Vinduer & Døre Guiden - Byggeri.dk - Alt om vinduer & døre

Byggeri.dkVinduer & Døre Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Lysning over vinduer (udvendigt)

Spørgsmål

Hej Forum

Jeg søger lidt hjælp vedr. en lysning over mine vinduer. Lysningen er en rund bue ca. 90 cm lang og 6-7 cm høj på midten. Indtil videre sidder der et stykke (mørnet) træ i denne lysning. Jeg vil gerne skifte træet til noget vedligeholdelsesfrit f. eks. zink, alu. Hvordan gør jeg det?

Jeg kunne forestille mig, at jeg skærer et stykke træ til, så det passer i lysningen. Derefter sætter jeg et stykke aluminium på dette stykke træ, som passer i størrelse, det skal dog gå ca. 1/2 cm nedover vinduet. Jeg får malet dette stykke aluminium den rigtige farve (evt. autolakør). Jeg monterer stykket med en silikone fuge (Vinduerne er monteret med en diffusionsåben fuge) og vupti så er jeg færdig. Er ovenstående metode korrekt?

Vh
Martin

PS. Vinduerne er grå alu/træ vinduerMartin, Ringe09/03-2008
Svar

Den løsning du omtaler lyder fornuftigt.Tømrer mester, Ringe09/03-2008

Svar

Jo-jo, men der skal jo fuges mellem murværk og udfyldning således at der ikke trænger fugt ind.hpox, Århus09/03-2008

Svar

Hej Martin
det lyder som en besværlig løsning, du der har gang i, hvorfor ikke købe et stykke Fibercemnetplade (eksempelvis Ivarplank), det fås færdigmalet, skal ikke vedligeholdes og er let at skære i ??Bruno (Dansk Vinduesrådgivning), Helsinge (davir.dk)11/03-2008

Svar

Hej, Dansk vinduesrådgivning.

Hvorfor giver du dig ikke til kende fra starten af, i stedet for at lave anonym reklame for dig selv ??Anders, Løgumkloster12/03-2008

Svar

Hej Anders
nu er det altså første gang jeg har været på siden sååå !!
jeg behøver ikke at være anonym, jeg tør godt stå ved mine meninger, jeg håber bare at jeg kunne give Martin et råd han kunne bruge til noget, den første løsning han havde gang i var da bøvlet !Bruno, davir.dk14/03-2008

Svar

Jeg valgte løsningen med aluminium, hvor jeg fik buerne lakeret hos en autolakør. Jeg har nu fået det monteret og det ser rigtig godt ud, specielt fordi aluminiumsvinduet og buen har nøjagtig samme farve og glans. Den totale pris for 10 buer blev omkring 1000,- inkl. moms.Martin, Ringe16/04-2008

Døre udskiftning

Spørgsmål

Jeg har et 70 hus hvor vi gerne vil have andre døre i indvendig. Men problemet er at jeg ikke kan finde døre beslag der passer til mine karme og de nye typer døre. I byggemarkederne har de kun en type døre beslag der passer til alle nye døre idag. Det kan da ikke passe man skal til at skifte alle sine karme ud for at få døre i sit hus? Mine døre beslag hedder "jutlandia" er der noger der ved hvor man kan købe beslag til nye døre.Mikkel Søndervang, Randers08/03-2008
Svar

Det kan vel godt passe!
Dørene til en bil fra 1970 passer jo heller ikke til en fra 2008.
Hvorfor kan de gamle beslag ikke fræses ind i de nye dører?
Lidt mere om fabrikat, dørpladestørrelse og tykkelser, tak.
Jutlandia er en del af:
www.swedoor-jutlandia.dk hpox, Århus08/03-2008

Svar

Tak for svaret.
Men problemet er, at det beslag som men kan se på swedoor’s hjemmeside er sådan
et beslag som jeg allerede har købt for at se om det kunne passe i mine karme.
Den fræsning der er i mine karme er for stor i forhold til det nye beslag. Så det jeg er bange for
er at døren vil komme til at hænge, da døren kun vil komme til at hænge i de tre skruer man skal skrue beslaget fast med. De gamle beslag er jo støttet af den udfræsning der er i karmen, og det vil de beslag nye ikke blive. Kan det ikke blive et problem?
Mine døre har disse mål. H – 2040mm og B – 825mm, T – 40mm.


