vinduer & Facader

    Nyt tillæg i BygTek i samarbejde med VinduesIndustrien - læs med her

  • SwedoorSwedoor

    Indvendige- og udvendige døre i spændende designs, med specielle egenskaber og andre unikke detaljer

  • Vika VinduerVika Vinduer

    Lad os gøre det sammen

  • VinduesPladsenVinduesPladsen

    Vinduespladsen giver udsyn - kvalitets vinduer, døre og trapper