Mikkel Søndervang, Randers08/03-2008

Svar

Måden du akn løse dit problem på er ved at bestille dine døre ubeslået men med låsekasse i og få en tømrer til at overflytte dine gamle hængsler.

Personligt ville jeg nok skifte karmen for når du vil skifte døre igen om 10´-15 år har du problemet igenEn tømmerhandler, kbh08/03-2008

Svar

Såvidt jeg husker var dørene i ''70 med "skråtskårne langkanter". Det er ubeslåede dørplader ikke her i 2008.

Du kan lave megen tilpasning m/ hængsler og låsekasse.
MEN. Der er nok ingen tvivl om at det mest rationelle og økonomisk forsvarlige er en udskiftning af karm og dørplade tilsammen. Det koster lidt mere i indkøb samt noget malerarbejde og evt. nye indfatninger. Til gendgæld passer tingene sammen første gang.hpox, Århus08/03-2008

Svar

Det er ikke bare med dine DVC sager du vrøvler,hpox. Også lidt her med Mikkels spørgsmål om nye nye dørplader.
Det samme med tømmerhandleren.

Mikkel skal da ikke skifte sine karme. Er i klar over hvad det kan løbe op i. Med tapet, maler, lidt med forlister, fejelister osv.
Mikkel spørger ganske enkelt en håndværker hvad det koster med specialfremstillede dørplader at få disse ombeslået og monteret i samme karm.
Jeg har lige fået tilbud på det.
Dørplader efter mål pr stk. 900,00 og montering i eksisterende karm 2 timer pr dør. Peter, Hadsten09/03-2008

Svar

Hej Mikkel.
Du har tre muligheder.
1: Skifte karm og gerichter med det samme. Det mest omsig gribende.
2: Købe "blanke" dørplader, og få beslået dem efter karmen. Prisen Peter nævner lyder meget rimelig. Det hpox nævner med skråtskårne langkanter burde ikke være noget problem (kan også fås endnu på enkelte døre).
3: Luse ud i karmen, dvs fræse/stemme ud hvor beslagene er og indsætte frisk træ så karmen er "blank". Så kan karmen beslåes så den passer til de nye døre. Det kan sagtens gøres selv om den er monteret.
Jeg ville selv vælge sidste løsning, men det kræver at man er habil med en overfræser. Og det kræver en god støvsuger..

ps: er snedker og arbejder blaa med ombeslåning af døre/karme.Thomas snedker, Odense09/03-2008

Svar

Glemte lige at nævne, at løsning 3 er det samme som tømmeren tit gør når han er ude og reparere indbrudsskader.Thomas snedker, Odense09/03-2008

Svar

Siden det nu er søndag så kan jeg gå med til at spørgeren naturligvis skal indhendte priser på de forskellige forslag.

Snedker: Hvad gør du hvis den nye dørplade f.eks. slår på i anslagssiden - for oven - og gaber måske 5mm, (eller mere) for neden?
hpox, Århus09/03-2008

Svar

Hej Peter i Hadsten.
Næste gang et spørgsmål handler om DVC håber jeg da at du vil deltage i debatten!hpox, Århus09/03-2008

Svar

Hpox: Så er det noget lort..
Man er jo ikke så glad for at sætte høvlen i sine nye døre. Hvis det ikke er så meget kan falsen få en tur med næsehøvlen, og man kan justere lidt på ilægningsdybden på hængslerne.
Hvis du hentyder til nye døre/gamle karme, tjekker man selvfølgelig om siderne på de gamle døre er paralelle, om de vrider meget og om de er i vinkel. Men karme/døre fra 70 burde ikke være så skæve. Der skal vi længere tilbage.Thomas snedker, Odense09/03-2008

Svar

Forhåbentlig har du ret snedker.
Men problemet opstår ikke når karm og dørplade udskiftes samtidig.hpox, Århus09/03-2008

Svar

Karme skal selvfølgelig ikke udskiftes. Det koster en formue. Og de er gode nok. Og selvfølgelig tager man blot en simshøvl og retter lidt op, som snedkeren siger.
Lad nu håndværkeren tale, hpox. !!en anden snedker, vejle10/03-2008

Svar

Jep ;)Thomas snedker, Odense10/03-2008

Svar

Tak for alle de svar jeg har fået. Jeg kan bare ikke fatte at der ikke er nogen der der laver beslag der passer til gamle karme og nye døre. Der må være et stort marked for det med alle de 70 huse der er i Danmark. Du kan få nye billige døre til kr. 3 - 400,00 men ikke beslag der passer til huse fra 70''erne. Jeg vil nu lede lidt endnu, der må være mange andre der har samme problem som mig.Mikkel Søndervang., Randers12/03-2008

Tagvindue

Spørgsmål

Hej
Jeg har et bølgeeternit tag med 10gr. hældning hvor jeg gerne vil sætte nogle tagvinduer i ala Velux, men dem kan jeg ikke bruge da Velux kræver min. 15 gr. hældning. Hvad gør man så ? Jeg havde tænkt på nogle vinduer der ikke kan åbne, men hvor får manfat i sådan nogle ? man kan jo ikke bare bruge alm. vinduer.
Håber der er en der kan hjælpe.

På forhånd tak.Per, Brøndby Strand05/03-2008
Svar

Tagvinduer m/fast glas, (termorude) for 10gr. tror jeg ikke findes på markedet.
Men du kan lave dem selv, eneste problem er termorudens afdækning for neden.
Kik på Velux'' detailtegninger og lav din egen løsning.hpox, Århus05/03-2008

Svar

Du bruger en Velux pultinddækning type EAW,
så er dit problem løst.bb, horsens06/03-2008

Svar

Hej - du skal henvende dig hos Jydsk Vindueskompagni - de her en inddækning der kan bruges og de er også meget billigere end Velux - Jydsk Vindueskompagni kan også lave vinduerne med fast rammecf, Ansager06/03-2008

Dumt huskøb, eller??

Spørgsmål

Hej hej!

Vi kigger på et ældre hus fra 1935. I tilstandsrapporten står en del ting, som vi har svært ved at vurdere vigtigheden/betydningen af, da vi DESVÆRRE ikke har spor forstand på det :)

Er der nogen, der vil hjælpe med at vurdere graden/konsekvenserne af følgende?

1. Fundamenter/sokler: Der er ældre revner og sætninger i soklen, bl.a. mod Ø ved køkkenvinduet og mod N ved stuevindue. Der er områder med løs og afskallet pus. Note: revnerne fortsætter på i ydervæggene. Revner og sætninger skønnes at være ældre skader. Det er ikke sikkert, at de er 100% i ro, men det formodes, at de ikke vil gikve større sætningsskader i fremtiden.

2. Yder- og indervægge: Ydervægge er revnet mod Ø ved køkkenvinduet, hvor der er sætninger i soklen, og over stuevinduet mod N. Der er områder med løs og afskallet puds og maling, især på vestgavlen og i forbindelse med revnerne.

3. Tagkonstruktion: I forbindelse med den delvise nedbrudte vindskede og den delvise nedbrudte beklædning på kvisten står følgende: NOTE: Der er angreb af råd og tåresvamp i træværket.

4. Hvad betyder det mere præcist, når noget er "nedbrudt"? Betyder det, at der er svamp, råd m.v. i huset? Kvistvindue er delvis nedbrudt, vindskeder (?), især på kvist, er delvis nedbrudt, beklædningen på kvist er delvis nedbrudt, der er begyndende nedbrydning i skydedør og begyndende nedbrydning i nogle af vinduerne.

5. Ved en større tilbygning hænger spærkonstruktionen noget. Tagfladerne er ikke plane.

6. Betyder noget af ovennævnte, at der kan/er skimmelsvamp i huset. Det er vores store frygt at få købt et hus med skimmel(-svamp).

HÅBER MEGET, DER ER EN AF JER, DER HAR FORSTAND PÅ DET, SOM VIL TAGE TID TIL AT SVARE - BARE KORT OG EFFEKTIVT. DET VILLE VÆRE EN KÆMPE STOR HJÆLP :)

NB: Vi kan måske finde lidt luft i økonomien til nyt tag og nye vinduer, men hvor meget koster sådan noget? Huset er på 127 kvadratmeter, og det har 11 vinduer (små og store) i alt?

Er det et "dumt køb"? Vi har ingen håndværksmæssig viden/erfaring m.v. og kan DESVÆRRE ikke lavet noget af det selv.

På forhånd tak, hvis nogen tager sig tid :o)Line, Fredericia04/03-2008
Svar

Hej, Line.
Jeg kan se der ikke er så mange der svarer på dit spørgsmål.
Jeg kan evt. skyldes at det egentlig er meget "store" spørgsmål.
Det er nok en fordel for jer at kontakte en sagkyndig, som kan se det hele an sammen med jer. Du må ofre det det koster.
Jeg tror ikke forummet her er gearet til dit spørgsmål.:-), :-)07/03-2008

Dansk Vindues Rådgivning

Spørgsmål

Hej Alle.

Jeg er ved at skulle til at skifte alle vinduer i vores hus, og har derfor snakket med flere leverndøre. Vi har har snakket med mange forskellige sælgere i tlf, både folk som virker profesionelle, men også mange der ikke lyder som om de har forstand på vinduer. Jeg må indrømme at jeg faldet enormt for Dansk Vindues Rådgivning, vi føler virkelig at de ved hvad de snakker om. De kan tilbyde en komplet løsning ( rådgivning - salg - montering ) og de kommer og måler op ganske gratis. i kan se mere på www.davir.dk . vi kan kun anbefale andre at prøve dem.Hans, Rudkøbing03/03-2008
Svar

Hvad er spørgsmålet?
Indlægget er vel bare et reklameindslag for fabrikken Ideal Combi. Hvorfor optræder de ikke bare under eget navn?Grethe, Øster Hurup03/03-2008

Svar

Hej Hans

Jeg kender ikke firmaet, men har læst deres hjemmeside.

Alle vinduesfirmaer opmåler gratis. (Ellers ville de jo aldrig få en eneste ordre)

Et tlf. nr. men ingen adresse?
Hvad hedder direktøren, sælgeren, hvor mange ansatte, hvor stor omsætning, produktion osv.?
Firmaet er ikke medlem af Dansk Vindues Certificering. (Som hovedparten af danske producenter er).

Hjemmesiden retter sig udelukkende mod privatkunder, (Ide-nyt fragmentet!!!). Megen reklameskvalder, ingen fakta.

hpox, Århus03/03-2008

Svar

Godmorgen.
Jeg kan nu ikke forstå, hvorfor der skal drages tvivl om mit indlæg, da det kun er ment som et råd til andre. Jeg har flere venner som har skiftet deres vinduer, fra flere leverandører, men de har ikke alle været heldige, med deres valg, derfor syntes jeg selv det er på sin plads at nævne hvis der er nogen man har haft en go oplevelse med.

Til hpox.
Der skam ikke alle der opmåler gratis. Vi har fået tilbud fra Rationel & Stm, og de måler skam slet ikke op, de vil kun give tilbud hvis man selv kommer med nogle mål ( dog skal det siges at vi desværre ikke selv kunne handle med stm direkte, det skulle åbentbart gå gennem en forhandler ??? )Hans, Rudkøbing04/03-2008

Svar

Til Hans, Rudkøbing.

Jeg skal da love for du kender markedet ..
;-)).-), ;-))04/03-2008

Svar

hvis et firma skal montere vinduer er det vel en selvfølge at de tager gratis mål før tilbudsgivningen. Hvis du selv skal monterer er det selvfølgelig ikke med i prisen, men noget du må betale for. Så jeg forstå ikke lovprisningen!!Hansen, Glostrup04/03-2008

Svar

Hans: du sammenligner dine venners oplevelser ifbm. vinduer som ER skiftet, med dine egne oplevelser som indtil videre har været snak og tilbudsgivning osv.!!!!.
Du aner INTET konkret om den faktiske kvalitet, og om forløbet af levering og montage.Ø.H., Hmmm04/03-2008

Svar

Dur ikke, Hans.
Det er ikke godt at reklamere her for sig selv. Spørg bare den ansvarlige.
Der er mange huller i din "annoncering";-(, :-((04/03-2008

Svar

Nej, duer slet ikke - hvem er det egentlig man køber af, er det konsulenten eller fabrikken, og hvis det er konsulenten, der står for salget, hvor er sikkerheden henne, hvis han går konkurs (og det sker desværre af og til).
Hjemmesiden siger ikke meget om hvem producenten egentlig er - er det Ideal Combi alene - og hvor er kontaktadresse og CVR nr. osv. på "Rådgivningsfirmaet"
Der er mange uklarheder i dette "firma" - jeg ville under ingen omstændigheder købe på denne måde.
PS! Konsulenten der bor nærmest mit område, kommer helt fra Skanderborg !!!!!Niels, Lunderskov04/03-2008

Svar

Det lader til at der her på sitet hersker en hvis anarkisme og selvhøjtidlighed.
Hvis Hans har haft en god oplevelse med Dansk vinduesrådgivning er han i sin gode ret til at sprede budskabet. Jeg har også besøgt Davir´s hjemmeside, og synes at den på mange punkter er mere fyldestgørende end andre firmaer f.eks danske-vinduer, bare navnet er misvisende. Det eneste danske herpå er momsen. Slår du op på en håndværkers hjemmeside, får du som regel oplyst at de sælger døre og vinduer, og det er så det.

Til hpox
Du nævner i denne debat at de ikke er med i DVC som noget negativt. Jeg sad og læste et andet indlæg fra dig, hvori du sår tvivl om effekten og trygheden for kunden med DVC mærkningen. Hvad vil du med den udmelding?
Jeg kan i øvrigt oplyse ifølge IdealCombi´s hjemmeside at alle vinduer og døre er DVC mærket. Der er en årsag til at vinduer fra IdealCombi er blandt de 2 foretrukne producenter hos arkitekter, byggesagkyndige osv.

Til Niels

Hvor er vi henne, hvis vi skal have mistanke til alle? Du er tydeligvis ikke selvstændig erhversdrivende eller i gangsætter. Det er de færreste som kan starte med flere millioner i rykken. Som kunde vil jeg være mere nervøs, hvis jeg skulle bestille døre og vinduer gennem en håndværker. Bare forbi der står Aps eller A/s på bilen, er kunden ikke bedre stillet end hvis de handler med f.eks Dansk vinduesrådgivning. Der er så mange brådne kar blandt håndværkere. Prøv at åbne dit tv, der går ikke en uge uden der er et forbrugerprogram som hænger den ene eller anden håndværker ud. Udkig, Under broen05/03-2008

Svar

Der er kun det at sige at det er, alt andet lige, er bedre at anvende produkter fra en DVC-certificeret virksomhed, end fra en virksomhed som ikke er.
Trygheden har jeg vist ikke udtalt mig om, men er ikke en garantiordning, men en produktionsnorm.
Endvidere finder jeg det påfaldende at Dansk Vindues Rådgivning IKKE er certificeret, når nu de tekniske krav ikke er særligt store og størstedelen af betydende vinduesproducenter i Danmark er medlemmer.
At nogen kan betegne hjemmesiden som fyldestgørende må bero på en misforståelse.
Den er stort set blottet for informationsværdi.
Den burde uden problemer kunne ombygges til Danmarks største varmluftballon.hpox, Århus05/03-2008

Svar

Til hpox.

Jeg giver ikke dig meget troværdighed!!!!
Nu har jeg også gennemgået dine tidligere udsagn ang. dvs. Ved STM skriver du noget med at dvc ikke kan bruges til noget, men ved dette firma, skriver du det er en selvfølge man skal være medlem.

I dette tilfælde, er Dansk Vinduesrådgivning`s leverandør Ideal Combi, medlem af DVC.
Om det er godt de er medlem af DVC, er jo op til den enkelte forbruger, da man nok ikke kan stole på dig, eftersom du kommer med 2 forskellige udmeldninger.

Jeg ville ellers ha haft brugt dette site til at høre hvad folk mener om kvaliteten på henholdsvis nettokompaniet kontra rationel, men vil efter gennemgang af al den negative tone som generalt er her inde, tilbageholde mig, og finde andre alternative sites!!!!

Jeg tror dette site er ment positivt, så lad den fortsat forblive dette, hvis man kun har noget negativt at sige, skal man nok lave et site baseret på dette.
Oliver, 06/03-2008

Svar

Hej alle,

jeg synes det er nogle barske meninger og udsagn som florerer herinde. Man kan mistænke nogen for at have fordel eller grund til at lovprise nogle leverandører frem for andre, og man kan mistænke nogen for det modsatte. Skal vi skære lidt ind til benet?

1. alle reklamerer vel for sig selv på deres egen hjemmeside, det er vel det de lever af?!? Jeg er sikker på konstruktiv kritik modtages med kyshånd, ifald nogen sidder inde med relevante bud på nødvendige oplysninger de føler sig forholdt på Davir''s hjemmeside.

2. DVC mærkningen er vigtigt for produktet da der ikke er så meget andet man kan prale af vedr. certificering. Hvis Irma forhandler Max Havelaar kaffe er det vigtigt Max er godkendt indenfor bæredygtig økologi osv. ikke at Irma er det, vel? Davir producerer ikke.. de sælger..

3. Davir opmåler gratis uanset hvem der monterer eller om du benytter tilbuddet.

4. Davir vedgår sig vist tydeligt overvejende at sælge for Ideal-Combi. Det er der også andre tømrere og snedkere der gør, som det fremgår af Ideals egenhjemmeside. Som med alt andet tømrere/snedkere videresælger af produkter, er det producenten der hæfter for kvaliteten, leveringen mm. Tømrerfirmaet som i Davirs tilfælde er med i byg-garanti ordningen hæfter så for udførelse af montage og rådgivning o.l. Fuldstændig som hvis du køber KPK af din tømrer eller Storke af din tømrerhandel. Skal du sikre kvalitet før egne erfaringer drages, så besøg udstillingen og spørg efter referencer til monteringer f.eks.

5. Måske skulle der oplyses mere om adresser, CVR på de enkelte montagesteder o.l. Det skal jeg give videre. Hvem er sælgeren? Tast dit postnummer og se! Kommer han helt fra Skanderborg og skal besøge dig så sæt dog en kop kaffe over til manden ;-) Han er vel ikke en dårlig sælger fordi han gider bevæge sig lidt..

6. Der er rigtigt mange udbydere på markedet for vinduer og døre, en del producerer faktisk fine kvalitetsvinduer, Ideal Combi er blot en af dem. Der er også mange rådgivere på markedet (bare se denne streng :-)) også nogle der ved hvad de taler om, Dansk vinduesrådgivning er blot en af dem.

Dette indlæg står helt for egen regning og er hverken reklamefremstød eller andet. Jeg er medstifter af Davir, men ikke noget officielt talerør som sådan.

Iøvrigt til det sidste indlæg hvor debatøren vakler mellem nettokompaniet og Rationel. Jeg ville selv i det tilfælde vælge Rationel, som klart også er en seriøs producent. Tommie, Ringsted06/03-2008

Svar

Hallo - hvad skal vi med dette fordyrende mellemled, køb dog direkte ved producenten, hvor det er muligt - alle disse rådgivere gør alene det meget dyrere uden nævneværdig effekt.
De bedste producenter kan udmærket give god rådgivning - og bør gøre det uden beregning, de tjener nok på produkterne.Kurt, Sønderborg07/03-2008

Svar

Er en tømmerhandel eller en håndværker ikke også et fordyrende led?
Det lader til at det altid er prisen som er afgørende iflg. manges udsagn. Det er min opfattelse at der er rigtig mange kunder der finder det vigtigere at blive vejledt og tilbudt en "pakkeløsning" frem for at skulle have det billigt. Der er gået for meget "netto" princip i vinduer og døre. Det er en stor beslutning at skifte vinduer, for et typisk parcelhus taler vi om 60-100.000,- for et kvalitets produkt. Jeg ved ikke med jer, men en sådan investering, gør man det kun én gang.

Jeg har set så mange huse, hvor arkitekturen er ødelagt, fordi man ikke har tænkt over tingene, i sit valg af vinduer. Herud over er der mange faldgrupper, f.eks mål, redningsåbninger, tvangsventilation, gangretninger, låse, sikkerhed, glastyper osv osv.
Jeg hilser rådgiverne velkommen.
Birthe, Amager07/03-2008

Svar

Fordyrende mellemled ? ja for nogle af os er billige vinduer altså blevet en dyr fornøjelse. Sidste år skiftede vi vinduer i vores rækkehus, jeg sparede nogle penge ved at købe direkte - ja det troede jeg da !!
jeg kom nemlig til at lave en lille fejl da jeg bestilte vores hoveddør, den passede bare ikke, så der stod jeg med en "billig" dør til 6450,- i løbet af 4 uger fik jeg naturligvis en ny dør, og jeg solgte den forkerte i den blå avis til 2500,-... jeg tror det havde været lige så billigt (og med mindre ærgelse) hvis jeg havde gjort brug af en rådgiver eller konsulent fra det du kalder et fordyrende mellemled... men det afhænger måske af hvor omhyggelig man er med indtastningen af sine målPeter, Skævinge07/03-2008

Svar

Hej Peter - tror du ikke, at du havde stået med en større udgift hvis du havde bestilt via "fordyrende mellemled" - selv hvis du fratrækker dit tab på døren?
I øvrigt - den fejlbestilte dør burde din leverandør have tilbudt at sælge for dig - det kan han bedre gøre og til en noget større pris end i Blå Avis. Har du spurgt ham? Svend Erik, Odense08/03-2008

Svar

Mellemleddet kan nu være ok. Bestilte en dør hos www.vinduesmarkedet.dk og tastede selv mål ind, hvor jeg lavede en fejl. Ikke nok med at de tog den retur uden beregning, jeg blev også vejledt over telefonen, så jeg fik målt op korrekt, og fik en ny dør. Det kan da godt være de tjener lidt - men det var stadig billigere end tømmerhandlen. Så slap jeg for at stå med 2 døre.Thomas, Danmark28/03-2008

Svar

Hans fra Rudkøbing er = Sune Simonsen fra fynsfacade aps, og medlem af davir.dkPeter, Svendborg31/05-2010

Næste side »« Forrige side

Vinduer & Døre

Facadedøre

Foldedøre

Franske døre

Halvdøre

Hoveddøre

Indvendige døre

Insektnet

Palævinduer

PVC døre

PVC Vinduer

Skydedøre

Solfilm/solskærme

Sprossevinduer

Tagvinduer

Terrassedøre

Tyverisikring

Vindues- & dørtætning

Yderdøre

Tilføj firma,
send en mail

  • AluxAlux

    Tyverisikring, indvendig solafskærmning, og mørklægning med Saferoller

  • AluxAlux

    Solafskærmning til alle formål

  • Nyt om Vinduer & FacaderNyt om Vinduer & Facader

    Nyt tillæg i BygTek i samarbejde med VinduesIndustrien - læs med her

  • SwedoorSwedoor

    Indvendige- og udvendige døre i spændende designs, med specielle egenskaber og andre unikke detaljer

  • Vika VinduerVika Vinduer

    Lad os gøre det sammen

  • VinduesPladsenVinduesPladsen

    Vinduespladsen giver udsyn - kvalitets vinduer, døre og trapper